GoPro Max Test 2020– Her er eksperternes vurderinger af GoPro Max

0

Denne artikel drejer sig om actionkameraet GoPro Max, der hører til iblandt eksperternes absolutte favoritter.

Dette kamera vil især være fordelagtigt for eventyreren, sportsudøveren, rejseentusiasten eller vloggeren, der ønsker optagelser af høj kvalitet til let deling med venner, familie og følgere.

Artiklen er bygget op således, at vi starter med at give informationer om modellens funktioner og brug. Herefter kommer vi ind på, hvad eksperterne mener, og til formålet gennemgår vi en for en, hvad 9 forskellige ekspertkilder skriver – både hvad angår plusser og minusser.

Herefter bringer vi informative afsnit om, hvordan du bedst anvender GoPro Max og får mest ud af det.

Hvis du ønsker at læse mere om testene og testkilderne, så findes der nederst i denne artikel links til de undersøgelser, som vi henviser til samt informationer omkring kilderne.

Denne GoPro Max test indeholder: 
🔸 Generel viden og information om GoPro Max 
🔸 Gennemgang af hvad 9 ekspertkilder mener om GoPro Max 
🔸 Opsamlende konklusion af eksperternes kommentarer 
🔸 Tips og tricks til brugen af kameraet 
🔸 Guide til hvordan du sætter Go Pro Max op 
🔸 Gennemgang af de tests, vi har undersøgt samt links til eventuel videre læsning

Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men vi samler derimod resultaterne af uvildige tests, så forbrugeren nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.

GoPro Max test 2020 – Her er eksperternes bedømmelser

I nedenstående sektion finder du en gennemgang af GoPro Max kameraet. Forbrugsguiden har analyseret i alt 9 forskellige anerkendte eksperttests, og viser dig her eksperternes vurderinger.

I denne artikel finder du også en prissammenligning, så du hurtigt og nemt kan få et overblik over, hvilken forhandler der har den bedste pris.


Introduktion til GoPro Max

GoPro Max

Prissammenligning af GoPro Max:

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
4.290,00 Kr. 0,00 Kr. 4.290,00 Kr. Læs mere
4.299,00 Kr. 0,00 Kr. 4.299,00 Kr. Læs mere

.


GoPro Max vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker et actionkamera, som kommer med den nyeste teknologi – dermed får man de bedst mulige billeder og optagelser.

Modellen er lille og kompakt i designet og lige til at tage med i lommen. Det måler nemlig kun 6,9 cm (H) x 6,4 cm (B) x 2,4 cm (D), og så er vægten meget lav. Denne ligger på 154 gram uden batteri og eventuelt etui. Kompaktheden gør apparatet ideelt til rejser, eventyr, sport og ekstremsport.

Yderligere skal man ikke være bekymret for, om produktet kommer noget til, for det er robust og solidt og kan holde til meget – også til våde omgivelser. I sig selv er det vandtæt ned til 5 meter, men med et eksternt etui er vandtætheden på ned til 10 meter. Derfor kan man sagtens tage det med, når man for eksempel skal svømme, riverrafte, windsurfe eller udøve anden vandsport. Herudover er det resistent over for støv, så sand- og grusområder er heller ingen hindring.

Fantastiske optagelser

Den måske største fordel ved GoPro Max er den moderne indmad, der giver fremragende billeder og videoer.

Her er tale om muligheden for 5,6 K-videooptagelser samt Max Hyper Smooth-stabiliseringen, der giver rolige optagelser uden hak og rystelser. Dette gælder også, hvis man er i bevægelse og ikke selv kan holde kameraet stabilt.

Detaljeniveauet er meget højt på grund af den moderne teknologi, og farverne er skabt til at være nuancerede og naturtro.

Ud over de 5,6 K kan apparatet optage i 4K / 60 fps UHD, hvilket giver en lang bedre opløsning end den ellers gode Full HD 1080 pixels – faktisk op til 4 gange højere detaljeniveau.

Billedkvaliteten er høj med 16,6 megapixels, så stillbilleder bliver taget med meget høj kvalitet i forbindelse med farver, detaljer og forholdet mellem lys og mørke.

Produktet er ligeledes ideelt til vloggeren, der ønsker at viderebringe spændende optagelser med sig selv som aktør, og derfor er det også muligt at optage 360 graders videoer, der inddrager følgerne mere.

Hurtig deling af optagelser med verden

GoPro MaxGoPro Max kommer dertil med en 2 tommer skærm med touch. Her er tale om et farvedisplay, hvor brugeren kan indstille og navigere mellem menuer, optageformer og -typer. Yderligere kan man her gennemgå optaget materiale og redigere det.

Eftersom modellen både kan foretage streaming og live-streaming, er det en fordel, at man kan redigere optagelserne med det samme.

Dermed kan man hurtigere vise sine følgere, venner og familie, hvad man laver. Dette gøres via funktionen Quick Stories, og det muliggøres med den tilhørende app.

Denne app er specialdesignet til at gøre det lettere for brugeren at foretage optagelser, redigere og dele dem med verden.

Kameraet kommer med både Wi-Fi og Bluetooth, så der er mange muligheder for at kunne kommunikere med andre enheder såsom smartphonen, tabletten eller computeren.

App’en er både tilgængelig til Android og iPhone. Det er også muligt at tilslutte apparatet til andre enheder via en USB-port.

Fokus på lyd

På mange actionkameraer er hovedfokusset på billeder og videoer, og det vægtes naturligvis højt hos GoPro Max.

Men her er der blevet opgraderet på lyd-fronten, idet der findes ikke færre end 6 indbyggede mikrofoner, der er placeret forskellige steder på modellen.

Disse giver en mere målrettet lyd med en bedre kvalitet, og man kan selv prioritere hvilken mikrofon, der skal anvendes. Det er især ideelt til vloggeren.

Ligeledes er der mulighed for at optage i mange forskellige modus såsom 360, panorama, selfie-mode, time lapse, burst shot, single shot med mere.

Produktet kører desuden på et batteri, som er genopladeligt. På en fuld opladning kan batteriet levere strøm til op til 2 timer (afhængig af brugen), og en fuld opladning tager herefter 3 timer. 

🎥 Herunder kan du se en YouTube-video fra producenten GoPro, der visuelt gennemgår, hvad modellen kan 🎥

https://www.youtube.com/watch?v=jMUEWM45i-0

GoPro Max – specifikationer 
🔵 Producent: GoPro 
🔵 Type: Action-kamera 
🔵 Vægt: 154 gram 
🔵 Højde: 6,9 centimeter 
🔵 Bredde: 6,4 centimeter 
🔵 Dybde: 2,4 centimeter 
🔵 Billedkvalitet: 16,6 megapixels 
🔵 Billedstabilisering: Digital 
🔵 Videokvalitet: 5,6 K 
🔵 Touch-skærm: Ja 
🔵 Størrelse på skærm: 2 tommer 
🔵 Hukommelseskort: Mikro SD 
🔵 Batteri: Ja 
🔵 Genopladeligt batteri: Ja 
🔵 Batterilevetid: Op til 120 minutter 
🔵 Ladetid for fuld opladning: 180 minutter 
🔵 Vandtæt: Ja, ned til 5 meter 
🔵 Tilhørende app: Ja 
🔵 Wi-Fi: Ja 
🔵 Bluetooth: Ja 
🔵 Indbygget mikrofon: Ja 
🔵 Stemmekommando: Ja

Prissammenligning af GoPro Max:

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
4.290,00 Kr. 0,00 Kr. 4.290,00 Kr. Læs mere
4.299,00 Kr. 0,00 Kr. 4.299,00 Kr. Læs mere

Det siger eksperterne om GoPro Max

I dette afsnit gennemgår vi en for en, hvad hver af de 9 ekspertkilder skriver i deres anmeldelser af kameraet. Vi kommer både ind på plusser og minusser for at danne et mere komplet billede af modellens styrker og svagheder.


Digitalcameraworld.com

Digitalcameraworld logo 
Vurdering: 5 ud af 5 stjerner

Fotomagasinet Digitalcameraworld.com giver en topscore på 5 ud af 5 stjerner og kalder denne model for ”fremtiden inden for filmskabelse”.

Eksperterne forklarer, at produktets meget høje alsidighed kom bag på dem, for inden selve testen troede de, at her primært var tale om et fotografiapparat for absolutte 360-entusiaster. Efter endt test kommenteres det, at alle typer af forbrugere faktisk kan få glæde af dette actionkamera.

Ligetil og simpelt

GoPro MaxDigitalcameraworld.com fremhæver især, at det er meget ligetil at benytte sig af – man skal blot trykke på ”optag”, lade være med at fokusere så meget på indramning og derefter let redigere indholdet i app’en.

Kvaliteten er meget høj, og der findes mange mikrofoner, som højner standarden. Optagelserne bliver meget dynamiske og flotte, og her er klart tale om et skridt mod den fremtidige filmskabning.

Der nævnes også et par minusser – for eksempel savnes en traditionel 4K-videooptagelse, og app’en trænger til en gennemarbejdning mere.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.


Expertreviews.co.uk

expertreviews logo 
Vurdering: 5 ud af 5 stjerner

Det britiske testmagasin Expertreviews.co.uk giver GoPro Max en maksimal topscore på 5 stjerner ud af 5 og kalder det ”et 360 graders kamera, der også er let at bruge”.

Hertil kommenteres det, at modellen er et genre-definerende produkt, og at det er den bedste 360 graders-variant, eksperterne nogensinde har prøvet.

De britiske eksperter er især optagede af de mange muligheder for fleksible optagelser, som er meget imponerende samt optagelsernes gode kvalitet. Denne giver meget flotte og detaljeorienterede billeder/videoer, der ikke er rystede.

Brugervenligt

GoPro Max begejstrer desuden eksperterne ved at være utrolig brugervenligt, og det gør det tilgængeligt for en meget bredere forbrugerskare.

Det gælder alle led i optagelsesprocessen fra selve optagelserne til redigering og deling.

Teknologien i indmaden fremhæves ligeledes, og det kommenteres, at denne er så moderne, at der åbnes op for nye muligheder.

Al rosen til trods påpeger Expertreviews.co.uk også nogle minusser. Disse går især på, at modellen føles en smule mere klodset end de øvrige GoPro-varianter, og så savnes det, at man kan optage i normal 4K. Prisen er dertil noget høj, noteres det.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.

Her kan du se en præsentationsvideo af GoPro Max. Videoen er produceret af GoPro: 

https://www.youtube.com/watch?v=KxL6RNg2yr0


Trustedreviews.com

Trustedreviews.com
Vurdering: 4 ud af 5 stjerner

Det internationale testmagasin Trustedreviews.com giver GoPro Max en flot score på 4 ud af 5 stjerner, men nævner både fordele og ulemper.

Fordelene vejer dog tungere end ulemperne, hvilket giver den gode score. Ulemperne går mest på, at denne model ikke kan levere 4K-optagelser, som de bedste af konkurrenterne kan, og så er apparatet ikke velegnet til at blive brugt under vand.

Dertil er videokvaliteten ikke helt så god som på GoPro Hero 8, og der findes mere prisvenlige alternativer.

Sjovt og kreativt

GoPro MaxTrustedreviews.com oplever dog også en lang række stærke plusser ved GoPro Max, som udkonkurrerer minusserne.

Disse går især på, at det er ideelt til den kreative forbruger, der ønsker masser af sjov og muligheder for at eksperimentere og udtrykke sig visuelt.

360 graders-modusset er meget let at arbejde med og giver adgang til nogle vilde og anderledes effekter, som er meget imponerende.

Derudover er det utrolig let at redigere videoerne og billederne, og lyden er meget optimal. Der findes gode funktioner, hvoraf især Time Warp er fremragende.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.


Techradar.com

Techradar.com
Vurdering: 4 ud af 5 stjerner

Teknologimagasinet Techradar.com giver en meget høj score på 4 ud af 5 stjerner og forklarer, at det føles som om, at det er actionkameraets mission at bringe denne form for optagelse frem i lyset til fordel for den mere gængse forbruger.

Eksperterne er meget imponerede over alle led og skriver, at det integrerer mange dele af fotografering (både optagelser, indstillinger, redigering og deling) og gør det simpelt for forbrugeren.

Herudover får kvaliteten et hak opad med en 5,6 K-opløsning samt muligheden for at kunne live-streame i Fuld HD.

Indbygget stabilisering

Techradar.com fremhæver desuden modellens 360 graders-optagelsesform som unik, og dertil kommer den indbyggede stabilisator. Denne gør, at selv ekstreme optagelser ikke bliver rystede, men i stedet rolige med glidende overgange.

Som en bonus passer GoPro Max til de eksisterende fastgørelses-aggregater/stativer, så man behøver ikke investere i nye.

Eksperterne nævner også et par minusser ved dette apparat, og her synes de, at der findes begrænsede optagelses-modi samt en lav opløsning i 2D-optagelser.

Dertil påpeges det, at kameraet ikke har de bedste ydeevner under vand eller i dårlig belysning.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.

Her kan du se en kort video om nogle af GoPro Max’s funktioner. Videoen er produceret af GoPro: 

https://www.youtube.com/watch?v=4jYozyOQJZo


T3.com

T3.com
Vurdering: 4 ud af 5 stjerner

Teknologimagasinet T3.com giver GoPro Max 4 stjerner ud af 5 og er dermed meget begejstrede. De kalder den en klar opgradering siden forgængeren, som den langt overstiger. 

Det forklares, at nok er modellen ikke helt perfekt, men GoPro har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at viderebringe al kvaliteten fra flagskibet, GoPro Hero 8, til denne 360-variant. Det gælder både den høje kvalitet, den robuste facon og det intuitive brug.

Bedste 360-actionkamera på markedet

GoPro MaxYderligere noterer T3.com, at dette produkt kommer med Hyper Smooth-billedstabilisator og Time Warp-funktion, som er kendt og anerkendt fra Hero 8-modellen.

Især stabilisatoren fremhæves som virkelig god og giver velsmurte optagelser med færrest mulig rystelser.

Kombineret med mange interessante og underholdende værktøjer til redigering er her ifølge eksperterne tale om det bedste 360-actionkamera på markedet lige nu.

Dette udsagn til trods findes stadig et par ulemper – her nævnes især prisen, som er meget høj, og så er det en skam, at de konventionelle opløsninger ikke er højere.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.


Stuff.tv

stuff-tv
Vurdering: 5 ud af 5 stjerner

Teknologi- og gadgetmagasinet Stuff.tv giver en klar topscore på 5 stjerner ud af 5 mulige til Go Pro Max og er meget imponerede hele vejen igennem.

Blandt andet forklares det, at det er meget kompakt i formen og overraskende sjovt at bruge. Det maksimerer summen af, hvad et actionkamera kan og er i stand til, og det er ikke mindst takket være den medfølgende app. Denne gør en stor forskel for håndteringen af både optagelser og redigering – uanset hvilke typer optagelser, man stiler efter.

Robust og velfungerende

Stuff.tv forklarer dertil, at denne model er meget robust og holdbar, og kvalitetsmæssigt er den klart på linje med de bedste konkurrenter på markedet.

Batteriet er godt og giver adgang til lang tids optagelser, kameraet selv bliver ikke brændende varmt under brug, og redigeringen er meget let og uden besvær.

Yderligere er kvaliteten af optagelserne virkelig god, lyden er fremragende og brugervenligheden høj.

Eksperterne er dermed meget tilfredse og nævner kun få ulemper. Disse går blandt andet på, at apparatet har lidt udfordringer i mørk belysning, og så savnes der nogle af de funktioner, som eksperterne ellers betegner som basisfunktioner.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.

Her kan du se en kort video, filmet med et GoPro Max, om en sneleopards møde med et GoPro Max kamera: 

https://www.youtube.com/watch?v=3SMSUBgZPjQ


Digitaltrends.com

Digitaltrends.com 
Vurdering: 3,5 ud af 5 stjerner

Teknologimagasinet Digitaltrends.com giver en god score på 3,5 stjerner ud af 5 til GoPro Max og har dermed fundet både fordele og ulemper ved det. Det nævnes nemlig, at der stadig er plads til forbedringer, men kvaliteten er et klart skridt i den rigtige retning.

Digitaltrends.com oplever derfor flere plusser end minusser, og nogle af de mest væsentlige plusser går blandt andet på billedstabiliseringen og app’en. Det forklares nemlig, at den tilhørende app er fremragende designet og giver adgang til masser af muligheder.

Herudover bliver optagelserne meget glidende, flydende og fri for rystelser på grund af den indbyggede stabilisator.

God lyd

GoPro MaxMange actionkameraer fokuserer så meget på det visuelle, at de glemmer lyden. Ifølge eksperterne forholder det sig dog anderledes med denne model, for her er lyden meget gennemarbejdet takket være de 6 mikrofoner.

Ligeledes høster GoPro Max point hos Digitaltrends.com for at være vandtæt og robust skabt. Dertil er brugervenligheden høj, og der findes mange sjove muligheder for at være kreativ.

På den negative side kommenteres det, at videokvaliteten kun er nogenlunde, og så savnes der en funktion, der kan følge fokus-objektet, når det bevæger sig.

Yderligere er image stitching’en (billedsømningen, hvor flere billeder kombineres for at skabe panorama eller højopløsnings-billeder) ikke den bedste.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.


Engadget.com

Engadget.com 
Vurdering: 84 ud af 100 point

Teknologimagasinet Engadget.com giver GoPro Max en rigtig høj score på 84 point ud af 100 og ledsager denne med flotte kommentarer og observationer. De kalder modellen for ”meget mere end et 360-kamera”.

Dertil anbefales det især til de kreative sjæle, der ønsker at kunne anvende enheden til at eksperimentere med skabertrangen.

Hertil kommer, at der findes virkelig mange sjove funktioner og muligheder, og det gør det meget spændende at lege med. Især fremhæves 360, Time Warp og Panorama-funktionen som interessante og meget underholdende.

Fantastisk stabilisering

Det, som Engadget.com nok er mest imponerede over, er den indbyggede stabilisator, som gør en meget stor forskel. Denne bevirker nemlig, at man undgår, at optagelserne bliver rystede – selv når man er midt i en masse bevægelse.

De færdige action-videoer bliver dermed meget glidende, flydende og behagelige at se på. Dertil roses også den medfølgende app samt den brugervenlige touch-skærm.

Eksperterne noterer et par minusser, som trækker lidt ned i bedømmelsen – det inkluderer, at der savnes flere video-modi, at kvaliteten ikke er den bedste i lav belysning, og at billedsømningen ikke altid fungerer optimalt.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.

Her kan du se en kort video, filmet med et GoPro Max. Videoen er udgivet af GoPro:

https://www.youtube.com/watch?v=39d6dWSdpLY


Express.co.uk

express_logo
Vurdering: 5 ud af 5 stjerner

Den britiske avis Express.co.uk giver GoPro Max en absolut topscore på 5 stjerner ud af 5 og er meget imponerede over hele linjen. De forklarer, at en sjælden gang imellem kommer der en ny gadget, der efterlader en mundlam, og det er netop tilfældet med dette actionkamera.

Er man meget seriøs omkring fotografering og videooptagelser, så skal man selvfølgelig finde en mere professionel variant, men for alle andre er denne fantastisk.

Bedre end de andre

GoPro MaxExpress.co.uk uddyber her, at dette produkt især er ideelt, hvis man ønsker at dokumentere sin næste ferie eller sine store oplevelser i en helt anden liga, end andre varianter kan præstere.

Ja, GoPro Max kommer med en lidt mere skrøbelig linse, er mindre vandtæt og lidt mere besværlig at bære rundt på end forgængeren, men alle disse småting forsvinder, når man begynder at optage, kommenteres det.

Yderligere forklarer eksperterne, at det er virkelig sjovt at eksperimentere med alle de forskellige indstillinger og anbefaler det klart til læserne.

Link til hele anmeldelsen findes nederst i denne artikel.


Konklusion – opsummering af eksperternes vurderinger af Go Pro Max 

GoPro Max test

Efter at have behandlet hver af de 9 ekspertkilder kan vi se, at eksperterne generelt er meget imponerede over GoPro Max.

De fremhæver hver især forskellige fordele og ulemper, og hvad angår fordele roses modellen flere steder for at levere en god billedkvalitet med en god stabilisator i særdeleshed.

Herudover hersker der begejstring for at kunne optage med 360 grader samt øvrige gode funktioner såsom Time Warp.

Flere af ekspertkilderne fremhæver også app’en som meget smart og som et godt værktøj til en let redigering. Ligeledes nævnes, at apparatet er meget brugervenligt, robust og af god kvalitet, og at det er underholdende og stimulerer kreativiteten.

Der påpeges dog også nogle ulemper, som blandt andet går på den lidt høje pris, at der er lidt problemer med billedsømningen (stitching), og at actionkameraet er lidt mere klodset end GoPros flagskib, GoPro Hero 8. Dertil er det heller ikke lige så vandtæt, og optagelserne bliver ikke altid lige gode i svag belysning.

Det kan dog konkluderes, at plusserne klart overstiger minusserne hos eksperterne, og alle anbefaler varmt produktet.

Prissammenligning af GoPro Max:

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
4.290,00 Kr. 0,00 Kr. 4.290,00 Kr. Læs mere
4.299,00 Kr. 0,00 Kr. 4.299,00 Kr. Læs mere

Gode tips og tricks til brugen af GoPro Max

GoPro Max tips og tricks

Baseret på ekspertviden fra Photographytalk.com guider vi her til de bedste tips til brugen af Go Pro Max:

Kameraindstillinger 
Før modellen tages i brug, bør man konsultere indstillingerne i menuerne for at kunne få den type optagelser, man gerne vil have. Disse kan opnås via touch-skærmen, og her bør man især fokusere på, om man ønsker at optage i 360 eller HERO-modus.

Ligeledes skal man tage stilling til valg af linse, om man vil tage billeder eller videoer samt eventuelt de mere avancerede indstillinger for billedkvaliteten.

Stemmekommando
StemmekontrolEksperterne anbefaler, at man benytter sig af produktets mulighed for stemmekommandoer for at øge letheden.

Man kan vælge denne i menuen, og herefter behøver man ikke trykke på knappen for start og stop. Man kan blot sige det med stemmen. Det giver frie hænder, som især vil komme sportsudøveren til gode.

Der findes dertil flere typer af kommandoer, som man også kan benytte sig af. Vær opmærksom på at stemmekommandoerne højst sandsynligt kun vil være tilgængelige på engelsk.

Komposition 
For at få gode billeder eller optagelser er kompositionen vigtig. Dette er en af de gyldne regler inden for fotografering. Når det kommer til actionkameraer, forholder det sig en smule anderledes. 

De fleste af denne type anvender nemlig linser med brede vinkler, hvilket vil påvirke kompositionen i billedet.

Optager man hurtige videoer af for eksempel sport, kan det være en god ide at skabe et referencepunkt, så seeren bedre kan finde ud af, hvor han eller hun skal kigge hen.

HERO-modus 
Mange vælger GoPro Max over GoPro Hero for at kunne få 360 graders-optagelser. Eksperterne forklarer, at dette også giver rigtig spændende optagelser, men man bør ikke glemme mulighederne i HERO-modus. Disse giver nemlig meget alsidige optagelser. Eksperimentér gerne med de forskellige indstillinger.

360 
360Sørg for at benytte dig af 360 graders-optagelserne. Dette er meget unikt og måske modellens mest tungvejende funktion. 360-muligheden tilføjer ekstra dimensioner, som er meget fascinerende, kommenterer eksperterne.

Prøv også panorama-modus, der giver meget unikke optagelser.

App’en 
Ifølge eksperterne er den tilhørende app virkelig brugbar og kommer med meget smart potentiale. Her kan man blandt andet kombinere optagelser og vise optagelserne i flere modi, end de er skudt i samt generelt let foretage redigering.

Mikrofonerne 
Eftersom der findes 6 mikrofoner på denne model, kan man anvende lyden fra alle sider. Det giver en ny dybde angående lyd, som er meget unik. Man kan også selv vælge, hvilken eller hvilke mikrofoners lyd, man vil bruge. Dermed kan man eliminere dårlig lyd og fremhæve den gode – helt uden omfattende redigering.

Redigering 
video redigeringGo Pro Max tilbyder redigering med det samme indbygget i selve kameraet – eller i app’en. Foretag redigeringen her og oplev, hvordan alting går meget hurtigere. Dermed springer man flere led over, når optagelserne hurtigt skal deles med omverdenen.

Er man semi-professionel eller går meget op i optagelsernes kvalitet, så er det dog nødvendigt med en grundigere redigering på computeren.

Manualen 
Er man ny inden for actionkameraer, bør man starte med at sætte sig ind i alle funktionerne ved at læse manualen. Her står alt det, man bør vide. Herefter er det bedste indlæringstrick blot at komme i gang og prøve sig frem og eksperimentere.

Her kan du se en video med gode tips og trick til, hvordan du bruger dit GoPro Max kamera. Videoen er produceret af GoPro: 

https://www.youtube.com/watch?v=NgqhakyG5KA


Sådan sætter du dit GoPro Max op til brug

GoPro MaxBaseret på ekspertviden fra Camerajabber.com guider vi her trin for trin til, hvordan du kommer i gang med at bruge det nye GoPro Max:

1. Lad batteriet op (tager omkring 3 timer) 
2. Find et Micro SD-kort frem 
3. Indsæt batteri og hukommelseskort 
4. Tryk på ”Mode”-knappen – nu tændes modellen 
5. Hent den tilhørende app 
6. Forbind kameraet til telefonen via app’en 
7. Navngiv kameraet 
8. Opdater firmware, hvis der findes en opdatering 
9. Vælg optagelses-modus 
10. Vælg præferencer 
11. Vælg mellem 360 og HERO-modi 
12. Lær ikonerne på skærmen at kende – især batteriindikatoren 
13. Optag eventyr, sport eller vlog 
14. Benyt app eller selve kameraet til redigering 
15. Del eventuelt optagelserne med omverdenen 
16. Sluk modellen ved at holde ”Mode”-knappen inde

Ønskes en mere detaljeret gennemgang af ovenstående, kan en sådan findes hos Camerajabber.com.

Her kan du se en “behind the scenes” video der viser, hvordan man kan lave fede optagelser med sit GoPro Max kamera. Videoen er produceret af GoPro:

https://www.youtube.com/watch?v=JBc80FwITCI


FAQ – Ofte stillede spørgsmål

🏆 Hvem har testet GoPro Max?

GoPro Max er blevet testet af i alt 9 ekspertkilder. Ekspertvurderingerne kommer fra Digitalcameraworld.com, Trustedreviews.com, Techradar.com, T3.com, Stuff.tv, Digitaltrends.com, Engadget.com, Express.co.uk og Expertreviews.co.uk.

🔎 Hvordan er GoPro Max blevet testet?

GoPro Max er blevet vurderet ud fra dets tekniske specifikationer, batterilevetid, indbyggede funktioner og brugervenlighed. Særligt er eksperterne begejstrede for kameraets indbyggede 360 graders optagefunktion.

📸 Hvad er fordelene ved et actionkamera?

Der findes mange fordele ved actionkameraer. De er kompakte, kan være i lommen, lave knivskarpe videoer, er vandtætte og kan tåle en relativt hård behandling. Ønsker du dig et kamera, du altid kan have med på farten, klar til at dokumenter store og små oplevelser, er et actionkamera det oplagte valg for dig.


GoPro Max Test – kilder samt links

Digitalcameraworld.com 🇺🇸
Digitalcameraworld.com er et internationalt fotomagasin, der blandt andet foretager tests af kameraer samt guider til at få mest ud af dem. Her har Digitalcameraworld.com testet GoPro Max. Læs hele anmeldelsen via dette link.

Digitaltrends.com 🇺🇸
Digitaltrends.com er et internationalt teknologimagasin, hvis hovedformål er at guide og navigere forbrugerne gennem den digitale verden. Der laves både guides, artikler, videoer og tests. Her har Digitaltrends.com foretaget en test af actionkameraet GoPro Max. Hele testen kan læses her.

Engadget.com 🇺🇸
Engadget.com er et teknologimagasin med fokus på teknologi og gadgets. Magasinet skriver om nyheder og trends inden for branchen samt foretager tests af forskellige teknologiske produkter. Her gælder det for eksempel en test af GoPro Max. Du kan læse hele testen hos Engadget.com.

Expertreviews.co.uk 🇬🇧
Expertreviews.co.uk er et britisk testmagasin, der hovedsagelig tester elektroniske produkter, som den almindelige forbruger har brug for i hjemmet. Her har Expertreviews.co.uk afprøvet og vurderet Go ro Max.Læs anmeldelsen i fuld længde hos Expertreviews.co.uk.

Express.co.uk 🇬🇧
Express.co.uk er en britisk avis med fokus på såvel nyheder fra ind- og udland som sport, underholdning, kultur, finans, debat og livsstil. I denne forbindelse har den britiske avis testet Go Pro Max. Du kan finde hele testen her.

Stuff.tv 🇺🇸
Stuff.tv er et internationalt gadget- og teknologimagasin med et stort tilhørende online-univers. Der skrives blandt andet anmeldelser af elektroniske forbrugerprodukter, og her har Stuff.tv testet GoPro Max. Læs hele anmeldelsen af dette kamera hos Stuff.tv.

Techradar.com 🇺🇸
Techradar.com er et internationalt teknologimagasin, der drejer sig om udviklingen i den teknologiske verden. Techradar.com skriver om nyheder, trends, guides og tests af forskellige elektroniske produkter, og her har eksperterne vurderet GoPro Max. Læs mere om testen hos Techradar.com.

Trustedreviews.com 🇬🇧
Trustedreviews.com er et internationalt testmagasin, der foretager en række ekspertundersøgelser og -tests af elektroniske forbrugerprodukter. Her har Trustedreviews.com set nærmere på GoPro Max og givet deres professionelle vurdering. Læs hele denne hos Trustedreviews.com.

T3.com 🇺🇸
T3.com er et amerikansk teknologimagasin, som skriver artikler om nyheder og trends inden for den teknologiske verden. Det inkluderer også anmeldelser af forskellige elektroniske produkter – her gælder det en test af GoPro Max. Læs anmeldelsen i sin fulde længde hos T3.com.


Andre relevante tests og artikler

Er du endnu ikke overbevist om, at GoPro Max actionkameraet er det rette valg for dig, har vi her på Forbrugsguiden også en række andre artikler, du måske vil finde interessante.

Undersøg hvad markedet ellers har at byde på, med vores række af specifikke actionkameratests. Her finder du blandt andet vores GoPro Hero 8 test, vores GoPro Hero 7 test, vores GoPro Hero 6 test, vores GoPro Hero 5 test, vores DJI Osmo Pocket test og vores DJI Osmo Action test der alle er testvindende kameraer.

Et andet populært valg bland rejsende og fotointeresserede er de smarte droner. Her kan du læse vores store DJI drone test, samt vores specifikke DJI Mavic Air, DJI Mavic Mini og DJI Phantom 4 Pro tests, der alle indeholder testvindende modeller.

Til trods for at man med både actionkameraer og droner kan få utroligt flotte billeder i kassen, mangler de stadigvæk lidt, før de kan konkurrere med de klassiske kameraer, når det kommer til stilbilleder.

Derfor finder du her vores dybdegående kameratests af blandt andet Sony A6000, Sony A6400, Nikon P900, Nikon P1000 og Sony A7, der alle er blandt eksperternes favoritter.

Vi håber, du bliver glad for dit nye kamera.

{{ reviewsOverall }} / 5   (1 Vurdering)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse