Romaskine test-guide: De 8 bedste romaskiner ifølge anmeldelser

Når du skal vælge romaskine, er der en lang række parametre, der skal tages hensyn til. Her er derfor et par tips, du bør have i baghovedet:

Indledningsvis bør du gøre dig klart, hvordan budgettet ser ud. For det vil være helt afgørende for dit valg af romaskine. Man kan groft sagt inddele maskinerne i tre kategorier. De helt billige op til 2-3.000 kroner skaber som oftest ro-modstand ved hjælp af hydraulik eller elastiksystemer, og disse maskiner er sjældent tilfredsstillende. Dels virker modstanden ”kunstig”, og dels er selve byggekvaliteten ringe.

De fleste finder det bedste kompromis mellem pris og kvalitet med en romaskine med magnetmodstand. Her virker modstanden mere realistisk i forhold til rigtige åretag, og byggekvaliteten vil typisk være udmærket.

Den seriøse træner

Er du elitesportsudøver eller går du bare meget op i dit udstyr, bør du vælge en romaskine med luft- eller vandmodstand, eventuelt kombineret med magneter. Det giver en optimal autentisk følelse, som selvfølgelig ikke mindst er vigtig, hvis du vinter-træner til rigtig roning. Et eksempel er Concept2 romaskinerne, som vi kiggede nærmere på tidligere i artiklen, hvor vi også henviser til anbefalingen fra Greg Searle, der er olympisk medaljevinder i roning.

Er du kraftigt bygget, bør du holde øje med romaskinens specifikationer omkring personvægt. Nogle modeller er designede til personvægte under 120 kilo. Derudover gælder det selvfølgelig, at du med stigende vægt og muskelmasse bør vælge en af de mere robuste maskiner, hvis den skal kunne holde til hyppig og langvarig brug. Har du brug for meget mobilitet fra romaskinen, er lav maskinvægt selvfølgelig en vigtig parameter, men ellers vil en tung maskine være et udmærket valg, da den står mere stabilt på gulvet.

Det er en smagssag, hvor meget man bruger monitoren. Men hører du til dem, der følger nøje med i din performance undervejs i træningen, kan et stort display være at foretrække. Som regel hænger display-størrelsen dog også sammen med prisen. De billigere romaskiner er som regel udstyret med relativt små displays. Alle romaskiner måler de mest basale parametre, men har du særlige behov, skal du naturligvis tage disse med i overvejelserne. Det kan for eksempel være behov for pulsmåling eller ønske om at kunne bearbejde dine træningsdata på computeren.

Hvorfor er romaskinen det perfekte træningsredskab?

Det siger selvfølgelig sig selv, at romaskinen er oplagt til træning, hvis man dyrker ro-sport. Men faktisk bruges disse maskiner også – og måske endda hovedsageligt – af ikke-roere, som til gengæld er ude efter de mange fysiologiske fordele, der er ved roningen.

Roning er nemlig en af de sportsgrene, der aktiverer flest af de store muskelgrupper på samme tid, og det er for eksempel rigtig effektivt, hvis du ønsker at forbrænde kalorier. Læs for eksempel denne svenske artikel om romaskinen som redskab til fedtforbrænding.

Styrkelse af musklerne kan selvfølgelig også være et mål i sig selv. Dels øger større muskler fedtforbrændingen permanent, og dels kan mange have gavn af at styrke muskler i blandt andet mave og ryg. Det giver en rankere holdning, og forebygger også rygproblemer, som mange døjer med i dagens Danmark. Det kan du blandt andet læse mere om i magasinet Aktiv Træning, som behandler emnet i et brevkassespørgsmål.

Skånsom for kroppens led

Lige som både cykling og svømning hører roning i øvrigt også til de motionsformer, der er ekstra skånsomme i forhold til kroppens led. Og med de mange indstillingsmuligheder kan romaskinerne tilpasses enhver, både med hensyn til muskelstyrkeniveau og kondition. Ønsker du at træne med henblik på bedre kondition og høj puls, er romaskinen perfekt, men den er i lige så høj grad velegnet, hvis du med seje åretag arbejder med muskelopbygning og udholdenhed.

Alt i alt er romaskinen uhyre alsidig. Hvis du kun skal have ét træningsredskab derhjemme, er romaskinen nok det mest fleksible og bredspektrede af dem alle. Og med en sammenklappelig model kan der blive plads i selv den mindste lejlighed.

Hvis man er vild med vand og sport, så vil en romaskine være et rigtig godt supplement til roningen på vandet – og også om vinteren, når det ikke er muligt at ro udendørs. Romaskinen er desuden god motion, og hvis man ønsker at forbedre sine resultater på romaskinen, så vil vi i det følgende afsnit guide til, hvordan man kan opnå dette.

Roning er den perfekte træningsform for hele kroppen

Den britiske avis Telegraph.co.uk har i en artikel allieret sig med den OL-guldvindende roer, Alex Gregory, for at give de bedste råd til ro-træningen. Først forklares det, at roning faktisk er den bedste træningsform, hvor hele kroppen bliver inddraget, for stort set alle kroppens muskler bliver sat på arbejde.

