Bugaboo Buffalo Test 2018 – Se eksperternes vurdering – Testvinder Guide

0

Denne artikel handler om barnevognen Bugaboo Buffalo, som er er blevet testet af forskellige eksperter. I disse tests er modellen blevet undersøgt og vurderet af 6 forskellige ekspertkilder, hvorefter de har givet en karakter og en anmeldelse.

I denne artikel gennemgår vi, hvad eksperterne synes for at kunne viderebringe informationer om, hvilke plusser og minusser som Bugaboo Buffalo har.

Ud over modellen Bugaboo Buffalo har vi også medtaget 3 andre modeller som alternativer til Bugaboo Buffalo – her er tale om en model mere fra Bugaboo, nemlig Bugaboo Fox, samt de populære modeller Babytrold Star og Stokke Trailz.

Til denne test af Bugaboo Buffalo plus de 3 alternative vogne er her tale om et bredt udvalg af ekspertkilder, som både inkluderer blandt andet det danske forbrugerråd Tænk, den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön, testsiderne/magasinerne Which.co.uk, Testfamilien.dk og Klikk.no samt den danske avis Jyllands-posten.dk og de internationale mor/barn-universer Madeformums.com og Mumsnet.com.

Hvis man ønsker at læse mere om testene og testkilderne, så findes der til sidst i denne artikel en liste over links til de undersøgelser, som vi henviser til.

Denne Bugaboo Buffalo test indeholder:

🔸 Overblik over barnevognen Bugaboo Buffalo
🔸 Overblik over 3 alternative modeller til Bugaboo Buffalo
🔸 Information omkring mærket Bugaboo
🔸 Guide til hvad man bør se nærmere på, inden man køber barnevogn
🔸 Information omkring barnevogne og sikkerhed
🔸 Guide til hvordan man bedst vedligeholder barnevognen
🔸 Råd til hvad man skal være opmærksom på, hvis barnet skal sove udendørs i barnevognen
🔸 Gennemgang af de tests, vi har undersøgt samt links til eventuel videre læsning

Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men vi samler derimod resultaterne af uvildige tests, så forbrugeren nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.


Bugaboo Buffalo 

Anbefalet hos Alt for Damerne
Anbefalet af den danske avis Jyllands-posten.dk
Topscorer hos det store britiske testmagasin Which.co.uk
Topscorer hos den norske testside Klikk.no
Anbefalet af bloggeren Caroline Jacobsen
5 ud af 5 stjerner hos den amerikanske mor/barn-side Madeformums.com

Bugaboo Buffalo

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
7.299,00 Kr. 0,00 Kr. 7.299,00 Kr. Læs mere
10.299,00 Kr. 0,00 Kr. 10.299,00 Kr. Læs mere

 

Modellen Bugaboo Buffalo er det store omdrejningspunkt i denne artikel, og det har modellen også været hos eksperterne, idet hele 6 ekspertkilder har haft testet, undersøgt og vurderet Bugaboo Buffalo i deres respektive tests. Her er tale om testkilderne Which.co.uk og Klikk.no, avisen Jyllands-posten.dk, livsstilsmagasinet Alt for Damerne plus bloggeren Caroline Jacobsen og mor/barn-websiden Madeformums.com. Alle 6 eksperter er meget begejstrede for Bugaboo Buffalo, og der hersker en bred enighed om, at her er tale om en rigtig velfungerende vogn.

Flot kombi-vogn

Bugaboo Buffalo er snarere en kombi-vogn end en egentlig barnevogn, og her er tale om et flot og stilfuldt design, som vil falde i æstetikerens smag. Bugaboo Buffalo er skabt til at blive anvendt fra fødslen af, til barnet vejer 17 kilo, og for at barnet kan ligge godt og behageligt, så kommer modellens madras med luftindlæg. En 5-punktssele holder barnet fast, og for at der kan være plads til, at barnet vokser, så er skulderstropperne regulerbare.

God til forhindringer, ifølge eksperterne

Bugaboo Buffalo er blandt andet blevet anmeldt af magasinet Alt For Damerne og avisen Jyllands-posten.dk, og begge kilder er især begejstrede over modellens evne til at tackle forhindringer – modellen er nemlig udstyret med Kerb Pop-systemet, som øger bevægeligheden ved for eksempel kantsten.

Alt for Damerne og Jyllands-posten.dk kommer også ind på, at Bugaboo Buffalo er velfungerende til terrænkørsel – selv på meget ujævne underlag – og norske Klikk.no supplerer med, at modellen er virkelig komfortabel.

Mange gode detaljer, ifølge eksperterne

Bugaboo Buffalo er også blandt andet blevet anmeldt af Madeformums.com, som også hæfter sig ved, at denne model er særdeles terrængående. Det gør modellen ideel for den aktive familie, som opholder sig en del udendørs, men ikke til bykørsel, hvor den ifølge eksperterne er mindre bevendt.

Eksperterne kommer også ind på, at denne model er noget dyr, og så kan den føles lidt tung og klodset, men til gengæld har modellen rigtig mange gode detaljer, som overskygger minusserne.

Her nævner Madeformums.com blandt andet, at Bugaboo Buffalo er meget komfortabel og let at håndtere, og så findes der mange muligheder for at foretage justeringer og tilpasninger, plus der findes en stor opbevaringsplads.

