Bedste springmadras: Find den bedste springmadras til dine behov

Se denne video og bliv klogere på din søvn:

I denne video kan lære mere om hvordan du hjælper din krop til at bedre slappe af, så du nemmere falder i søvn…

Airpur Fresh er en såkaldt Freshgel springmadrads med hele 500 Vertex fjedre pr. kvadratmeter og et 35 mm tykt Freshgel komfortlag på begge sider af madrassen. Freshgel er en åndbar gel – en slags ”kunstig latex” – som er indskudt i komfortlagets Memory Foam og ligger som en masse blå gel perler inden i skummet i madrassen. Det virker trykaflastende og giver en kølende virkning, så du ligger bedre og ikke så nemt kommer til at svede.

Fordelen ved freshgel i forhold til et komfortlag af ren Memory Foam er, at Freshgel ligesom latex tillader kroppen at ånde, så du kommer af med varmen. Samtidig former kropsvarmen Memory Foam’et, så madrassen former sig bedre efter din krop.

I de bredeste udgaver af Airpur Fresh (160 og 180) er komfortlaget opdelt i to – et lag i hver side af madrassen. Det giver bedre mulighed for individuel tilpasning af komfortlaget til hver af jer, der skal ligge i sengen, ligesom opdelingen i midten virker som ”bølgebryder”, så du ikke kan mærke i din side af sengen, hver gang din partner vender sig.

Ikke nær så hård som du forventer

Selv om madrassen har 200 fjedre mere pr. kvadratmeter end Airpur Sense, er Airpur Fresh kun anelse mere fast at ligge på. Det skyldes, at Vertex-fjedrene er noget blødere i det end de traditionelle Multipocket-fjedre, ligesom komfortlaget er noget tykkere på hver side af fjedrene.

Det gør denne madras velegnet til dig, der gerne vil have en mere fast madras at ligge på, også selv om du ikke vejer så meget, at du har brug for at vælge en multipocket-madras. Vejer du over 95 kg, vil du dog også kunne bruge madrassen som en lidt blødere madras, end du får med andre multipocket-løsninger.

Når du skal ud og købe ny springmadras, er der en hel del parametre, du skal forholde dig til. I det følgende forsøger vi at give dig overblik over de vigtigste, hvad der er bedst, og hvad de enkelt parametre betyder for din nattesøvn.

Hvad er en springmadras?

En springmadras er en madras med indbyggede fjedre og såkaldte komfortzoner. Antallet af fjedre er med til at definere kvaliteten af madrassen. Jo flere fjedre per kvadratmeter, jo mere præcist kan springmadrassen tilpasse sig til din krop. Gode springmadrasser har omkring 300 fjedre pr. kvadratmeter og opefter.

Du kan få springmadrasser både med og uden indbyggede komfortzoner. De billige madrasser indeholder ofte kun få komfortzoner, hvorimod springmadrasser i god kvalitet, ofte er udstyret med 5 eller flere komfortzoner.

Hvad er en komfortzone i en springmadras?

Komfortzoner er en betegnelse for, hvor mange støttepunkter madrassen har indbygget. Det er særlige områder i madrassen, der støtter ekstra godt op om de dele af kroppe, der helst skal ligge over madrassen. Eksempelvis er det optimalt at have støttepunkter omkring lænd og nakke.

Vi anbefaler, at du køber en springmadras med mindst 5 komfortzoner. Tre er efter vores vurdering for lidt, hvis du ønsker at ligge godt på madrassen, uanset hvilken stilling du sover i.

Fjedretyper i springmadrasser:

Der findes en række forskellige fjedretyper, som hver har forskellige navne. Specielt anvender discount springmadrasserne en række forskellige interessante navne til deres fjedre, for at få madrassen til at fremstå dyrere, end den er. Et godt eksempel er de såkaldte Bonell fjedre, der dog i praksis er alt for bløde og ikke nær så faste, som de pocket-, multipocket- og Vertex-fjedre du finder i kvalitetsmadrasserne.

• Pocket-fjedre

De såkaldte pocket-fjedre er individuelle fjedre, som hver især er svejset ind i en pose af nålefilt. Hver pocket-fjeder arbejder altså individuelt, og giver derfor en mere fleksibel støtte til din krop.

De fleste pocket-fjedre springmadrasser er inddelt i komfortzoner, som tilpasser sig de positioner du ligger i om natten, alt efter hvordan du vender og drejer dig. Dette gør, at du din krop altid får optimal støtte og kan slappe bedst muligt af under søvnen.

Nålefilten er både ventilerende og vandafvisende, hvilket faktisk spiller en vigtig rolle. Det gør nemlig at fjedrene holdes frisk og tørre, også selvom du sveder om natten. Typisk sveder du op mod 1 liter væske ud af kroppen om dagen, og en del af den sved havner altså i sengen. Derfor er det rigtig godt, at sørge for at købe en seng hvor fjedrene er vandafvisende, da det sørger for de ikke bliver møre eller ruster.

• Multipocket-fjedre

Sammenlignet med pocket-fjedre er multipocket-fjedre mere kompakte og mindre i diameteren. Det betyder, at du her får en madras, der er har flere fjedre pr. kvadratmeter. Tætheden af fjedre gør, at en multipocket-fjedre madras er mere fast, end en springmadras med pocket-fjedre.

Den øgede fasthed gør denne madrastype ideel til personer, som vejrer over 95 kg.

De fleste multipocket-fjedre madrasser har fra 500 individuelle fjedre per kvadratmeter og opefter. Det giver en meget præcis og altid optimal støtte til din krop, samtidig med at vægten fordeles på væsentlig flere fjedre end en almindelig springmadras med pocket-fjedre.

• Vertex-fjedre

Vertex-fjerdre minder i virkeligheden meget om multipocket-fjedre, men forskellen er at vertex-modellen er en smule højere. Den ekstra højde på fjenderne gør, at madrassen vil føles endnu blødere – også selv om du ikke vejer over 95 kg.

Hvis du ønsker den bedst mulige nattesøvn, skal du gå efter en springmadras med så mange fjedre og så mange komfortzoner som muligt. Et større antal komfortzoner kan dog godt kompensere for færre fjedre per kvadratmeter i springmadrassen. Samtidig bør du vælge en fasthed på springmadrassen, der passer til din vægt. Derved får du de bedste forudsætninger for at få en god nattesøvn.

Sengerammer:

Udover springmadrasserne skal du have en seng eller sengeramme, du kan opbevare springmadrasserne i. Her kan du vælge en almindelig sengeramme, der blot består af en flad sengebund i lameller eller plader, samt enten en sokkel eller nogle ben, sengerammen kan stå på.

Du kan også vælge en kontinentalseng, der kombinerer en boksmadras i bunden med et sæt springmadrasser i midten og en topmadras med kerne af enten memory-skum eller latex.

Du kan også kigge på en elevationsseng. Her kan sengebunden tilpasses på flere forskellige måder til din liggestilling, ligesom du nemt kan bruge sengen til at sidde i, samt indstille den, så den kompenserer for f.eks. dårligt blodomløb i benene eller en dårlig ryg.

Hvis du leder efter en specifik størrelse som f.eks. en madras i 140×200, så kan du også finde dem i mange forskellige slags materialer, fastheder osv., således du kan finde en, som passer lige præcis til dig.

Søvn er vigtigt. Men i Danmark har rigtig mange mennesker problemer med, at de ikke sover godt nok, og længe nok om natten. Derfor er det alt for få, der reelt set tilbringer den tredjedel af vores liv i sengen, som har så afgørende betydning for, hvordan vi har det det resten af tiden.

For lidt søvn går nemlig ud over både vores livskvalitet, humør, overskud og koncentrationsevne. Samtidig spiller søvnen også en meget vigtig rolle, når det gælder vores helbred. Således kan en god nattesøvn både forebygge stress, depression, type 2-diabetes, hjerte-kar-problemer, overvægt og fedme.

Derfor er det vigtigt, at du får nok søvn nok hver nat, og ikke mindst at du har den rigtig god seng, der kan hjælpe dig med at ligge bedst muligt. Så undgår du at blive vækket af smerte i løbet af natten.

Den international kendte danske søvnforsker, Maiken Nedergaard, står bag forskning, som dokumenterer den mentale værdi af en god nats søvn. Gennem forsøg med mus, fandt Nedergaard og et internationalt team af søvnforskere ved University of Rochester i New York nemlig ud af, at hjernen bliver skyllet igennem af væsken fra et mikroskopisk net i hjerneskallen, der kaldes det glymphatiske system

Den særlige ”rensevæske” fjerner alle urenheder, proteinrester og giftstoffer, der har hobet sig op i løbet af dagen. Alle urenheder ledes ud i lymfesystemet og udskilles gennem leveren som urin.

Det glymphatiske system træder først i kraft, når vi falder i søvn. Herved skrumper hjernecellerne en lille smule, så der bliver plads til at væsken kan løbe i gennem hjernen.

Du kan her se en video, der forklarer nærmere om vigtigheden af at få nok søvn:

Skal du have den bedste nattesøvn, kan det også betale sig at lytte til søvneksperterne. Seniorforsker Birgitte Kornum ved Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed har givet hedes bedste råd til en bedre søvn i en artikel i Politiken. Her giver vi en kort opsummering af de punkter, som søvnforskeren mener er vigtigst for vores nattesøvn

Temperaturen er vigtigt:

Birgitte Kornum anbefaler, at du er opmærksom på temperaturen i soveværelset. En lavere temperatur giver generelt en bedre søvn, og du vil derfor føle dig mere udvilet, når du vågner om morgenen.

Dette skyldes ifølge en anden søvnekspert – Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital – at kroppen simpelthen stadig tror at det er dag, hvis temperaturen er for høj. Derfor får kroppen svært ved at finde ro, hvis du ligger for varmt

Anbefalingen er, at du sover køligt, men ikke under 16 grader. Konsekvensen af at sove for varmt eller koldt om natten kan være, at din hjernes temperatursensorer stimuleres. Det bevirker, at du sandsynligvis vil vågne flere gange om natten og dermed få en væsentligt dårligere nattesøvn.

Sov i mørke:

Birgitte Kornum fortæller at ”Mørkt, køligt og stille” er tre vigtige nøgleord til en god nattesøvn. Det er vigtigt for en god nattesøvn at sove i mørke, da lys har en opkvikkende effekt på hjernen, som gør, at den bliver mere koncentreret og vågen.

Når hjernen registrerer lys, sendes der signaler til hjernen, som fortæller, at du ikke skal sove mere, men være vågen. Dette skyldes urinstinkter i hjernen, som du ikke selv kan styre.

Det gælder også lysniveauet i lokalet, lige inden du går i seng. Et typisk eksempel er badeværelset, hvor mange har installeret et kraftigt lys, som de opholder sig lige under, når de børster tænder og gør sig klar til at gå i seng. Derfor anbefaler Birgitte, at du enten skifter til et mildere lys, eller holder det kraftigste lys slukket inden sengetid.

Sluk skærme før sengetid:

Også lyset fra elektroniske skærme har effekt på hjernen inden sengetid, og kan være med til at påvirke din nattesøvn. Grunden til dette er, at den blå del af spektret i lyset, stimulerer vores hjerne til at holde sig vågen. Denne type lys findes især i elektroniske skærme, som eksempelvis smartphones, tv, computere og tablets.

Hvis du har det bedst med at se eksempelvis tv, eller sidde med sin iPad inden sengetid, så er Birgittes bedste råd, at du sørger for at skrue ned for lysstyrken. Det bedste alternativ er helt at lade være og måske i stedet læse i en gammeldags bog af papir.

Man burde aktivere nattilstand på telefonen om aftenen og undlade at bruge elektroniske enheder for at mindske stimulansen. Brugen af medier og deres forskellige muligheder kan forhindre søvn, da det udløser dopamin og stimulerer nervesystemet. For at fremme søvn er det vigtigt at berolige nervesystemet.

Undgå sovepiller:

En anden faktor som kan have stor indflydelse på din søvn, er sovepiller. Alle søvneksperter og læger er enige om, at du skal passe meget på med sovemedicin. I Politiken står der således, at du kan blive afhængig ved brug af sovemedicin i selv en kort periode. Samtidig sker det ofte at medicinens virkning hen over tid bliver dårligere, efterhånden som kroppen vender sig til de virkningsfulde stoffer i pillerne.

Problemet er også, at sovemedicin bevirker, at kroppen ikke opnår en naturlig søvn, men i stedet bliver bedøvet af medicinen. Dette kan ifølge Birgitte gøre, at kroppen ikke får alle de nuancer med, som en naturlig søvn giver.

Hun mener, at det kun er ved seriøse og langvarige søvnproblemer eller ved sygdom, at sovemedicin bør komme på tale. Og det skal altid være i tæt samråd med lægen.

Vær opmærksom på dit kaffeindtag:

En anden ting som hun hæfter sig ved, er vigtigheden af at holde sig fra koffeinholdige drikke inden sengetid. Hun fortæller, at alle søvnforskere er enige om, at koffein hæmmer evnen til at falde i søvn og giver en mere urolig søvn.

Anbefalingerne for hvornår du bør indtage det sidste koffein i løbet af dagen er forskellige, men ofte ligger oftest mellem kl. 16 – 19. Indtager du koffein senere end det, er der altså chance for at det påvirker din søvn negativt.

Indtag ikke et stort måltid:

Du bør helst heller ikke spise et større måltid, før du lægger dig til at sove. Dels øger det risikoen for, at du skal op på naturens vegne i løbet af natten og dels sætter det forbrændingen i gang, hvilket også kan gøre det sværere at falde i søvn eller vække dig.

Mærk efter i din krop:

Et godt og simpelt råd er simpelthen at mærke efter i din krop. Hvis du er træt, så er det fordi din krop sender dig et signal om, at den har brug for søvn.

Birgitte mener også, at der ikke er noget endegyldigt svar på, hvor lang tid man bør sove om natten, da det er individuelt fra person til person. Der er også forskel på vores søvnbehov, afhængigt af vores alder. Børn har brug for meget søvn, voksne mindre og ældre endnu mindre.

Men stort set ingen kan nøjes med under seks timers søvn gennem længere tid. Hun siger at de fleste voksne har brug for 6 til 9 timers søvn. Nyere forskning understreger, at du ideelt set altid bør sove mellem 7 og 8 timer hver nat. Både hvis du sover i kortere eller længere tid end dette, kan det have negative konsekvenser på både kort og længere sigt.

Problemet er, at vi voksne mennesker i Danmark, oftest i snit sover under seks en halv time hver nat, Det øger risikoen for, at mange af os går rundt med konstant søvnunderskud i kroppen.

Faste sengetider:

Faste sengetider er også en af Birgittes råd til en bedre søvn. Hun begrunder dette med at vores døgnrytme er styret af solens lys og gør, at vores hjerne nemmere kan finde ro. Derfor sover du bedre om natten end om dagen.

Folk der sover på mange forskellige tidspunkter af døgnet, får ikke en nær så god søvn som dem, der har faste sengetider.

Psykiatrifondens råd til god søvn:

Også Psykiatrifonden har set nærmere på en række gode råd, der kan hjælpe dig til at få en bedre nattesøvn.

Sørg for et godt sovemiljø:

Et godt sovemiljø er vigtigt for en god søvn. Dette inkluderer ifølge Psykiatrifonden et mørkt, stille og køligt soveværelse, og ikke mindst en god seng at sove i.

De anbefaler, at du bruger ørepropper eller en sovemaske, hvis du er generet af enten støj eller lys i soveværelset. Ro og mørke spiller en afgørende rolle for, om du vågner op frisk og udhvilet eller træt og uoplagt.

Gør søvn til en nydelse:

Det er vigtigt mentalt, at gøre søvn til en nydelse og noget du ser frem til. Mange ser søvn som noget, der bare skal overstås. Men for at få den optimale søvn, er det vigtigt, at du i dit sind er positiv omkring din søvn, skriver Psykiatrifonden på deres hjemmeside.

Slap af inden sengetid:

At være afslappet inden sengetid er en vigtig parameter. Sørg for at give dig selv tid og ro til at slappe af og falde ned i tempo, mindst en time før du skal sove.

Psykiatrifonden anbefaler blandt andet, at du kan sætte afslappende musik på, eller bruge lidt tid på at læse eller tage et varmt bad.

Sov 7 – 8 timer hver nat:

Psykiatrifonden anbefaler, at du giver første prioritet til din søvn, også selvom at du har en travl og stresset hverdag. For hvis du kombinerer for lidt søvn med stress, bliver kroppen for alvor sat under stærkt pres.

Søvn styrker både din krop og dit sind, og dannelsen af væksthormoner stiger – som er vigtige for kroppens restitution – når din krop befinder sig i dyb søvn og mængden af stresshormonerne falder.

Motioner mindst en halv time:

Psykiatrifonden anbefaler, at du motioner mindst en halv time hver dag. Dog skal du undgå kraftig motion de sidste timer før sengetid, da det vil give kroppen problemer med at slappe af, skriver netdoktor.dk

Spring vinen over:

TV2 har også lavet en artikel om, hvordan du får den bedste søvn. Her anbefaler de, at springe vinen over inden sengetid, selvom det kan være fristende. Du kan godt blive træt af alkohol, men det afholder dig fra at falde i en dyb og rolig søvn, der er specielt vigtigt for især din mentale restitution under søvnen.

TV2 anbefaler også, at du lader være med at spise 2 til 3 timer, inden du skal sove, da det er sværere at falde til ro, når der er fuld tryk på fordøjelsen.

En video om søvn:

Skandia Danmark har også lavet en lille video omkring vigtigheden af en god nattesøvn. Videoen er meget arbejdsrelateret, altså hvilke arbejdsmæssige konsekvenser for lidt søvn har for dig og for hele landets økonomi.

Du kan se videoen her:

I det ovenstående har vi fokuseret mest på sammenhæng mellem hvileposition og søvn. Herunder vil vi nævne nogle af de andre forhold, som også spiller ind, når det kommer til at få en god søvnkvalitet:

• Sengen: Madras og sengetype er også vigtige. Man bør have en madras, som hverken er for blød eller for hård, og som passer til ens vægt. Man bør også overveje, om man kun ønsker en springmadras eller måske en elevationsseng eller en hel kontinentalseng. Læs med fordel også Forbrugsguidens artikler om netop elevationssenge og kontinentalsenge.
• Dyne: Der findes mange forskellige dyner af forskellige materialer. De isolerer alle forskelligt.
• Temperatur: Sov hverken for koldt eller varmt – gerne omkring 18-21 grader.
• Lys: Kroppen sover bedst, når det er mørkt. Hold derfor soveværelset så mørkt som muligt.
• Undgå computerskærmen: Kunstigt lys fra for eksempel computerskærme narrer hjernen til at tro, at den skal være vågen. Det kunstige lys får mængden af stoffet melatonin i kroppen til at falde. Melatonin er kroppens naturlige søvn-stof, men hvis det falder, så øges vågenheden, og hjerterytmen stiger. Lad derfor være med at sidde med computeren om aftenen.
• Undgå fed mad og kaffe inden sengetid: Mad og kaffe giver kroppen ny energi, som kan holde kroppen vågen. Det gælder også alkohol.
• Luft ud: Et godt indeklima i soveværelset er vigtigt – luft derfor ud morgen og aften.
• Drop sovepillerne: Sovepiller ødelægger den naturlige rytme og kan have uheldige bivirkninger.
• Ro i sindet: Man kan ikke sove, hvis man er stresset. Har man problemer med stress og øget vågenhed, så kan man dyrke yoga, mindfulness eller lignende inden sengetid.
• Motion: Motion i dagtimerne øger den naturlige træthed i kroppen.
• 7 til 8 timer hver nat: Stræb efter at sove omkring de anbefalede otte timer hver nat.
• Faste sengetider: Kroppen er et vanedyr og ønsker en fast rytme. Gå derfor i seng og stå op på samme tid hver dag – også i weekenden.