Derudover har roning den fordel, at denne type træning passer til alle typer af personer – både de seriøse og øvede, men også nybegynderne og de afslappede motionister. En anden fordel ved roning er, at roningen ikke belaster kroppens led så meget som for eksempel løb gør, og det betyder en mindre chance for at komme til skade.

Roning er godt, hvis man er i tidsnød

Mange mennesker bruger som undskyldning, at de ikke har tid, når det kommer til træning, men Telegraph.co.uk forklarer, at man med roning ikke behøver meget tid for at få meget ud af træningen. Man behøver ikke mere end en træningssession på 20 minutter for at forbedre sin præstation.

Find den rigtige teknik

Roning handler meget om den teknik, man anvender, og Telegraph.co.uk anbefaler en teknik, der kaldes ”ben, krop og arme”, når man foretager rotagene – altså at det hårdeste arbejde skal foretages først af benene, så kroppen og til sidst armene. Man skal også passe på ikke at bruge knæene forkert, idet mange har for vane at bøje knæene helt op for tidligt, for det kan ødelægge de glidende bevægelser.

Websiden Britishrowing.org forklarer yderligere, at roning er en af de få sportsgrene, hvor teknik faktisk er vigtig for både effektivitet og helbred. Derfor er det vigtigt, når benene er bøjede, at man sætter af og bruger deres styrke til at skubbe sig tilbage. Når man er helt tilbage i sædet, skal benene være helt strakte og ryggen skal være ret og lænet en smule bagud med armene trukket tilbage.

Ret ryggen

Kroppens holdning er også vigtig, når det kommer til roning. Det kan føles bedre at sidde foroverbøjet, men man bør faktisk sidde med ryggen så ret som muligt.

Benyt andre træningsformer

Hvis man ønsker at forbedre sin roning og blive en mere effektiv roer, så anbefaler Telegraph.co.uk også, at man udfører øvelser såsom squats, som gør kroppen stærkere. Også planke-øvelsen på gulvet styrker de muskler, man bruger til roningen, og det samme gør crosstraining og cykling.

Fyld depoterne op

Roning er hård træning og kræver energi. Husk derfor at spise og drikke, men spis dog ikke lige inden træningen.

Regelmæssighed

Eksperterne forklarer, at det er bedre at ro lidt hver dag end at gå hårdt til den engang imellem. Man bør være vedholdende og træne regelmæssigt. Det gælder også for det niveau, man træner på, hvor man først skal finde sit niveau og derefter gradvist øge.

Det handler ikke om hastighed

Mange tror, at det gælder om at ro så hurtigt på romaskinen som muligt. Eksperterne forklarer, at det faktisk ikke er tilfældet. Den styrke, man bruger, når man tager et træk, er meget mere vigtig for træningen end at ro hurtigt. Når man dedikerer sin energi til at ro hurtigt i stedet, så bliver man udmattet alt for hurtigt, så man ikke kan klare så meget som ellers.

Det handler heller ikke om at tage de længste tag

Ligesom det ikke gør roningen mest effektiv at ro hurtigt, så gælder der samme princip for længden af de tag, man tager. Hvis man tager meget store tag, så risikerer man overbelastning, som især går ud over knæene.

Sæt et mål

OL-guldvinderen i Telegraph.co.uk’s artikel fortæller til sidst, at det er vigtigt at sætte et mål for sin egen præstation. Det behøver ikke at være så højtravende, som at man gerne vil vinde OL-guld, men måske bare at man vil vinde et stævne, tabe X antal kilo eller slå egne rekorder.

Det kan være svært at læse sig direkte til den bedste teknik, da det ofte skal ses visuelt også.

Derfor kan du med fordel se med på denne YouTube-video, hvor den danske OL-guldvinder i roning, Eskild Ebbesen, viser, hvordan man foretager de mest korrekte rotag:

Som nævnt handler roning meget om teknik, og der skal ikke særlig meget træning til at gøre en forskel.

Baseret på artikler fra magasinet Gq.com og træningssiden Dailyburn.com kommer vi her med nogle ideer til træningspas, som man kan lave på romaskinen for at få den mest effektive træning:

Træningspas 1 (24 minutter)

Start med at varme op – 3 minutter

Opvarmning er vigtigt til alle typer af træning, og det gælder også for roning. Start derfor roligt ud på romaskinen med rolige tag, hvor kroppen er afslappet.

Intervaller – 4 minutter

Når opvarmningen er klaret, kan den rigtige roning begynde. Foretag 8-10 ”power tens”, som er 10 kraftfulde træk på omkring 90 procent af energien, og imellem disse pas skal man tage 20 sekunders pause, hvor man kun foretager lette rotag.

Op og ned – 7 minutter

Tag 1 minut med 24 rotag i minuttet og øg derefter til 26, 28 og 30, og arbejd derefter baglæns igen med 28, 26 og 24.

Intervaller – 8 minutter

Intervaltræning er til for at få pulsen helt op. Foretag 4 runder a hver 40 sekunder med al den energi, som du har. Efter de 40 sekunder holdes en pause på 20 sekunder, hvor der kun bliver roet med lette træk. Tag herefter 8 runder a 20 sekunder med maksimum-kraft og 10 afslapningssekunder imellem.

Distance-roning – 2 minutter

Reset computeren og se hvor mange rotag du kan tage på 2 minutter. Tag derefter en pause på 90 sekunder og ro igen i 2 minutter – se om du kan slå sidste rundes tal.

Stræk ud

Nu er træningspasset slut, og der skal strækkes ud. Hvis man er nybegynder, er det særdeles vigtigt at få en ordentlig udstrækning.

Træningspas 2 (31 minutter)

Opvarmning – 10 minutter
Start med at varme op – tag 10 minutter på romaskinen, hvor roningen er let og rolig.

Interval 1 – 7 minutter
Tag 30 sekunder med maksimum-energi. Hvil derefter i 30 sekunder med let roning. Gør dette i alt 5 gange. Stig af romaskinen og foretag 2 minutters squats.

Interval 2 – 7 minutter
Tag 30 sekunder med maksimum-energi. Hvil derefter i 30 sekunder med let roning. Gør dette i alt 5 gange. Stig af romaskinen og foretag 2 minutters armbøjninger.

Interval 3 – 7 minutter
Tag 30 sekunder med maksimum-energi. Hvil derefter i 30 sekunder med let roning. Gør dette i alt 5 gange. Stig af romaskinen og foretag 2 minutters squats igen.

Træningspas 3 (42 minutter)

Opvarmning – 10 minutter
Start med at varme op – tag 10 minutter på romaskinen, hvor roningen er let og rolig.

Intervaller – udføres med cirka 75 procents energi

• 1 minuts roning. 1 minuts hvil med lette tag.
• 2 minutters roning. 2 minutters hvil med lette tag.
• 3 minutters roning. 3 minutters hvil med lette tag.
• 4 minutters roning. 4 minutters hvil med lette tag.
• 3 minutters roning. 3 minutters hvil med lette tag.
• 2 minutters roning. 2 minutters hvil med lette tag.
• 1 minuts roning. 1 minuts hvil med lette tag.

Både Allrowers.com beskæftiger sig med romaskinens historie. Her forklares det, at romaskinens historie faktisk begynder noget før, end de fleste tror. De første indendørs romaskiner blev nemlig patenterede så tidligt som i slutningen af 1800-tallet, og her fandtes allerede et par stykker. Her blev maskinerne anvendt meget, som de gør i dag – som supplement til motionen og som et træningsapparat til at kunne ro, når man ikke kunne komme udenfor på vandet.

Den første model, der opnåede et bredere kendskab blandt folket, var en hydraulisk model, der i 1872 blev patenteret af W.B. Curtis.

De tidlige modeller

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var romaskinerne meget simple og havde ikke den samme glidende bevægelse, som man kunne opleve på vandet. Selve oplevelsen af at kunne ro rigtigt var heller ikke finjusteret endnu, og evnerne var derfor ikke de bedste til at genskabe forholdene fra udendørsroningen. Modellerne var meget store og tunge, og bevægelserne var ofte ligeledes tunge og hakkende.

Universitets-romaskinerne

Omkring 1950’erne begyndte et firma i Rhode Island, USA, at udvikle romaskinen, således at den blev mere stabil og let at anvende. Deres første marked blev universiteterne, hvor roerne kunne anvende maskinerne om vinteren.

I 1970’erne blev maskinerne udviklet yderligere af et norsk firma, der videreudviklede bremsemekanismer og teknologier, som kunne give en mere glidende bevægelse, der var mere lig den oplevelse, man kunne få på vandet.

Der blev også eksperimenteret med typer af modeller, og der blev sat nye standarder for, hvordan brugeren kunne regne modstanden ud via vægte. Nu blev det også muligt at justere både hastighed og niveau.

Teknologien gør romaskinerne bedre

Fra 1980’erne og frem begyndte romaskinerne for alvor at blive raffinerede. Der blev opfundet en luftmodstands-teknologi, som var en stor innovativ ide, der blandt andet banede vejen for nye bremsesystemer, og så blev mange af de før så tunge materialer udskiftet med nye og lettere.

De nye teknologier banede desuden vejen for lettere målinger af træningen, og nu begyndte både seriøse roere og andre atleter at benytte sig af modellerne.

I 1982 begyndte universitetsstuderende at lave konkurrencer i de indendørs træningscentre, og det var startskuddet til det, der i dag er blevet til den turnering, der kaldes verdensmesterskaberne i indendørs roning.

Romaskinen i dag

I dag findes der mange forskellige fabrikanter af romaskiner, ligesom der findes mange forskellige typer af romaskiner – blandt andet med luftmodstand, magnetisk modstand, hydraulisk modstand og vandmodstand. I dag anses romaskiner med vandmodstand som værende den mest naturtro mulighed, når man sammenligner med den oplevelse, man får, når man ror på vandet.

Romaskiner er heller ikke længere kun forbeholdt ro-holdene på universiteterne og træningscentrene, for man kan også som privat forbruger anskaffe sig en model til hjemmet.