Indhold
Denne artikel handler om actionkameraet DJI Osmo Action kameraet, som hører til blandt eksperternes absolutte favoritter.
Dette fotografiapparat vil især være ideelt til eventyreren, hvor der er fart over feltet med action eller sport, men også til vloggeren.
Artiklen er bygget op på den måde, at vi starter med at bringe information om kameraets funktioner. 7 forskellige eksperter har testet og bedømt modellen, og i afsnittet herefter gennemgår vi en for en, hvad ekspertkilderne nævner af fordele og ulemper.
Hvis du ønsker at læse mere om testene og testkilderne, så findes der nederst i denne artikel links til de undersøgelser, som vi henviser til samt informationer omkring kilderne.
Denne DJI Osmo Action kamera test indeholder:
🔸 Generel viden og information om DJI Osmo Action
🔸 Gennemgang af hvad 7 ekspertkilder mener om DJI Osmo Action
🔸 Opsamlende konklusion af eksperternes kommentarer
🔸 Guide til at finde det rette actionkamera
🔸 Viden om hvordan man bruger apparatet
🔸 Tips og tricks til at få mest ud af modellen
🔸 Gennemgang af de tests, vi har undersøgt samt links til eventuel videre læsning
Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men vi samler derimod resultaterne af uvildige tests, så forbrugeren nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.
DJI Osmo Action kamera test 2021 – Her er eksperternes bedømmelser
I nedenstående sektion finder du en gennemgang af DJI Osmo Action kameraet. Forbrugsguiden har analyseret 7 forskellige anerkendte eksperttests, og viser dig her eksperternes vurderinger.
I denne artikel finder du også en prissammenligning, så du hurtigt og nemt kan få et overblik over, hvilken forhandler der har den bedste pris.
Introduktion til DJI Osmo Action
Prissammenligning af DJI Osmo Action:
DJI Osmo Action passer godt til eventyreren, der elsker action og fart, men det er også fremragende til især vlogging. Det er desuden skabt direkte med henblik på den forbruger, der ønsker at være kreativ med sine optagelser.
Her er tale om en model i et meget lille design, som er skabt til at blive puttet i lommen og taget med ud. Det vejer nemlig kun 124 gram og måler 4,2 x 6,5 x 3,5 centimeter.
Yderligere er det flot og stilfuldt at se på i et strømlinet design med runde former og kun få knapper. Faktisk findes der kun 3 forskellige, som varetager hele styringen. Man betjener kameraet på touch-skærmen, der er meget intuitiv og brugervenlig. Som en smart bonus er der også mulighed for at anvende stemmekommandoer i stedet for at trykke på knapperne. Der findes 5 kommandoer.
Rock Steady-stabilisator
Som nævnt kan DJI Osmo Action kameraet anvendes til mange formål, og det er både muligt at tage stillbilleder og video. Det er dog videofunktionen, der er i fokus, og derfor kan der også optages i den flotte 4K-kvalitet. Denne kvalitet sikrer, at man både får optagelser i smukke farver, at lysbalancen bliver god, og at detaljerne bliver skarpe og ikke kornede. Produktet er desuden skabt med henblik på at få gode optagelser i dårligt lys eller aftenbelysning.
Ydermere findes der en god indbygget stabilisator kaldet Rock Steady. Rock Steady gør, at uanset om man løber, cykler, står på ski eller paraglider, så holdes optagelserne stabile uden rystelser via unikke algoritmer og avancerede teknologier.
Herudover findes der et væld af funktioner, man kan lege med. Det inkluderer blandt andet op til 8 gange slow motion, mulighed for timelapse og lukketids-specialindstillinger.
2 skærme
DJI Osmo Action er udstyret med 2 skærme. Dette er et unikt system, som tillader, at man både kan filme, hvad der sker omkring en og få gode selfies. Det er især perfekt til vloggeren, der har brug for en høj grad af personlighed i optagelserne.
Dermed findes der én skærm på fronten samt en touch-skærm på bagsiden.
Til al slags vejr
DJI Osmo Action er yderligere designet til at være meget hårdført, hvilket er nødvendigt, hvis man skal have det med på tur. Derfor kan det operere i temperaturer mellem minus 10 til plus 40 grader, og det er vandtæt helt ned til 11 meter. Både objektiv og kamerahus er snavs-resistent, så det tåler gerne mudder og skidt.
Hertil kommer apparatet med et genopladeligt batteri, der giver op til 135 minutters batteritid per opladning. En fuld opladning tager omring 90 minutter.
Apparatet har desuden en tilhørende app, som man kan benytte som værktøj til at redigere optagelserne. Man kan også dele dem med omverdenen herfra. Der findes både indbygget Wi-Fi og Bluetooth til at varetage kommunikationen med andre enheder eller app’en.
🎥 Herunder kan du se en YouTube-video fra producenten DJI, der visuelt gennemgår, hvad modellen kan 🎥
DJI Osmo Action – specifikationer: Producent: DJI
Type: Action-kamera
Vægt: 124 gram
Højde: 4,2 centimeter
Bredde: 6,5 centimeter
Dybde: 3,5 centimeter
Billedkvalitet: 12 megapixels
Billedstabilisering: Digital
Sensortype: CMOS
Videokvalitet: 4K
Antal skærme: 2
Touch-skærm: Ja
Hukommelseskort: Mikro SD
Batteri: Ja
Genopladeligt batteri: Ja
Batterilevetid: Op til 135 minutter
Ladetid: 90 minutter
Vandtæt: Ja, ned til 11 meter
Operationsdygtighed: Mellem minus 10 og plus 40 grader
Tilhørende app: Ja
Wi-Fi: Ja
Bluetooth: Ja
Stemmekommando: Ja
Prissammenligning af DJI Osmo Action:
Det siger eksperterne om DJI Osmo Action kameraet
Her gennemgår vi specifikt, hvad hver af de 7 ekspertkilder skriver i deres respektive anmeldelser. Her kommer vi både ind på, hvad eksperterne fremhæver af plusser og minusser:
T3.com
Vurdering: 5 ud af 5 stjerner
Teknologimagasinet T3.com giver DJI Osmo Action en absolut topscore med 5 stjerner ud af 5 mulige og kalder den en værdig udfordrer til GoPro, der længe har siddet på actionkamera-tronen.
T3.com forklarer nemlig, at her er tale om et virkelig robust bygget apparat, der kommer i et smart kompakt design – det gør det perfekt at tage med på eventyr. Herudover er det en virkelig stor bonus, at det er vandtæt – i sammenligning med konkurrenterne giver det nemlig en del flere brugsmuligheder.
Eksperterne kommenterer yderligere, at hvis man i forvejen sværger til DJI og DJIs produkter, så bliver man ikke skuffet – apparatet bliver i familien rent design- og betjeningsmæssigt og leverer virkelig gode resultater.
Til vloggere og adrenalinjunkier
T3.com skriver desuden, at denne model leverer varen på alle de testede parametre. Det betyder, at aspekter såsom præstationsevner, funktioner og brugervenlighed er helt i top.
Til sammen udgør det et virkelig godt kamera, der både optager flotte videoer/billeder med mange gode indstillingsmuligheder samt en utrolig stabilisering, og dertil er det let at betjene.
Eksperterne konkluderer, at DJI Osmo Action kameraet dækker alle de behov, diverse adrenalinjunkier måtte have, og den smarte frontskærm er nærmest designet med vloggere in mente.
Eksperterne falder også over et par minusser, der dog kun er i småtingsafdelingen. Det gælder for eksempel app’en, som eksperterne synes er noget basal, samt den manglende mulighed for live-streaming.
Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.
Her kan du se en kort video, der er optaget med et DJI Osmo Action kamera. Videoen er produceret af DJI:
Expertreviews.co.uk
Vurdering: 5 ud af 5 stjerner
Det britiske testmagasin Expertreviews.co.uk tildeler også DJI Osmo Action 5 stjerner ud af 5 mulige.
Dermed er de utroligt imponerede over denne lille model. Expertreviews.co.uk sammenligner ligeledes dette produkt med GoPro, og de mener klart, at her er tale om en stærk konkurrent. Ikke mindst på grund af de 2 indbyggede skærme, der er et spændende tiltag.
De britiske eksperter kalder apparatet for en stærk entré på actionkamera-scenen for DJI og fremhæver flere forskellige aspekter som toneangivende. Det gælder blandt andet den fremragende stabilisering, der giver utrolig flotte billeder og videoer og sikrer gode optagelser – selv hvis man filmer under vanskelige forhold.
Yderligere er det et stort plus, nævnes det, at her er tale om et vandtæt produkt – i modsætning til flere af konkurrenterne behøver kameraet derfor ikke et vandtæt etui.
Uden store fejl
Eksperterne forklarer, at designet er meget lig GoPros – lille, kompakt og utrolig robust. Hvad angår brugervenlighed, er denne model langt bedre end rivalen, konstateres det, for det er let at anvende DJI Osmo Action kameraet – de fleste indstillinger klares med et swipe med fingrene.
Dertil nævnes det, at der er mange funktioner og valgmuligheder, man kan påvirke sine optagelser med, og det gør det især fordelagtigt for den kreative fotograf.
Expertreviews.co.uk er faktisk så betagede af DJI Osmo Action, at de ikke kan finde nogen nævneværdige minusser, som kan trække ned.
Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.
Techradar.com
Vurdering: 4 ud af 5 stjerner
Teknologimagasinet Techradar.com giver DJI Osmo Action kameraet en flot score på 4 stjerner ud af 5. Dermed er de meget tilfredse med dette produkt, og igen sammenlignes det med GoPro. Her nævnes det, at her er tale om et godt og selvstændigt apparat, der ikke bare er en klon af konkurrenten.
Techradar.com forklarer, at DJI-modellen kommer i et lille og kompakt design, der gør det velegnet til eventyreren og er meget robust.
Det minder noget om GoPro, og generelt set er det også lige så godt – og det er noget af en bedrift, kommenteres det. Kameraet præsterer nemlig utrolig godt på alle parametrene, og dermed er der ikke meget at udsætte på det.
Meget kvalitet til god pris
Eksperterne roser dermed mange sider af kameraet, men fremhæver især den gode billedkvalitet (optagelserne bliver meget skarpe med en høj detaljegrad) og de mange indstillinger, som for alvor kan slippe kreativiteten løs hos fotografen.
Hertil kommer, at der findes 2 skærme, hvoraf den ene er som skabt til at tage gode selfies.
Det understreges, at al denne kvalitet kommer til en overkommelig pris, og det kan for manges vedkommende gøre DJI Osmo Action kameraet mere tilgængeligt end det dyrere GoPro. Techradar.com anbefaler det både til vloggeren og eventyreren.
Der bemærkes dog et par minusser, og her påpeger eksperterne, at der findes lidt forsinkelse, når man anvender Rock Steady-indstillingen, og så kan man ikke optage i 3:4 format samtidig med 60 frames per second.
Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.
Her kan du se en kort video om, hvordan man kreativt kan bruge DJI Osmo Action kameraet. Her er der tale om brugen af perspektiv. Videoen er produceret af DJI:
Stuff.tv
Vurdering: 5 ud af 5 stjerner
Teknologi- og gadgetmagasinet Stuff.tv giver en topscore på 5 stjerner ud af 5. Her sammenlignes DJI Osmo Action kameraet igen med GoPro-modellerne, og de bemærkes da også, at de udseendemæssigt ligner hinanden til forveksling.
Men DJI’s forsøg på at støde GoPro fra tronen er meget vellykket, forklares det, og lykkes stort set også.
Stuff.tv forklarer videre, at det er robust og stærkt skabt, og så kan det tåle helt ned til minus 10 grader – fordelagtigt til skituren.
Det roses også for at have rigtig mange funktioner, og her er især Rock Steady stabiliserings-indstillingen toneangivende.
Eksperterne er meget begejstrede for denne stabilisator, som er mindst lige så god som den på GoPro – og det er en meget stor kompliment.
Denne giver nemlig utrolig stabile og glatte optagelser, der ikke er præget af rystelser og hak.
God videokvalitet
Yderligere fremhæves videokvaliteten. Det gælder især i lyse omgivelser, hvor kameraet er virkelig godt til at give ansigter den rette belysning – det gør det perfekt til vloggeren, der skal filme sit ansigt fra flere vinkler og i flere omgivelser.
Herudover roses de velfungerende stemmekommandoer samt batterilevetiden, der er overraskende god.
Stuff.tv har dog et par kritikpunkter, som især drejer sig om kvaliteten ved dårlig belysning og den tilhørende app. Det forklares, at eksperterne havde meget svært ved at få kamera og telefon til at kommunikere via denne app. Dertil kommer, at der ikke findes så meget tilbehør, og så er der lidt forsinkelser, når man anvender Rock Steady-funktionen.
Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.
Theverge.com
Vurdering: 7 ud af 10 point
Teknologi-websiden Theverge.com giver DJI Osmo Action en høj score på 7 point ud af 10 og kalder dette, DJI’s første actionkamera, lige så godt som de bedste GoPro-modeller.
Det begrundes med, at dette produkt kommer med rigtig meget god indmad. Blandt andet fremhæves den gode videokvalitet samt de flotte stillbilleder, der virkelig demonstrerer klare farver, høj naturtro-hed og skarpe detaljer.
Hertil findes en rigtig høj brugervenlighed, som gør det let for selv den uøvede forbruger at betjene det. Menuerne er nemlig overskuelige og intuitive.
Lette selfies
Theverge.com nævner dertil, at det er smart, at DJI Osmo Action Kamera også kommer med 2 skærme.
Frontskærmen er især god til at tage vel-indrammede selfies meget let. Dette gør modellen ideel for især vloggere eller den fotograf, der ønsker selv at være til stede i optagelserne. Desuden findes flere gode indstillinger såsom slow motion-funktionen.
Der er meget at vælge imellem, og det giver mange muligheder for den kreative fotograf. Som et ekstra plus nævnes det, at prisen på denne model er noget lavere end på GoPro.
Eksperterne har til gengæld et par anker angående dette apparat, og de går på, at GoPro har en smule bedre billedkvalitet, og så halter stabiliseringen lidt i nogle indstillinger. Derudover savnes der en HDMI-port.
Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.
Her kan du se en kort video om DJI Osmo Action kameraet. Videoen er produceret af DJI:
Digitalcameraworld.com
Vurdering: 4,5 ud af 5 stjerner
Fotomagasinet Digitalcameraworld.com giver DJI Osmo Action en flot score på 4,5 stjerner ud af 5 og er meget imponerede. I kampen om førstepladsen med GoPro nævnes det, at her er tale om en meget lige kamp.
Eksperterne forklarer nemlig, at de 2 modeller er meget ens, men en af fordelene ved netop DJI-produktet er, at det er noget billigere end GoPro.
Det giver en langt større tilgængelighed. Noget af det, som de ellers har tilfælles, er den fantastiske billedstabilisering, der giver utrolig glatte optagelser, selv steder hvor der er meget ujævnt.
Kvaliteten bliver virkelig høj med rigtig gode og naturtro farver, og så skal især evnen til at skabe naturlige hudtoner i ansigtet roses.
Vandtæt og god til vloggeren
Eksperterne roser også apparatet for at være vandtæt – det giver et større frirum til at anvende det ved vandet også. Hertil er det som skabt til vloggeren, der ønsker eget ansigt i fokus.
Linsen er for det første meget bred, hvilket gør det nemt at få en god person-indramning, mens selfie-skærmen forbedrer dette endnu mere. Skærmen modtager også ros for at være god og meget lydhør, og der findes en nem brugerflade.
Digitalcameraworld.com påpeger dog nogle fejl og mangler, og her hæfter de sig især ved, at der findes større forsinkelser ved overlap, når man optager på den højeste opløsning.
Hertil kommer, at de havde lidt besvær med at oprette og fastholde forbindelsen via app’en, og så er udvalget af tilbehør noget begrænset.
Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.
Trustedreviews.com
Vurdering: 4,5 ud af 5 stjerner
Det internationale testmagasin Trustedreviews.com er meget betagede af DJI Osmo Action kameraet, og derfor giver de en rigtig høj score på 4,5 stjerner ud af 5 mulige. De sammenligner det flere steder med det anerkendte GoPro Hero7, som hører til blandt både eksperternes og brugernes favoritter.
Konklusionen lyder, at DJI-modellen faktisk udkonkurrerer GoPro. Hovedgrunden til dette er, at det scorer højt over hele linjen på alle testede parametre (ligesom GoPro), men prisen er dog en del lavere. Det gør det mere tilgængeligt for en bredere forbrugergruppe.
Høj kvalitet og god stabilisering
Trustedreviews.com forklarer yderligere, at DJI Osmo Action har en smart specialdesignet frontskærm, som gør det perfekt til vloggere, og så er både videokvalitet og stabilitet lige så god som hos GoPro Hero 7 (dette er en meget høj ros, da eksperterne er mere end imponerede over disse på GoPro Hero 7).
Hertil roses dette kamera for at være utrolig let at betjene, og det kaldes det måske mest brugervenlige actionkamera på markedet.
Brugerfladen er klar og enkel, og det er hurtigt at indstille. Som en stor bonus noterer eksperterne sig også, at apparatet er vandtæt og dermed velegnet til eventyr i vandet også.
Den høje ros til trods nævner Trustedreviews.com dog et par minusser. De hæfter sig især ved, at der ikke findes en mulighed for live-streaming, og så mangler der stabilisering i HDR-modus. Dertil kommer, at hvis man gerne vil have en god lyd, så er det nødvendigt med en ekstern mikrofon.
Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.
Her kan du se en kort video om, hvordan man kreativt kan bruge DJI Osmo Action kameraet. Her er der tale om brugen af Slow Motion. Videoen er produceret af DJI:
Konklusion – opsummering af eksperternes vurderinger af DJI Osmo Action
Efter at have behandlet hver af de 7 ekspertkilder kan vi se, at der hersker bred enighed om, at her er tale om et meget velfungerende actionkamera.
Eksperterne sammenligner denne model med de mere garvede GoPro-apparater, som anses for at være de måske bedste på markedet. I denne sammenligning konkluderes det, at DJI-produktet klarer sig stort set lige så godt – og så til en markant lavere pris.
Herudover roses især den indbyggede billedstabilisering og den flotte billedkvalitet, som ifølge eksperterne giver stærke farver, naturtro gengivelser og mange detaljer – alt sammen uden rystelser.
Yderligere roses dette kamera for at være meget brugervenligt og ideelt til både eventyreren og vloggeren. De 2 skærme gør det let at tage selfies, og så er menuerne lette at betjene imens. At modellen er vandtæt er en stor bonus, påpeges det også.
Eksperterne nævner kun få minusser, og de går hovedsagelig på, at der af og til findes lidt forsinkelser, og så kan det være problematisk at få tilsluttet sig ordentligt til app’en.
Prissammenligning af DJI Osmo Action:
Købsguide: Sådan finder du det rette actionkamera
Baseret på ekspertvurderinger fra Firefold.com og Contrastly.com guider vi til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger dit nye actionkamera:
Robusthed
Et actionkamera er skabt til action og eventyr, og derfor skal det være holdbart. Det kan let risikere en hårdhændet behandling, og derfor er en høj robusthed et must.
Brugervenlighed Er man ikke teknologi-nørd, bør man vælge en model, man har viden nok til at betjene. Det anbefales at gå efter et apparat, der ikke er for besværligt at indstille, når man skal optage sine aktiviteter. Man kunne overveje et kamera med stemmekommandoer, som kræver mindre fysisk kontakt.
Vandtæt
Er man til vandsport, bør man vælge et, der er vandtæt – eller som kommer med et vandtæt etui.
Tilkobling
Modeller med både Wi-Fi og Bluetooth gør det let hurtigt at se sine optagelser på farten og eventuelt dele dem med det samme.
Stativ
Et actionkamera fungerer bedst, hvis det kan holdes via en mount/stativ. Se efter om det er let at montere, og hvad det kan monteres på.
Batteri Et batteri med en lang levetid er et must.
Kvalitet
Overvej hvad du har brug for. 4K er den bedste kvalitet. Ønsker du semi-professionelle optagelser, så skal du have særligt fokus på dette.
Stabilitet
Stabilitet er nøglen til flotte optagelser. Se efter om der er indbygget stabilisering.
Størrelse
Et kompakt apparat i lommestørrelse vil være fordelagtigt, så det er lige til at tage med.
Pris
Pris, kvalitet og funktioner hænger sammen, så tænk over hvad der er det vigtigste til dine individuelle behov. Actionkameraer er ikke billige. Læs eksperternes anmeldelser for at få en komplet vurdering.
Information: Sådan bruger du DJI Osmo Action Kamera
Her guider fabrikanten DJI til, hvordan man hurtigt bliver bekendt med sit nye DJI Osmo Action Kamera og kommer godt i gang med det:
🔹 Knapper: På toppen findes tænd/sluk-knap samt en optageknap. På siden findes en QS-knap (Quick Switch) samt en USB-port.
🔹 Aktivering: Foretag aktivering via app’en, der skal hentes til telefonen.
🔹 Forlæng batterilevetiden: Tryk på tænd/sluk-knappen i tændt tilstand for at lægge touch-skærmen i dvale. Det sparer batteri.
🔹 Hurtigvalg: Tryk på QS-knappen, hvorefter der let kan scrolles mellem optage-modi.
🔹 Skærmskift: Skift mellem de 2 skærme ved at dobbeltklikke på touch-skærmen med fingrene.
🔹 SnapShot: Vær sikker på ikke at gå glip af noget. Denne funktion kan slås til, så man kan filme selv fra slukket tilstand via SnapShot-funktionen.
🔹 Rock Steady: Vælg Rock Steady-funktionen for en bedre stabilisering.
🔹 Egen tilpasning: Der findes muligheden for personlige indstillinger, så man let kan komme til de modi og valg, man oftest bruger.
🔹 Stemmekontrol: Brug stemmekommandoerne i stedet for at trykke. Især velegnet, når man har travlt med action og eventyr.
Her kan du se en video om, hvordan du kommer igang med at bruge dit DJI Osmo Action kamera. Videoen er produceret af YouTube kanalen, Air Photography:
Tips og tricks til at få mest ud af dit DJI Osmo Action Kamera
Baseret på ekspertviden fra Aerial-guide.com og fabrikanten DJI selv findes her de bedste tips og tricks til DJI Osmo Action Kamera:
🔸 Lær det at kende: Lær de vigtigste funktioner at kende, inden du tager afsted. Så kan du bedre koncentrere dig om eventyr og ikke indstillingerne på farten.
🔸 Brug app’en: Den tilhørende app giver adgang til avancerede indstillinger, hurtig deling og let redigering.
🔸 Rock Steady: Brug Rock Steady-funktionen til at skabe bedre stabilisering.
🔸 Eksponering: Indstil eksponering i forhold til lys i app’en.
🔸 Frames per second (billeder per sekund): Vælg 60 billeder per sekund i stedet for 30. Det gør slow motion-redigering lettere.
🔸 Placering: Overvej hvor kameraet skal placeres, når der skal optages: På hovedet, på brystet, på køretøjet eller et fjerde sted. Afprøv alle muligheder og skift gerne imellem dem. Det giver mere varierede optagelser. Det samme gælder vinklerne.
🔸 Selfie-teknikker: Er man vlogger, er det vigtigt med optagelser af ens ansigt. Med dette kamera kan man holde det i alle mulige og umulige vinker og stadig holde øje med indramningen. Skift også gerne her mellem vinklerne for mere varierede optagelser. Der findes indbyggede specialfunktioner til dette, såsom selfie-timelapse og rotations-optagelser.
Herunder finder du en række videoer, produceret at DJI, med fokus på forskellige kreative måder, man kan anvende DJI Osmo Action kameraet på.
Denne video handler om brugen af POV:
Denne video handler om brugen af Mash-Up:
Denne video handler om brugen af Stop Motion:
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
🏆 Hvem har testet DJI Osmo Action?
DJI Osmo Action er blevet testet af i alt 7 ekspertkilder. Ekspertvurderingerne kommer fra T3.com, Techradar.com, Stuff.tv, Theverge.com, Digitalcameraworld.com, Trustedreviews.com og Expertreviews.co.uk.
🔍 Hvordan er DJI Osmo Action blevet testet?
DJI Osmo Action er blevet vurderet ud fra dets tekniske specifikationer, batterilevetid, indbyggede funktioner og brugervenlighed. Særligt er eksperterne begejstrede for kameraets indbyggede billedstabilisering og den flotte billedkvalitet.
📷 Hvad er fordelene ved et actionkamera?
Der findes mange fordele ved actionkameraer. De er kompakte, kan være i lommen, lave knivskarpe videoer, er vandtætte og kan tåle en relativt hård behandling. Ønsker du dig et kamera, du altid kan have med på farten, klar til at dokumenter store og små oplevelser, er et actionkamera det oplagte valg for dig.
DJI Osmo Action Kamera Test – kilder samt links
Digitalcameraworld.com 🇺🇸
Digitalcameraworld.com er et internationalt fotomagasin, der blandt andet foretager tests af kameraer samt guider til at få mest ud af dem. Her har Digitalcameraworld.com testet DJI Osmo Action Kamera. Læs hele anmeldelsen hos Digitalcameraworld.com.
Expertreviews.co.uk 🇬🇧
Expertreviews.co.uk er et britisk testmagasin, der hovedsagelig tester elektroniske produkter, som den almindelige forbruger har brug for i hjemmet. Her har Expertreviews.co.uk testet DJI Osmo Action Kamera. Læs hele anmeldelsen hos Expertreviews.co.uk.
Stuff.tv 🇺🇸
Stuff.tv er et internationalt gadget- og teknologimagasin med et stort tilhørende online-univers. Der skrives blandt andet anmeldelser af elektroniske forbrugerprodukter, og her har Stuff.tv testet DJI Osmo Action Kamera. Læs hele anmeldelsen hos Stuff.tv.
Techradar.com 🇺🇸
Techradar.com er et internationalt teknologimagasin, der drejer sig om udviklingen i den teknologiske verden. Techradar.com skriver om nyheder, trends, guides og tests af forskellige elektroniske produkter, og her har eksperterne testet DJI Osmo Action Kamera. Læs hele anmeldelsen hos Techradar.com.
Theverge.com 🇺🇸
Theverge.com er en nyhedswebside med fokus på teknologi. Theverge.com dækker emner inden for teknologi, videnskab, kunst og kultur. Her skrives om nyheder, artikler, guides og anmeldelser, og her gælder det netop en anmeldelse af DJI Osmo Action Kamera. Læs hele anmeldelsen hos Theverge.com.
Trustedreviews.com 🇬🇧
Trustedreviews.com er et internationalt testmagasin, der foretager en række ekspertundersøgelser og -tests af elektroniske forbrugerprodukter. Her har Trustedreviews.com testet DJI Osmo Action Kamera. Læs hele anmeldelsen hos Trustedreviews.com.
T3.com 🇺🇸
T3.com er et amerikansk teknologimagasin, som skriver artikler om nyheder og trends inden for den teknologiske verden. Det inkluderer også tests af forskellige elektroniske produkter – her gælder det en test af DJI Osmo Action Kamera. Læs hele anmeldelsen hos T3.com.
Andre relevante tests og artikler
Er du ikke overbevist om, at et DJI Osmo Action kamera er det rette valg for dig, har vi her på Forbrugsguiden en lang række andre tests og artikler, du måske vil finde interessante.
Her finder du en oversigt over vores mange actionkamera tests. Særligt er producenten GoPro populær blandt forbrugere såvel som eksperter. Læs fx vores DJI Osmo pocket test, vores GoPro Hero 8 test, vores GoPro Hero 7 test, vores GoPro Hero 6 test og vores GoPro Hero 5 test, der alle er testvindende actionkameraer.
Et andet fantastisk remedie til at få flotte optagelser i kassen, er de populære droner. Her kan du læse vores store DJI drone test, samt vores specifikke DJI Mavic Mini og DJI Phantom 4 Pro tests, der alle indeholder testvindende modeller.
Selvom actionkameraerne og dronerne kan være utroligt effektive til at skabe flotte optagelser, kan de endnu ikke slå de klassiske kameraer, når det gælder om at tage de bedste stilbilleder.
Derfor finder du her vores dybdegående kameratests af Sony A6000, Sony A6400, Nikon P900 og Nikon P1000, der alle er blandt eksperternes favoritter.
Vi håber, du finder det, du søger.