Læs med her og få et overblik over Adidas Ultra Boost løbeskoen og dens kvaliteter. I denne Adidas Ultra Boost Test ser vi nærmere på, hvad løbeeksperterne mener er skoens fordele og ulemper samt hvilke forskellige typer Ultra Boost, der findes på markedet i dag.
I denne Adidas Ultra Boost test får du:
🔸 Gennemgang af, hvordan skoen er bygget op
🔸 Oversigt over de forskellige Adidas Ultra Boost, der findes på markedet i dag
🔸 Fordele ved at få fortaget en løbestilsanalyse
🔸 Gemmengang af, hvordan Adidas Ultra Boost klarer sig i diverse tests
🔸 Gode råd til at optimere din løbetræning
Bemærk venligst, Forbrugsguiden tester ikke selv produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over de forskellige Adidas Ultra Boost tests på nettet.
De to tyske brødre Adolf og Rudolf Dassler stiftede i 1949 Adidas. Dengang var kerneværdierne, at virksomheden i fællesskab skulle gøre sit absolut bedste, og at intet er uopnåeligt for Adidas. Disse kerneværdier har holdt ved lige siden, hvilket gør Adidas til ét af de mest anerkendte sportsbrands på verdensplan.
Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan Adidas Ultra Boost er opbygget samt fordele ved at få fortaget en løbestilsanalyse, når man skal vælge løbesko. Vi gennemgår ligeledes, hvilke versioner der findes på markedet i dag samt en oversigt over anmeldelser af skoen fra anerkendte løbeeksperter. Afslutningsvis bringer vi et par gode råd, som kan være behjælpelig til at optimere din løbetræning.
Adidas Ultra Boost – sådan er skoen bygget op
Løbeskoen fra Adidas Ultra Boost er bygget op omkring nogle forskellige elementer, som gør skoen til én af de mest populære løbesko på verdensplan. Nedenfor bringer vi et overskuelig oversigt over disse forskellige elementer:
Boost-teknologien:
Denne teknologi sidder i skoens mellemsål og er designet til at skyde dig fremad ved at bruge energien fra dit fodafsæt. Det er en teknologi, som giver dig en god og elastisk stødabsorbering under løb. Det er derfor en løbesko, som er let og en sko, der egner sig godt til de hurtige løbeture.
Her kan du se en videopræsentation af Boost-teknologien:
Overdelen:
Et af de elementer, der kendetegnes ved den populære Adidas Ultra Boost er dens behagelige overdel. Selve overdelen er lavet i et materiale, Adidas kalder for Primeknit. Det er et materiale, der er designet til at svøbe sig om foden lidt lige som en sok, samtidig med at den giver en god og spændstig støtte.
Sålen:
Selve sålen består af nogle forskellige elementer. I skoens mellemsål sidder Boost-teknologien. Skoens ydersål består af en elastisk STRETCHWEB-ydersål, der tilpasser sig den måde, hvorpå foden lander på jorden. Ydersålen er lavet i et materiale, som hedder Continental Rubber-ydersål, hvilket giver et godt greb på våde samt tørre overflader.
Her er de bedste priser på Adidas Ultra Boost til herre og dame:
i samarbejde med PriceRunner
Oversigt over de forskellige Adidas Ultra Boost modeller:
Når en ny løbesko bliver lanceret, følger der ofte flere forskellige versioner med. Her bringer vi en overskuelig oversigt over, hvilke versioner af Adidas Ultra Boost, der findes på markedet i dag samt hvad forskellen er på de forskellige modeller.
Vi gennemgår følgende modeller:
– Adidas Ultra Boost
– Adidas Ultra Boost X
– Adidas Ultra Boost ST
– Adidas Ultra Boost 3.0
Adidas Ultra Boost:
Denne version er fundamentet i Adidas Ultra Boost serien. Det er en sko, som både kan fås i herre- og dameversion. Selve skoen henvender sig primært til neutrale løbere, som ikke har brug for korrigerende støtte. Det er en let og hurtig løbesko, som har en komfortabel pasform. Den henvender sig både til korte løbeture og hverdagsbrug.
