Guide til høreapparater – hvornår er det tid til at gøre noget ved høretab?

Oplever du ofte at sidde ved et middagsselskab, hvor du har svært ved at opfange flere af de specifikke ord, der bliver sendt på kryds og tværs af bordet? Er det derfor, du lettere ubevidst begynder at trække dig fra flere af samtalerne – blot så du undgår at skulle gentage det lidet flatterende ”hvad?” op til flere gange i konversationen? Føler du dig ilde til mode, og har du mest af alt lyst til at trække dig helt fra det sociale liv?

Måske har dine nærmeste allerede prikket dig på skulderen og bedt dig om at gå til lægen. Måske har du selv tænkt tanken.

Høretab er for mange forbundet med et vist tabu, og der kan gå adskillige år, hvor du efter bedste evne forsøger at drible dig uden om problemet, dels ved at mundaflæse, dels ved at gætte. Er du kommet lidt op i årene, forsøger du muligvis at skubbe de aldersrelaterede skavanker ud af syne, så du ikke skal forholde dig til dem. Du har sikkert jævnligt forsøgt dig med undskyldninger à la ”høreapparater er ikke noget for mig” og ”jeg klarer mig fint uden” – og du er ikke alene.

Mange føler sig stemplet, hvis de begynder at tale om at få et høreapparat, og det skyldes muligvis, at høreapparater ofte har fået et lidt blakket ry. Enten er de klodsede, eller så hyler de. Det er dog langt fra sandheden i en tid, hvor producenterne af høreapparater bliver dygtigere og dygtigere og formår at spække de små enheder med alverdens nyskabende teknologi.

Få hjælp til hørelsen derhjemme

Du behøver endda ikke længere at skulle en tur forbi lægen for at få dit høreapparat. Med et tilbud som Hørebil.dk kan du klare det hele hjemme fra matriklen. Så drop alle undskyldningerne, og læs nærmere om dine muligheder.

Når vi taler om høreapparater, er det altid vigtigt at understrege, at de ikke kan regenerere hørelsen – men de besidder en så raffineret teknologi, at de kan afhjælpe mange af de problemer, du oplever i hverdagen, i forbindelse med dit høretab. De kan skrue på nogle frekvenser, der gør, at du atter føler dig som en del af samtalen. Du må dog ikke have en forventning om, at alt bliver som i gamle dage.

---

Høretab – kan være farligt at ignorere signalerne

Sagen er den, at en nedsat hørelse ikke bliver bedre med årene – og du kan risikere, at høretabet i det lange løb udvikler sig til andre lidelser. Du bør derfor gøre noget ved problemet hurtigst muligt – og der er ingen, der siger, at dit høretab er aldersrelateret og ikke kan behandles. Det ved du først, når du har fået den endelige diagnose.

Det er vigtigt at huske på, at høretab ikke kun rammer ældre; det kan også være et problem for midaldrende, der har arbejdet på en støjende arbejdsplads gennem årtier, unge, der har skruet lidt for højt op for bassen i hovedtelefonerne, eller individer, der er blevet ramt af alvorlig sygdom. Ifølge Høreforeningen anslås det, at 800.000 danskere har problemer med hørelsen, hvilket er et ret overvældende tal.

Desuden anslås det, at man allerede fra 40-års alderen begynder at få en svagere hørelse. Jo længere du venter med at gøre noget ved hørelsen, desto sværere kan det blive for hjernen at genindlære visse lyde, du ikke har været bekendt med i en længere årrække. Samtidig er det dokumenteret, at en nedsat hørelse også kan resultere i en dårligere livskvalitet. Så du gør alting sværere for dig selv, når du udskyder beslutningen om at takke ja til et høreapparat.

En anden – og ikke uvæsentlig grund – er de sygdomme, som et høretab kan udvikle hos brugeren. Flere studier har f.eks. undersøgt, om høretab muligvis kan være en udløser for demens. Konklusionen fra John Hopkins University og National Institute on Aging lyder, at der synes at være en vis sammenhæng, som dog endnu ikke er klarlagt ned i mindste detalje. AudioNova skriver dog følgende om fænomenet: ”For hver 10 dB høretab stiger risikoen for en demenslidelse med mere end 20 procent. Når hjernen skal behandle færre sanseindtryk, begynder nerveforbindelserne at forsvinde. Med andre ord ældes den hurtigere og glemmer, hvordan man hører.”

Det er en ret væsentlig beregning at tage med i det samlede billede, når du prøver at vurdere, om du skal tage skridtet mod et høreapparat.

Hvornår er det tid til at få et høreapparat?

Det kan være et svært spørgsmål – måske fordi du ikke ser de samme signaler som alle andre omkring dig. Du kan dog begynde at analysere på din hverdag og omgivelser. Bliver TV’et skruet op på fuld volumen, har du svært ved at følge med i samtaler på offentlige steder, klager familiemedlemmerne ofte over, at du ikke får fat i diverse beskeder, eller er du begyndt at savne de små nuancer i hverdagslydene, såsom avispapiret, der rasler, og fuglene, der kvidrer uden for vinduet i morgentimerne?

Du får ikke et høreapparat ved at knipse med fingrene – først skal du have fastsat graden af høretabet, og om din nedsatte hørelse overhovedet kan afhjælpes med et høreapparat. Måske er høreskaden så omfattende, at du ikke længere kan få den store gevinst ved at investere store summer i et høreapparat. Der er imidlertid rigtigt mange positive eksempler på hørehæmmede, der oplever en helt anden livskvalitet med et høreapparat.

Et godt sted at starte er med en online høretest, så du kan teste, om du har et reelt problem med hørelsen. De online tests kan findes på en lang række hjemmesider såsom Oticon.dk, og de er ganske gratis. Dog vil de ofte kun fungere som et fingerpeg, og der skal langt grundigere undersøgelser til at fastsætte omfanget af høretabet. I denne type tests får du gerne præsenteret små lydsekvenser, hvor du så skal vurdere fra gang til gang, om du kan høre den givne lyd.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan der opstå høretab ved støjgener over 75 dB. Og hvor meget er det så? Her kan du med fordel tage udgangspunkt i decibeltabellen på Sundhed.dk, hvor du vil se, at 75 dB ca. svarer til en mellemting af det støjniveau, der er i en personbil, og en tungere lastbil, der kører forbi dig.

Du kan overveje, om du passer godt nok på hørelsen i hverdagen. Befinder du dig tit i støjende miljøer? Skruer du helt op for musikken, når du kan? Tænk på, at hørelsen er en værdifuld sans, og når den først går tabt, kan den ikke regenereres.

Høretab kan – groft skitseret – inddeles på følgende vis, ifølge Sundhed.dk:

– Du kan høre lyde i intervallet 0-20 dB: Normal hørelse
– Du kan kun høre lyde i intervallet 50-70 dB:  Du har svært ved at høre normal tale
– Du kan først høre lyde i intervallet 90-100 dB: Du har svært ved at høre råb

ANNONCE

Hvordan virker et høreapparat?

Måske har du ikke tænkt nærmere over, hvor meget elektronik der ligger indkapslet i de bittesmå høreapparater, der dominerer dagens marked.

I de gode, gamle dage var høreapparaterne ret klodsede og synlige – hvilket kunne være lige så socialt stigmatiserende som selve dét at have nedsat hørelse. Faktisk har man kendt til høreapparater siden det 13. århundrede, hvor man i bedste Fru Fernando Møhge-stil brugte et hørerør – dog primært fra køer og bukke, eller hvad der nu lige var ved hånden. I dag er høreapparaterne dog langt mere smidige og elegante – flere af dem kan du ikke engang se med det blotte øje, og du kan føle dig fri i forskellige sociale sammenhænge.

Opbygningen i høreapparatet er egentlig ret simpel, da den er bygget op om en mikrofon, en forstærker, en højtaler, et batteri samt en computerchip. De akustiske signaler bliver opfanget af mikrofonen, som ledes videre ind til mikrochippen og forstærkeren. Herigennem vil lydene dels blive forstærket, dels konverteret til elektriske signaler, der føres gennem øregangene. Høreapparaterne kan alt efter model placeres forskellige steder; i selve øregangen, bag øregangen eller i brillerammen.

Du bør ikke underkende, at høreapparater også bygger på en særdeles avanceret teknologi, hvor lydforstærkningen justeres til brugerens behov. Jo mere avanceret høreapparatet er, desto mere avanceret vil teknologien også være. Det vil derfor kun sjældent være en god idé at gå efter de bedste tilbud – vælg i stedet et høreapparat, der er indstillet til dit øre – og ikke bare er en standardløsning.

Hvilken type høreskade, og kan den afhjælpes?

Aldersrelateret høretab – presbyakusis – kan ikke helt sammenlignes med dét at miste synet; høretab går nærmere på, at du får sværere ved at opfange bestemte bogstaver – du kan måske nok høre talestemmen, men har svært ved at forstå indholdet. Det vil typisk være konsonanter i et højt toneleje som f, s og t, der har en tendens til at forsvinde. Det er især i det øjeblik, at visse ord begynder at forsvinde, at høretabet bliver et socialt handicap, mens det er langt nemmere at leve med de små manglende nuancetrin i f.eks. fodtrin, der går op ad en trappe.

Høretab er et alment forekommende alderstegn, men det er alligevel vigtigt, at en ørelæge eller anden specialist fastslår, hvilken type høreskade der er tale om – og hvor i øret den er placeret. Øret er opbygget i det ydre øre, mellemøret og det indre øre.

Problemer i det ydre øre eller mellemøret betegnes som et konduktivt høretab og kan relatere sig til en ophobning af ørevoks eller væske i mellemøret. Denne type problemer kan klares via kirurgi eller diverse medicinske præparater. Det er således muligt at genoprette skaden, der både kan være af en kortere og længere varighed, alt efter omfanget.

Sidder problemet i det indre øre, er der tale om et sensorineuralt høretab, og det er gerne et resultat af den naturlige aldersproces, alle gennemgår. Nervefibrene er her blevet beskadiget og vil udgøre en permanent skade, men mange af generne kan afhjælpes med et høreapparat – du vil ikke kunne få den samme hørelse som tidligere, men får derimod et apparat, hvor der kan skrue op for lyden, og ned for støjen, og du vil opleve flere nuancer i de forskellige lyde, du møder i hverdagen. Du genskaber således ikke hørelsen, men udnytter derimod den resterende hørelse på bedste vis. En nedsat hørelse behøver i øvrigt ikke kun at være berammet til ét øre, men kan sagtens omfatte begge ører.

Hvordan får jeg et høreapparat?

Vejen til et høreapparat kan gå ad flere kanaler. Ofte går vejen forbi lægen, der kan sende dig videre til en øre-hals-specialist eller en decideret høreklinik, der har udstyret til at foretage en mere grundig undersøgelse. I forbindelse med de respektive undersøgelser vil der blive spurgt ind til forskellige forhold omkring din historik – det kan være alt fra dine tidligere arbejdspladser, om der er en arvelig hørenedsættelse hos andre i familien, eller om du tidligere har haft alvorlige sygdomme, såsom blodpropper. Du skal være forberedt på, at der kommer en form for udredning i forbindelse med undersøgelsen.

Når du er blevet undersøgt af ørelægen og har fået en henvisning, får du selv mulighed for at vælge, om du vil fortsætte i offentligt eller privat regi. Mange går videre via det offentlige system, men det kommer med én stor ulempe – ventetid. Forvent, at der går en del uger, inden du står med dit nye høreapparat. En kæmpe fordel er til gengæld, at du får lov til at ”låne” høreapparaterne gratis over de 4 kommende år. Høreapparatmodellerne hører ikke til de allerbedste i klassen, men vil være ganske udmærkede. Dog peger en EuroTrak-undersøgelse publiceret på Hørnu.dk, at høreapparaterne fra de private udbydere anses for at være af en lidt bedre kvalitet: ”12 % af alle offentligt udleverede høreapparater ender i skuffen, mens det kun er 3 % af de apparater, der er udleveret i privat regi.” Alle over 18 år har mulighed for at henvende sig til en privat klinik, hvor den enkelte brugere selv kan være til at vælge mellem de nyeste høreapparater.

Der findes dog også et nyt alternativ på det danske marked, og som forsøger at gøre op med den noget kringlede ansøgningsproces af høreapparater – den mobile høreklinik i form af Hørebil.dk.

Få besøg af den mobile hørebil

På Hørebil.dk kan du læse mere om den nye mobile høreklinik. Det er en løsning, der sigter mod dig, der ønsker en lettilgængelig tilgang til dét at overgå til høreapparat, og som gerne vil have hjælp til alt papirarbejdet, samtidig med at de forskellige høreundersøgelser kan foretages i eget hjem.

Du ringer ganske enkelt efter hørebilen, der kører i alle landsdele. Herefter kommer der en professionel audiolog ud i dit eget hjem og foretager de nødvendige undersøgelser. Du slipper for at skulle forbi diverse læger og klinikker – noget, som du måske allerede har det svært med.

Som det fremgår af Hørebil.dk, vil du kunne modtage dit høreapparat samme dag. En anden fordel ved at tilvælge en løsning som Hørebil.dk er, at du kan få dine høreapparater i forskellige kategorier. Måske kan du klare dig med de gratis høreapparater (grundet offentligt tilskud), der bliver tilbudt. Skal du i stedet have fat i nogle af de lidt mere specialiserede varianter, kan du fratrække det offentlige tilskud fra prisen. Medarbejderne fra Hørebil.dk klarer alle formaliteter angående ansøgning om tilskud.

Du får her på alle måder en smart løsning, hvis du nu engang har indset, at det er tid til at få et høreapparat. Alt arbejdet klares professionelt, men du har selvfølgelig stadig muligheden for at gå via de mere klassiske veje.

Hvad koster det at få et høreapparat?

Måske går du og spekulerer på, om der overhovedet er plads i budgettet til et høreapparat – det koster adskillige tusinde kroner. Det er ikke usædvanligt at se priser i intervallet 4.000-20.000 kroner, og det kan naturligvis være en alvorlig udskrivning, eksempelvis hvis du kun har din folkepension.

Den gode nyhed er, at der er iværksat en række initiativer for at gøre det så prisvenligt som overhovedet muligt. Du kan forvente en del økonomisk hjælp, hvis du har fået vurderet, at du skal have et høreapparat. Det samme gælder, hvis du har brug for at udskifte det gamle. Nutidens høreapparater har en relativt lang levetid – gerne 4 år eller lidt mere, men det afhænger i høj grad af, hvor godt du vedligeholder dem. Bevæger du dig inden for det offentlige sygehusvæsen, kan du få høreapparatet gratis – og det samme gælder tilpasningen og batterierne. Det er det offentlige tilskud, der gør høreapparaterne gratis, men du kan så heller ikke forvente dig de nyeste og mest avancerede modeller. Her skal du ud at give lidt mere, end tilskuddet rækker til.

Også inden for de private høreklinikker kan du få tilskud til dit høreapparat. Den gyldne regel er dog, at du skal huske at søge tilskuddet, inden du køber høreapparatet. Vælger du en løsning som Hørebil.dk, får du dog hjælp til at søge tilskuddet, samtidig med at du får adgang til det ønskede høreapparat. Taksterne i 2021 ligger ifølge Ældresagen på:

– 4176 kroner, hvis du skal bruge høreapparat til det ene øre
– 4176 kroner + 2381 kroner, hvis du skal bruge høreapparat til begge ører

Bemærk, at du som medlem af Sygeforsikring Danmark eventuelt kan få et ekstra tilskud til dine udgifter. Det kommer dog meget an på, hvordan du er dækket i din nuværende situation. Tilskuddet omfatter ikke blot køb til høreapparat, men også bl.a. tilpasning, service og garanti. I private sammenhænge skal du selv sikre dig, at du får en passende garantiperiode – det skal være ret forskelligt fra udbyder til udbyder. Du skal notere dig, at tilskuddet ikke må overstige dine faktiske udgifter.

Du skal opfylde et par enkelte betingelser for at kunne søge tilskuddet. Der skal bl.a. være tale om køb af dit første høreapparat eller en udskiftning af det nuværende. Reglen siger endvidere, at du ”kun” må søge tilskuddet hver fjerde år. 

Som ny bruger af et høreapparat, kan du ifølge Sundhedsstyrelsens brochure hente hjælp fra kommunen til oplæring i de forskellige teknikker. Det kan i begyndelsen kræve en del tilvænning at være bruger af et høreapparat, og det er derfor gavnligt at få indlært alle de bedste teknikker fra dag 1. Det er f.eks. heller ikke uvæsentligt, hvordan du rengør dit høreapparat.

Sådan rengør du dit høreapparat

Levetiden på dit høreapparat afhænger som sagt meget af, hvor godt du tager vare på det, og med tanke på at du kun kan søge tilskud hvert fjerde år, er det en god idé at sætte dig ind i de forskellige tips. Eftersom høreapparatet kommer i ”karambolage” med ørevoks og andre lækre sager inde i øregangene, er det altid en god ting at opprioritere rengøringen.

Ifølge Oticon og AudioNova kan du med fordel følge disse tips:

– Rengør både selve høreapparatet og ørepropperne på daglig basis
– Sørg for at fjerne blokeringer fra mikrofonåbningen
– Hold altid en blød overflade under høreapparatet, når du justerer/rengør det, eller når du skifter batteri
– Isæt aldrig dit høreapparat i øret, hvis det er vådt
– Anvend aldrig skarpe rengøringsmidler til rensningen – det kan ødelægge mekanikken
– Fjern batteriet fra høreapparatet, hvis du ikke skal bruge det i længere tid
– Opbevar høreapparatet på et sikkert sted, gerne i et etui, når du ikke bærer det

Tid til et nyt kapitel

Med et nyt høreapparat er du klar til at leve livet på ny – det vil føles som en anden verden, og du kan måske spørge dig selv, hvorfor du ikke tog chancen noget tidligere og fik ringet til f.eks. Hørebil.dk. Ifølge Unitron.com er der mange fordele ved at tilvælge høreapparatet. Forskningen viser med al tydelighed, at din mentale sundhed bliver optimeret, alt imens dit sociale liv tager en ny og positiv drejning. Sågar sexlivet siges at få et løft, og du vil føle dig langt mere fri i din sociale omgangskreds – fordi du føler dig som en ligeværdig del af fællesskabet og ikke behøver at lade dig begrænse af dit hørehandicap.

Gør klar til at skrive et nyt kapitel, hvor selvforkælelse og sundhed bliver hovedoverskrifterne.

Søger du inspiration til produkter, der kan forkæle dig i hverdagen, kan du med fordel se nærmere på vores tests af produkter til personlig pleje, såsom hårfjerningsapparater, lysterapilamper, badevægte, massagepistoler og hørfrøolie med sundhedsfremmende effekter.

---

FAQ – Frequently Asked Questions

🧐  Hvad koster et høreapparat?

Prisen kan variere rigtigt meget, alt efter hvor avanceret et høreapparat du skal bruge. Gennem det offentlige system kan du få tildelt gratis høreapparater, der ikke er så avancerede. I privat regi betaler du selv en del, men kan søge om tilskud hvert 4. år. Priserne på høreapparater kan ligge i prisintervallet 4.000-20.000 kroner.

🧐  Hvordan ved jeg, om jeg skal have høreapparat?

Opfang de små signaler i hverdagen. Har du svært ved at høre indholdet af samtaler, når I er mange samlet? Skruer du ofte op for lyden på fjernsynet? Har du svært ved at skelne de små hverdagslyde? Få altid foretaget en høretest, så du ved, om høretabet eventuelt kan udbedres kirurgisk eller medicinsk.

🤔  Får man normal hørelse igen ved brugen af høreapparater?

Desværre nej. Høreapparater går ind og arbejder med det, du har tilbage af hørelsen fra naturens hånd. Du kan få hjælp til at nedtone støj og optimere talestemmer, så du bedre kan følge med i de forskellige samtaler rundt om bordet.

🤔 Hvor længe holder høreapparater?

Det kommer an på, om du rengør dit høreapparat som angivet. Hvis ja, kan et høreapparat godt holde 4 år og også længere. Eftersom høreapparater er dyre, og du kun kan søge tilskud hvert fjerde år, giver det mening at passe godt på dit høreapparat

🧐 Kan brugen af høreapparater forværre min hørelse?

Som udgangspunkt, nej. Dine ører bliver ikke afhængige af brugen, og du vil have dine ”normale” hørelse, når du ikke anvender høreapparatet. Du skal dog være OBS på, at overgangen til høreapparat kan kræve en smule tilvænning, ligesom du muligvis skal lade hjernen genlære visse ord.

---

Beskrivelse af kilder

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel om høreapparater. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder. I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder:

Apotekets.dk
Websitet forhandler apotekernes eget mærke inden for trygge produkter til velvære og pleje. Produkterne er udviklet ud fra et nøje fokus på sundhed og miljø.

Vi har bl.a. benyttet viden fra en artikel om, hvordan du passer på din hørelse.
Læs hele artiklen her

AudioNova

AudioNova er Danmarks største sammenslutning af private hørecentre, og kæden er repræsenteret over hele Danmark. Det er derfor altid muligt for forbrugerne at finde et lokalt hørecenter. 

Vi har bl.a. benyttet viden fra deres indlæg om, hvordan du plejer og renser dit høreapparat.
Læs hele artiklen her

Hørebil.dk

Hørebil.dk er et mobilt hørecenter, der kører direkte ud til kunderne og foretager høreundersøgelser. De har mulighed for at udlevere høreapparatet samme dag og er derfor en fuldgod erstatning for bl.a. sygehuse og private hørecentre.

Besøg deres hjemmeside her

Høreforeningen

Høreforeningen har ca. 8000 medlemmer og er en landsdækkende handicaporganisation, der arbejder for at skabe bedre vilkår for hørehæmmede og døvblevne.

Vi har anvendt flere af deres brugbare artikler og guides, som er yderst grundige.
Læs hele artiklen om forebyggelse af støj på jobbet her
Læs hele artiklen om, hvordan hørelsen fungerer her

Hørnu.dk

HørNu arbejder som organisation for at fremme vilkårene for hørehæmmede. Målet er bl.a. at skabe en bedre viden på området.

Vi har bl.a. benyttet viden fra følgende artikel om, hvordan du får et høreapparat.
Læs hele artiklen her

Medical News Today

Det amerikanske website er et af de hurtigste voksende inden for sundhedssektoren og hører under Red Ventures. Sitet har over 85 millioner læsere på verdensplan.

Vi har hentet viden fra deres artikel, der beskriver, hvordan hjernen tilpasser sig hos individer, der bliver blinde og derfor er langt mere afhængige af hørelsen. 
Læs hele artiklen her

National Institute on Deafness and Other Communication Disorders (NIDCD)
The National Institute on Deafness and Other Communication Disorders (NIDCD) hører under National Institutes of Health (NIH) og researcher bl.a. inden for området hørelidelser, men har også andre interesseområder som balance, stemme, sprog og smag.

Vi har anvendt NIDCD som kilde til at forstå, hvordan hørelsen fungerer i praksis.
Læs hele artiklen her

Oticon

Oticon producerer bl.a. høreapparater, og målet med teknologien er at ændre livet for hørehæmmede og udfordre de forskellige normer, der hører til dette handicap.

Vi har anvendt flere af Oticons artikler, bl.a. om definitionen af høretab, og hvordan man rengør sit høreapparat.
Læs artiklen om høretab her
Læs artiklen om rengøring af høreapparat her

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden er en af de 5 danske regioner og er befolkningsmæssigt den største. Regionen varetager bl.a. ledelsen af sygehusene. 

Vi har anvendt Region Hovedstadens oplysninger, der i detaljer beskriver, hvordan borgerne søger om tilskud til høreapparater fra en privat forhandler.
Læs hele artiklen her

Sundhed.dk

Sundhed.dk blev etableret tilbage i 2003 og er en offentlig sundhedsportal, der samler al kommunikation om sundhedsområdet. Sundhed.dk sigter mod både borgere og sundhedspersonalet.

Vi har anvendt Sundhed.dk som kilde til at indhente viden om støjskader og hørenedsættelse samt mulige årsager hertil.

Læs artiklen for mulige årsager til hørenedsættelse her
Læs artiklen for definition af hørenedsættelse her
Læs artiklen for definition af støjskader her

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed, og den hører under Sundheds- og Ældreministeriet. Styrelsens opgave er bl.a. at igangsætte sundhedsfremmende initiativer og forebygge alvorlige sygdomsudbrud, såsom Corona.

Vi har benyttet Sundhedsstyrelsens folder som kilde til at beskrive processen for, hvordan man ansøger om at få et høreapparat. 
Læs folderen her

The Conversation

The Conversation er af australsk oprindelse og har bragt nyhedsartikler og research til læserne siden 2013. Emnerne vedrører alt fra sundhed og medicin til uddannelse og kultur.

The Conversation har publiceret en artikel, der afdækker spørgsmålet: Hører blinde mennesker bedre? Artiklen er anvendt som kilde til vores gennemgang af høreapparater.
Læs hele artiklen her

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet er et dansk ministerium, der bl.a. beskæftiger sig med uddannelsesområdet, herunder universiteterne og handelshøjskolerne, innovation og forskning.

Vi har benyttet ministeriets officielle udredning af, hvordan man definerer høreskader.
Læs hele artiklen her

Unitron

Unitron er en canadisk leverandør af høreapparater og er en del af Sonovagruppen. Virksomheden har været på markedet siden 1964.

Vi har benyttet Unitrons artikel, der beskriver, hvornår det er tid til at få et høreapparat.
Du kan læse artiklen her

Ældre Sagen

Landsforeningen Ældre Sagen bygger på frivillige kræfter og har til hensigt at skabe de bedste forudsætninger for det gode liv, uanset alderstrin. Foreningen har omtrent 900.000 medlemmer.

Ældre Sagen har en grundig gennemgang af, hvordan du søger om tilskud til dit høreapparat, og vi har benyttet oplysningerne som kilde for vores artikel.
Du kan læse artiklen her