GoPro Hero 7 Test 2019 – Her er eksperternes vurderinger

0

Denne artikel er bygget op således, at vi gennemgår en lang række eksperttests, hvor GoPro Hero 7 er blevet vurderet og anmeldt. Vi kigger her nærmere på 10 forskellige ekspertkilder, og viser dig hvilken bedømmelse kameraet får hos de forskellige testpaneler. På den måde kan du danne dig et overblik over, hvilke plusser  og minusser der er ved GoPro Hero 7.

Til denne artikel om GoPro Hero 7er her således tale om 10 forskellige ekspertkilder, der alle enten har med elektronik og teknologi at gøre eller har generelle forbrugertests som fokuspunkt.

Ekspertkilderne inkluderer testsiderne Trustedreviews.com og Expertreviews.co.uk, avisen Express.co.uk samt teknologisiderne DCRainmaker.com, Engadget.com, TheVerge.com, Techadvisor.co.uk, Mashable.com, Chip.de og Pcmag.com.

Hvis man ønsker at læse mere om testene og testkilderne, så findes der under hver ekspertvurdering af GoPro Hero 7 links til de undersøgelser, som vi henviser til.

I denne GoPro Hero 7 test får du:
🔸 Generel viden og information om GoPro Hero 7 
🔸 Gennemgang af hvad hver af de 10 ekspertkilder mener om GoPro Hero 7 
🔸 Links til eventuel videre læsning

Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men vi samler derimod resultaterne af uvildige tests, så forbrugeren nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.


Introduktion til GoPro Hero 7

GoPro Hero 7 er et actionkamera, hvis målgruppe især vil være video- og fotoentusiaster, der ønsker det bedste af det bedste inden for actionkameraer. GoPro Hero 7 er designet til at blive anvendt af den eventyrlystne forbruger, hvor der enten er fart over feltet med ekstremsport som for eksempel skisport, vandsport eller eventyr højt oppe i luften eller til naturelskeren gennem junglen, under vandet eller foran en smuk solnedgang.

GoPro Hero 7 er opfølgeren til de populære GoPro 5 og GoPro 6 actionkameraer, som høstede stor popularitet, men denne model er mere avanceret og fyldt med nye funktioner i forhold til forgængerne. Denne nye teknologi gør derfor også, at GoPro Hero 7 ikke er et helt billigt actionkamera, men til gengæld får man muligheden for at kunne foretage virkelig unikke optagelser. GoPro Hero 7 er således skabt til den kræsne teknologi-fokuserede forbruger, som vil få mest ud af alle forbedringerne. 

gopro 7 forfra

GoPro Hero 7 i korte træk – funktioner og muligheder

GoPro Hero 7kommer i 3 versioner, sort, hvid og sølv, hvoraf den sorte model er den mest avancerede og også den, som eksperterne har testet. 

GoPro Hero 7 ligner godt nok forgængerne GoPro 5 og GoPro 6 markant, og designet er firkantet, kompakt og lille, så det ikke fylder ret meget og kan være i hånden eller lommen. Det er dog ikke lige så glat som tidligere men har en nubret bagside, som gør det lettere at håndtere. GoPro Hero 7 vejer desuden også kun 116 gram, så kameraet er meget let at håndtere og have med.

Man styrer modellen via det 2 tommer store touch-display, som har fået en mere brugervenlig overhaling – alle de avancerede forbedringer til trods.

GoPro-Hero-7-BlackIndvendigt er GoPro Hero 7 udstyret med en ny form for chip kaldet GP1, som gør ydeevnen stærkere, og det er især også nødvendigt, idet modellen har flere RAM i sig end de tidligere versioner.

GoPro Hero 7 kan optage i 4K-opløsning med op til 60 billeder per sekund, hvilket giver en utrolig høj opløsning, og man kan også optage i 2,7 K med op til 120 billeder per sekund eller 1080 pixels med op til 240 billeder per sekund.

GoPro Hero 7 kan tage billeder i både JPEG og RAW-formaterne, og så er maksimumopløsningen for videooptagelser på 3840 x 2160.

Når det kommer til still-billeder, så tager GoPro Hero 7 billeder med 12 megapixels, og hvis man ønsker at foretage slow-motion optagelser, så kan dette lade sig gøre med op til 8 gange langsommere optagelser.

GoPro Hero 7 kommer også med en WiFi-tilslutning for at kunne kommunikere med telefonen, og der findes desuden mulighed for at kommunikere via Bluetooth.

På GoPro Hero 7 findes der yderligere forskellige filtre, der blandt andet filtrerer omkringliggende støj fra eller selv opfanger ansigter, og som gør, at det er muligt at foretage natteoptagelser, hvor der er svagt lys. GoPro Hero 7 er derudover vandtæt ned til 10 meter.

GoPro Hero 7 kommer også med muligheden for at foretage kommandoer via stemmestyring, hvilket er smart, da man ofte skal bruge hænderne til andre formål ved ekstremsport.

Bedre billedstabilisering

Den ekstra styrke gør det også muligt for GoPro Hero 7 at give en bedre billedstabilisering end tidligere, idet modellen kommer med Hyper Smooth funktionen. Hyper Smooth er en forbedring af stabiliseringen, således at kameraets interne sensorer sammen med chippen kan forudse, hvordan man er ved at bevæge kameraet. Det gør også, at man ikke har brug for et stativ lige så ofte som tidligere.

Time Warp

gopro-hero-7-blackTime Warp er en timelapse-funktion på GoPro Hero 7, som forbedrer optagelserne, når man foretager timelapse. Timelapse er en speciel teknik inden for fotografering og videooptagelser, hvor man kan få langsom tid til at gå rigtig hurtigt. Man kan nemlig sige, at timelapse er en form for modsætning til slow-motion.

Ved timelapse sætter man kameraet det ønskede sted, og så tager det typisk et billede hver 30 sekund over lang tid (for eksempel hvis man ønsker at kunne optage en fuld solopgang eller solnedgang), og så kan man afspille det hurtigt, så for eksempel en fuld solopgang kan ses på under et minut.

På GoPro Hero 7 forbedrer Time Warp sammenhængen mellem billederne ved timelapse-optagelser og giver en glattere afspilning uden hak eller ophold.

Super Photo

Super Photo er GoPro Hero 7’s intelligente redigering af billeder og optagelser, og Super Photo gør, at kameraet selv kan finde ud af at forbedre billederne, så de fremstår flottest og mest nuancerede. 

Live streaming

Blandt de andre nye funktioner på GoPro Hero 7 findes også muligheden for at kunne dele sine optagelser med andre med det samme. Man kan nemlig foretage live streaming ved at koble kameraet til telefonen, hvorefter andre kan se, hvad man laver live på for eksempel Facebook, Instagram eller YouTube.

GoPro Hero 7 – specifikationer 
🔵 Vægt: 116 gram
🔵 Mål: 6,2 x 4,5 x 3,3 centimeter
🔵 Batteri: Genopladeligt
🔵 Mulighed for optagelse i 4K: Ja
🔵 Maksimum videoopløsning: 3840 x 2160
🔵 Still-billede-format: JPEG, RAW
🔵 Billedopløsning: 12 megapixels
🔵 Billedstabilisering: Hyper Smooth
🔵 Timelapse-funktion: Time Warp
🔵 Redigering: Super Photo
🔵 GPS: Ja
🔵 HDR: Ja
🔵 Nattemodus: Ja
🔵 Slow-motion: Ja
🔵 Stemmekontrol: Ja
🔵 Live streaming: Ja
🔵 Filtre: Ja
🔵 Vandtæt: Ned til 10 meter
🔵 Forbindelser: WiFi, Bluetooth
🔵 Display: Touch-skærm på 2 tommer

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
2.888,00 Kr. 0,00 Kr. 2.888,00 Kr. Læs mere
3.399,00 Kr. 0,00 Kr. 3.399,00 Kr. Læs mere

 


Det siger eksperterne om GoPro Hero 7

I det følgende afsnit vil vi gennemgå, hvad hver af de 10 ekspertkilder skriver i deres respektive anmeldelser af GoPro Hero 7. Vi kommer både ind på, hvad de fremhæver af plusser og minusser for at finde frem til fordele og ulemper ved kameraet.

Trustedreviews.com

trusted-reviews
Vurdering: 4,5 stjerner ud af 5 

Trustedreviews.com giver stort set GoPro Hero 7 en perfekt karakter, idet de er meget begejstrede for modellen. Der er flere grunde til dette, og en af dem er, at eksperterne synes, at GoPro Hero 7 leverer en rigtig god billedstabilisering, som virkelig er imponerende. Herudover forklarer eksperterne fra Trustedreviews.com også, at GoPro Hero 7 har en markant forbedret lydkvalitet i forhold til forgængeren, som træder meget tydeligt frem.

GoPro Hero 7 x2Trustedreviews.com har også set nærmere på kvaliteten af billeder og video, og her kommenterer de, at videokvaliteten er decideret imponerende, idet videoerne bliver meget virkelighedstro med en god farvebalance og kvalitet. Også almindelige billeder (still-billeder) bliver rigtig gode, og i det hele taget indfanger GoPro Hero 7 stemningen og situationen rigtig godt.

Bedste actionkamera på markedet

Ifølge Trustedreviews.com så er GoPro Hero 7 det bedste actionkamera på markedet – også selv om der kun findes en lille opgradering i modellen i forhold til GoPro 6. Men de små detaljer gør en forskel, og eksperterne fremhæver her, at GoPro Hero 7 både er vandtæt og kommer med meget tilbehør.

Især at modellen er vandtæt øger brugsmulighederne, da man nu kan tage modellen med til vandsport også. Som en bonus er GoPro Hero 7 også meget brugervenlig ifølge eksperterne, og så er det en interessant funktion, at man kan foretage live-streaming.

Trustedreviews.com giver GoPro Hero 7 en rigtig flot anmeldelse, men de har også nogle minusser angående modellen, og her forklarer de blandt andet, at modellen kan blive meget varm fysisk, når den optager i 4K, og af og til kan kameraet være lidt langsomt og have lidt svært ved at respondere – bliver det meget varmt, kan det godt bare lukke ned af sig selv.

Eksperterne forklarer yderligere, at GoPro Hero 7 er et kvalitetskamera, og derfor er det heller ikke billigt men snarere en relativ dyr investering. Hvis man allerede har GoPro 6-modellen, så er det ikke sikkert, at man vil synes, at man får nok for pengene med køb af GoPro Hero 7.

Hvis du ønsker at læse mere om Trustedreviews.com’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan se hele anmeldelsen her.

Du kan også se GoPros egen video-præsentation af GoPro Hero 7 her:

https://www.youtube.com/watch?v=G9KDqfpCgws

DCRainmaker.com

Dcrainmaker
”En solid opdatering” 

Teknologi-siden DCRainmaker.com forklarer, at GoPro Hero 7 er et rigtig godt actionkamera, som byder på mange gode opdateringer i forhold til forgængeren. Der er måske ikke tale om de revolutionerende ændringer, men dem, der findes, er rigtig gode og kærkomne.

DCRainmaker.com forklarer nemlig, at især stabiliseringen på GoPro Hero 7 er blevet forbedret markant, og det giver en langt bedre oplevelse med kameraet end tidligere – denne nye funktion kaldes Hyper Smooth, og giver som navnet antyder et langt mere glat udtryk i billed-frames.

gopro hero 7DCRainmaker.com kommenterer også, at især mikrofonen og lyden har fået en solid overhaling på GoPro Hero 7 i forhold til tidligere, og ifølge eksperterne var det meget nødvendigt, da mikrofonen på forgængeren havde store problemer.

Herudover kommer eksperterne også ind på, at der på GoPro Hero 7 findes solide forbedringer, når det kommer til still-billeder og kameraets evne til at håndtere farver og hurtige bevægelser bedre.

Små, men vigtige opgraderinger

DCRainmaker.com forklarer, at generelt er det de små detaljer i forhold til opgraderingerne, der virkelig gør en forskel på GoPro Hero 7. GoPro Hero 7 har også fået funktionen Time Warp, som giver en rigtig stor forskel, når det kommer til timelapse-optagelser, og eksperterne er meget imponerende over, hvor stor en forskel denne funktion gør for kvaliteten af optagelserne.

Ifølge DCRainmaker.com hersker der ikke nogen tvivl om, at GoPro Hero 7 er et rigtig godt actionkamera, men det diskuteres, om der er nok nyheder i denne model i forhold til de forrige.

Det konkluderes, at hvis man ikke har den næst-nyeste udgave, GoPro 6, men måske GoPro 5 eller lignende, så vil GoPro Hero 7 være en god investering, men hvis man har GoPro 6 allerede, så er det nok kun de meget tekniske forbrugere, der vil opleve at få helt valuta for pengene.

DCRainmaker.com forklarer her, at hvis man for eksempel kun optager i 1080 pixels og ikke 4K eller ikke anvender mikrofonen, så vil man nok ikke opleve helt så mange forbedringer med GoPro Hero 7.

Hvis du ønsker at læse mere om DCRainmaker.com’s anmeldelse af GoPro Hero 7, kan du finde hele artiklen her.

Du kan også se deres video-anmeldelse af GoPro Hero 7:

https://www.youtube.com/watch?v=3dYouSEBKiU

Engadget.com

engadget_logo
Vurdering: 89 point ud af 100

Gadget-siden Engadget.com giver GoPro Hero 7 en rigtig høj score, og det gør de, idet de synes, at GoPro Hero 7 er et meget velfungerende actionkamera, som især er fordelagtigt for den forbruger, som benytter sig ofte af den sociale medie-tidsalder og dermed elsker at dele sine oplevelser. GoPro Hero 7 har nemlig en live-streaming-funktion, som gør modellen meget anvendelig til dette formål.

En anden af GoPro Hero 7’s store fordele, ifølge eksperterne, er modellens virkelig gode og glatte videooptagelse, som giver rigtig flotte optagelser med glidende overgange uden hak eller stop. Engadget.com hæfter sig også ved, at GoPro Hero 7 tilbyder en meget forbedret stabilisering i forhold til forgængeren, som bidrager væsentligt til et godt resultat af optagelserne.

Også bedre still-billeder

Mange vil anvende GoPro Hero 7 til at foretage videooptagelser, men GoPro Hero 7 tilbyder også muligheden for at kunne tage almindelige billeder. Eksperterne lægger her mærke til, at GoPro Hero 7 har fået funktionen Super Photo, som gør, at still-billeder også bliver af meget højere kvalitet end før med hensyn til både farve, lys, stabilisering og komposition.

Engadget.com forklarer, at GoPro Hero 7 måske ikke kommer med de store nyheder i forhold til tidligere modeller, men det er de små detaljer, som gør, at det ikke føles som en gentagelse at bruge dette kamera – og det betyder, at både erfarne Go Pro-brugere og nybegyndere vil få meget ud af modellen.

På minussiden forklarer eksperterne, at der kun findes småting, men dog savner de en forbedring angående batterilevetiden, og så er der ikke de helt store opgraderinger at hente. Så hvis man allerede har GoPro 6, så er det ikke sikkert, at man vil føle, at man får nok for pengene med GoPro Hero 7.

Hvis du ønsker at læse mere om Engadget.com’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan du klikke på dette link.

Du kan også se eksperternes video-anmeldelse af GoPro Hero 7 på denne video, hvis du ønsker at opleve modellen mere visuelt:

https://www.youtube.com/watch?v=cRAyLuq8bN4

Express.co.uk

express_logo
Vurdering:5 stjerner ud af 5

Den britiske avis Express.co.uk giver actionkameraet GoPro Hero 7 en absolut topkarakter med 5 stjerner ud af 5 og kalder endda modellen for ”det ultimative actionkamera”. De flotte ord baseres på, at denne model føles frisk og ny med virkelige gode optagelser og en god brugervenlighed, og modsat andre ekspertkilder, så synes Express.co.uk helt afgjort, at en investering i GoPro Hero 7 vil være et godt valg, man ikke fortryder – selv hvis man allerede har en af de tidligere GoPro-modeller.

GoProExpress.co.uk lægger blandt andet vægt på, at GoPro Hero 7 tilbyder en smart mulighed for at dele indhold og oplevelser med blandt andet live streaming, og så er hastigheden også blevet forbedret markant, hvilket giver en bedre kvalitet af optagelserne.

GoPro Hero 7 tilbyder også en højere effektivitet end tidligere, og selv om der ikke findes de store nyheder i modellen, så forklarer eksperterne, at der, hvor GoPro Hero 7 virkelig skinner igennem, er på raffineringsområdet.

Høj brugervenlighed

GoPro Hero 7 tilbyder dermed en meget nyskabende følelse med de mindre tiltag, og eksperterne fremhæver også den forbedrede stabilisering i modellen plus de nye muligheder for at være mere kreativ med sine optagelser.

Et af de aspekter, hvor GoPro Hero 7 for alvor også har fået en opgradering, er brugervenligheden. Express.co.uk forklarer nemlig her, at GoPro Hero 7 er virkelig let at anvende, hvilket flere brugere og eksperter tidligere har efterspurgt.

Express.co.uk fremhæver også de nye funktioner Time Warp og Hyper Smooth som aspekter, der virkelig gør en forskel for kvaliteten af optagelserne, men der er dog også et par minusser ved modellen ifølge de britiske eksperter til trods for topkarakteren.

Minusserne går især på, at stabiliseringen nok er forbedret, men den har det stadig lidt svært ved lav belysning, og så savner eksperterne en manuel fokus-kontrol.

Hvis du ønsker at læse mere om Express.co.uk’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan du klikke på dette link.


TheVerge.com

the_verge
”GoPro Hero 7 sætter nye højder for billedstabilisering”

TheVerge.com er meget begejstrede for GoPro Hero 7, som de mener især udmærker sig inden for udviklingen af stabiliseringen af optagelserne. I forhold til forgængerne så føles GoPro Hero 7 stærkere og med flere hestekræfter, og dette tillader blandt andet den nye funktion Hyper Smooth, som leverer en virkelig stor forbedring, når det netop kommer til stabiliseringen – noget som flere actionkameraer generelt har haft problemer med.

Netop den forbedrede stabilisering gør ifølge TheVerge.com, at man ikke behøver et stativ i lige så høj grad som før. De håndholdte optagelser bliver langt bedre end før, og også selv om man løber eller hopper rundt, og denne forbedring er ifølge eksperterne enorm bemærkelsesværdig.

Flere gode funktioner

GoPro 7 størrelseTheVerge.com forklarer, at GoPro Hero 7 kommer med flere nye og gode funktioner end Hyper Smooth. De forklarer nemlig, at de er meget begejstrede for den smarte live streaming-funktion, som man kan foretage via forbindelsen til en smartphone, og så kan man sende live til blandt andet både Facebook og YouTube.

Eksperterne kommenterer også GoPro Hero 7’s nye Time Warp-funktion, som giver forbedrede forhold for at kunne foretage timelapse-optagelser plus funktionen Super Photo, som giver rigtig flotte billeder via intelligent redigering.

Herudover er eksperterne imponerede over modellens indvendige teknologi, som både inkluderer muligheden for 4K-video med op til 60 frames per sekund og billeder med 12 megapixels samt WiFi-tilslutning og filtreringen af baggrundsstøj.

TheVerge.com nævner ikke nogen deciderede problemer eller minusser ved GoPro Hero 7, og de afslutter deres anmeldelse med at skrive, at denne model vil kunne få GoPro tilbage som førende på markedet efter et par år med lidt tumult.

Hvis du ønsker at læse mere om TheVerge.com’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan du klikke på dette link.


Techadvisor.co.uk

Techadvisor.co.uk
Vurdering:4,5 stjerner ud af 5

Techadvisor.co.uk giver GoPro Hero 7 en meget høj score, selv om modellen ved første øjekast ikke ser markant anderledes ud end forgængeren – faktisk ligner de ifølge eksperterne hinanden til forveksling. Eksperterne kommenterer da også, at GoPro Hero 7 ikke er meget anderledes end den forrige model, men nogle nye funktioner gør alligevel denne model til et rigtig godt actionkamera.

GoPro-Hero7-Black-TouchscreenTechadvisor.co.uk forklarer, at med GoPro Hero 7 er det det, der er på indersiden, der tæller, og her synes eksperterne især, at funktionen Hyper Smooth udmærker sig. Hyper Smooth giver nemlig billedstabiliseringen et højt løft, og det kan virkelig ses på det færdige resultat.

Ifølge eksperterne gør Hyper Smooth, at især forbrugere, der ynder at foretage håndholdte optagelser, vil kunne mærke en stor forskel, for Hyper Smooth gør, at man ikke behøver et stativ i samme grad længere.

Mulighed for at dele optagelser

GoPro Hero 7 kommer ifølge eksperterne med flere andre gode og nye funktioner end Hyper Smooth. Blandt disse fremhæves især muligheden for at dele optagelser med andre via streaming-funktionen, hvilket gør, at dette actionkamera føles meget nutidigt og er en god tilføjelse til mange forbrugeres daglige vaner og rutiner, hvor de sociale medier spiller en stor rolle.

Også Time Warp funktionen roses af eksperterne, og de forklarer, at en sådan forbedring har været efterspurgt. Time Warp giver nemlig en utrolig flot timelapse-optagelse, som bliver glat og smidig ved afspilning.

Techadvisor.co.uk afslutter deres anmeldelse af GoPro Hero 7 med at diskutere, om man bør investere i modellen. Ifølge eksperterne er GoPro Hero 7 et fantastisk actionkamera, som måske er det allerbedste på markedet, og så er prisen heller ikke så høj, som man kunne have troet.

Det konkluderes, at GoPro Hero 7 bestemt er anbefalelsesværdigt, men om man skal anskaffe modellen eller ej afhænger af, hvilket kamera man har i forvejen, og hvor meget man vil gøre brug af de nye funktioner.

Hvis du ønsker at læse mere om Techadvisor.co.uk’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan du klikke her.

Her kan du se en reklame for GoPros ”1 million dollar challenge”:

https://www.youtube.com/watch?v=nSg00Q9aD3U

Mashable.com

Mashable_logo
Vurdering: 4,25 stjerner ud af 5

Teknologisiden Mashable.com giver GoPro Hero 7 en meget høj karakter, da eksperterne er virkelig begejstrede for denne model. Først og fremmest gives den høje score på grund af GoPro Hero 7’s nyskabende evne til at give meget glatte og smidige optagelser – og det helt uden et stativ. Netop denne gode stabilisering, når det kommer til optagelserne, er måske GoPro Hero 7’s bedste egenskab ifølge eksperterne, for det er et virkeligt stort fremskridt.

gopro forfraMashable.com roser også GoPro Hero 7 for modellens touch-skærm, som er blevet en del lettere at anvende end på forgængeren, og i det hele taget er brugervenlighed, indlæring og anvendelse også nogle af de aspekter, hvor GoPro Hero 7 scorer allerhøjest.

Mashable.com bedømmer GoPro Hero 7 ud fra 4 parametre – ”Cool-faktor”, ”Indlæringskurve”, ”Performance” og ”Valuta for pengene”, og modellen scorer her 5 ud af 5 under indlæringskurve, og får 4 ud af 5 ved de resterende 3 parametre.

Gode optagelser uden stativ

Mashable.com forklarer, at det er meget sjældent, at man kan foretage optagelser på et kamera, hvor det ikke kræver et stativ, hvis man ønsker bare en nogenlunde videokvalitet, men det kan GoPro Hero 7, og ifølge eksperterne vil dette nok – i samspil med den gode stabilisering – være den mest tungtvejende grund til at anskaffe modellen. GoPro Hero 7 har dog ifølge eksperterne også flere plusser, for modellen kan også foretage optagelser vertikalt, og så er det meget let at dele optagelserne på de sociale medier.

Mashable.com har kun et par enkelte minusser angående GoPro Hero 7, og selv om der findes mange forbedringer på GoPro Hero 7 i forhold til forgængeren, så savner eksperterne her en forbedring på batteri-området. Det kommenteres nemlig, at der ikke findes et bedre batteri på GoPro Hero 7 end på de tidligere modeller.

Herudover forklarer eksperterne også, at GoPro Hero 7 kan have lidt svært ved at få rigtig gode optagelser i svagt lys. Minusserne til trods så understreger Mashable.com dog, at GoPro Hero 7 uden tvivl er det bedste actionkamera, som GoPro har lanceret til dato.

Hvis du ønsker at læse mere om Mashable.com’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan du klikke på dette link.


Chip.de

chip.de
Vurdering: 93,9 point ud af 100

Tyske Chip.de giver GoPro Hero 7 en rigtig flot score i den absolutte top, og det begrundes med, at GoPro Hero 7 ifølge Chip.de er utrolig overbevisende i de tests, som de har foretaget. Chip.de forklarer nemlig, at GoPro Hero 7 leverer uovertruffen billedkvalitet, som giver en synlig, visuel forskel i forhold til tidligere, og så er de tyske eksperter også meget imponerende over GoPro Hero 7’s billedstabilisering, som ligeledes er fremragende.

Ifølge Chip.de vil GoPro Hero 7 være en god investering, og modellen sørger for at indfange øjeblikke på flotteste vis, således at når man genoplever oplevelserne igennem kameraet, så får man en levende gengivelse.

Optagelserne er nemlig skarpere end tidligere, og man kan se langt flere detaljer i både lyse og mørke områder, hvilket giver et mere nuanceret billede, og så lægger eksperterne også mærke til, at GoPro Hero 7 har en rigtig hurtig reaktion, når det gælder forskelle på lys og mørke. Chip.de roser også modellens smarte Time Warp-funktion, som gør, at man kan få virkelig flotte timelapse-optagelser.

Perfekt kamera – med undtagelse af batterilevetiden

Chip.de forklarer herudover, at GoPro Hero 7 kommer med nogle kraftige teknologier, som virkelig gør kameraet kraftfuldt, og så er det meget driftssikkert og robust, når man anvender det, så man ikke oplever svigt undervejs. GoPro Hero 7 har desuden også den fordel, at det er vandtæt, hvilket også gør modellen ideel til brug ved hav, søer eller i regnvejr.

Ifølge Chip.de har GoPro Hero 7 ikke mange minusser, men dog synes de, at batterilevetiden halter en smule, og de savner en markant længere batterilevetid. Dette er den eneste reelle anke mod modellen, og man skal i småtingsafdelingen for at finde flere minusser. Her nævner Chip.de dog, at GoPro Hero 7 kan være lidt langsomt af og til.

At GoPro Hero 7 ”kun” får 93,9 point ud af 100 er faktisk stort set kun batterilevetidens skyld, for dette parameter scorer 70 point ud af 100, hvor videokvalitet scorer 99 point og udstyr/håndtering hele 100.

Hvis du ønsker at læse mere om Chip.de’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan du finde hele artiklen her.

Du kan her se en video, hvor de sammenligner kvaliteten på GoPro 6 og GoPro 7:

https://www.youtube.com/watch?v=hFh8nrri0j8

Expertreviews.co.uk

expertreviews logo
”GoPros mest avancerede kamera til dato”

Expertreviews.co.uk forklarer, at de både synes, at de tidligere modeller i serien, nemlig GoPro 5 og GoPro 6, var fremragende kameraer, og GoPro Hero 7 står ikke tilbage for forgængerne. Det er især på grund af billedstabiliseringen, som ifølge eksperterne måske er modellens største force og mest markante forbedring. De bemærker, at denne forbedring gør billedkvaliteten så god, at selv når man bevæger sig, så behøver man ikke et stativ til modellen – så nok er GoPro Hero 7 ikke helt prisvenlig, men med GoPro Hero 7 slipper man til gengæld for at købe et stativ, som ellers heller ikke er helt billigt og let kan koste over 500 hundrede kroner.

GoPro bagfraExpertreviews.co.uk forklarer også, at det er en rigtig god og nutidig ide, at man på GoPro Hero 7 nu kan streame sine oplevelser live, og denne funktion er ny i forhold til tidligere modeller. Ifølge eksperterne er GoPro Hero 7 skabt til den kræsne forbruger, som ønsker det bedste af det bedste, for GoPro Hero 7 er udstyret med en lang række funktioner, som gør modellen det måske mest avancerede kamera til dato på markedet.

Kan minde for meget om tidligere modeller

Det avancerede indre betyder, at GoPro Hero 7 kommer med mange funktioner, og her fremhæver eksperterne især Hyper Smooth-funktionen, som netop er grundlaget for, at modellen kan levere så god en billedstabilisering, og det gælder både, hvis man optager under vand eller i fuld fart i rasende blæst. Også Time Warp timelapse-funktionen fremhæves af eksperterne, som kan gøre timelapse-optagelser mere glatte uden synlige overgange, samt Super Photo-funktionen, som giver en intelligent redigering af optagelserne.

Expertreviews.co.uk er nok begejstrede for GoPro Hero 7, men de har stadig et par minusser angående modellen. Her hæfter de sig nemlig ved, at GoPro Hero 7 ikke lader til at have adresseret en række problemer, som fandtes ved GoPro 6, og her savner eksperterne især en forbedring i app’en, som de synes volder en del besvær, når man ønsker forbindelse mellem telefon og kamera. Herudover forklarer de britiske eksperter også, at der ikke er den helt store forskel på billedkvaliteten mellem GoPro 5 og GoPro 6, og det virker heller ikke som om, at dette er tilfældet for GoPro Hero 7.

Hvis du ønsker at læse mere om Expertreviews.co.uk’s anmeldelse af GoPro Hero 7, så kan du klikke på dette link.


Pcmag.com

PCMag
Vurdering: 4 stjerner ud af 5 

Det internationale computer- og teknologimagasin Pcmag.com giver GoPro Hero 7 4 stjerner ud af 5, da de synes, her er tale om et stærkt actionkamera uden ret mange ulemper. Først og fremmest har eksperterne set nærmere på modellens udseende, og her kommenterer de positivt, at designet er kompakt og smart og en smule råt i udtrykket – det passer nemlig godt til formålet, som ofte involverer ekstremsport af en art eller vilde naturoplevelser.

Eksperterne hæfter sig også ved, at GoPro Hero 7 er godt skruet sammen og meget robust, hvilket også passer til formålet, og så vil modellen være god til vandaktiviteter også, idet modellen er vandtæt ned til 10 meter. Selve billedkvaliteten modtager også ros fra eksperterne, da GoPro Hero 7 kan optage i 4K med et højt antal af frames per sekund. Det giver meget naturtro og nuancerede gengivelser, så resultatet bliver meget levende og smidigt.

Fokus på billedstabilisering

Pcmag.com forklarer, at noget af det mest innovative ved GoPro Hero 7 er den forbedrede billedstabilisering, hvilket giver utrolig flotte videooptagelser, der kan følge med, selv hvis man anvender modellen uden stativ. Men der findes også gode forbedringer til både stemmekontrol, samt det er et klart plus, at modellen også har muligheden for at kommunikere med en smartphone og dele oplevelserne med venner og familie – man kan endda streame live.

Eksperterne har kun få ulemper ved GoPro Hero 7, og det går især på batteriet. De synes nemlig, at batterilevetiden burde være en del bedre, og så kan det også tage sin tid at overføre filer via WiFi, når man ønsker at anvende sine optagelser.

Hvis du ønsker at læse mere om Pcmag.com’s anmeldelse af GoPro Hero 7, kan du klikke her.

Du kan også se PcMags video-anmeldelse af GoPro Hero 7 lige her:

https://www.youtube.com/watch?v=-rTI4RAmJOU

Det skal du overveje, før du køber et GoPro

gopro hero 7

Hvis du er usikker på, om du skal købe et GoPro, kan du finde svar på dit spørgsmål her i dette afsnit. Vi kommer ind på, om GoPro er det værd for dig, eller om du skal finde et andet kamera baseret på en artikel fra Clicklikethis.com.

Først vil vi komme ind på flere gode grunde til, hvorfor du måske ønsker at købe dette kamera. Senere i dette afsnit skriver vi om, hvorfor du muligvis ikke skal vælge at købe et. Dette giver dig mulighed for at overveje nogle ting, inden du vælger at investere i et GoPro. Der er nemlig både fordele og ulemper ved et GoPro-kamera, så det er værd at overveje, om det er et kamera for dig eller ej.

Gode grunde til at vælge et GoPro-kamera 

ja1. Størrelse og vægt
Dette er et meget lille og let kamera. Kameraets lille størrelse gør, at det er nemt at pakke ned i en taske eller andet og have det med på farten. Dette er en fordel for dig, der er meget ude af døren eller ude at rejse og ønsker at have et godt kamera med på farten.

2. Vandtæt
Dette er en af ​​hovedårsagerne til, at mange vælger at købe et GoPro. Siden lanceringen af Hero5 har alle GoPro-kameraer været vandtætte, uden at du behøver at købe ekstra udstyr. Men du kan også tilkøbe udstyr, så du har mulighed for at dykke dybt ned i vandet med dit kamera. Det betyder, at kameraet er godt for dig, der ønsker nogle fede undervandsbilleder.

3. Holdbart og solidt kamera
Hvis du er på udkig efter et solidt og holdbart kamera, er GoPro ligeledes et godt valg. Dette kamera er nemlig lavet til at kunne klare en del. Det er derfor også et kamera, der er anvendeligt for børn, da det ikke nemt går i stykker.

4. Nem at have med på farten
Som vi har nævnt tidligere, er GoPro et lille kamera. Det betyder, at GoPro-kameraer ikke vejer særlig meget. Det er derfor ikke mindst nemt at slæbe rundt på, men det er også let at tage billeder med. Du kan endda bære kameraet på dit hoved, bryst, håndled, hjelm og endda i munden.

5. Linser
GoPro-kameraer har en fast 170-graders linse. Dette giver mulighed for at tage billeder og optage videoer med en bred vinkel. Grundlæggende, ved 170 grader, bliver næsten alt fanget foran kameraet.

6. 4K-videokapaciteter
Dette er, for mange, GoPro-kameraernes stærkeste funktion. 4K-videooptagelse er tilgængelig på alle GoPro-modeller. Med GoPro får du et kamera, hvor du har mulighed for at optage videoer af høj kvalitet.

7. WiFi-muligheder
Wi-Fi gør GoPro til et brugervenligt kamera. Uanset hvor dit GoPro er monteret (medmindre det er under vand) kan du holde øje med, hvad der sker fra din telefon eller tablet. Du behøver ikke at røre kameraet fysisk for at foretage ændringer, da du kan gøre det via Wi-Fi.

Er du overbevist nu, og mener du, at du er klar til at bestille dit nye GoPro? Inden du vælger at beslutte dig fuldt ud, finder du her nogle grunde til, hvorfor du muligvis skal finde et andet kamera.

Derfor skal du ikke vælge et GoPro-kamera 

nej1. Det tager tid at lære et GoPro at kende
Et GoPro-kamera er anderledes end et traditionelt kamera – så der er en læringskurve. Dette vil tage nogen tid. Instruktionerne, der følger med kameraet, er forholdsvis simple, så du er nødt til selv at gøre noget ekstra for at finde ud af, hvordan du helt præcist skal anvende kameraet. Det kræver, at du bruger noget tid på at lære det at kende.

2. Akavet håndtering
GoPro er et så lille kamera, at det for nogle mennesker kan være akavet at bruge. Du kan ikke bruge det præcis, som du bruger andre kameraer. For nogle kan det være svært at holde på kameraet, mens man skal trykke på knappen på samme tid. Dette varierer en del fra person til person. Hvor nogle synes, at et GoPro-kamera er meget enkelt at bruge, mener andre, at håndteringen er en smule svær.

3. Fotokvalitet
GoPro-kameraer tager kun JPEG-billeder. Dette er ikke ideelt, hvis du er en fotograf, der ønsker at sælge dine billeder. Når det kommer til videokvaliteten, er det en helt anden historie. Her behøver du slet ikke at bekymre dig.

Det er muligvis ikke vigtigt for dig, medmindre du ønsker at tage billeder til professionelt brug. Du kan nemlig ikke få de samme resultater fra JPEG, som du kan med eksempelvis en DSLR RAW-fil. Du kan redigere og beskære, men ikke i samme omfang.

Mange benytter sig i forvejen af JPEG-filer, selv med deres DSLR-kamera, så det er muligvis ikke en deal-breaker for dig. Men det er værd at have in mente.

4. Ingen kameralinse, kort batterilevetid og forsinkelser 
Når du er vant til at tage billeder eller optage videoer ved at kigge gennem en kameralinse, føles det underligt ikke at have et. Du kan omgå det med GoPro-appen, men det vil tage noget tid at vænne dig til det.

Derudover tømmes et GoPro-kameras batteri forholdsvist hurtigt for strøm. Det er værd at overveje, da du skal sørge for, at du har mulighed for at oplade kameraet, når du er på farten.

Når du bruger din telefon eller tablet til at holde øje med billeder og videoer på dit GoPro, er der desuden en forsinkelse. Det ser underligt ud, men det er ikke alle, der er generet af det. Det kommer an på dig og dine præferencer, men igen er det en fordel at være opmærksom på det inden køb.

HmmHvilken model skal jeg købe?
Der findes flere forskellige GoPro-kameraer på markedet – så hvilket et skal du vælge? Det kommer naturligvis an på dine præferencer og behov. Du skal tilmed overveje, hvor meget du ønsker at betale for kameraet, da det ligeledes afhænger af dit budget. Prisen for de forskellige modeller varierer, så det er noget, du skal være opmærksom på. 

Ønsker du at læse mere om de forskellige GoPro-kameraer, kan du klikke ind her og tage et kig på denne artikel fra Cnet.com.


Guide: Sådan får du de bedste optagelser og videoer med dit GoPro

gopro hero 7

Uanset om du er vild med action, eventyr eller rejsefotografering, finder du her, hvad du har brug for at vide, når du skal tage fantastiske billeder og videoer med dit GoPro-kamera!

GoPro-kameraer er kendt for at være det bedste action-kamera på markedet, men det kan være ret vanskeligt for en nybegynder at mestre.

Alle GoPro-kameraer leveres med en brugsanvisning til, hvordan du bruger det. Men den eneste måde du lærer dit GoPro at kende, er ved selv at afprøve det. Det er en fordel at eksperimentere med alle indstillinger, knapper, vinkler og lyskilder.

GoPro-fotografering kan være helt anderledes end at bruge et DSLR eller et kompakt kamera. Her får du ikke de samme funktioner og knapper som eksempelvis hos et større kamera.

Når det kommer til at få de bedste optagelser eller billeder med dit GoPro, er der flere ting, der kan hjælpe dig godt på vej. Det ene er det udstyr og tilbehør, som du kan tilkøbe til din GoPro. Det vil i mange tilfælde hjælpe dig med at få den perfekte video eller det helt rigtige billede i kassen.

Udover det rette udstyr er det også en fordel at have styr på din teknik. Derfor finder du også her gode råd til, hvordan du tager de bedste billeder baseret på artikler fra Digitaltrends.com, Nomadasaurus.com og Spacetourismguide.com.

Gør brug af det rette udstyr til dit GoPro 

Gopro hero 7 udstyrDet bedste GoPro-tilbehør kan øge din oplevelse en del. Uanset om du stadig bruger din trofaste Hero 3 eller planlægger at investere i en af de nyere modeller, er der masser af fantastisk tilbehør på markedet, som du kan gøre brug af.

Selvom det bestemt er sandt, at GoPro-kameraer er blandt de bedste action-kameraer på markedet, kan du gøre GoPro-oplevelsen endnu bedre ved at investere i udstyr og tilbehør. Men hvad er tilgængeligt, og hvilket skal du vælge?

Der findes en masse tilbehør og udstyr til GoPro-kameraer, og det kan alt sammen forbedre din oplevelse med kameraet på flere måder. Dog kommer det an på, hvordan du ønsker at bruge dit kamera i forhold til, hvad du skal købe. Mange bruger nemlig GoPro-kameraer på forskellige måder. Mens nogle tager dem med under vand, spænder andre kameraet fast til hjelmen, når de cykler.

Brug en holder
Dette er måske den enkleste måde at krydre en GoPro-video på, og kan bestemt gøre tingene mere spændende. Heldigvis er der mange forskellige holdere (mounts) tilgængelige på markedet og en næsten uendelig måde at montere dem på.

Uanset om du vælger en hjelm eller en brystholder til filmoptagelser, eller beslutter dig for at anskaffe et stativ til stabile stationære skud, er en holder altid en god ide.

Find en ny vinkel
gopro hero 7 på hjelmEt GoPro-kamera tilbyder en meget bred synsvinkel, så det er nemt at fange motivet. Men for at skabe interessante videoer skal du gøre mere end blot at indstille og holde kameraet.

For at illustrere en følelse af hastighed kan det hjælpe at placere dit GoPro tættere på handlingen. Det kan du eksempelvis gøre ved at finde nye vinkler og placere kameraet på en hjelm eller spænde det fast til dit bryst.

Det anbefales ligeledes, at du afprøver forskellige kamerapositioner for at give et omfattende overblik over, hvad der sker i stedet for kun at holde dig til et bestemt synspunkt.

For eksempel når du filmer en aktivitet eller handling, er det mest almindeligt at have kameraet fremadvendt. Sommetider kan du i stedet vælge at filme bagud eller filme dig selv for at få flere interessante vinkler.

Hold kameraet stabilt
Hero7 Black har eksempelvis en elektronisk billedstabilisering. Billedstabiliseringen er en fordel. At gøre brug af en ekstern stabilisator har dog stadig sine fordele, uanset om du har brug for et statisk billede eller et bevægeligt billede/video.

Hvis du gør brug af en stabilisator (tripod/holder), har du mulighed for at holde kameraet stille, så billederne eller videoerne ikke bliver slørede eller ude af fokus.

Hvilket udstyr skal jeg så vælge til mit GoPro-kamera?
gopro 7 flydehåndtagDet er altid en fordel at holde det simpelt, når du giver dig i kast med dit GoPro-kamera. Hvis du kun skal vælge tre forskellige former for udstyr, kan det anbefales, at du investerer i:

1. Flydende håndtag: Hvis du er vild med at dykke og ønsker at tage dit GoPro-kamera med i vandet, er det en fordel med et flydende håndtag. På den måde sikrer du dig, at du ikke taber kameraet, så du ikke kan finde det igen.

2. Tripod: Et bøjeligt og praktisk stativ, der kommer i forskellige størrelser. Dette giver dig mulighed for at putte dit GoPro direkte på stativet, så det er nemmere at styre og holde på.

3. Mounts: Hvis du har brug for en nem måde at optage videoer og tage billeder på, er mounts en god idé. Du kan både finde mounts til dine håndled, til dit bryst eller til at spænde på dit hoved.

Sådan får du de bedste billeder og videoer med dit GoPro

GoPro billeder

Det kan være svært at finde ud af, hvordan du tager de bedste billeder og videoer med dit GoPro-kamera. For mange tager det en del tid at lære, hvorfor du her kan finde gode råd til, hvordan du får de bedste billeder og videoer med dit GoPro.

Tip 1 – Ram billedet ind
GoPro-modeller har ikke en skærm til at se dine billeder, og det gør det vanskeligt at finde ud af, hvad der er i billedrammen. Men nyere modeller har en skærm, og vores tip er følgende: Brug skærmen hele tiden! De fleste dårlige billeder skyldes, at billederne ikke er indrammet korrekt.

Hvis du finder noget, der ikke er, som det skal være, kan du altid beskære det væk, men det kan sænke fotokvaliteten.

Tip 2 – Originalitet
Der er i dag rigtig mange mennesker, der gør brug af et GoPro-kamera. Der er derfor kun et bestemt antal måder, du kan tage et billede på, indtil det ligner en andens idé.

For at få de bedste billeder skal du prøve at være kreativ som mulig. Der er ubegrænsede mængder af måder, hvorpå et GoPro kan bruges, så bare tænk udenfor det almindelige – og så kan du ende med nogle rigtig gode og kreative billeder!

Tip 3 – Planlæg i forvejen
Afhængig af hvor seriøs du er med dit GoPro, er det virkelig ideelt at planlægge, hvad du vil tage billeder af på forhånd.

Hvis du planlægger i forvejen sørger det for, at du er så forberedt som muligt. Her kan der blandt andet nævnes vejret, hvad der er på stedet, hvilket gear du har brug for, og hvilke indstillinger dit GoPro skal indstilles til.

Tip 4 – Tag billeder ved solopgang og solnedgang
Det bedste tidspunkt, at tage billeder eller filme videoer på med dit GoPro, er enten tidligt om morgenen, eller når solen er ved at gå ned. Det lys, der kommer ind i kamerasensorerne, er ikke så intenst og skaber en blød glød, der giver et perfekt billede.

Det er derfor optimalt for dig at tage billeder enten ved solopgang eller solnedgang, når det kan lade sig gøre. Du vil opleve en markant forskel på dine billeder i forhold til, hvis du tager dem midt på dagen.

Tip 5 – Eksperimenter med indstillingerne
Jo mere kendt du bliver med indstillingerne på dit GoPro, jo bedre bliver dine billeder. Hvis du er ny inden for GoPro-fotografering, skal du starte med det grundlæggende og derefter fortsætte med at eksperimentere med de forskellige indstillinger.

Når du er blevet bekendt med disse indstillinger, kan du ende med at få nogle rigtig gode billeder. Lær indstillingerne at kende, så du kan fokusere på at få det perfekte billede!

Tip 7 – Øvelse gør mester
Der er mange forskellige typer aktiviteter, som du kan fange med dit GoPro. Hvis du er nybegynder med kameraet, skal du målrette dine billeder mod en bestemt handling og blive rigtig god til det. Du kan derfor starte med fotografering af eksempelvis landskaber.

Når du er blevet rigtig god til det, kan du give dig i kast med aktivitetsbilleder, når du cykler med mere. På den måde har du mulighed for at blive god til at tage mange forskellige billeder. Øvelse gør mester!

Hvis det i første omgang ikke lykkes for dig, skal du ikke lade dig afskrække, når det kommer til at gøre brug af dit GoPro-kamera. Du vil sandsynligvis ikke være verdensmester til at starte med, men det kan du sagtens ende med at blive.

Fortsæt med at arbejde på at blive bedre og lære kameraet endnu bedre at kende. Du vil opdage ting, der fungerer for dig, lige så vel som du vil opdage ting, der ikke fungerer for dig. En af de største fordele, ved at arbejde med et så lille og fleksibelt et kamera, er, at det giver dig frihed til at eksperimentere – så vær ikke bange for at prøve nye ting.

{{ reviewsOverall }} / 5   (1 Vurdering)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse