Garmin Vivofit 3 Test – Se de bedste Vivofit 3 tilbud

0

Læs med her og få et overblik over det smarte Vivofit 3 aktivitetsur fra Garmin. I denne Garmin Vivofit 3 test ser vi nærmere på, hvilke funktioner uret fra Garmin har at byde på samt hvad eksperterne mener om uret.

I denne artikel får du:
– Gennemgang af urets funktioner og muligheder
– Vejledning til at komme godt igang med uret
– Gennemgang af, hvordan Garmin Vivofit 3 klarer sig i diverse tests
– Gode råd til at optimere ens aktivitetsniveau i hverdagen

Bemærk venligst, Forbrugsguiden tester ikke selv produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over, hvordan Garmin Vivofit 3 klarer sig i de forskellige tests på nettet.


garmin vivofit 3

Se de bedste priser på Garmin Vivofit 3 her: 

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
1.117,31 Kr. 0,00 Kr. 1.117,31 Kr. Læs mere
1.295,00 Kr. 0,00 Kr. 1.295,00 Kr. Læs mere

 

Det er både godt for vores fysiske helbred og vores mentale helbred, at huske at bevæge os nok i dagligdagen. Det kan dog sommetider være en udfordring, at få prioriteret den daglige bevægelse ind i en hektisk og travl hverdag. Hvis du har svært ved at skabe et overblik over, om du får rørt dig nok i løbet af dagen, så kan et aktivitetsur være en rigtig god hjælper og motivation for at få rørt dig nok i hverdagen.

Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan Garmin Vivofit 3 fungere og hvad man kan bruge dens funktioner til. Vi gennemgår ligeledes en række tests og anmeldelser i forhold til, hvordan Garmin Vivofit 3 klarer sig i praksis. Afslutningsvis bringer vi et par gode råd til, hvordan du kan optimere dit aktivitetsniveau i en travl hverdag.

Garmin Vivofit 3 – perfekt til at måle din daglige aktivitet

Det anbefales at et voksent menneske skal bevæge sig minimum i 30 minutter om dagen, ved moderat til høj intensitet. Det anbefales ligeledes, at man kommer op og går 10.000 skridt om dagen. Disse anbefalinger er med til, at forebygge livsstilssygdomme, som blandt andet sukkersyge, hjertekarsygdomme og overvægt.

Alt efter hvad dit arbejde består af, og hvilke gøremål du har i løbet af dagen, så er det meget forskelligt og individuelt, hvordan dit aktivitetsniveau ser ud i løbet af en ganske almindelig dag. Med et Vivofit 3 fra Garmin kan du holde øje med, om du når anbefalingerne i løbet af dagen.

Garmin Vivofit 3 er lavet i et praktisk design, der gør det behageligt at have på. Selve uret sidder på en armbåndsrem, som er lavet i et fleksibelt og blødt gummimateriale. Remmen kan tilpasses i størrelsen og kan fås i forskellige farver.

Uret giver dig blandt andet indikationer om, hvor mange skridt du har taget i løbet af dagen, og hvor mange kalorier du har forbrændt. Uret kan ligeledes omregne antal skridt til kilometer. Vivofit 3 har en intelligent funktion kaldet “Move IQ”, som kan skelne mellem dine bevægelser såsom gang, løb, svømning, cykling eller fitness.

Her kan du se en præsentationsvideo af Garmin Vivofit 3:

Et ur med mange funktioner

Aktivitetsuret fra Garmin Vivofit 3 passer til dig, der har et ønske om at røre dig noget mere i løbet af dagen eller til dig, der bare gerne vil følge lidt med i dit daglige aktivitetsniveau. Uret har batterikapacitet til, at indsamle data døgnet rundt i op til et år før batteriet skal skiftes. Det betyder at du slipper for at oplade uret, hvilket er tilfældet med mange andre aktivitetsure.

På urets skærm kan du følge med i dine daglige antal skridt, nedtælling til daglig aktivitetsmål, distance i løbet af dagen, kalorieforbrænding, dato, kalender samt klokkeslet. Uret kan lagre op til en måneds aktivitetsdata for hele døgnet. På uret er der én knap, som man bruger til at navigere og betjene uret med. Gennem bluetooth eller USB-stik, kan du overføre din data til computeren eller Garmins app, som hedder “Garmin Connect”.

Her kan du se en præsentationsvideo af Vivofit 3 og dens mange funktioner:

Garmin står bag teknologien “Move IQ”, som er en teknologi Garmin har indført i mange af deres elektroniske produkter, deriblandt Garmin Vivofit 3. Det er en teknologi som automatisk kan identificere, hvad for en aktivitet du dyrker, og dermed give dig et samlet overblik over, hvor meget tid du har brugt på hver aktivitet. Move IQ-funktionen kan skelne mellem cykling, svømning, løb og gang.

Her kan du se en gennemgang af, hvordan du kommer godt igang med Garmin Vivofit 3:


Sådan tilkobler du Garmin Vivofit 3 til din smartphone

Med Garmin Connect-appen kan du hurtigt overføre dine indsamlede data og danne dig et overblik over, hvordan dit aktivitetsniveau ligger. Appen kan downloades til din smartphone eller tablet. Med appen kan du holde styr på din data, dele din data og analysere din data. Du kan se, hvornår dine forskellige aktiviteter har fundet sted i kalenderen og derved danne dig et hurtigt overblik over mængden af dine aktiviteter.

Du tilkobler uret til Garmin Connect-appen ved at tænde bluetooth-funktionen på din smartphone eller tablet. Derefter skal du parre uret direkte via Garmin Connect-appen. Dataen vil derefter overføres automatisk. Du kan både holde øje med dit aktivitetsniveau via appen på din smartphone eller på computeren. Hvis du ønsker at tilgå din Garmin Connect-konto via computeren, logger du blot på via hjemmesiden.

Her kan du se en præsentationsvideo af, hvordan du tilkobler dit ur med Garmin Connect på din smartphone:

Se de bedste priser på Garmin Vivofit 3 her: 

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
1.117,31 Kr. 0,00 Kr. 1.117,31 Kr. Læs mere
1.295,00 Kr. 0,00 Kr. 1.295,00 Kr. Læs mere

 

Hvad siger eksperterne om Garmin Vivofit 3?

Vi har gennemgået en række anmeldelser af, hvordan Garmin Vivofit 3 klarer sig i diverse tests og kommer her med en overskuelig gennemgang af disse. Vi har linket til anmeldelsen ved hver test, så du har mulighed for at læse hele artiklen.

Techradar: Slip for opladningen med Vivofit 3

Det britiske teknologi-magasin Techradar har testet og anmeldt Garmin Vivofit 3. De fremhæver især batteriets lange levetid, som en stor fordel ved Garmin Vivofit 3. De skriver at det er en befrielse, at dette aktivitetsur ikke kræver opladninger hele tiden, sammenlignet med mange andre ure. Når batteriet er fladt, skifter du blot batteriet ud med et nyt, og så holder det ca. 1 år igen.

Dette er den tredje version i Vivofit-rækken. Den nye version har blandt andet fået en opgraderede og mere elegant skærm. Skrifttypen i skærmen er ligeledes blevet mere strømlinet. Gummiremmen har et diamant-lignende mønster på den nye Vivofit 3. Techradar hæfter sig ved, at remmen kan virke en smule stor og klodset omkring armen. Dog har Garmin udviklet en lås til den nye Vivofit 3, som sikrer at armbåndet ikke falder af.

Skærmen får positiv respons for dens klarhed i dagslys, som gør at man altid nemt kan se hvad der står på skræmen. Dog hæfter Techradar sig ved, at det er et enkelt ur med minimale funktioner. Der er ingen GPS, pulsmåler eller højdemåler i uret, hvilket gør at det ikke egner sig særlig godt til for eksempel løb. Du kan læse hele anmeldelsen fra Techradar her.


Forbrugerrådet Tænk: En præcis aktivitetsmåler

Forbrugerrådet Tænk har også anmeldt Garmin Vivofit 3. De hæfter sig ved dens præcise målinger af blandt andet kalorieforbrænding og skridttælleren. Også søvnmåleren får positiv respons for dens præcise målinger.

Uret er nem at synkronisere med den medfølgende Garmin Connect App, som kan hentes til både IOS og Android. Brugervenligheden beskrives som generel god, og Vivofit 3 beskrives som udemærket til daglig træning. Forbrugerrådet Tænk hæfter sig dog ved, at uret højest sandsynligt ikke vil være fyldestgørende til meget aktive sportsfolk.

Selve funktionerne i Garmin Vivofit 3 mener Forbrugerrådet Tænk er en smule skuffende. Der er hverken pulsmåler eller GPS i uret. Uret indeholder heller ikke en smart-funktion, som er en funktion hvor notifikationerne fra ens smartphone dukker op på uret. Samlet set hæfter Forbrugerrådet Tænk sig ved, at det er et aktivitetsur der er stærk på sine kernekompetencer, men også et ur som ikke indeholder ret mange funktioner. Du kan læse hele anmeldelsen fra Forbrugerådet Tænk her.


Chip.de: 99,4% nøjagtighed

Det tyske onlinemagasin Chip har testet Vivofit 3 fra Garmin. De skriver, at den nye Move IQ-funktion i Vivofit 3 er en stor opgradering i forhold til dens forgængere. Det er en funktion som genkender den type bevægelse du laver i løbet af dagen, og derved kan skelne i mellem forskellige aktiviteter.

Aktivitetsuret er vandtæt helt ned til 50 meter, og uret har en stor nøjagtighed i dens målinger. Det tyske onlinemagasin Chip har testet dens nøjagtighed. Resultatet af testen endte på 99,4% i nøjagtighed, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende, skriver magasinet.

Chip fremhæver desuden den lange batterilevetid, hvilket er en stor fordel når man har et ønske om at måle sit daglige aktivitetsniveau. Du kan læse hele anmeldelsen fra Chip her.


Tek.no: Nye funktioner i tredje generation

Den norske forbrugerside Tek har testet Garmin Vivofit 3, og sammenligner blandt andet uret med dens forgængere i denne anmeldelse. Tek hæfter sig ved, at skærmen er blevet en del mindre en dens forgængere. Skærmen på Vivofit 2 havde et mål på 25,5 x 10 mm, hvor den nye Vivofit 3 har et skærmmål på 10 x 10 mm.

Tek fremhæver det aftagelige ur, som kan sættes på forskellige armbånd. På den måde kan du tilpasse uret efter din egen stil. Gummiarmbåndende fås i forskellige farver og med forskellige mønstre. Låsemekanismen er forbedret en del i forhold til de tidligere modeller. Det er en mekanisme som kan drejes, og derved sikrer at armbåndet bliver siddende på armen.

Selvom Garmin Vivofit 3 har nogle enkelte gode opdateringer i forhold til dens forgængere, så skriver Tek, at de har svært ved at forstå hvad Garmin helt præcis vil med den nye Vivofit 3. Funktionerne er simpelthen for få ifølge deres anmeldere. Dog fremhæver Tek den gode batteri levetid samt urets evne til at måle nøjagtigt. Du kan læse hele anmeldelsen fra Tek her.


Dinside.no: Et ur der er let at forstå

Den norske platform Dinside.no har testet Garmin Vivofit 3. De er begejstret over, at man ikke behøver at oplade uret hele tiden. De hæfter sig ved, at uret kan være en smule udfordrende at tage på armen. Det kræver lidt øvelse og en god finmotorik, at tage uret på, grundet låsemekanismen.

Selve funktionerne bliver fremhævet som let at bruge. Anmelderen skriver at det er et ur, der vil passe godt til dem der ikke er så tekniske, og ikke har det store behov for en masse forskellige funktioner. Menuen på selve uret kan man navigere rundt i med en enkel knap, og på den måde få oplysninger af dagens aktivitetsniveau.

Anmelderen fra Dinside.no er generelt tilfreds med den lette brugervenlighed samt dens nøjagtighed. Ligeledes den lange batterilevetid, får også positiv respons. Når det så er sagt, så er Din side ikke særlig tilfredse med kombinationen af funktionerne på uret og funktionerne i appen. Du kan læse hele anmeldelsen fra Din side her.


Digital Trends: 3,5 ud af 5 stjerner

Den amerikanske online platform Digital Trends har anmeldt Garmin Vivofit 3 og giver uret en samlet score på 3,5 ud af 5 stjerner. Digital Trends skriver at det er et enkelt aktivitetsur, som er præcis og nøjagtig.

Selvom Vivofit 3 ikke har indbyggede pulsmåler, så fremhæver Digital Trends at der er mulighed for at tilkoble uret til en Garmin ANT+ pulsmåler. ANT+ er navnet på den funktion man tilkobler uret med samt overfører data med. Vivofit 3 ankommer med selve armbåndet og en brugervejledning. Der er ingen ledninger med, da uret kører på batteri.

Digital Trends fremhæver den lange batterilevetid som et stort plus. Ofte er man tvunget til at oplade diverse elektroniske apparater med jævne mellemrum. Det slipper man altså for, når man køber et Garmin Vivofit 3. Digital Trends hæfter sig dog ved, at uret mangler nogle funktioner såsom vibrationsadvarsel, for at det ville kunne få topkarakter hos dem. Du kan læse hele anmeldelsen fra Digital Trends her.


Jims Review Room: Garmin Vivofit 3 anmeldelse

Jim har specialiseret sig i at anmelde elektronik. I hans videoer gennemgår han produkter og italesætter de forskellige funktioner, så forbrugeren får et hurtigt overblik over, hvad produktet kan. Han har ligeledes anmeldt Garmin Vivofit 3, hvori han gennemgår produktets funktioner og brugervenlighed.

Du kan se anmeldelsen lige her:


 5 gode råd til at optimere dit aktivitetsniveau i hverdagen

Det kan sommetider være svært at får prioriteret motion og bevægelse ind i en travl hverdag. Derfor har vi samlet en række gode råd til, hvordan du kan optimere dit aktivitetsniveau i løbet af ugen, uden at det kræver alt for meget tid. 

Rejs dig op i løbet af dagen
Har du et stillesiddende job foran en computerskærm, så stil dig op minimum 5 minutter hver time. Det kræver to til tre gange mere energi at stå op fremfor at sidde ned. Udover at du bruger mere energi og dermed forbrænder flere kalorier, så forebygger du også smerter i ryggen samt mussearm.

Gør rent
Selvom rengøring ofte er en kedelig og sur pligt der bare skal overstås, så er det faktisk en rigtig god kilde til en solid omgang motion. Når du skrubber overflader, støvsuger, tørrer støv af og flytter rundt med møblerne for at komme til, så forbrænder du ret mange kalorier samtidig med at du styrker dine muskler.

Gå dig sund
gang i naturenHar du svært ved at komme afsted til træning i løbet af hverdagen, så gå dig en tur når chancen byder sig. Det kan både være en lille gåtur i frokostpausen, en gåtur over til din kollega med en besked i stedet for at sende en mail eller en aftengåtur efter aftensmaden. En gåtur er gavnligt for rigtig mange ting. Du forbedrer både dit fysiske og mentale helbred ved at gå en tur.

Vær aktive sammen i weekenderne
Invitere familie og venner på besøg i weekenden til en aktiv dag. I stedet for at sidde om bordet en hel aften, kan i gå jer en tur, spille udendørs boldspil eller bare cykle en tur. Det er en god og hyggelig måde at få rørt sig på, samtidig med at man har det sjovt med dem man holder af.

Drop bilen og tag cyklen i stedet
motion cykelTag cyklen så ofte du kan. Det er en nem og effektiv måde at får rørt sig på. Ofte har man nogle gøremål i løbet af dagen, som ikke ligger så langt fra ens hjem. Her kan du med fordel tage cyklen hen til for eksempel indkøb eller fritidsinteresser. Det er en nem og effektiv måde at forbrænde kalorier på, samtidig med at du sparer på benzinen.