Her kan du se en video der viser hvordan skoen produceres hos Adidas:
Adidas Ultra Boost X:
Adidas har parret Ultra Boost med Pure Boost X og skabt Adidas Ultra Boost X til kvinder. Det er en sko, som er designet specielt til kvinder ved at afspejle den naturlige form af en kvindes fod. Skoen er til den neutrale løbestil og egner sig godt til korte og hurtige løbeture. Overdelen er lavet af et Primeknit-materiale, som giver skoen en sok-lignende komfort.
Her kan du se en video af Adidas Ultra Boost X i aktion:
https://www.youtube.com/watch?v=lRXi54lrFx4
Adidas Ultra Boost ST:
Denne version er en viderudvikling af den originale Adidas Ultra Boost. Her er der tilføjet elementer, som giver en bedre støtte i sålen. Selve Boost-teknologien og overdelen er det samme som den oprindelige sko. I stedet er der tilføjet to hårdenheder i skoens sål, som giver en mere korrigerende støtte. Denne sko henvender sig derfor både til neutrale og mildpronerende løbere.
Adidas Ultra Boost 3.0:
3.0 er tredje generation i Adidas Ultra Boost-serien. Denne version er netop kommet på markedet i USA. Den primære ændring i version 3.0 er selve Primeknit-overdelen. Den har et andet mønster end dens forgængere og kommer desuden i andre farver. Overdelen på version 3.0 er en smule løsere i materialet end dens forgængere, hvilket betyder, at man kan overveje, om man skal købe skoen i en halv- eller hel størrelse mindre.
Her kan du se en youtubevideo, som sammenligner Adidas Ultra Boost 1.0, 2.0 og 3.0
Hvad siger anmelderne om Adidas Ultra Boost?
Vi har gennemgået en række tests og dertilhørende anmeldelser fra anerkendte løbeeksperter. Dem bringer vi et overskueligt sammendrag af, hvor vi én for én forklarer, hvilke bedømmelser Adidas Ultra Boost har fået. Vi har linket til hele anmeldelsen ved hver test, så du har mulighed for at læse hele artiklen.
Aktiv Træning: Ultrablød løbesko
Det danske træningswebsite Aktiv Træning har testet og anmeldt Adidas Ultra Boost. Skoen blev lanceret i foråret 2015, og var den første af sin slags med en mellemsål af 100 procent Boost-materiale. Aktiv Træning roser skoen for dens komfortable pasform og dens bløde Boost-sål.
Selvom Aktiv Træning påpeger, at skoen er yderst komfortabel at have på, så mener de ikke, at Adidas Ultra Boost egner sig særlig godt til de længere løbeture. Grunden til dette skyldes, at den ekstreme blødhed i sålen gør, at skoen bliver for levende og ustabil under foden i løb. De fremhæver dog, at skoen vil egne sig godt til de korte og rolige ture, hvor foden ikke kræver nær så meget støtte i sålen. De mener ligeledes, at det vil være en suveræn sko til hverdagsbrug på grund af dens gode komfort og blødhed.
Aktiv Træning hæfter sig ved, at skoen gør sig positivt bemærket på dens overdel. Det skyldes dens strikkede Primeknit-overdel, som er lavet i et polyestermateriale. Her fremhæver Aktiv træning, at det får skoen til at fremstå som en kvalitetssko med en god åndbarhed. Læs hele anmeldelsen her.
Runner’s World: Personlige erfaringer fra tre forskellige løbe
Runner’s World hæfter sig ved, at skoen har ændret sig en del i forhold til dens forgænger. De fremhæver blandt andet, at skoen har fået implementeret 20 procent mere Boost-materiale end dens forgænger. Den britiske online træningsplatform Runner’s World har haft tre løbere til at teste Adidas Ultra Boost. De har herefter anmeldt skoen ud fra deres personlige erfaringer og oplevelser med skoen.
Andy Dixon, som er redaktør på Runner’s World, har testet skoen og har løbet mere end 150 kilometer i Adidas Ultra Boost. Han roser især skoen for dens gode komfort kombineret med en god stødabsorbering under løb. Han fremhæver også den måde, overdelen er designet på, da det gav ham en følelse af at have en sko på, der bevæger sig med foden. Det eneste kritikpunkt han har til skoen er ydersålen, som ikke fungerer særlig godt på kolde og glatte veje.
Redaktøren Kerry fra Runner’s World har løbet omkring 80 kilometer i Adidas Ultra Boost. Han hæfter sig især ved den gode stødabsorbering og den energi, der bliver returneret under løb. Han fremhæver desuden det vaffellignende ydersålsmønster, som giver en fornemmelse af, at afsættet sker hurtigere under løb. Han påpeger, at skoen kan føles en smule smal over midten af foden, hvilket gør den mindre attraktiv for løbere med en bred fod.
Redaktøren Joe fra Runner’s World har også afprøvet og testet Adidas Ultra Boost. Han fremhæver skoens Boost-midtsål og dens gode stødabsorbering. Han hæfter sig dog ved, at skoen ikke fungerede særlig godt for ham på de korte og hurtige løbeture, da skoen føltes tung. Han anbefaler skoen til de længere og langsomme løbeture, hvis man er neutral løber. Læs hele anmeldelsen her.
Lunges and Lycra: En løbesko med god affjedring
Den britiske sportsblog for kvinder, Lunges and Lycra, har testet og anmeldt Adidas Ultra Boost X. Det er en sko, som er designet specielt til kvinder. Her er der lagt vægt på, at kombinere funktionalitet og feminint design. Skoens opbygning er baseret på, hvordan kvinders fødder reagerer under løb.
Anmelderen fra Lunges and Lycra fremhæver, at det første indtryk af skoen var positivt. Den orange og den sorte farve får den til at se hurtig ud. Lunges and Lycra hæfter sig ved, at det er en let sko svarende til en vægt på 234 gram. Ligeledes hæfter de sig ved, at hvis man har en bred fod, kan overdelen føles en smule stram og ubehagelig omkring foden i starten.
Adidas Ultra Boost X er i denne forbindelse testet over kortere- og mellemlange distancer. Grundet anmelderens fodform hæfter hun sig ved, at efter omkring 10 kilometer gjorde hendes fødder ondt på den bredeste del af hendes fødder. Lunges and Lycra anbefaler derfor, at man eventuelt går en størrelse op, end man plejer, da overdelen føles stram på foden trods det fleksible sok-lignende materiale.
Lunges and Lycra fremhæver desuden mellemsålen i Adidas Ultra Boost. Denne mellemsål giver en god affjedrende fornemmelse ved hvert, skridt du tager. Hvis du derimod er vant til en masse støtte og stabilitet i din løbesko, påpeger Lunges and Lycra, at man sandsynligvis vil have en manglende følelse af støtte omkring hælen og anklen. Læs hele anmeldelsen her.
Laufen: 4 ud af 5 stjerner
Det tyske online sportsmagasin Laufen har testet og anmeldt Adidas Ultra Boost og kommer med deres vurdering heraf. Førstehåndsindtrykket af skoen får positive ord med på vejen af anmelderen fra Laufen. Magasinet fremhæver, at det er første gang, at Adidas har udviklet en sko med 100 procent dæmpningssystem i form af Boost-teknologien.
Laufen har givet en vurdering af skoen ud fra tre forskellige faktorer: Tempo, stødabsorbering og stabilitet.
Den første faktor, som er tempo, får 4 ud af 5 stjerner. Laufen fremhæver her, at Adidas Ultra Boost er en sko, som egner sig godt til løbere, der lander på forfoden eller på midten af foden og har et ønske om at opnå fart. Skoen har som sådan ikke ret mange korrigerende elementer, hvilket betyder, at den ikke egner sig særlig godt til løbere, der har behov for meget støtte.
Den anden faktor er stødabsorbering. Her får skoen 4 ud af 5 stjerner. Laufen fremhæver, at Adidas Ultra Boost har en høj grad af stødabsorbering grundet den anerkendte Boost-teknologi. De hæfter sig ligeledes ved, at skoen føles yderst komfortabel selv på de længere løbeture.
Den tredje og sidste faktor skoen er vurderet ud fra er stabilitet. Her scorer skoen altså kun 1 ud af 5 stjerner. Her hæfter Laufen sig ved, at det skyldes de manglende korrigerende elementer i skoen. Laufen fremhæver dog, at det er meget individuelt, hvad der fungerer for folk. Læs hele anmeldelsen her.
Löplabbet: Adidas Ultra Boost ST – mere stabilitet
Den svenske løbekæde Löplabbet har testet og anmeldt den opdaterede Adidas Ultra Boost ST. Den nye og opdaterede mellemsål fremhæver Löplabbet især. Sålen er blevet mere fast i Adidas Ultra Boost ST, hvilket giver en del mere støtte og nedsætter skadesrisikoen.
Löplabbet giver den nye Adidas Ultra Boost ST rigtig fine karakterer. Skoen får 4 ud af 5 stjerner i stabilitet, 5 ud af 5 stjerner i støddæmpning og 5 ud af 5 stjerner i løbsfølelse. I den nye Adidas Ultra Boost ST er der implementeret de elementer, som den tidligere Adidas Ultra Boost godt kunne have manglet. Disse opdateringer giver løbere med tendens til overpronation mulighed for at løbe i skoen og undgå skader.
Den behagelige overdel hos Adidas Ultra Boost ST bliver også fremhævet af Löplabbet. Overdelen er konstrueret i et Primeknit-materiale, som giver en god komfort og en god åndbarhed. Löplabbet hæfter sig ved, at overdelen har en tættere vævning i den nye Adidas Ultra Boost ST, hvilket giver en bedre støtte i overdelen end dens forgænger.
Hælen på Adidas Ultra Boost ST har et drop på 8 mm, hvor dens forgænger har et drop på 10 mm. Löplabbet fremhæver, at den ydre gummisål giver et godt greb til jorden, når det er glat. De hæfter sig ligeledes ved, at denne løbesko egner sig godt til rolige løbeture. Herudover fremhæver de også, at det er en løbesko, som kan bruges af tunge løbere. Læs hele anmeldelsen her.
Gode løberråd ⚡
Langsom træning gør dig hurtigere
I de seneste par år er det blevet mere og mere populært at kaste sig ud i at løbe halv- eller helmarathons. Med det følger mange timers løbetræning, hvilket betyder, at rigtig mange løbeentusiaster giver sig i kast med diverse løbeprogrammer, der findes på nettet. Ofte er disse programmer bygget op således, at du har 3-4 træningspas i løbet af ugen. Intervalløb, tempoture, en lang tur i marathontempo og eventuelt en restitutionstur.
En ny tendens er begyndt at bryde igennem i løbeverdenen. Det er en tendens, som tillader, at alle kan være med uanset niveau. Denne tendens går udpå, at man skal løbe de lange løbeture i et langsomt tempo. Ved at løbe langsomt optimerer man sin evne til at forbrænde fedt frem for kulhydrat.
Fordelen ved denne metode er, at fedt indeholder en større- og mere længerevarende mængde energi. Det er især en fordel på længere distancer at vænne kroppen til at forbrænde fedt fremfor kulhydrater. Bloggen Multirunner har skrevet et indlæg omkring “Langsomt løb, høj fedtforbrænding og en hurtig marathon”. Læs hele artiklen lige her.
Hold skaderne væk med rytmisk vejrtrækning
Bloggen Runner’s World har skrevet et indlæg omkring, hvordan man kan holde skaderne væk ved at fokusere på sin vejrtrækning. Her beskriver de, at vejen til tilbagevendende løbeskader er manglende fokus på rytmen i sin vejrtrækning under løbet.
Problemet med skader opstår, når man lander på den samme fod i begyndelsen af sin udånding. Det forårsager, at den ene side af kroppen konstant er under pres og belastning, hvilket får den ene side til at blive mere og mere nedslidt. Kunsten er derfor at fordele denne kraft på begge sider, så man undgår kun at belaste den ene side.
Runner’s World beskriver, at dette problem kan løses ved at koordinere sine skridt med henholdsvis indåndning og udånding i et ulige og lige mønster. Målet er at finde en rytme i dit løb, hvor du skiftevis lander på højre og venstre fod i starten af hver udånding. Du kan få flere tips omkring rytmisk vejrtrækning lige her.