Specifikationer ved Bugaboo Buffalo
🔴 Højde: 88 centimeter (sammenklappet)
🔴 Bredde: 54 centimeter (sammenklappet)
🔴 Dybde: 34 centimeter (sammenklappet)
🔴 Totalvægt: 13,6 kilo
🔴 Liggemål: 80 centimeter
🔴 Hjultype: Gummihjul med skumindlæg, svingbare forhjul
🔴 Antal hjul: 4
🔴 Justerbart håndtag: Ja

Fordele ved Bugaboo Buffalo:
🔵 Flot kombi-vogn
🔵 Madras med luftindlæg
🔵 Regulerbar 5-punktssele
🔵 Kerb Pop-system til at håndtere forhindringer
🔵 God til terrænkørsel og udendørsliv

Du kan her se en video fra Bugaboo, hvor de viser hvordan de forskellige funktioner virker:  

https://www.youtube.com/watch?v=hkOMnyjv-j0

Alternative modeller til Bugaboo Buffalo

I det foregående afsnit har vi gennemgået modellen Bugaboo Buffalo og set nærmere på, hvad forskellige eksperter har at sige om modellen.

I dette afsnit vil vi yderligere gennemgå 3 barnevogne for at vise, hvad udvalget på markedet ellers byder på af andre muligheder. Her er tale om 3 modeller, som er blevet testet af eksperter på samme måde som barnevognene.


Bugaboo Fox 

Anbefalet hos den amerikanske mødre-portal Mumsnet.com
Kåret til ”Best Buy” hos det store britiske testmagasin Which.co.uk
4,5 ud af 5 stjerner hos den amerikanske mor/barn-side Madeformums.com

Bugaboo Fox

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
9.250,00 Kr. 0,00 Kr. 9.250,00 Kr. Læs mere
9.810,00 Kr. 0,00 Kr. 9.810,00 Kr. Læs mere

 

Modellen Bugaboo Fox er blevet testet af 3 forskellige testkilder, som inkluderer mor/barn-websiderne Madeformums.com og Mumsnet.com samt det store britiske testmagasin Which.co.uk. De 3 ekspertkilder har testet modellen på parametre såsom sikkerhed, komfort og brugervenlighed, og de er alle enige om, at her er tale om en rigtig god og velfungerende model.

Flot alternativ Bugaboo-model – i en let udgave

Bugaboo Fox minder på mange områder meget om Bugaboo Buffalo, og her er også tale om en virkelig pæn og æstetisk flot kombi-vogn, som er specialdesignet til at give en komfortabel oplevelse – både for barn og voksen.

Bugaboo Fox kommer med et letvægtsstel, så den er let at håndtere i dagligdagen, selv om den er bygget til at være robust og slidstærk. Bugaboo Fox har nemlig en vægt på under 10 kilo, hvilket er lidt for en kombi-vogn. Bugaboo Fox kommer også med store hjul, som gør modellen mere bevægelig og velkørende på alle underlag, og forhjulene kan dreje, hvilket øger fleksibiliteten.

Luksusmodel, ifølge eksperterne

Bugaboo Fox er blandt andet blevet testet af websiden Madeformums.com, som er meget begejstrede for modellen. De forklarer nemlig, at her er tale om en regulær luksusmodel, som også har den fordel, at den er utrolig let, og så har den et rigtig flot design med valgfri farver, så man som forbruger kan få det udseende, man bedst kan lide. Madeformums.com roser også Bugaboo Fox for, at der findes mange muligheder for justeringer, og så er kalechen meget stor og beskyttende. Eksperterne nævner desuden, at Bugaboo Fox kommer med meget godt tilbehør og gode muligheder for opbevaring. Der er dog også minusser ved Bugaboo Fox, og her fremhæves især, at Bugaboo Fox er lidt svær at klappe sammen og konvertere fra den ene brugsfunktion til den anden, og så kommer man heller ikke udenom, at her er tale om en noget dyr model.

God model til alsidig brug, ifølge eksperterne

Mumsnet.com har også testet Bugaboo Fox, og de er også meget begejstrede for modellen. Mumsnet.com anbefaler modellen til forbrugerne og baserer dette på, at de først og fremmest er meget betagede af det utroligt flotte design, og det vægter de højt. Herudover forklarer de, at Bugaboo Fox også har nogle meget innovative funktioner, og så er den rigtig god til mange typer af underlag. Bugaboo Fox er nemlig en stærk model, som har en god bevægelighed, men på minussiden så mener Mumsnet.com, at Bugaboo Fox måske forsøger at strække sig for langt i forsøget på at passe til alle typer af forældre. Her havde Mumsnet.com foretrukket, at Bugaboo Fox havde været mere specialiseret mod færre forældretyper.

Specifikationer ved Bugaboo Fox
🔴 Højde: 88 centimeter (sammenklappet)
🔴 Bredde: 60 centimeter (sammenklappet)
🔴 Dybde: 23 centimeter (sammenklappet)
🔴 Totalvægt: 9,9 kilo
🔴 Liggemål: 80 centimeter
🔴 Hjultype: Faste hjul. Forhjulene er svingbare
🔴 Antal hjul: 4
🔴 Justerbart håndtag: Ja

Fordele ved Bugaboo Fox:
🔵 Nyere og lettere Bugaboo vogn med vægt på kun 9,9 kilo
🔵 Kombi-vogn
🔵 God til terrænkørsel
🔵 Designet til at være komfortabel
🔵 Fleksible forhjul


Babytrold Star 

Anbefalet hos den danske avis Jyllands-posten.dk

Babytrold Star 

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
5.499,00 Kr. 0,00 Kr. 5.499,00 Kr. Læs mere

 

Den danske avis Jyllands-posten.dk har foretaget en test af 11 forskellige barnevogne for at finde frem til de bedste modeller på markedet, og modellen Babytrold Star indgår netop også i denne test.

Babytrold Star er blevet testet på parametre som design, funktionalitet, holdbarhed og anvendelighed sammen med de øvrige modeller, og efter testen vurderer eksperterne, at Babytrold Star er en rigtig velfungerende barnevogn. Derfor fremhæver avisen modellen for mange gode egenskaber og anbefaler denne model til forbrugerne.

Lav vægt med letvægtsstel

Babytrold Star er skabt til at give forældrene så meget frihed som muligt, og modellen har et klassisk og enkelt design. Her er også tale om en danskproduceret model, som er skabt med et letvægtsstel, der gør det lettere at håndtere modellen i dagligdagen. Det lette stel gør det også lettere at klappe barnevognen sammen, hvis man enten skal have den med i bilen eller op ad trapper.

Babytrold Star kommer med store lufthjul, som giver en så god affjedring som muligt, og denne udformning gør også, at denne model er skabt til at kunne køre på alle typer af underlag.

Plads til at vokse

Babytrold Star hører til de rummelige modeller, når det kommer til plads til barnet – modellen har nemlig et liggemål på 96 centimeter, hvilket betyder, at der er plads til, at barnet kan vokse. Kassen er også sammenklappelig, og så er den polstret med et vaskbart betræk, som gør modellen så hygiejnisk som mulig.

Fokusset på optimale hygiejniske forhold gør også, at her er tale om en god ventileret model med Babytrold Star, da god ventilation både holder barnevognen fri for urenheder samt giver den optimale temperatur til barnet. Babytrold Star er nemlig udformet således, at modellen har ventilationshuller i bunden samt også ventilation i kalechen.

Der medfølger desuden en kurv til opbevaring, og så kommer Babytrold Star med et smart, regulerbart og læder-polstret styr, så det kan passe til både den høje og lave forælder.

Luksusbarnevogn, ifølge eksperterne

Jyllands-posten.dk har testet Babytrold Star sammen med 10 andre modeller, og eksperterne fra den danske avis er meget begejstrede for denne model. Det begrundes med, at nok er denne model ikke i den prisvenlige ende af skalaen, men til gengæld er pengene givet godt ud, da Babytrold Star både er langtidsholdbar og har et virkelig flot design.

Eksperterne lægger herudover også vægt på, at Babytrold Star har en smart lynlås i for-læderet, hvilket giver en lettere adgang til barnet under kørslen. Eksperterne roser også kalechen, som både har ventilation og skygge, hvilket giver bedre forhold for barnet.

Specifikationer ved Babytrold Star
🔴 Højde: 97 centimeter (sammenklappet)
🔴 Bredde: 63 centimeter (sammenklappet)
🔴 Dybde: 31 centimeter (sammenklappet)
🔴 Totalvægt: 15 kilo
🔴 Vægt, barnevognskasse: 7 kilo
🔴 Liggemål: 96 centimeter
🔴 Hjultype: Lufthjul på 14 tommer
🔴 Antal hjul: 4
🔴 Justerbart håndtag: Ja

Fordele ved Babytrold Star:
🔵 Danskproduceret barnevogn i klassisk design
🔵 Model med letvægtsstel
🔵 Langt liggemål som giver plads til at vokse
🔵 Vaskbart betræk
🔵 Ventilation i bund og kaleche


Stokke Trailz 

God bedømmelse hos det danske forbrugerråd Tænk
Testvinder hos den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön
Anbefalet af det britiske testmagasin Which.co.uk
Anbefalet af testsiden Testfamilien.dk

Stokke Trailz klapvogn

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
7.899,00 Kr. 0,00 Kr. 7.899,00 Kr. Læs mere

 

4 forskellige testpaneler har testet barnevognen Stokke Trailz, og selv om disse stammer fra forskellige lande (både Danmark, Sverige og Storbritannien), så har de alle forbrugertests eller forbrugerliv som omdrejningspunkt.

Her er tale om test-instanserne, det danske forbrugerråd Tænk og den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön, den danske testside Testfamilien.dk samt det store britiske testmagasin Which.co.uk.

Alle 4 ekspertkilder er enige om, at Stokke Trailz er en rigtig god barnevogn, og derfor får modellen flotte kommentarer og karakterer med på vejen.

God kombi-vogn

Stokke Trailz vil kunne give forbrugeren mere for pengene, idet modellen ikke er en barnevogn i traditionel forstand, men mere en kombi-vogn. Det giver flere funktionsmuligheder, hvilket også fører til et øget brug, men Stokke Trailz er skabt med en solid konstruktion, som kan holde til lidt af hvert, og modellen er designet til at blive anvendt både i hverdagen og på tur.

Her er også tale om en smart og kompakt model, som har et højtplaceret sæde og bærelift for at kunne skabe en bedre kontakt mellem forældre og barn. Stokke Trailz kan desuden anvendes lige fra fødslen af.

God til den aktive familie

Stokke Trailz er som nævnt skabt til at kunne holde til lidt af hvert, og modellen er da også skabt til den aktive familie, der har brug for en barnevogn, som de kan have med sig til træning og natur – Stokke Trailz er nemlig designet til at blive anvendt på alle terræner, både asfalt, grus, græs, skovveje og mindre stier.

Stokke Trailz er meget fleksibel i designet og har en god affjedring i hjulene, som gør, at barnet altid får den højest mulige komfort, selv på ujævnt underlag. Stokke Trailz er dermed skabt til at blive brugt meget og kan også anvendes udendørs i al slags vejr, og de 2 forskellige dæktyper – klassisk og terrændæk – øger brugsmulighederne udendørs.

Idiotsikker model, ifølge eksperterne

Stokke Trailz er blevet testet af flere eksperter og blandt andet også den danske testside Testfamilien.dk. Eksperterne herfra vurderer, at Stokke Trailz er i absolut topklasse, idet modellen virkelig præsterer godt på alle aspekter. Det fremhæves blandt andet, at her er tale om en virkelig flot vogn, og så er der blevet gjort meget ud af detaljerne.

Eksperterne forklarer også, at Stokke Trailz stort set er ”idiotsikker”, for man kan næsten ikke samle modellen forkert, hvilket gør den meget sikker i brug. Det bemærkes også, at modellen kører rigtig godt og har en god generel bevægelse – både på de klassiske hjul og terrænhjul – og så fylder modellen ikke ret meget i hverdagen. Til trods for det er den stadig meget rummelig.

Desuden hæfter eksperterne sig også ved, at det er virkelig smart, at man også kan tilkøbe en masse ekstraudstyr såsom parasol, kopholder, tæppe, køreposer og nedkølere.

Specifikationer ved Stokke Trailz
🔴 Højde: 140 centimeter (sammenklappet)
🔴 Bredde: 63,5 centimeter (sammenklappet)
🔴 Dybde: 41 centimeter (sammenklappet)
🔴 Totalvægt: 14,3 kilo
🔴 Hjultype: Lufthjul, klassiske og terrændæk
🔴 Antal hjul: 4
🔴 Justerbart håndtag: Ja

Fordele ved Stokke Trailz:
🔵 Kombi-vogn til flere formål
🔵 Solid vogn, der kan anvendes fra fødslen af
🔵 Designet til den aktive familie
🔵 Med både klassiske og terrænhjul med god affjedring
🔵 Let at samle og nærmest idiotsikker når det gælder at samle modellen

Her kan du se en præsentationsvideo af Stokke Trailz barnevognen: 

https://www.youtube.com/watch?v=kn2_XhDK88U

Om Bugaboo

bugaboo-logo
Bugaboo er en hollandsk virksomhed, der producerer forskellige mobile køretøjer og produkter hertil, såsom barnevogne. Ud over barnevogne fremstiller Bugaboo for eksempelvis også produkter til bagage-håndtering. Bugaboo har hovedkvarter i Amsterdam og har på verdensplan omkring 1200 medarbejdere, og Bugaboos produkter er tilgængelige i mere end 50 lande.

Bugaboo blev grundlagt i 1996 af Max Barenburg og Eduard Zanen, men inden da blev Barenburg 2 år tidligere færdiguddannet fra designskolen i Eindhoven med stor udmærkelse. Barenburg slog sig sammen med entreprenøren Zanen, og i 1996 kom den første Bugaboo Classic barnevogn på gaden i Holland.

Modeller med dyrenavne

Bugaboo Frog sex and the cityDe 2 grundlæggere udvidede i 2001 sortimentet med modellen Bugaboo Frog og fik verdensomspændende omtale, da den blev brugt i et afsnit af den populære amerikanske tv-serie Sex and the City i 2002.

Alle Bugaboo-modellerne har spøjse navne fra dyreriget, og i 2005 kom Bugaboo Gecko og Bugaboo Cameleon, i 2007 Bugaboo Bee og i 2010 Bugaboo Donkey. Donkey var en nyhed i sortimentet, som bød på nye anvendelsesmuligheder, idet denne model var en kombi-vogn.

I 2013 introduceredes den populære model Bugaboo Buffalo, som denne artikel handler om, og den udmærkede sig ved at være en vogn, der var skabt til alle typer af terræn. I 2016 kombinerede Bugaboo deres ekspertise inden for både barnevogne og bagagesystemer, idet modellen Bugaboo Boxer blev lanceret – det specielle ved denne model er, at den er specialdesignet til at være et helt rejsesystem til barnet.

Fri bevægelse er nøgleordet

For Bugaboo er frihed og fri bevægelse nøgleordene, og inden for produktionen af barnevogne bestræber virksomheden sig på at kunne levere produkter til barnet, hvor både barn og voksen får den bedste komfort og bevægelse. Bugaboos produkter er både designet til den nye forælder og den aktive forælder, der skal have barnet med overalt.

Der findes hos Bugaboo et stort fokus på hjul, og det er især nøgleområdet for Barenburg, som ønsker at levere produkter på hjul, som giver en øget frihed. Produkterne er ydermere designede til hverdagsbrug, og der tages hensyn til både æstetik og funktionalitet.

Bugaboo har også en vision om altid at levere kvalitetsprodukter, og derfor bliver der løbende opfundet nye produkter, som alle bliver udviklet og testet på egne fabrikker.


Dette skal du være opmærksom på, inden du køber en barnevogn

barnevogn

En barnevogn bliver en stor del af hverdagen, når man får et barn, så derfor er det meget vigtigt at finde den rette model med det samme. Der findes mange forskellige barnevogne på markedet, så det kan være svært at vide, hvilken model, man skal vælge og hvilke parametre, man skal se efter, når man skal ud og lede efter den nye barnevogn.

Her guider Sikkerhedsstyrelsen Sik.dk, forbrugerrådet Tænk og Sikkerhverdag.dk til, hvad man skal overveje, inden man foretager sit køb:

Sikkerhed: Sikkerhed er måske det allervigtigste aspekt – derfor har vi længere nede i denne artikel et helt afsnit kun omhandlende barnevogne og sikkerhed. Læs derfor om sikkerhed separat i næste afsnit.

Sele: Barnevognens sele er vigtig for sikkerheden – og især når barnet sover til middag alene i vognen, hvor man ikke holder øje med det hele tiden. Det er meget vigtigt, at barnet ikke kan komme ud af selen ved et uheld, for så kan det komme til skade. Vælg gerne en barnevogn med en sele med skridt-stop og med mulighed for at kunne regulere, hvor stramt selen skal sidde hen over barnets krop.

Størrelse: En barnevogn er ikke en helt billig investering, og derfor vil mange forældre gerne kunne anvende barnevognen i flere år. Derfor bør man anskaffe en model, der har en kasse, der er mindst 80 centimeter lang, idet barnet hurtigt vokser og skal have plads nok til at ligge ned.

Stabilitet: Prøv altid barnevognen af inden køb og se på, om modellen er stabil, når man kører med den. Barnet skal ligge godt og komfortabelt, lige meget hvor man kører. Hvis det er muligt, vil det være en god ide at afprøve barnevognen udendørs først og ikke kun i butikken, hvor gulvet er helt lige og jævnt.

Bevægelse: Prøv barnevognen af og mærk også efter, hvor let den er at manøvrere med. Det skal være let at køre med vognen og ikke generende.

Hjul: Barnevogne kommer med forskellige typer af hjul. Nogle er store og med luft, hvilket giver en god affjedring til for eksempel en gåtur i skoven, men de er mindre fleksible, og andre er mindre og mere drejelige, hvilket gør dem fordelagtige til byer men mindre fordelagtige til natur. Gå efter den type, som vil passe til det eller de underlag, du oftest færdes på.

Håndtag: En barnevogn skal ikke kun være komfortabel for barnet, men også for den voksne, som skubber vognen. Her er håndtaget vigtigt, og se derfor efter om håndtaget er let at justere, og hvordan materialet føles mod hænderne. Gå gerne efter en model med justerbart håndtag, så forældre af forskellige højder kan gå med vognen uden problemer.

Sammenklappelighed: En barnevogn fylder en del og kan føles lidt svær at have med at gøre af og til. Undersøg derfor om modellen er let at pakke sammen, og det er især vigtigt, hvis man skal have barnevognen med i bil eller anden transport, eller den skal bæres op ad trapper. Er her tale om en kombi-vogn, hvor modellen både kan bruges som barnevogn og klapvogn, så er dette også særligt vigtigt, for her skal man med lethed selv kunne konvertere modellen fra barnevogn til klapvogn og tilbage igen.

Hygiejne: Se også efter om det er let at afmontere tekstilerne, så de er lettere at få vasket, hvilket vil holde modellen mest muligt ren. Se desuden efter om der findes en god ventilation i barnevognen, så eventuel mug og fugt holdes ude, og om det er let at vaske stellet af.

Kaleche: Kalechen har en meget vigtig beskyttelsesfunktion for barnet. Kalechen afskærmer nemlig barnet mod både mod sol, regn, sne og blæst. Nogle modeller kommer med kalecher, der har indbygget solskærm, ventilation eller overlæder med lynlås, og disse vil give en endnu bedre beskyttelse.

Tilbehør: Barnevogne vil komme med forskelligt tilbehør såsom blandt andet lift, pusletaske og søskendeplatform, så se efter hvad du har brug for. Man vil ofte også have brug for både regnslag og myggenet til både regnfulde efterårsdage og sommerdage med insekter.

Opbevaringsmuligheder: Når man går med en barnevogn, så er man noget bevægelseshæmmet og har ikke frie hænder til at bære på tasker eller poser. Tænk praktisk og vælg en model, der har lommer og opbevaringsplads til for eksempel ting til barnet, tasker, pung og nøgler.

Læs brugsanvisningen: Læs med fordel anvisningerne inden brug for at finde ud af, om modellen er sikker og let at få sat op. Barnevogne skal ofte samles selv, så vær sikker på at alle dele er med. Har man med en kombi-vogn at gøre, så skal det tydeligt fremgå, hvordan man ændrer modellen fra barnevogn til klapvogn eller omvendt.

Brugt barnevogn: Hvis man anskaffer sig en brugt barnevogn, så skal man tage de samme overvejelser med i betragtning, som var det en ny model. Husk altid at få brugsanvisningen med – også selv om modellen er brugt.


Barnevogne og sikkerhed

Barnevogne og sikkerhedSikkerheden er måske det allervigtigste aspekt, når man skal købe en barnevogn, for det er her, ens lille og skrøbelige barn skal transporteres rundt. Baseret på råd fra Sikkerhedsstyrelsen Sik.dk forklarer vi her, hvad man især skal være opmærksom på inden for sikkerhed:

Sikkerhedsmærket

Hvis man vil være sikker på, at den nye barnevogn overholder den europæiske standard for sikkerhed, så man kommer hjem med en model, der er så sikker som mulig, så anbefaler eksperterne, at man kigger efter det europæiske standardmærke, som for barnevogne hedder DS / EN 1888. Dette er nemlig forbrugerens garanti for, at modellen lever op til sikkerhedsreglerne.

Hvis man køber sin barnevogn brugt, så vil den ofte være af ældre dato, og derfor skal man være opmærksom på, at den måske ikke overholder de nye sikkerhedskrav.

Tjek brugsanvisningen

Man skal ofte samle barnevognen selv, så derfor bør man også altid se nærmere på brugsanvisningen inden køb, for det er den, der skal guide en til at gøre vognen klar. Se efter om instrukserne er klare og tydelige, og om det er let at få modellen samlet korrekt.

Vognens konstruktion

Man bør inspicere barnevognen udefra nøje inden køb. Her skal man se efter, om vognens stel og konstruktion virker solid, for det er den, der skal bære barnet. Grib gerne hårdt fat i vognen eller rusk lidt i den for at fornemme, om vognen føles solid – det er nemlig situationer, man hurtigt kan komme ud for i hverdagen.

Se også efter om der er skarpe kanter, eller åbninger som kan udgøre en fare for barnet, eller om barnet let kan falde ud eller komme i klemme. Barnets fingre er nemlig små og kan hurtigt komme i klemme i både kalechen, ryglæn eller fodstøtte. Når barnet er ældre, så vil det også selv kunne sætte sig op, så her skal man være opmærksom på, at barnet ikke kan komme til skade eller falde ud.

Bremser

barnevogn - bremseBarnevognen skal kunne bremse, når man ønsker det, og opbremsningen bær være effektiv men blid. Det er nemlig meget vigtigt, at man kan stoppe vognens bevægelse – især hvis man bor i en trafikeret by eller skal gå ned ad bakker. Vær også sikker på at barnet aldrig kan nå bremsen selv. Man bør afprøve bremsen inden køb, for nogle bremser kan være svære at få aktiveret med hånden, og andre larmer en del og giver et ubehageligt ryk, når de aktiveres.

Tag en prøvetur

Ligesom man foretager en prøvetur, når man skal købe en ny bil for at se, hvordan bilen er at styre, og hvordan den ligger på vejen, så bør man gøre det samme med sin nye barnevogn. Og ligesom man ikke kun ville afprøve bilen på forhandlerens jævne parkeringsplads, så bør man heller ikke kun afprøve barnevognen i butikken – spørg derfor om lov til at tage en prøvetur ude på fortovet. Føl efter hvordan barnevognen ligger i hænderne, og om den er let at manøvrere rundt med.

Husk på at der er stor forskel på, om en lille person på 50 kilo og 155 centimeter eller en stor person på 100 kilo og 2 meter skal skubbe vognen. Vognen skal nemlig passe til den eller dem, som skal gå med den. Mærk også efter hvordan bevægelsen i vognen føles, og om kaleche og bremser fungerer.


Sådan vedligeholder man bedst sin barnevogn

barnevogn vedligeholdelseLigesom med alle andre typer af køretøjer – biler, cykler, knallerter, scootere og endda græsslåmaskiner – så skal man huske at vedligeholde sin barnevogn for at holde den sikker, hygiejnisk og pæn.

Eksperterne forklarer nemlig, at vedligeholdelsen ikke kun er for syns skyld. En velholdt og velplejet barnevogn kan ifølge eksperterne holde i rigtig lang tid – både til det første, andre og tredje barn.

Husk at vedligeholdelsen både gælder, hvis man køber en spritny barnevogn eller vælger en brugt model. Baseret på viden fra Pixizoo.dk forklarer vi herunder, hvordan man bedst foretager vedligeholdelsen af barnevognen:

Tekstiler

De fleste barnevogne kommer med tekstiler, der kan fjernes og vaskes i maskinen – ofte ved 40 grader, hvilket ofte vil være nok til at holde stoffet fri for bakterier og snavs. Man bør foretage en regelmæssig vask af både betræk, men også de resterende tekstiler, for barnet er ofte i kontakt med dem hver dag i flere timer. De tekstiler, som ikke kan fjernes, og kalechen bør i stedet tørres af med en fugtig klud.

Stel

Jævnlig vask og smøring af stellet på barnevognen holder den både sikker og forlænger dens levetid. Eksperterne forklarer, at når man alligevel er ved at vaske bilen, så bør man tage barnevognen bagefter, for man kan anvende samme sæbeformer til de to køretøjer.

Man bør huske at få vasket alle steder på stellet, og bagefter skal det tørres af med en tør klud. Herefter bør man jævnligt smøre stellet også for at undgå rust (helst af den syrefri slags) – husk på at barnevognen jo ofte er ude hele året. Husk her især alle de bevægelige led såsom bremse og affjedringer.

Har man problemer med et knirkende stel, så anbefaler eksperterne, at man blot sprayer lidt silikone-spray på de knirkende dele.

Hjul

Hjulene på barnevognen kan blive hårdt medtagede med tiden, da barnevognen jo er ude i al slags vejr, og det gælder specielt i de kolde måneder med slud, sne, sjap, mudder og vejsalt. Sørg derfor for at fjerne skidt og snavs fra hjulene regelmæssigt og vask dem med sæbevand – men husk at tørre dem grundigt bagefter for at undgå rust. Smør dem også jævnligt med olie. Hvis vognen har lufthjul, så skal de – ligesom med cykeldæk – helst være hårde og pumpede. Helt pumpede dæk gør det nemlig både lettere for den voksne at skubbe vognen, men det forlænger også barnevognens levetid, da det så ikke slider på hjulenes konstruktion.

Beskyt vognen mod vind og vejr

Som nævnt bliver en barnevogn udsat for lidt af hvert rent vejrmæssigt, men man kan tage forholdsregler, så vejret påvirker barnevognens levetid og vedligeholdelse så lidt som muligt.

barnevogn i skyggenDe fleste barnevogne er imprægnerede fra producentens side, men man kan alligevel ikke være helt sikker på, at tekstilerne er hundrede procent vandtætte. Derfor bør man beskytte vognen mod regn og fugt, og dette kan for eksempel gøres ved at dække vognen til med et regnslag, når det regner eller sner. Fugt har nemlig den virkning, at efter længere tid kan det give fugtskader som i værste tilfælde skimmelsvamp.

Når barnevognen har været ude i dårligt vejr, så bør man altid tørre den af med en tør klud, når man kommer hjem – og det gælder både stellet og betrækket.

Det er ikke kun dårligt vejr, som påvirker barnevognen, for stærk sol kan også påvirke stoffet og få det til at falme, så hvis det er muligt, så opbevar barnevognen i skyggen – både når den ikke anvendes, og når barnet sover i vognen. 

God udluftning

For at opretholde et så godt og sundt klima som muligt, så bør man regelmæssigt lufte barnevognen godt igennem for at forhindre kondens og fugt – tag for eksempel madrassen ud, når barnet ikke ligger i vognen, og hold alle tekstiler tørre. Kondens og fugt kan nemlig på længere sigt i værste fald føre til skimmelsvamp. Hvis det er muligt, så bør man også opbevare barnevognen indendørs, når den ikke bruges. Så beskyttes den mod vind og vejr, og den holdes relativt opvarmet, hvilket mindsker kondensen.

Overlæs ikke barnevognen

Alle barnevogne har en maksimum-belastning, som man ikke bør overskride. Lad derfor være med at fylde vognen med for mange tunge indkøbsposer eller med storebror eller storesøster. Ellers kan barnevognen begynde at køre skævt og blive ødelagt.

Eksperterne foreslår, at man generelt foretager vedligeholdelse af barnevognen en gang om måneden, men man bør altid huske vedligeholdelsen i det daglige også – for eksempel at undgå sol, regn og sne og at tørre stellet og tekstilerne af, når barnevognen har været ude i fugtigt vejr.


Gode råd til når barnet skal sove udendørs

Gode råd til når barnet skal sove udendørsEn barnevogn giver også muligheden for at lade barnet ligge udendørs og sove, mens det både ligger godt og beskyttet mod vind og vejr. Ligesom voksne har børn godt af frisk luft, som blandt andet giver en bedre søvn, men mange forældre er bekymrede ved at skulle lade barnet ligge ude i kulden. Men hvis man tager sine forholdsregler, så er der ikke noget at være bekymret for. Det er naturligvis anderledes end hvis barnet ligger i sin seng, så derfor er der nogle ting man skal overveje.

Baseret på ekspertviden fra både Livsstil.tv2.dk, Dr.dk og Femina.dk suppleret af de lægefaglige eksperter hos både Sundhedsstyrelsen Sst.dk og Sundhedsplejersken.dk guider vi her til råd og tips til en sund og sikker udendørssøvn for barnet.

Små børn er mest sarte: Eksperterne forklarer, at som tommefingerregel siger man, at barnet kan sove udendørs efter omkring 5-6 uger. Det er selvfølgelig tidligt, og jo mindre barnet er, jo mere sart vil det også være – børn under 12 måneder (og især under 6 måneder) tåler nemlig generelt ikke så meget kulde som ældre børn, og små børn kan ikke selv fortælle, om de fryser eller sveder.

De små børn vil typisk ikke heller ikke give lyd fra sig eller bevæge sig ret meget. Uden bevægelse vil barnet hurtigt blive koldt, hvis det er vinter eller generelt koldt vejr.

Kan godt sove udendørs om vinteren: Det er helt fint at lade barnet sove udendørs, selv om det er vinter. Men barnet bør ikke sove udendørs, hvis temperaturen kommer ned under minus 10 grader. 

Kun 2 timers udendørssøvn: Eksperterne anbefaler, at børn ikke sover udendørs i mere end 2 timer – og mindre hvis det er koldt. Husk også at tjekke regelmæssigt til barnet.

Kun raske børn skal sove ude: Kun hvis barnet er helt rask, bør det sove udendørs. For tidligt fødte børn eller børn med kroniske sygdomme bør ikke sove udendørs samt heller ikke, hvis barnet har en forbipasserende sygdom som forkølelse.

Børn er forskellige: Nogle børn vil trives godt med at sove udendørs, og andre vil ikke. Se efter barnets individuelle behov og lad det diktere, hvor barnet skal sove. Kun hvis barnet trives med udendørssøvn, bør man derfor lade barnet sove udendørs.  

Beskyt barnet mod vind og vejr: Placér barnevognen med det sovende barn i et område med læ og beskyt den mod regn, sne og direkte sol. Undgå også steder med træk.

Pas på huden: Barnets ansigt vil ikke være tildækket af tøj, og huden i ansigtet er sart for alle – også voksne. Brug derfor en fedtcreme, der er vandfri, på huden i ansigtet, da vand kan give frostskader på huden. Lotion indeholder også en del vand, så det bør man også undgå.

Tjek manuelt barnets temperatur: Eftersom små børn ikke selv kan fortælle, om de fryser eller sveder, så skal man selv tjekke dette: Mærk derfor jævnligt efter – og hvis det er vådt eller svedigt i nakken eller foran på brystet, så sveder det, og hvis nakken eller brystet er koldt, så fryser det.

Giv barnet det rigtige tøj på: Rigtig påklædning er vigtigt, når barnet skal sove udendørs. Ifør barnet hue, ærmer og vanter, når det er koldt, så både hoved og hænder er beskyttet. Hvis det er varmt udenfor, så skal barnet ikke have hue på, da barnet så ikke vil kunne komme af med varmen. Det vil ofte også være nok med en bodystocking eller undertrøje i varme perioder.

Sådan skal barnet klædes på: Alt efter årstid skal barnet have forskelligt tøj på, og lag-på-lag metoden er det letteste. Det bør påføres i denne rækkefølge: Ble, bodystocking, hue, kortærmet og tynd bluse i bomuld, korte og tynde bukser i bomuld, bluse med lange ærmer i bomuld, sparkedragt med fødder i bomuld, ulden trøje med lange ærmer, vanter, sokker og dyne.

Drop stofbleen over vognen: Mange forældre hænger en stofble ned fra den opslåede kaleche på barnevognen, men det fraråder eksperterne. Det øger nemlig temperaturen og fugtigheden inde i vognen, og det er ikke hensigtsmæssigt for barnet.

Myggenet eller regnslag: Hvis det er sommer, kan det være en god ide at hænge et myggenet over barnevognen – pas dog på, for myggenettet er også med til at holde på varmen og gøre klimaet for varmt i sommervarmen. Hvis det regner, kan man også anvende et regnslag, men vær opmærksom på, at et regnslag giver en øget fugtighed nede i barnevognen.


Anvendte kilder samt links til Bugaboo Buffalo 

Alt for Damerne – Alt.dk 🇩🇰 
Alt for Damerne er et dansk magasin med kvinder som fokusgruppe. Alt for Damerne beskæftiger sig med både mode, skønhed, sundhed, livsstil, reportager, interviews, portrætter og forbrugerliv. Alt for Damerne har her foretaget en test af forskellige barnevogne, hvor Bugaboo Buffalo indgår. Du kan læse mere hos Alt for Damerne her.


Caroline Jacobsen 🇩🇰 
Caroline Jacobsen er en dansk blogger, der både skriver om personlige erfaringer med baby, bolig, livsstil og inspiration. Her har Caroline Jacobsen testet vognen Bugaboo Buffalo. Du kan læse mere på hendes blog her.


Forbrugerrådet Tænk 🇩🇰 
Tænk er det danske forbrugerråd, som fungerer som danskernes vagthund i samfundet. Forbrugerrådet Tænk beskæftiger sig med alle tænkelige aspekter af det danske forbrugerliv, og det inkluderer grundige tests af forskellige forbrugerprodukter fra en bred vifte. I denne omgang er der tale om test af kombi-vogne. Ønsker du at læse mere om testen, kan du klikke her.

Læg dog mærke til at fuld adgang til testenes specifikke resultater kræver abonnement. Hvis man kun ønsker at se resultatet af en enkelt test, kan man købe sig adgang til testene enkeltvis.


Jyllands-posten.dk 🇩🇰
Jyllands Posten er en af de 3 førende morgenaviser i Danmark sammen med Berlingske Tidende og Politiken. Jyllands Posten er grundlagt tilbage i 1871 og udkommer stadig hver dag. Avisen beskæftiger sig hovedsageligt med nyheder fra ind- og udland, men har også fokus på både sport, kultur, debat og erhverv. Jyllands Posten har også fokus på forbrugerliv og livsstil, og i den forbindelse har avisen her testet 11 forskellige barnevogne inklusiv modellerne Bugaboo Buffalo og Babytrold Star. Hvis du ønsker at læse mere om testen, kan du klikke på dette link.


Klikk.no 🇳🇴 
Klikk.no er en stor norsk forbruger-webside, som foretager et stort antal forbrugertests, og det inkluderer produkter inden for både hus, hjem, have, bil, teknologi, mode og helse. Her har Klikk.no testet barnevognen Bugaboo Buffalo. Du kan læse mere hos Klikk her.


Madeformums.com 🇺🇸 
Madeformums.com er en international webside skabt med henblik på mor/barn-relaterede emner. Madeformums.com skriver om alle aspekter inden for graviditet, fødsel, babyer, småbørn og børneprodukter. Her har Madeformums.com testet 2 forskellige barnevogne:

Ønsker du at læse mere om testen af Bugaboo Buffalo, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Bugaboo Fox, kan du klikke på dette link.


Mumsnet.com 🇺🇸 
Mumsnet.com er en international portal for mødre, hvor kommende eller nye mødre kan få svar på en masse spørgsmål omkring det at være mor. Mumsnet.com foretager også tests af forskellige produkter, der har med børn eller familie at gøre, og her har Mumsnet.com testet barnevognen Bugaboo Fox. Du finder hele testen ved at klikke her.


Råd & Rön 🇸🇪 
Den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön beskæftiger sig med adskillige sider af svenskernes forbrugerliv, som blandt andet inkluderer generelle forbrugerinformationer men også tests af forskellige forbrugerprodukter. Råd & Rön har her testet forskellige barnevogne og klapvogne.

Ønsker du at læse mere, kan du klikke på dette link. Læg dog mærke til at fuld adgang til testens specifikke resultater kræver abonnement. Hvis man kun ønsker at se resultatet af en enkelt test, kan man købe sig adgang til testene enkeltvis.


Testfamilien.dk 🇩🇰 
Testfamilien.dk er et dansk online-magasin for forbrugerliv og livsstil. Eksperterne fra Testfamilien.dk udfører i den forbindelse forskellige tests af forbrugerprodukter, som anvendes i hverdagen – og målgruppen er især børnefamilier.Her har Testfamilien.dk testet barnevognen Stokke Trailz. Ønsker du at læse mere om testen, kan du klikke her.


Which.co.uk 🇬🇧 
Which.co.uk er Englands største forbrugermagasin med visionen om at være forbrugernes forlængede arm og hjælper i dagligdagen og sørge for, at forbrugeren får den bedst mulige viden inden køb af produkter. Which.co.uk tester løbende et stort udvalg af forbrugerprodukter, og her gælder det en test af 3 forskellige barnevogne:

Ønsker du at læse mere om testen af Bugaboo Buffalo, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Bugaboo Fox, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Stokke Trailz, kan du klikke på dette link.

Læg dog mærke til at fuld adgang til testenes specifikke resultater kræver abonnement.

{{ reviewsOverall }} / 5   (0 Vurderinger)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse