Gæsteseng Guide – Find den gæsteseng der passer til dine behov

0

Denne artikel er en guide til forskellige former for gæstesenge. Her er både tale om forskellige typer af madrasser samt sovesofaer. Vi gennemgår produkterne et for et for at forbrugeren kan få et bedre overblik over, hvad der gør hver model til et godt køb.

I denne artikel findes:

🔸 Overblik over 12 forskellige madrasser/sovesofaer som vil være gode gæstesenge 
🔸 Information om hvorfor søvn er så vigtigt 
🔸 Guide til at få det bedste klima i soveværelset 
🔸 Viden om valg af madras 
🔸 Information omkring søvn og hvileposition 
🔸 Gode, generelle råd til en bedre søvn 


Venus Boksmadras

 

boksmadras - venus

 

En boksmadras bruges ofte som led i en kontinentalseng. Kontinentalsengen består af tre madrasser, hvor boksmadrassen er den nederste. En god boksmadras som netop Venus Boksmadras kan dog også anvendes alene og vil fungere fint som gæsteseng. Her er tale om en madras i dobbeltsengs-størrelse.

Solid ramme

Venus Boksmadras skiller sig lidt ud fra andre boksmadrasser, idet denne model ikke bare er det nederste og lidt oversete lag i kontinentalsengen. Her er i stedet tale om en opgraderet version, som i sig selv giver god støtte og bidrager til en bedre nattesøvn. Først og fremmest er her også tale om et godt fundament i en solid træramme, som giver et godt udgangspunkt for en god søvn. Venus Boksmadras’ trærammer er fremstillet af svensk fyrretræ, som er af den massive slags, og dermed er den meget robust.

Boksmadras med komfortzoner

De fleste tænker ofte kun over, at det er springmadrassen (det andet lag i kontinentalsengen), som har komfortzoner. Komfortzoner er specifikke områder i madrassen, som yder en specialstøtte til hver type kropsdel – for eksempel skal nakke, skuldre, lænd og ben ikke have den samme støtte, da kroppens trykpunkter er forskellige. Venus Boksmadras kommer med syv komfortzoner, som arbejder sammen om at give forbrugerens krop en god støtte.

Model med hybridskum

Fjedrene på Venus Boksmadras er de såkaldte pocketfjedre, som er små og fleksible fjedre i modsætning til de gamle, store fjedre. I ældre madrasser er der nemlig kun få, men store fjedre, men i moderne madrasser findes der rigtig mange af de små pocketfjedre i stedet. Det giver en god komfort, idet hver fjeder er med til at tilpasse sig efter kroppen. For at binde fjedrene godt sammen har Venus Boksmadras hybridskum mellem fjedrene, som både er smidigt, elastisk og holdbart. Dette skum er også ventilerende, og derfor kan det aflede både fugt og varme, således at der opretholdes et både sundt og åndbart klima i sengen. 

Fordele ved Venus Boksmadras
🔵 Solid træramme af svensk fyrretræ
🔵 Boksmadras med syv komfortzoner
🔵 Kan yde specialstøtte til kroppens forskellige områder
🔵 Indeholder smidige pocketfjedre
🔵 Hybridskum sikrer godt soveklima


Jupiter Boksmadras

Jupiter Boksmadras 

Jupiter Boksmadras har en god pris, når det kommer til kvalitets-boksmadrasser. Ofte benyttes boksmadrassen som en del af kontinentalsengen, men når her er tale om en moderne boksmadras af høj kvalitet, så kan den også godt benyttes alene. Jupiter Boksmadras er nemlig både danskproduceret, således at den overholder de strenge krav og regler, som findes i Danmark, og så indeholder den flere støttende funktioner til kroppen.

Ramme af svensk fyrretræ

For at sikre et stabilt og holdbart fundament er det vigtig med en god og solid ramme til boksmadrassen. Jupiter Boksmadras har en ramme af massivt svensk fyrretræ, og den omkranser madrassen som en god platform. Rammen har en tykkelse på otte centimeter, og man kan vælge at benytte boksmadrassen med og uden ben. Her er tale om en madras i dobbeltsengs-størrelse.

220 pocketfjedre

Mange anser boksmadrassen som den intetsigende bund i en kontinentalseng, men moderne boksmadrasser som Jupiter Boksmadras er skabt til i sig selv at yde støtte til kroppen. Jupiter Boksmadras er derfor udstyret med 220 pocketfjedre per kvadratmeter, og hver lille fjeder går specifikt ind og støtter kroppen. Når man vender og drejer sig og skaber bevægelse i søvnen, så følger disse fleksible fjedre med og tilpasser sig efter kroppens konturer og bevægelsesmønstre.

Fem komfortzoner

Ud over de mange pocketfjedre har Jupiter Boksmadras også komfortzoner, som er områder, hvor der ydes en krops-specifik støtte. Kroppens forskellige områder tynger ikke lige meget ned i madrassen, og derfor går disse zoner ind og sikrer en optimal støtte i forhold til trykket. Jupiter Boksmadras er en boksmadras med fem komfortzoner. Herudover har Jupiter Boksmadras en polstring, der består af polyether-skum, som giver en ekstra høj komfort og højner følelsen af, at madrassen favner kroppen.

Fordele ved Jupiter Boksmadras
🔵 Kvalitets-boksmadras
🔵 Solid ramme i svensk fyrretræ
🔵 Model med 220 pocketfjedre per kvadratmeter
🔵 Fem komfortzoner
🔵 Polstring af polyether-skum


Latex AEGIS Skummadras

Latex AEGIS Skummadras 

Man kan også vælge en almindelig skummadras som gæsteseng, og den har mange fordele. Latex AEGIS Skummadras er både let at have med at gøre, og så er den meget neutral og kan bruges til flere formål. Som gæst vil man opleve en god nattesøvn, da skummet favner kroppen, samt få en god støtte. Latex AEGIS Skummadras har desuden den fordel, at det er en allergivenlig model.

Model med syv komfortzoner

Latex AEGIS Skummadras kan man let flytte rundt på, og den kan let placeres på gulvet, hvor der er plads. Selv om modellen kan virke enkel, så består modellens indmad af moderne og støttende komponenter. Blandt andet er her tale om en madras, med hele syv komfortzoner – dette ses ellers ofte kun på de dyrere madrasser. Hver komfortzone er specialdesignet til at tage hånd om specifikke områder af kroppen og dermed give støtte og de bedste forhold for en god nattesøvn.

Godt prismæssigt alternativ

Latex AEGIS Skummadras har også den fordel, at her er tale om en forholdsvis billig type madras – men med den bonus at man ikke går på kompromis med kvaliteten heller. Her er tale om en tyk madras med en kernehøjde på 18 centimeter, og så kan man frit vælge imellem to fastheder, så man er sikker på, at man får en tilpas støttende madras. Det er ofte vægten, der afgør, hvilken fasthed man skal vælge. Her er tale om en madras i enkeltmandsstørrelse.

Allergivenlig

Latex AEGIS Skummadras er fremstillet i perforeret latex, og det betyder, at her er tale om en åndbar model. Der er blevet lavet en række vertikale huller, og de bidrager til, at fugt og sved hurtigere vil kunne blive afledt. Latex AEGIS Skummadras vil derfor være fordelagtig for den forbruger, som ønsker et lidt køligere klima i sengen, men også for den forbruger, som ønsker en allergivenlig madras. Latex AEGIS Skummadras har et betræk, som netop er AEGIS-behandlet, og det betyder, at her er tale om et antibakterielt betræk, som aktivt går ind og bekæmper leveforholdene for mikroorganismer. Her er blandt andet tale om husstøvmider, som er en af hovedårsagerne til danskernes allergi.

Fordele ved Latex AEGIS Skummadras
🔵 Simpel skummadras
🔵 God pris
🔵 Model med støttende komfortzoner
🔵 Ventilerende model med perforeret latex
🔵 AEGIS-behandlet og dermed allergivenlig


Bedre Nætter HR Springmadras

Bedre Nætter HR Springmadras

 

Bedre Nætter HR Springmadras vil være et godt valg, hvis man ønsker at anvende en springmadras som gæsteseng. Springmadrassen er nemlig en type madras, som yder rigtig god støtte til kroppen, og mange sover alene på en springmadras – hvis her er tale om en kontinentalseng, så er det springmadrassen, som udgør det midterste lag af de tre madrasser.

Denne model, Bedre Nætter HR Springmadras, er fremstillet af Bedre Nætter selv, og eftersom her er tale om en dansk producent, så kan man som forbruger være sikker på, at denne model lever helt op til de strenge, danske regler. Som en bonus hører Bedre Nætter HR Springmadras ikke til de dyreste springmadrasser på markedet, så her kan man få god kvalitet til færre penge.

Madras med 300 pocketfjedre

Bedre Nætter har udviklet Bedre Nætter HR Springmadras for at give den bedste form for støtte til kroppen, mens den hviler. Det vil sige støtte til led og muskler, så de kan slappe ordentligt af – det medfører også, at man som forbruger kommer til at opleve en søvn med færre forstyrrelser. Derfor er Bedre Nætter HR Springmadras udstyret med 300 pocketfjedre per kvadratmeter, og det er et fornuftigt antal. Disse mange små fjedre går ind og yder støtte mange forskellige steder på kroppen, og de kan justere sig i forhold til den individuelle krop.

Model med fem komfortzoner

En god springmadras har i dag flere komfortzoner, som sikrer en specifik støtte til et bestemt sted på kroppen. Bedre Nætter HR Springmadras har fem forskellige komfortzoner fordelt ud på hele kroppen, og det betyder, at for eksempel både nakke, skuldre, lænd og ben får en målrettet støtte. I disse komfortzoner er der placeret en masse små pocketfjedre, som alle tilpasser sig efter kroppen. Her er tale om en madras i enkeltmandsstørrelse.

Allergivenlig madras

I gennemsnit tilbringer man en tredjedel af sit liv i sengen, og derfor bør man vælge en støttende madras. Udover at Bedre Nætter HR Springmadras yder god support til kroppen, så den kan ligge bedre, så tilgodeser denne model også de mange allergikere, der findes. Derfor er Bedre Nætter HR Springmadras’ betræk specialfremstillet til at være antibakterielt. Betrækket har nemlig fået en specifik behandling, som gør, at det er blevet resistent over for forskellige bakterier – heriblandt husstøvmider, som kan forårsage gener for mange mennesker. Betrækkets behandling gør, at det aktivt går ind og destruerer mikroorganismernes leveforhold, som ellers er gode i netop sengen.

Fordele ved Bedre Nætter HR Springmadras
🔵 Danskproduceret madras
🔵 God pris
🔵 300 pocketfjedre per kvadratmeter
🔵 Springmadras med fem komfortzoner
🔵 Specialbehandlet betræk, som gør det allergivenligt


Venus Springmadras

venus springmadras 

Hvis man ønsker en springmadras som gæsteseng og gerne vil give gæsten en virkelig god soveoplevelse, så vil Venus Springmadras være et godt valg. Her er nemlig ikke tale om en billig model, men den forhøjede kvalitet sikrer, at madrassen virkelig yder god støtte til kroppen samt giver det bedst mulige soveklima til gæsten. Her er yderligere tale om en danskproduceret springmadras, som lever op til de strenge kvalitetskrav.

Syv komfortzoner

Eftersom her ikke er tale om en hel billig model, så er Venus Springmadras fremstillet i meget høj kvalitet. Det betyder mange gennemtestninger, indtil den bedste støtte til kroppen er fundet. Den høje kvalitet betyder også, at Venus Springmadras er udstyret med hele syv komfortzoner, hvor mange andre gode springmadrasser kun har fem. Det betyder, at kroppens muskler, led og skelet får den bedst mulige komfort, og hver af de syv komfortzoner er designet til at tage hånd om et specifikt sted på kroppen – kroppens belastningspunkter er nemlig forskellige fra sted til sted.

Model med pocketfjedre

Ud over de syv komfortzoner hører Venus Springmadras også til de madrasser, hvis indmad består af pocketfjedre. Disse fjedre er mindre fjedre, som er designet til at kunne tilpasse sig efter den enkelte krop samt kroppens bevægelser og står i modsætning til ældre senge, der kun har få, men store fjedre. Venus Springmadras har 220 pocketfjedre per kvadratmeter, som er fordelt over hele madrassen. Her er tale om en madras i enkeltmandsstørrelse.

Designet til de danske forbrugere

Venus Springmadras er som nævnt en danskproduceret springmadras, og ud over at leve op til de skrappe danske regler, så er denne model også specifikt designet med de danske forbrugere in mente. I Danmark har vi generelt et lidt køligere klima, og derfor er der perioder, hvor der er brug for god varme. Venus Springmadras er udstyret med et komfortlag af hybridskum omkring fjedrene, og netop hybridskummet fungerer varmeregulerende. Derfor er det med til at sikre en behagelig og varm temperatur både vinter og sommer. Som en ekstra bonus er hybridskum meget slidstærkt, og derfor kan denne model bevare den gode form og støtte igennem mange år.

Fordele ved Venus Springmadras
🔵 Springmadras af høj kvalitet
🔵 Model med syv komfortzoner
🔵 220 pocketfjedre per kvadratmeter som bidrager til komforten
🔵 Passer til det nordiske klima
🔵 Komfortlag af varmeregulerende og holdbart hybridskum


Zeal Sovesofa

zeal sovesofa

 

Når det kommer til gæstesenge, vil mange måske have sovesofaen i baghovedet. Den kan både benyttes som alternativ sofa til daglig eller på børneværelset. Sovesofaer har dog et lidt dårligt ry for at være ukomfortable at sove på. Den nye generation af sovesofaer gør op med denne antagelse, og modeller som Zeal Sovesofa beviser, at en sovesofa sagtens både kan være stilfuld og komfortabel.

Flot design

Zeal Sovesofa er produceret af den danske fabrikant Innovation, som generelt har et stort fokus på enkle og stilrene møbler i skandinavisk stil. Dette er også tilfældet med Zeal Sovesofa, der kommer i flere, neutrale farver, som vil passe ind i selv et klassisk-indrettet hjem. Zeal Sovesofa gør ikke for meget væsen af sig, og man kan slet ikke se, at her er tale om en sovesofa, når den ikke er slået ud.

Lille model

Zeal Sovesofa hører til de små sovesofaer og er en af de mindste på markedet. Den fylder kun 70 centimeter i bredden og vil således være et godt valg, hvis man ikke har så meget plads og ønsker at udnytte den mindre plads fuldt ud. Modellen er designet med skrå armlæn, som blot slås ned, når man skal omdanne modellen fra sofa til seng. Her er desuden tale om en forholdsvis billig sovesofa som et ekstra fordel.

Pocketfjedre for bedre støtte

Zeal Sovesofa er således ikke blot en model, der er halvt seng og halvt sofa. Modellen er skabt i kvalitetsmaterialer, og det tæller også indmaden i selve madrassen. Madrassen er nemlig (ligesom de moderne senge) udstyret med små pocketfjedre, som former sig efter kroppen og giver god støtte. Fjedrene tilpasser sig efter den individuelle krop og giver de bedste vilkår for en god nattesøvn. 

Fordele ved Zeal Sovesofa 
🔵 Flot sovesofa i minimalistisk stil
🔵 Lille model
🔵 Let at slå ud
🔵 God pris
🔵 Model med pocketfjedre for bedre liggekomfort


Recast Sovesofa

recast sovesofa 

Hvis man går efter en sovesofa, når det kommer til valg af gæsteseng, så vil modellen Recast Sovesofa også være en model, som er værd at overveje. Denne model er ikke helt billig, men til gengæld får man også en kvalitets-sovesofa, som er danskproduceret. Dermed lever modellen op til de strenge regler på markedet.

Minimalistisk stil

Recast Sovesofa hører heller ikke til den gamle generation af sovesofaer, som er både/og og enten/eller. Ved første øjekast kan man slet ikke se, at her er tale om en sovesofa, for den danske producent bag modellen, Innovation, har designet denne model med nøgleord som minimalisme, simplicitet, enkelthed og stilfuldhed i tankerne.

I flere farver

Recast Sovesofa ligner dermed en rigtig sofa med en flad madras og karakteristiske puder som ryglæn, når modellen fungerer som sofa. Disse kan let flyttes, hvorved sofaen kan omdannes til en seng. For at kunne matche flere forskellige typer af hjem, kommer Recast Sovesofa i flere, neutrale farver, som ikke gør meget væsen af sig. Recast Sovesofa hører til de brede sovesofaer, som kan benyttes som en dobbeltseng. Dermed kan der let overnatte to gæster her.

Fokus på komfort

Den danske producent, Innovation, har ikke kun haft fokus på design. Komfort og støtte er også nøgleord for Recast Sovesofa, idet denne models madras er skabt efter samme principper som de moderne senge. Derfor er kernen i madrassen på Recast Sovesofa udstyret med små pocketfjedre, som tilpasser sig til den enkeltes vægt, konturer og bevægelser. Hver enkelt fjeder yder støtte til kroppen og giver gunstige forhold for en rar hvileposition.

Fordele ved Recast Sovesofa 
🔵 Danskproduceret sovesofa
🔵 Minimalistisk design
🔵 Fås i flere farver
🔵 Kan anvendes som dobbeltseng
🔵 Udstyret med pocketfjedre


Neat 120 Sovesofa

Neat 120 sovesofa 

Neat 120 Sovesofa ligner heller ikke helt de gængse sovesofaer, som man husker dem fra barndommens børneværelse eller gæsteværelset. Neat 120 Sovesofa er nemlig en lidt atypisk sovesofa, og den er designet således, at gæsten kan sidde lige op med lige ryglæn og lige kanter, når modellen ikke anvendes som seng. Her er desuden tale om en sovesofa til en god pris.

Enkel stil

Som så mange andre danske møbler er Neat 120 Sovesofa designet tro mod den enkle skandinaviske stil, hvor der er fokus på at holde udseendet så neutralt, minimalistisk og stilfuldt som muligt uden for mange larmende detaljer. Neat 120 Sovesofa behøver således ikke gemmes af vejen, som det ofte har været tilfældet med sovesofaer, der ikke just er kendt for et flot udseende. Modellen vil være fordelagtig som både sofa/seng i en lille lejlighed, men den kan også med fordel bruges til det ungdomsværelse, hvor der er fokus på en mere voksen og sofistikeret stil.

Danskproduceret

Neat 120 Sovesofa er en danskproduceret sovesofa, og det er det danske Innovation med hovedsæde i Randers, som står bag denne model. Innovation har mange års erfaring fra branchen, og der lægges generelt vægt på netop den rene, skandinaviske stil i deres produkter. Derfor er Neat 120 Sovesofa også fremstillet i denne stil, således at den ikke ligner en almindelig sovesofa – hvis man ikke ved bedre, kan man faktisk slet ikke se forskellen på denne model og en almindelig sofa i stuen.

En ny slags sovesofa

Sovesofaer er ofte blevet behandlet som de lidt uønskede stedbørn, idet mange forbrugere er af den mening, at en sovesofa er et nødvendigt onde og dermed ikke et ideelt sted at sove. Innovation har taget diskussionen om sovesofaernes dårlige ry op med Neat 120 Sovesofa, som har fået et ordentlig løft. Således er her tale om en fremstilling af kvalitetsmaterialer, hvor madrassen udgøres af en moderne og tyk skummadras på ni centimeter, der yder god støtte til både den siddende og den sovende. Madrassen er håndsyet i Danmark, og Neat 120 Sovesofa kan anvendes som en lille dobbeltseng, hvilket betyder, at to overnattende gæster sagtens kan sove her.

Man kan desuden få Neat 120 Sovesofa i forskellige tekstiler, således at man kan få netop det udseende eller den farve, man ønsker.

Fordele ved Neat 120 Sovesofa
🔵 Flot model, som ikke ligner en traditionel sovesofa
🔵 Skabt i stilfuldt og enkelt design
🔵 Ligner en almindelig sofa
🔵 God komfort med tyk skummadras på ni centimeter
🔵 Fra dansk fabrikant


Cubed 140 Deluxe Sovesofa

cubed_140_deluxe_sovesofa

 

Hvis man er på udkig efter en seng til gæsteværelset, som virkelig er af høj kvalitet, så vil Cubed 140 Deluxe Sovesofa være et godt valg. Her er derfor også tale om en lidt dyrere model, men her har der fra den danske producent været fokus på at designe en luksusudgave af sovesofaen.

Multifunktionelt møbel

Cubed 140 Deluxe Sovesofa er designet af det danske mærke Innovation, som med den nye generation af sovesofaer har til formål at skabe et møbel, som slipper af med det ellers blakkede ry. Cubed 140 Deluxe Sovesofa er et af mærkets luksusmodeller, og derfor har der også været fokus på en god siddekomfort og liggekomfort.

Stor valgfrihed

Møbler er for mange ikke kun møbler i dag, og derfor har der også været et stort fokus på design angående Cubed 140 Deluxe Sovesofa. Denne model er både enkel og simpel i udtrykket, og man kan vælge imellem flere forskellige farver og tekstiler for at finde netop den variant, der passer til ens unikke stil i hjemmet. Det er også muligt at få modellen i en specialfarve, hvis man går ekstra meget op i design. Denne model kan både placeres i gæsteværelset, børneværelset eller stuen, og her er tale om en model, der i udslået tilstand fungerer som en dobbeltseng – dermed kan man huse to overnattende gæster med denne seng.

Fjedre for bedre komfort

Eftersom Cubed 140 Deluxe Sovesofa er en luksus-sovesofa, så har der været et stort fokus på at skabe både en høj grad af siddekomfort og liggekomfort på modellen. Madrassen er håndsyet og produceret i Danmark, og så består indmaden af en lang række, små fjedre, som tilpasser sig efter kroppen. Det er den samme teknologi, som benyttes i ”rigtige” senge og forbrugerens garanti for, at denne model yder en god komfort og støtte.

Fordele ved Cubed 140 Deluxe Sovesofa 
🔵 Luksus-sovesofa
🔵 Enkelt og simpelt design
🔵 Kan fås i flere farver – også specialfarver
🔵 Håndsyet madras
🔵 Madras med fjedre for øget komfort


Karup Buckle-Up Foldemadras

Karup Buckle-Up Foldemadras

 

Hvis man ikke ønsker en permanent seng som gæsteseng, som skal blive stående hele tiden, så kan man også overveje en madras, som kan foldes sammen og pakkes væk. Det er især fordelagtigt, hvis man ikke har så meget plads i hjemmet. Derfor kan man blandt andet overveje en moderne foldemadras, som også kan benyttes til andre formål.

Foldemadras som smart løsning

Karup Buckle-Up Foldemadras vil være et godt og smart valg, hvis man ønsker en simpel løsning som gæsteseng. Modellen er nemlig multifunktionel, idet det tykke og komfortable lag gør, at denne model er ideel, hvis man ønsker at sidde på gulvet men samtidig ønsker støtte og blødhed. Karup Buckle-Up Foldemadras kommer i en neutral, rolig farve, som ikke gør meget væsen af sig. Her er tale om en madras i enkeltmandsstørrelse.

Model med remme og spænder

Karup Buckle-Up Foldemadras - foldetKarup Buckle-Up Foldemadras er en form for nyfortolkning af foldemadrassen. Denne foldemadras kommer derfor med to holdbare remme, som man spænder ud eller ind, når man konverterer denne model fra siddeplads til seng eller omvendt. Når man ønsker at anvende Karup Buckle-Up Foldemadras som seng, så folder man blot sædehynden ud, hvorefter spænderne løsnes og endelig placeres futonerne oven på hinanden. Karup Buckle-Up Foldemadras er på mange måder luksusudgaven inden for foldemadrasser, hvilket derfor også kan ses på prisen.

Tykke futoner

Karup Buckle-Up Foldemadras fungerer god som gæsteseng, idet futonerne på Karup Buckle-Up Foldemadras er både tykkere og bredere end normalt. Hver af dem består af en blanding af uld, bomuld og polyester, og selve kernen er fremstillet i kvalitetsskum. Derfor vil man få en god hvilekomfort, således at man ikke føler, at man ligger tæt på jorden. Futonerne yder behagelig støtte til kroppen, således at komfortniveauet er højt.

Fordele ved Karup Buckle-Up Foldemadras 
🔵 Smart og simpel løsning
🔵 Pæn farve
🔵 God til flere formål
🔵 Model med spænder
🔵 Tyk og komfortabel madras


Karup Roller Foldemadras

Karup Roller Foldemadras

 

Karup Roller Foldemadras er en af de mere simple foldemadrasser på markedet, hvilket også giver en god pris. Her er tale om en madras i enkeltmandsstørrelse, og hvis man ønsker en prisvenlig løsning som gæsteseng, men som stadig yder god liggekomfort til gæsten, så vil Karup Roller Foldemadras være et godt valg.

Funktionelt valg

En simpel foldemadras som Karup Roller Foldemadras behøver ikke kun nødvendigvis være en gæsteseng, som kun sjældent hives frem. I mange moderne hjem, hvor den eklektiske stil dyrkes, vil der ofte blive om-dekoreret, og her kan Karup Roller Foldemadras hurtigt få en plads. Har man gæster, og har man ikke sofaplads nok, vil Karup Roller Foldemadras også kunne udgøre en god siddeplads i stuen – eller på børneværelset, når de små spiller elektroniske spil på skærmen.

Fleksibilitet er nøgleordet

Karup Roller Foldemadras - foldetKarup Roller Foldemadras’ nøgleord er fleksibilitet, for modellen er meget let at flytte rundt på. Modellen minder lidt om en traditionel liggestol, men med bedre komfort, og så er den utrolig let at danne om til en seng. Med kun få anstrengelser konverteres Karup Roller Foldemadras nemlig til en seng, hvor de bløde og støttende futoner udgør et godt underlag for en god hvile. Futonerne er designet med omtanke for komforten, således at man kan ligge godt på dem hele natten.

God løsning i afslappet stil

Karup Roller Foldemadras emmer af afslappethed, hvor der ikke gås meget højt op i design. Når det er sagt, så er Karup Roller Foldemadras meget neutral i designet i en pæn, enkel farve, men med flotte farvede knapper som en ungdommelig kontrast, og hertil kommer justerbare siddestropper, så modellen kan justeres efter behov.

Fordele ved Karup Roller Foldemadras 
🔵 Simpel og prisvenlig foldemadras
🔵 Kan anvendes hvis der mangler siddeplads
🔵 Fleksibel model
🔵 Kan hurtigt omdannes til komfortabel seng
🔵 Passer godt til en afslappende stil


Karup Wrap Foldemadras

Karup Wrap Foldemadras

 

Karup Wrap Foldemadras er endnu en af foldemadrasserne på markedet, men denne model har både et fornuftigt prisleje, og så er den meget komfortabel. Her er tale om en madras i enkeltmandsstørrelse, og Karup Wrap Foldemadras yder god støtte til kroppen, uanset hvordan man vælger at benytte sig af modellen.

God til ungdomsværelset

Er man på udkig efter et billigt alternativ til en klassisk gæsteseng og samtidig har et hjem, hvor ungdommeligheden dyrkes, så vil Karup Wrap Foldemadras være et rigtig godt valg. Modellen vil især passe godt ind på ungdomsværelset, hvor der måske ikke er så mange møbler. Når der så kommer gæster, og de unge ønsker at spille spil eller se film, så vil Karup Wrap Foldemadras være et godt sted at placere sig.

Let at flytte rundt på

Karup Wrap Foldemadras er således en meget fleksibel løsning, som ikke fylder så meget. Modellen er let at flytte rundt på, således at den også kan anvendes i andre rum, hvis man ønsker det, og ydermere er her tale om en pæn model i et neutralt design.

God støtte

Karup Wrap Foldemadras - foldetKarup Wrap Foldemadras kan let omdannes fra et sted, hvor man sidder, til en komfortabel seng. Modellen er udstyret med en stor pølle med en god mængde fyld, som giver god støtte til ryggen. Når man ønsker at anvende Karup Wrap Foldemadras som seng, så ydes den samme støtte til kroppen, og eftersom her er tale om en tyk model, så vil de forskellige trykpunkter på kroppen alle blive tilgodeset her.

Fordele ved Karup Wrap Foldemadras 
🔵 Kan benyttes på flere måder
🔵 Især fordelagtig til det ungdommelige hjem
🔵 Let at flytte rundt på
🔵 Pølle med meget fyld
🔵 Yder god støtte til ryggen


Hvorfor er god søvn så vigtigt? 💤

god søvn

En søvnløs nat eller to skader ikke det store, men selv en enkelt nat med dårlig søvn kan få en til at føle sig træt, uoplagt, irriteret og mindre fokuseret. Det er fordi, at kroppen og hjernen bruger søvnen til at genoprette ubalancer og skabe harmoni i kroppen.

Dårlig søvn kan gøre dig syg

Illustreret Videnskab skriver, at kroppen meget hurtigt bliver påvirket af søvnløse nætter, hvor man ligger og vender og drejer sig uden at kunne finde ro. Hvis dette står på over en længere periode, så kan den dårlige søvn faktisk gøre dig syg. Søvn er nemlig vigtigt for immunforsvaret og dets styrke i kroppen, og et svagt immunforsvar kan gøre menneskekroppen mere modtagelig over for sygdomme.

Både Illustreret Videnskab samt Vidensråd for Forebyggelse skriver om sammenhæng mellem sygdomme og dårlig søvn. På daglig basis kan et forringet immunforsvar gøre, at vi lettere får småsygdomme som forkølelse eller influenza, men på længere sigt kæder forskerne dårlig søvn sammen med både en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme, fedme, diabetes og depression samt forhøjet blodtryk og stressniveau. Forskning viser, at en dårlig søvnkvalitet eller manglende søvn også kan føre til udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

Man lærer, mens man sover

søvnNår man falder i søvn, så starter hjernen med at bearbejde dagens indryk, og her vurderes det, hvilket indtryk der skal lagres (hvis man for eksempel har lært noget nyt), og hvilke der skal sorteres fra. Dårlig søvn kan dermed forringe indlæringsevnen, for hvis man ikke sover tilstrækkeligt, så hænger den nye viden ikke fast.

I den forbindelse har forskere lavet et forsøg med mus, som kan overføres til menneskehjernen. Dette forsøg viste, at visse områder i hjernen genaktiveres, når man sover den dybe søvn. Her er blandt andet tale om de områder, der har med indlæring at gøre. I forsøget med musene blev de vækket, inden de nåede ned i den dybe søvn, og det medførte, at de havde svært ved at huske, hvad de havde lært dagen inden.

Søvnen renser hjernen

Når man sover, så fungerer hjernen også som et slags rensningsanlæg. Denne proces er meget vigtig, og den foregår ved, at bestemte salte skyller hjernen igennem. Herved genoplades den, mens alle affaldsstoffer og ophobninger renses ud. Det gør hjernen klar til at vågne op til en ny dag med nye indtryk og nye affaldsstoffer.

Forskere har undersøgt saltenes virkning, og de har fundet ud af, at hvis hjernen ikke renses ordenligt, så øges risikoen for at udvikle især Alzheimers. Også depressionsfremmende stoffer kan forblive i hjernen og skabe depression, hvis de ikke fjernes under søvnen.

Herudover har søvnen også den funktion, at hjernen her reparerer småskader og fornyer cellerne – alt sammen opgaver som er vigtige for at opretholde en velfungerende krop.


Guide: Få det bedste klima i soveværelset 

Forskere fra Vidensråd for Forebyggelse har også undersøgt forskellige forhold, der påvirker søvnen. Her kommer de frem til, at især tre er meget vigtige: Lys, temperatur og støj.

Lys

Som udgangspunkt fremmer det søvnen, hvis man holder soveværelset mørkt. Lys påvirker kroppen på forskellige måder og er med til at signalere til kroppen, om den bør være vågen eller sove. Dagslys får dermed kroppen til være vågen, mens mørke gør, at kroppen tror, at den skal sove. Det er blandt andet en af grundene til, at det er så svært at finde ind i en ny døgnrytme, når man flyver langt væk på ferie, hvor der er byttet om på nat og dag.

Lys i soveværelseEt mørkt soveværelse signalerer til kroppen, at det er på tide at sove, men det kan være svært om sommeren, hvor det bliver lyst allerede ved 3-tiden om natten. Mennesker er alle forskellige, og nogle er mere lys-sensitive end andre. Hører du til dem, der har svært ved at sove, når det er lyst, så kunne en mulig løsning være et mørklægningsgardin eller måske blot en sovemaske.

Vær især også opmærksom på at lys fra computerskærmen har samme effekt på kroppen som dagslys. Derfor bør man ikke sidde med computeren sent om aftenen, idet lyset fra skærmen kan gøre det svært at sove: Det kunstige lys manipulerer nemlig med kroppen og sætter gang i processer, der får mængden af stoffet melatonin i kroppen til at falde. Dette stof er et naturligt søvnstof, som findes i kroppen, og hvis koncentrationen af det falder, så oplever man en øget følelse af vågenhed samt en højere hjerterytme. Kroppens temperatur stiger også, når den udsættes for dette kunstige lys, og en høj temperatur får også kroppen til at tro, at det er dag og dermed ikke sengetid. 

Temperatur

Som tommelfingerregel så bør soveværelset hverken være for varmt eller koldt. Den ideelle temperatur ligger i gennemsnit på 18-21 grader, men alle er forskellige, så det kan være, at man foretrækker det lidt anderledes.

Man skal bare være opmærksom på, at en for kold temperatur i soveværelset kan medføre en nedkøling af kroppen, hvorved immunforsvaret kan blive svækket. Er der for varmt, vil man ofte have svært ved at falde i søvn, idet en høj temperatur som nævnt får kroppen til at tro, at det er dag.

temperatur

Som årstiderne skifter, kan man få problemer med både varme og kulde. Man kan regulere varme med varmeapparater, dyner og tøj således, at man kan sove med en sommerdyne eller lagen om sommeren samt iføre sig tyndere nattøj og slukke helt for varmen.

Når det er vinter, kan man skrue lidt op for varmen og sove med en tyk dyne og tykkere nattøj.

Et godt indeklima i soveværelset indebærer også en god luft, så derfor er det vigtigt at lufte godt ud – gerne flere gange om dagen. Det forebygger også husstøvmideallergi – husk dog at hvis man er pollenallergiker, så bør man kun lufte ud om morgenen eller aftenen.

Støj

støjStøj kan også være en søvn-hæmmende faktor. Det anbefales, at man ikke sover et sted, hvor lydniveauet overstiger 30 dB, men det kan være svært, hvis man bor i en større by eller ud til et trafikeret område.

Støj kan gøre, at man vågner tit, hvilket ødelægger nattesøvnen, og hvis man har problemer med støjen, så kan man blandt andet få specialisolerende vinduer, som kan afhjælpe problemet. Som en lettere løsning kan man også sove med ørepropper.


Vælg madras med omhu 🛏 

En madras er ikke bare en madras. Der findes forskellige typer af madrasser, som alle går ind og støtter kroppen på forskellige måder. Der findes også rigtig mange forskellige madras-kombinationer på markedet. Blandt andet har især kontinental-sengen været populær de seneste år. Du kan med fordel læse Forbrugsguidens artikel om kontinentalsenge for en komplet guide samt information omkring de bedste kontinentalsenge på markedet.

Kontinentalsengen

Kontinentalsengen består af tre lag – en boksmadras, en springmadras og en topmadras. Nederst ligger boksmadrassen, så springmadrassen og øverst topmadrassen. Alle disse tre lag bidrager til en øget komfort for forbrugeren, og derfor bør man også afprøve alle lag inden køb.

Boksmadrassen

senses lux boksmadrassenDe moderne boksmadrasser er ikke længere kun en hård bund, der udgør fundamentet for springmadrassen. Mange boksmadrasser har deres eget komfortniveau med både pocketfjedre og komfortzoner. Pocketfjedre er små fjedre, som hver især former sig efter den individuelle krop og følger kroppens bevægelser og konturer under søvnen. Eftersom her er tale om mange små fjedre, så kan de alle give en unik støtte til kroppen og på mange områder endda. Komfortzoner er zoner i madrassen, hvor der skal ydes en bestemt type støtte – det kan være til nakken og skuldrene eller lænden og benene, og alle disse zoner yder en specifik støtte, som er specialdesignet til hvert kropsområde.

Hvis man ønsker yderligere information omkring boksmadrasser, så man kan med fordel læse Forbrugsguidens artikel om boksmadrasser. Denne artikel byder også på en guide til de bedste boksmadrasser på markedet.

Springmadrassen

signatur springmadrassenSpringmadrassen er det andet lag i kontinentalsengen, og mange sover også på en springmadras alene. Springmadrassen er meget vigtig for komforten, og man skal altid afprøve den inden køb. Man skal særligt være opmærksom på ikke at vælge en for blød springmadras, da det kan give rygproblemer, hvis springmadrassen indtager en hængekøje-facon under søvnen. En for blød springmadras kan derudover også give problemer med både vejrtrækning og blodomløb. En for hård springmadras vil til gengæld ofte ikke yde nok støtte til kroppen, hvorved man ofte vil opleve at have ondt i især ryg, led og sider, når man vågner om morgenen.

Gå gerne efter en springmadras med pocketfjedre og komfortzoner – gerne minimum 250 fjedre per kvadratmeter og fem komfortzoner. Vejer man over 90 kilo, anbefales det at købe en springmadras med multipocketfjedre.

Hvis du ønsker at vide mere om springmadrasser og finde en guide til de bedste modeller på markedet, så kan du med fordel læse Forbrugsguidens artikel om springmadrasser.

Topmadrassen

mayan-green-cloud_topmadrasDet øverste lag i kontinentalsengen er topmadrassen. Topmadrassen har flere vigtige formål. Ud over også at yde støtte til kroppen er topmadrassen med til at sikre det klima, man ønsker i sengen. Materialet er vigtigt her, og hvis man foretrækker at sove varmt, bør man vælge en topmadras af enten skumgummi eller purskum. Modsat bør man vælge en topmadras med en kerne af latex, hvis man foretrækker et køligere klima.

Man kan også overveje at investere i en ny topmadras, hvis ens seng trænger til nyt liv, eller måske hvis man har en sovesofa. Så giver topmadrassen lidt ekstra komfort, når man skal sove.

Husk desuden at ens vægt er en afgørende faktor for, hvor fast madrassen skal være. Jo mere man vejer, desto større fasthed skal man gå efter. Og læg også gerne mærke til at hvis man som par køber en dobbeltseng, så er det langtfra sikkert, at begge skal have samme type madrasser.


Din liggeposition er ikke ligegyldig 💤

Når det kommer til, hvordan man ligger i sengen om natten, så er ens hvileposition faktisk ikke ligegyldig – det påvirker nemlig helbredet på flere punkter. Man kan opleve dagligdagsgener som hovedpine og ondt i ryg eller nakke, hvis man ligger forkert, men på længere sigt kan en forkert hvileposition føre til mere alvorlige problemer.

Sov helst på siden

Sov på sidenGrundlæggende findes der fire liggepositioner: ryggen, maven, højre side og venstre side. De forskere, der har undersøgt søvnkvalitet, er mere eller mindre enige om, at det er sundest at sove på siden. For det første giver denne position en god støtte til hoved og nakke, hvilket kan føre til færre spændinger. Rygsøjlen og nakken holdes desuden udstrakte – husk dog den høje hovedpude for den bedste støtte.

I den mere alvorlige afdeling bringer Today.com en artikel, hvor forskere har fundet ud af, at ved hvilepositionen på siden gives hjernen de bedste vilkår for at kunne eliminere specifikke peptider, som på længere sigt kan være med til at nedbryde hjernen og eventuelt resultere i Alzheimers. Hertil kommer, at man også udskiller flest affaldsstoffer, når man sover på siden ifølge forskere fra University of New York.

Ok at sove på ryggen

sov på ryggenDer er både fordele og ulemper ved at sove på ryggen. Denne hvileposition sikrer på den positive side en rigtig god støtte til kroppen, hvor man ligger på et stort areal af kroppens flade. Rygsøjle, led, skuldre og nakke skånes, men husk dog at vælge en lav hovedpude for at sikre den mest optimale vinkel.

Desværre er der også nogle sundhedsrisici forbundet med at sove på ryggen. Forskere har fundet ud af, at denne hvileposition kan medføre en øget risiko for at begynde at snorke og måske endda udvikle søvnapnø. Søvnapnø er en tilstand, hvor luftvejene lukkes via slappe muskler i svælget eller en forstørret drøbel. Det medfører, at man ikke trækker vejret i længere perioder, og det kan i værste tilfælde føre til skader på hjernen. Lider man i forvejen af søvnapnø, bør man især undgå at sove på ryggen.

Problemer med nakken ved hvileposition på maven

sov på mavenEksperterne er enige om, at man så vidt muligt bør undgå at sove på maven – med mindre man selvfølgelig trives med denne position. At sove på maven er godt for fordøjelsen, men kan give en del gener – især problemer med nakken, som udsættes for en stor belastning. Også ryggen mangler god støtte.


Gode råd til god søvn 😴 

Gode rådDet kan være problematisk at få en god nats søvn fra tid til anden. Her bringer vi nogle generelle gode råd, som man kan benytte sig af, hvis man oplever søvnproblemer.

Otte timers søvn: Det anbefales stadig at få omkring otte timers søvn hver dag – det er dog kun en generel vejledning, for nogle oplever at have brug for flere eller færre timer.

Faste sengetider: Gå så vidt muligt i seng på samme tid hver dag – og stå også op på samme tid. Det kan være svært i weekenderne, men kroppen vil takke dig, for den foretrækker en fast rytme og skema for ikke at blive forvirret.

Mørkt soveværelse: Lys påvirker krop og hjerne, og man sover bedst, når det er mørkt. Oprethold den naturlige døgnrytme, og sørg for at gøre soveværelset så mørkt som muligt.

Pas på computerens lys: Kunstigt lys fra for eksempel computerskærme manipulerer med hjernen og gør den vågen i stedet for træt. Drop derfor skærmen et par timer inden sengetid.

Den rigtige temperatur: Den ideelle soveværelsestemperatur ligger gennemsnitsligt mellem 18-21 grader.

Luft ud: Luft gerne ud morgen og aften. Det sikrer et godt indeklima i soveværelset samt forebygger allergi.

Hvileposition på siden: Hvilepositionen på siden er både bedst for helbred, krop og hjerne.

Vælg den rigtig madras: Vælg omhyggeligt madras og afprøv den først. Den skal hverken være for blød eller hård, og så skal den støtte kroppen.

Motion: Motion gør kroppen naturligt træt, men dyrk ikke motion umiddelbart inden sengetid. Det vil blot medføre, at kroppen vågner helt op.

Drop fed mad og kaffe: Mad og kaffe giver kroppen ny energi, som gør kroppen mere vågen. Det gælder også alkohol. Kaffe virker opkvikkende på kroppen, idet der findes meget koffein i kaffen.

Ro i sindet: Et stresset sind kan ikke finde ro. Oplever man problemer med stress og øget vågenhed, så kan man dyrke yoga, mindfulness eller lignende inden sengetid.

Gør kroppen klar til sengetid: Er man lysvågen, kan man ikke falde i søvn. Forsøg derfor at dysse kroppen lidt ned: Man kan for eksempel læse avisen eller en bog eller tage et varmt bad, som også har en beroligende effekt. Men lad computer, tv og mobiltelefon være.

{{ reviewsOverall }} / 5   (0 Vurderinger)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse