Sage the Bambino Plus test-oversigt: Her er eksperternes vurdering

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Denne artikel handler om espressomaskinen Sage the Bambino Plus, som er en af eksperternes absolutte favoritter.

Artiklen er bygget op således, at vi starter med en udførlig gennemgang af modellen, hvorefter vi kommer ind på, hvad eksperterne helt konkret mener om den.

Herefter bringer vi også et par alternativer til Sage the Bambino Plus, som ligeledes har fået gode anmeldelser i diverse tests.

Hvis man ønsker at læse mere om testene og testkilderne, så findes der til sidst i denne artikel en liste over links til de undersøgelser, som vi henviser til.

Denne Sage Bambino test indeholder: 
Gennemgang af Sage the Bambino Plus 
Alternative modeller 
Guide til hvad man skal vide, når man overvejer at købe ny espressomaskine 
Viden om hvordan man laver den bedste espresso 
Guide: Kend dine kaffetyper 
Information om hvad kaffe gør ved kroppen 
Baggrundsinformation om Sage 
Gennemgang af de tests, vi har undersøgt samt links til eventuel videre læsning

Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men vi samler derimod resultaterne af uvildige tests, så forbrugeren nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.


Sage the Bambino Plus 

Testvinder hos det amerikanske teknologimagasin Thewirecutter.com 
9,6 ud af 10 stjerner hos det britiske testmagasin Trustedcoffeereviews.co.uk 
66 ud af 100 point hos det britiske forbruger-testmagasin Which.co.uk 

Sage Bambino Plus

.
Sage the Bambino Plus er blevet testet af 7 forskellige hold eksperter, som alle er rigtig begejstrede for denne maskine.

Eksperterne spænder vidt – fra teknologimagasinerne Thewirecutter.com og T3.com over testmagasinerne Trustedcoffeereviews.co.uk, Which.co.uk og Expertreviews.co.uk til det britiske Bbcgoodfood.com og husholdningseksperterne fra Good Housekeeping Institute.

Eksperterne har set nærmere på maskinens bryggeevner, funktionalitet, brugervenlighed, design, pris, anvendelighed og funktioner, og ud fra disse kriterier er der givet en endelig anmeldelse.

Sage the Bambino Plus klarer sig rigtig godt over hele linjen, og derfor modtager den flotte anmeldelser.

Flot og kompakt model

Sage the Bambino Plus vil være et godt valg, hvis man ønsker en pæn og mindre espressomaskine til at have stående på køkkenbordet. Modellen er nemlig kompakt og smal og passer dermed også til et lidt mindre køkken.

Den er yderligere rigtig flot, så den vil være pæn at vise frem – den kommer i en flot, lys grå farve og et stilrent udseende.

Der findes kun få knapper, som bryder det strømlinede design, og tilmed minder dette produkt meget om de professionelle espressomaskiner, som man ser på kaffebarerne.

Maskinen er uden display, og man styrer kaffebrygningen via knapperne alene – det gør den også meget brugervenlig og let tilgængelig.

Præcis temperaturstyring

Sage the Bambino Plus For at opnå den mest velsmagende kop kaffe er temperaturen vigtig. På Sage the Bambino Plus sikres den mest optimale bryggetemperatur via den såkaldte PID-kontrol.

Dette er en digital temperaturstyring, der hele tiden holder øje med vandtemperaturen, således at der ikke opstår for store udsving.

Maskinen brygger kaffen ved gradvist at øge vandtrykket, og denne bryggemetode anvendes ofte af de professionelle. Metoden sikrer nemlig, at det stigende tryk løbende udvider bønnerne og åbner op for flere smagsnuancer, som kan nydes i kaffen.

Der er også fokus på udtræk af bønnerne, idet trykket sørger for, at det optimale udtræk findes – det giver en mere facetteret og kompleks smagsaroma.

Med mælkeskummer

Sage the Bambino Plus vil være et godt køb både for espresso-drikkeren, men også den kaffedrikker der foretrækker sin kaffe med mælk. Her findes nemlig en fuldautomatisk mælkeskummer, som tillader flere forskellige valg.

Det er både muligt at indstille temperatur og tekstur for mælkeskummet, og dette påvirker også smagen og smagsoplevelsen af kaffen. Forskellige mælke-teksturer passer nemlig til forskellige kaffetyper med mælk.

Mulighed for justering af styrke

Sage the Bambino Plus er ikke udstyret med en kaffekværn, som andre espressomaskiner er. Men det er dog alligevel muligt at lege barista selv, idet man kan justere kaffestyrken og dermed smagsoplevelsen. Her findes 3 forskellige niveauer.

Herudover er her tale om en espressomaskine med fokus på rengøring: Efter brug af mælkeskummeren rengør maskinen selv skummerens udløb, så der ikke sætter sig gammel mælk fast – det sikrer en høj hygiejne.

Derudover kommer maskinen med en smart auto-sluk funktion samt mulighed for at brygge 2 kopper espresso ad gangen, og så findes der en høj kapacitet på 1,9 liter i vandtanken.

Den bedste model til kaffe-entusiasten, ifølge eksperterne

Sage the Bambino Plus er blandt andet blevet testet af teknologimagasinet Thewirecutter.com, som er meget imponerede over modellen – derfor udnævnes den til testvinder i en test, hvor i alt 9 espressomaskiner er blevet afprøvet under 60 timers research.

Eksperterne forklarer, at dette produkt simpelthen er det bedste på markedet for kaffe-entusiasten – og gerne for den lidt erfarne bruger også.

Det forklares, at Sage the Bambino Plus er meget kraftfuld, og har man lidt erfaring med espressomaskiner, så føles den både let og brugervenlig at benytte sig af.

Kvaliteten af kaffen er virkelig god, ifølge eksperterne, og smagen er rig og har en perfekt tekstur. Det gælder også mælkeskummet, som får en rigtig god konsistens.

Yderligere nævnes det, at apparatet har et flot og kompakt design, som gør den let at få plads til i stort set alle køkkener.

God til begynderen inden for manuelle espressomaskiner, ifølge eksperterne

sage the bambino plus (fra siden) Expertreviews.co.uk giver Sage the Bambino Plus en høj score på 4 ud af 5 stjerner og er generelt meget imponerede.

De mener, at modellen vil være et godt valg for den forbruger, der er begynder på det manuelle espressomaskine-område, men den mere øvede bruger vil måske finde den for simpel.

Expertreviews.co.uk forklarer derudover, at maskinen er kompakt i designet, hvilket er en stor fordel, og så er den let at bruge.

Den bryggede kaffe bliver meget konsistent og ensartet, og kaffen smager også udmærket, bemærkes det.

Især mælkeskummeren modtager ros, og eksperterne kalder den direkte for ”brillant” i sin arbejdsproces – det er nemlig stort set umuligt at brygge kaffe, der ikke smager godt.

De britiske eksperter kommenterer dog, at apparatet er noget dyrt, og så er det overordnede potentiale en smule for lavt.

Attraktiv maskine og let at komme i gang med, ifølge eksperterne

Sage the Bambino Plus er også blevet testet af blandt andet Good Housekeeping Institute, som generelt er enige med de øvrige eksperter, men der nævnes tillige et par minusser.

Maskinen modtager dog langt flere plusser end minusser af Good Housekeeping Institute, som først og fremmest kommenterer, at den er virkelig flot og attraktiv at se på, og selve designet er strømlinet og sejt.

Eksperterne uddeler også ros til den automatiske steamer, som kan anvendes uden forhåndskendskab – det er en rigtig stor fordel.

Hertil findes der gode og interaktive knapper, som både giver klare instrukser og er lette at finde ud af, og så er modellen stillegående i brug og arbejder meget hurtigt.

Dog er eksperterne lidt skuffede over især kaffens temperatur, som de synes er for lav, og så havde de forventet flere smagsnuancer i kaffen.

Brugervenlig, ifølge eksperterne

Det britiske forbruger/testmagasin Which.co.uk hører til de lidt mere skeptiske eksperter, som heller ikke giver maskinen topkarakter. De forklarer dog, at Sage the Bambino Plus er meget brugervenlig at have med at gøre, og så er den meget kompakt i størrelsen. Eksperterne roser den desuden for at have et flot udseende med simple knapper, og så brygger den kaffen rigtig hurtigt.

Which.co.uk har imidlertid ikke lutter roser til overs for denne espressomaskine, for de synes ikke, at kaffen smager exceptionelt godt, som Sage selv markedsfører modellen med.

Smagen er gennemsnitslig, ifølge eksperterne, og så er her også tale om et dyrt apparat. Desuden har den en irriterende tendens til at dryppe indholdet uden for koppen.

Sage the Bambino Plus – specifikationer
Type: Espressomaskine
Mærke: Sage
Type: Manuel
Effekt i watt: 1700
Pumpetryk: 15 bar
Kapacitet, vandbeholder: 1,9 liter
Antal kopper per brygning: 2
Med mælkeskummer: Ja
Med kaffekværn: Nej
Med rengøringsprogram: Ja
Med display: Nej
Mulighed for justering af kaffestyrke: Ja, 3 niveauer
Højde: 31 centimeter
Bredde: 19,5 centimeter
Dybde: 32 centimeter
Vægt: 8 kilo

Udvalgte fordele ved Sage the Bambino Plus
Flot og kompakt model
Let betjening med få knapper
PID-temperaturkontrol
Fokus på optimalt udtræk af bønnerne
Med mælkeskummer
3 justeringer for styrke
Automatisk rengøringsprogram
Muligt at brygge 2 kopper espresso samtidig 

Her kan du se en demonstrations-video af Sage the Bambino Plus. Videoen er produceret af Sage Appliances:


Alternativer til Sage the Bambino Plus

I det ovenstående afsnit har vi gennemgået espressomaskinen Sage the Bambino Plus, hvor vi både har set nærmere på, hvad maskinen kan, og hvad eksperterne mener.

I dette afsnit bringer vi 3 øvrige Sage-espressomaskiner som alternativer:


Sage Barista Express 

5 ud af 5 stjerner hos det amerikanske teknologimagasin Stuff.tv 
4 ud af 5 stjerner hos det britiske testmagasin Expertreviews.co.uk 
4,4 ud af 5 stjerner hos det britiske magasin Coffeeteaclub.co.uk 
”Editor’s Choice” 2018 hos det amerikanske magasin Latteartguide.com 
4,5 ud af 5 stjerner hos det amerikanske teknologimagasin Cnet.com 
God bedømmelse hos det britiske forbruger-testmagasin Which.co.uk 
73 ud af 100 point hos det britiske magasin Good Housekeeping Institute 
8 ud af 10 stjerner hos det britiske magasin Beantocupcoffee.co.uk

Sage The Barista Express

.
Sage Barista Express er en populær espressomaskine blandt eksperterne, og faktisk har hele 8 hold forskellige eksperter afprøvet og testet denne maskine – med gode resultater:

Eksperterne har set nærmere på bryggeevner, funktionalitet, funktioner og anvendelighed, og det vurderes over hele linjen, at her er tale om en velfungerede model.

Ekspertpanelerne spænder vidt – fra teknologimagasinerne Stuff.tv og Cnet.com over kaffeeksperterne fra Latteartguide.com, Beantocupcoffee.co.uk og Coffeeteaclub.co.uk til testmagasinerne Expertreviews.co.uk, Which.co.uk og husholdningseksperterne fra Good Housekeeping Institute.

Kraftig model

Sage Barista Express hører til de kraftige espressomaskiner, der opererer ved hele 1850 watt. Dermed er man sikret, at den virkelig kan præstere og brygge kaffen hurtigt og præcist.

Her er yderligere tale om en model med en høj kapacitet, for vandbeholderen kan rumme 2 liter, hvilket er meget.

Her er desuden tale om en meget professionel maskine, som både ligner de espressomaskiner, man ser på kaffebarerne, men som også giver muligheden for at lege barista i eget hjem.

Produktet kommer i en flot, lys grå farve, og man foretager handlingerne via knapper – der findes ikke et display.

Maskinen er yderligere en manuel espressomaskine, og det betyder, at man selv skal stå for brygningen af kaffen. Det kan lyde besværligt, men til gengæld får man langt mere kontrol over bryggeprocessen, end hvis man havde valgt en fuldautomatisk version.

Med kværn og mælkeskum

Sage Barista Express kommer med en del udstyr, som øger anvendeligheden. Her er blandt andet tale om en bønnebeholder med en kapacitet på 250 gram samt en integreret kaffekværn.

Kaffekværnen betyder, at man kun anvender helt nye og friskkværnede bønner, hvilket givet det bedste resultat og trækker flest smagsnuancer ud af bønnerne.

Men der findes også hele 18 forskellige indstillinger i kværnen, og det gør, at man selv kan justere smagsnuancerne helt ned til de fine detaljer.

Sage Barista Express brygger kaffen via PID-temperaturkontrol, hvilket sikrer en konsistent temperatur gennem hele byggeprocessen, og så findes der også en mulighed for at skabe mælkeskum.

Det betyder, at maskinen kan anvendes til mere end blot espresso. Her findes en skummunding, hvor man kan justere teksturen på skummet, og det er endvidere muligt at brygge 2 kopper espresso samtidig. Her findes også en smart kop-varmer, og så indikerer apparatet selv, når det er tid til rengøring.

Kvalitetsprodukt, ifølge eksperterne

Sage Barista Express er blevet anmeldt af hele 8 ekspertpaneler. Blandt andet skriver Expertreviews.co.uk, at her er tale om et kvalitetsprodukt, hvor man har god kontrol over kaffebrygningen.

Endvidere fremhæves den integrerede kværn og smagen, hvor espressoen bliver excellent, og mælkeskummet får en perfekt tekstur.

Which.co.uk skriver, at det er smart, at maskinen kommer med en masse ekstraudstyr, hvilket er usædvanligt for en manuel model, og så fremhæver de kaffen som værende god.

Dog synes de, at prisen er noget høj. Det er desuden svært at holde maskinen ren, og det kan tage et stykke tid at komme i gang.

Sage Barista Express er blandt andet også blevet testet af Good Housekeeping Institute, og de skriver, at modellen er fordelagtig for den forbruger, der ønsker meget kontrol over bryggeprocessen.

Maskinen er ikke den hurtigste på markedet, men smagen bliver god med en rig aroma. Bitterheden er tillige meget lav.

Eksperterne fremhæver også, at instruktionerne er meget lette at forstå, hvilket gør det nemt at brygge kaffen, men der findes dog nogle minusser: Det bemærkes for eksempel, at mælkeskummet ikke bliver tykt nok, at mælkedysen bliver meget varm, og at det er lidt kompliceret at finde ud af få den rigtige kværningsgrad.

Stuff.tv har ligeledes anmeldt Sage Barista Express, og de roser især det elegante design, som de mener emmer af luksus.

Kaffekværnen og mælkeskummeren får også stor ros, og kaffen er, ifølge eksperterne, utroligt velsmagende – faktisk bedre end den, man kan få på caféer.

Der nævnes dog et par minusser ved modellen, og de går især på den høje pris og selve størrelsen på apparatet, da den kræver meget plads i køkkenet.

Cnet.com skriver, at Sage Barista Express er en meget brugervenlig maskine i et utroligt flot design. Rengøringen foregår let, og så bliver kaffen endda bedre end hos flere af de dyrere konkurrenter.

Ifølge eksperterne kræver det dog en del at sætte sig ind i maskinens mange funktioner og udstyr, og prisen er også noget høj.

Til gengæld får man stor værdi for pengene, idet kaffen smager fantastisk.

Sage Barista Express – specifikationer
Type: Espressomaskine
Mærke: Sage
Type: Manuel
Effekt i watt: 1850
Pumpetryk: 15 bar
Kapacitet, vandbeholder: 2,0 liter
Antal kopper per brygning: 2
Med mælkeskummer: Ja
Med kaffekværn: Ja
Med rengøringsprogram: Nej
Med display: Nej
Mulighed for justering af kaffestyrke: Ja, 18 niveauer
Højde: 44 centimeter
Bredde: 40,4 centimeter
Dybde: 40,7 centimeter
Vægt: 10,6 kilo

Udvalgte fordele ved Sage Barista Express
Kraftig og professionel model
Mulighed for selv at påvirke kaffen
Med integreret kaffekværn
Mulighed for at lave mælkeskum
PID-temperaturkontrol

Her kan du se en præsentations-video af Sage Barista Express. Videoen er produceret af danske KitchenOne:


Sage Barista Pro 

Kåret som ”Best Buy” hos det britiske forbruger-testmagasin Which.co.uk 
9,9 ud af 10 stjerner hos det britiske testmagasin Trustedcoffeereviews.co.uk 
God anmeldelse hos det amerikanske magasin Seattlecoffeegear.com 
7,7 ud af 10 stjerner hos det amerikanske magasin Coffeescience.org 

Sage Barista Pro

.
Sage Barista Pro er blevet testet af 4 hold eksperter, som alle er meget begejstrede for denne model.

Disse eksperter inkluderer kaffemagasinerne Trustedcoffeereviews.co.uk, Seattlecoffeegear.com og Coffeescience.org samt det britiske forbruger/testmagasin Which.co.uk.

Eksperterne har set nærmere på specifikke kriterier, hvorefter en endelig bedømmelse er blevet givet.

Professionel, semi-automatisk espressomaskine

Sage Barista Pro hører til de semiautomatiske espressomaskiner, hvilket betyder, at den selv står for nogle af opgaverne.

Her er for eksempel tale om kværning af bønner, dosering, stampning og fremstilling af mælkeskum, således at man blot skal trykke på nogle knapper i stedet for selv at have besværet.

Hvis man dog er ægte kaffe-entusiast og gerne vil foretage nogle af disse opgaver selv for at få større kontrol over bryggeprocessen, så kan man slå en manuel tilstand til.

Sage Barista Pro er desuden en flot og kraftig maskine med et professionelt udtryk. Den kommer i en flot lys, grå farve, og der findes både knapper og display, som man styrer brygningen med. For at kunne sikre den bedste oplevelse brygger maskinen kaffe via den såkaldte PID-temperaturkontrol. PID-temperaturkontrol er en digital kontrol, som sikrer, at den samme høje temperatur holdes konstant – det giver nemlig det bedste smagsresultat.

Kværn og mælkeskummer

Sage Barista Pro er designet til at kunne varetage brygningen af flere typer kaffe – ikke kun espresso. Derfor findes der også en mælkeskummer på modellen, som er skabt til at fremstille rigt skum med en høj volumen.

Skummet skabes via den kraftige dampdyse, og hvis man har lyst, kan man også forsøge sig med at lave kunst ud af mælkeskummet.

Der findes yderligere en kaffekværn på produktet samt en bønnebeholder. Bønnebeholderen kan rumme 250 gram kaffebønner, og når man skal brygge kaffen, så anvendes de friske bønner, hvilket betyder, at mere af aromaen er bevaret.

Kværnen maler så bønnerne, og man kan selv bestemme hvor groft eller fint – der findes nemlig hele 30 indstillinger for kværning.

Godt valg for kaffe-entusiasten, ifølge eksperterne

Sage Barista Pro er blandt andet blevet testet af forbruger/testmagasinet Which.co.uk, som kårer apparatet til ”Best Buy”.

Dette begrunder eksperterne med, at den er et rigtig godt valg for den ivrige kaffedrikker. Det fremhæves, at smagen af espressoen bliver usædvanlig god, og det imponerer eksperterne i stor stil.

Herudover roses modellen for at have et godt mælkeskumningssystem, idet mælkeskummet får en rigtig god og cremet konsistens.

Desuden bemærker Which.co.uk, at maskinen er let at bruge, hurtigt til at brygge, stillegående og også let at gøre ren. Til gengæld fylder den en del, er stor og tung, og så kan drypbakken ikke højdejusteres.

Sage Barista Pro er også blandt andet blevet testet af Coffeescience.org, som skriver, at her er tale om en god alt-i-en espressomaskine, der har hele pakken: Det forklares, at produktet både er attraktivt at se på, kommer med en række gode funktioner og er udstyret med den nyeste teknologi inden for især mælkeskumning.

Netop mælkeskumningen er et af højdepunkterne ved maskinen, forklares det, for denne moderne teknologi gør underværker for skummet, og så er smagen af espressoen rigtig god – husk dog at de rigtige bønner gør en stor forskel. Eksperternes eneste anke er prisen, som er noget høj.

Sage Barista Pro – specifikationer
Type: Espressomaskine
Mærke: Sage
Type: Semi-automatisk
Effekt i watt: 1680
Pumpetryk: 15 bar
Kapacitet, vandbeholder: 2 liter
Med mælkeskummer: Ja
Med kaffekværn: Ja
Med rengøringsprogram: Nej
Med display: Ja
Mulighed for justering af kaffestyrke: Ja, 30 niveauer
Højde: 41 centimeter
Bredde: 35 centimeter
Dybde: 35 centimeter
Vægt: 12,4 kilo

Udvalgte fordele ved Sage Barista Pro
Semi-automatisk – maskinen klarer selv de sværeste opgaver
Muligt at slå en manuel funktion til – så kan man selv lege barista
PID-temperaturkontrol
Mulighed for mælkeskum
Integreret kaffekværn med 30 indstillinger 

Her kan du se en demonstrations-video af Sage Barista Pro. Videoen er produceret af Sage Appliances:


Sage the Barista Touch 

72 ud af 100 point hos det britiske magasin Good Housekeeping Institute 
4 ud af 5 stjerner hos testmagasinet Trustedreviews.com 
5 ud af 5 stjerner hos det britiske testmagasin Expertreviews.co.uk 
Anbefalet hos det amerikanske teknologimagasin T3.com 
Anbefalet hos den britiske avis Indpendent.co.uk

Sage The Barista Touch

.
Sage the Barista Touch har været med i 5 forskellige tests udført af henholdsvis testmagasinerne Trustedreviews.com og Expertreviews.co.uk, teknologimagasinet T3.com, avisen Independent.co.uk og husholdningseksperterne fra Good Housekeeping Institute.

Automatisk model – maskinen klarer det hele

Hvis man ønsker en espressomaskine, hvor man kan nyde mere, end man skal yde, så vil Sage the Barista Touch være et godt valg.

Her er tale om automatisk model, der selv klarer arbejdet med temperatur, kværning, skumning og dosering, således at man blot skal trykke på en knap, og så brygges kaffen.

Den kommer med den såkaldte PID-temperaturkontrol, som via digital styring sikrer, at den optimale temperatur hele tiden holdes konstant – det giver det bedste resultat.

Sage the Barista Touch er desuden en flot maskine med et professionelt udtryk, og på fronten findes et display, hvor man styrer bryggeprocessen.

Her kan man vælge hvilken kaffetype, man ønsker, og derefter brygger maskinen den selv. Her er tale om en touch-skærm, og det er muligt at kunne gemme op til 6 forskellige indstillinger for kaffe, således at man hurtigt kan finde sin yndlingsdrik frem.

Med kværn og skummer

Sage the Barista Touch kan både brygge espresso og kaffe med mælk. Det kan den takket være det integrerede mælkeskummer-system, som danner mælk om til skum.

Man kan selv indstille, hvordan man foretrækker skummet, og så klarer maskinen arbejdet.

Der findes også en integreret kaffekværn, som kværner bønnerne i takt med, at de skal bruges. Det sikrer den bedste, aromatiske oplevelse.

Kværnen kommer med 18 forskellige indstillinger, som gør, at man både kan få malet bønnerne groft eller helt fint.

Herudover findes der også et indbygget rengøringsprogram, som holder maskinen ren og frisk, og det er desuden muligt at få forvarmet sin kop. Hvis man i øvrigt godt kan lide te, så vil man blive glad for varmtvands-funktionen.

Høj pris men også høj kvalitet, ifølge eksperterne

Sage the Barista Touch er blandt andet blevet testet af Good Housekeeping Institute, som kalder maskinen utrolig brugervenlig med muligheden for at kunne skræddersy sin egen kop kaffe via det velfungerende display.

Eksperterne kommenterer, at den heller ikke skal varme op først, så kaffen er utrolig hurtig færdigbrygget, og så er smagen rigtig god.

Cremaen (det lille gyldne skumlag, der ligger oven på espressoen, når den er færdigbrygget) er dog lidt tynd i konsistensen, men til gengæld er den fyldt med smagsnuancer.

Også mælkeskummet fremhæves som værende godt med en cremet og fløjlsblød tekstur.

Sage the Barista Touch er ligeledes blevet testet af Expertreviews.co.uk, som især fremhæver muligheden for at kunne skræddersy kaffen til ens egne, individuelle behov.

Herudover lægger maskinen kraftigt op til at slippe kreativiteten løs, mens den forsøger at lære alle typer af forbrugere at blive barista i eget hjem.

Den er ikke helt billig, bemærkes det af eksperterne, men til gengæld producerer den virkelig god kaffe, er meget tilgængelig og brugervenlig.

Også blandt andet T3.com har testet Sage the Barista Touch i en test sammen med en række andre espressomaskiner. Dette produkt ender i toppen af testen, idet eksperterne mener, at den producerer fantastisk kaffe – hver gang.

Herudover varmer den rigtig hurtigt op, og så er mælkeskumningssystemet i særklasse, nævnes det. Er man den eksperimenterende type, så vil dette produkt appellere endnu mere til en, forklarer eksperterne.

Sage the Barista Touch – specifikationer
Type: Espressomaskine
Mærke: Sage
Type: Automatisk
Effekt i watt: 1850
Pumpetryk: 15 bar
Kapacitet, vandbeholder: 2,0 liter
Med mælkeskummer: Ja
Med kaffekværn: Ja
Med rengøringsprogram: Ja
Med display: Ja
Mulighed for justering af kaffestyrke: Ja, 18 niveauer
Højde: 44 centimeter
Bredde: 40,7 centimeter
Dybde: 40,4 centimeter
Vægt: 10,6 kilo

Udvalgte fordele ved Sage the Barista Touch
Automatisk model – maskinen klarer stort set alt
PID-temperaturkontrol
Betjening via touch-skærm
Hukommelsesfunktion
Med mælkeskumningssystem og kaffekværn 

Her kan du se en demonstrations-video af Sage the Barista Touch. Videoen er produceret af Sage Appliances:


Købsguide: Alt du skal vide, inden du køber en espressomaskine

Sage the Bambino Plus

Baseret på ekspertviden fra Perfectdailygrind.com guider vi her forbrugeren til, hvad man bør have in mente, når man skal købe en espressomaskine:

Type af espressomaskine

Der findes flere forskellige typer af espressomaskiner på markedet – disse omtales ofte som enten automatiske eller manuelle. Det store spørgsmål er, hvor meget man selv ønsker at skulle arbejde for at få den ønskede kop kaffe, forklarer eksperterne:

Hvis man går efter en manuel model, så ligger det i ordet, at man selv skal stå for det meste. De manuelle versioner kræver nemlig, at man allerførst skal have kværnet bønnerne, og har maskinen ikke en integreret kaffekværn (det er langt fra alle manuelle, der har), så skal man investere i en særskilt kaffekværn.

Når bønnerne er kværnet, skal den malede kaffe manuelt trykkes sammen (processen kaldes på engelsk ”tampering”) i en såkaldt bajonet med metalfilter.

De automatiske espressomaskiner kommer derimod ofte med en beholder til de hele bønner, som man blot hælder den ønskede mængde i.

Når man skal have kaffen brygget, så sørger maskinen selv for at kværne den optimale mængde bønner, hvorefter den producerer kaffen. Som regel trykker man blot på et par knapper, og så brygges den ønskede kaffetype.

De automatiske versioner har ofte også et integreret mælkesystem, så de selv kan lave mælkeskum, hvilket betyder, at man kan få færdigbryggede kaffedrikke med mælk.

Grunde til at vælge en manuel espressomaskine:
Er du kaffeentusiast, så vil det være sjovt selv at kunne påvirke kaffen og dens brygning
Giver større kontrol over kaffens smag
Det er lettere at foretage finjusteringer end på en automatisk model
Ofte kommer der flere smagsnuancer frem i bønnerne, når man selv præparerer dem
De manuelle maskiner er ofte langt mere simple at bruge
Prisen på de manuelle er generelt lavere end på de automatiske
Større mulighed for selv at lege barista i hjemmet
Rengøring af mælkesystem er ofte lettere

Grunde til at vælge en automatisk espressomaskine
Man kan få kaffen med kun få tryk
Man behøver ikke foretage ret meget arbejde selv
Hurtigere brygning
Hurtigere hvis man har gæster
Let mælkeskumning, men rengøringsarbejdet kan være større
Mulighed for at kunne justere flere aspekter af kaffen via display
Let at få kaffe med mælk, såsom cappuccino eller latte

Brugen
Når man har valgt typen af maskine, så bør man også overveje hvilke kaffetyper, man foretrækker. Nogle espressomaskiner er bedst til espresso, mens andre også er gode til at brygge kaffetyper med mælk.

Nogle kan klare mange typer med kun få tryk, hvor andre har færre muligheder. Det kan desuden være en fordel med en maskine, der har en varmtvands-funktion, hvis man er glad for te.

Funktioner
Især de automatiske espressomaskiner kan komme med forskellige funktioner. Hukommelsesfunktion kan være nyttig, og det samme kan en kopvarmer.

Gå også gerne efter en model med en auto-sluk funktion og en god drypbakke. Nogle espressomaskiner giver yderligere muligheden for selv at kunne justere temperatur.

Kaffekværn
kaffekværn sage Hvis man anskaffer sig en automatisk model, så anbefales det at vælge en, hvor kaffekværnen tilbyder flere indstillinger. Så har man muligheden for at nuancere smagen mere.

Mælkeskum
De fleste automatiske espressomaskiner kommer med en form for mælkeskumningssystem. Man kan få helt enkle dyser men også modeller, hvor man kan regulere skummets tekstur og volumen.

Rengøring
Der vil altid følge rengøring med, når man køber en espressomaskine. Se efter hvor let modellen er at skille ad, og om det er let at komme til. Nogle produkter kommer med indbyggede rengøringssystemer, og andre med indikatorer for, når det er tid til afkalkning og rengøring.

Pris
Prisen varierer meget fra maskine til maskine. Som regel kommer man til at betale mere, hvis den er automatisk og har mange funktioner.

Dog hænger pris og kvalitet ikke altid sammen, så her kan du med fordel nærstudere, hvad eksperterne konkluderer. De har selv afprøvet produkterne og ved derfor, hvordan de virker. Du kan finde links til alle ekspertundersøgelserne nederst i denne artikel.


Hjemmebaristaens guide: Sådan laver du den bedste espresso

barista kaffe

Er du ny i barista-verdenen, eller vil du gerne perfektionere din kaffe? Her guider avisen Theguardian.com og det britiske forbruger/testmagasin Which.co.uk til, hvordan du bedst gør:

Forberedelse
Start med at fylde tanken med koldt og rent vand. Placér en tom kop under tuden på drypbakken og tænd for maskinen. Herefter køres vandet igennem og renser systemet. Vandet skal komme helt klart ud i koppen, før maskinen er klar til brug.

Temperatur
Bryggetemperaturen er afgørende for kaffens endelige smag. Den optimale bryggetemperatur ligger mellem 92 og 96 grader, og den bør holdes konstant under hele brygningen.

Flere af de maskiner, man kan købe til hjemmet, har svært ved at holde temperaturen jævn, forklarer eksperterne – for at komme dette bedst til livs bør man anskaffe en model med en PID-temperaturkontrol.

Bønner
kaffebonner Kaffen bliver ikke bedre end de bønner, man bruger. Ønsker man kvalitetskaffe, skal man også anvende kvalitetsbønner. Eksperterne benytter sig af de mørkristede bønner, og de tages gerne i brug mellem 9 og 11 dage efter ristning. De mørkristede bønner har den fordel, at de er mere komplekse i smagsnuancerne med noter af chokolade og karamel. De lystristede smager mere af frugt og blomster.

Dosering
Eksperterne fra Theguardian.com anbefaler at brygge en 30 milliliter double espresso og benytte 18 gram malet kaffe til formålet – dette er dog lidt mere, end hvad øvrige eksperter anbefaler. For eksempel skriver eksperterne fra Which.co.uk, at man bør anvende 7 gram malet kaffe til en single espresso og 14 gram til en dobbelt.

Når den malede kaffe lægges i en manuel maskine, så sørg for at kaffen er presset ligeligt ned, så den er kompakt. Det tillader, at vandet lettere finder en løbebane igennem kaffen.

Udtrækning og kværning
Eksperterne anbefaler, at kaffe og vand er i kontakt med hinanden i cirka 30 sekunder, hvilket giver den bedste udtrækning af smagsnuancen fra de malede bønner.

Pas her også på med kværningen af bønnerne – afhængig af malingen kan kaffen både blive for tynd eller for bitter. Er espressoen perfekt brygget, vil der lægge sig et lag gyldent crema på toppen.

Mælkeskum
mælkeskum Nogle maskiner producerer selv mælkeskum, mens man selv skal stå for processen på andre maskiner, hvis man ønsker kaffe med mælk, for eksempel latte eller cappuccino.

Eksperterne forklarer, at hvis man selv skal klare arbejdet med mælkeskum, så bør man anvende en metalkande, idet de holder bedre på varmen end for eksempel en af keramik.

Fyld kanden et par centimeter med mælk og vælg gerne sødmælk, som generelt giver det bedste skum. Tænd for dysen og hold kanden nedenunder, således at dampen pustes ind i mælken.

Bevæg kanden op og ned i et roligt tempo, så luft og damp fordeles bedre i mælken. Snart vil mælken begynde at rejse sig, og der kommer bobler. Vent til mælkeskummet har en god volumen og fløjlsblød tekstur.

Varm koppen op
Hvis ens espressomaskine har en kopvarmer, så brug denne. Det gør, at kaffen holdes varm en del længere. Hvis man ikke har en kopvarmer, så kan man i stedet fylde koppen med varmt vand inden, så sider og bund varmes op.

Espresso er generelt også lidt køligere end andre kaffetyper, så det er vigtigt, at den kan holde sig relativt varm længe.

Eksperimentér
Endelig forklares det, at det vil tage noget tid at mestre espressobrygningen. Derfor skriver eksperterne, at man bør prøve sig lidt frem og eksperimentere. Med tid og øvelse vil man hen ad vejen lære den bedste brygning.


Kend din kaffe – information om de forskellige kaffetyper

Kend din kaffe

Blot et kig på menukortet på en kaffebar afslører, at der findes rigtig mange kaffetyper. Med hjælp fra eksperterne fra Latteartguide.com forklarer vi her, hvad hver af de mest populære kaffetyper består af angående espresso, mælk og vand:

Espresso: Espressoen er byggestenen i de andre kaffetyper og kan også drikkes alene. Den brygges under tryk på maskinen i en proces, hvor smagsstoffer og olier presses ud af bønnerne og afgiver smag. Espresso kan godt smage meget bitter i sig selv. Man får espresso i såkaldte ”skud”, og ofte kan man høre baristaen tale om et eller to skud. Jo flere skud, jo mere intens er kaffen også.

Dobbelt-espresso: Dobbelt espresso betyder 2 skud espresso i stedet for 1. Denne kaffeform er derfor meget stærk.

Americano Americano: Americano-kaffen hører til de stærke kaffetyper og kaldes ofte en ”mande-kaffe”. Den består af 2 skud espresso og efterfølgende varmt vand. Det er forskelligt, hvordan fordelingen ser ud, men ofte 1/3 espresso og 2/3 vand.

Ristretto: Ristrettoen er en espresso, der er brygget med samme mængde kaffe men kun halv mængde vand. Derfor er her tale om en meget koncentreret kop kaffe.

Cortado: Her er igen tale om en stærk kaffe-variant, som består af espresso tilsat lidt varm mælk. Brygges ofte med 2 skud espresso og sødmælk uden skum. Mælken skal ligge på toppen af espressoen som en slags crema. Man bør være opmærksom på, at Cortado på italiensk kaldes for ”Macchiato”, hvilket kan skabe forvirring – der findes nemlig også andre Macchiato-varianter, som er meget anderledes en denne. Disse gennemgås længere nede.

Cafe Latte: Den klassiske og søde kaffe, som stort set kan drikkes af alle. Cafe Latte består af espresso og mælk, og eksperterne anbefaler fordelingen: 1/3 espresso og 2/3 mælk. Visse steder i udlandet kaldes denne kaffe-type for Cafe au Lait.

Cappuccino Cappuccino: Cappuccinoen er en anden af de mest populære kaffe-drikke med mælk. Den er sød ligesom Cafe Latte og minder også meget om den. Eksperterne anbefaler en fordeling, der hedder: 1/3 espresso, 1/3 varm mælk og 1/3 mælkeskum. Er smagen for sød, kan man holde igen med mælkeskummet. Flere steder serveres Cappuccinoen også med et drys chokolade eller kakao på toppen af skummet.

Latte Macchiato: Her er en af de andre Macchiato-varianter: Denne er dog noget anderledes end Cortadoen, idet den er meget sød og minder en del om Cafe Latte. Latte Macchiato består nemlig af lidt espresso og meget mælkeskum.

Espresso Macchiato: Endnu en af Macchiato-varianterne, men denne er lidt stærkere og består af espresso med mælkeskum på toppen.

Latte macchiato Short Macchiato: Short Macchiato minder meget om espressoen men er tilsat en smule mælk og mælkeskum for at mindske espressoens lidt bitre smag.

Long Macchiato: Long Macchiato minder om Short Macchiato, men med 2 skud espresso i stedet.

Mocha: Mocha minder mest om en blanding mellem Cappuccino og varm chokolade og består dog også kun af meget lidt espresso i bunden. Herover fyldes chokoladesirup og mælk. Mochaen er dermed meget sød og mild.


Viden: Det gør koffein ved din krop

kaffe-helbredet Mange drikker morgenkaffen for at vågne op, og det er netop en af de egenskaber, som koffeinen i kaffen har. Baseret på ekspertviden fra University of Michigan og Healthline forklarer vi, hvad der sker i kroppen, når man indtager kaffe med koffein:

Hvad er koffein?
Koffein er et centralnerve-stimulerende stof, der påvirker både krop og sind, og koncentrationen findes højest i kaffebønnerne, men også i for eksempel cola, te og chokolade. Koffein påvirker kroppen lidt ligesom euforiserende stoffer (blot på en ufarlig måde), således at hele systemet bliver opkvikket og stimuleret.

Den opkvikkende effekt
Den mest kendte effekt af at drikke en kop kaffe med koffein er den opkvikkende effekt. Når man indtager koffein, går det i blodet og får kroppen til at vågne op, så man føler sig mindre træt – ofte stort set inden for 15 minutter. Der sendes signaler til hjernen, hvorved årvågenheden stimuleres.

Det medfører, at man føler sig vågen og på mærkerne, da kroppen begynder at producere adrenalin. Dette øger følelsen af vågenhed i kroppen.

Bedre og hurtigere beslutninger
Produktionen af adrenalin påvirker mere end kun hjernen – man bliver i stand til at foretage beslutninger hurtigere, men kroppen følger også med, idet musklerne styrkes, sanserne skærpes, og øjnene bliver mere opmærksomme – akkurat som hvis man stod over for en truende situation.

Godt mod demens
Koffein har i flere studier vist, at det styrker hukommelsen, og dermed kan et moderat indtag af koffein også beskytte mod demenssygdomme.

Kaffe gør dig lykkelig
kaffe gør dig glad Måske ikke ligefrem lykkelig, men koffeinen i kaffen påvirker humøret og forøger glæden. Det sker, idet produktionen af kroppens lykkestoffer, dopamin og serotonin, stiger, når man indtager kaffen. Det bevirker, at man vil føle sig mere glad.

Beskytter mod kræft
Eksperterne forklarer, at hvis man har et moderat kaffeindtag (3-5 kopper per dag), så kan man blive bedre beskyttet mod at udvikle bestemte typer af kræft – her er tale om både kræft i galdeblæren, æggestokkene, livmoderen, halsen og tyktarmen.

Sænker risikoen for at udvikle diabetes
Eksperterne har fundet en sammenhæng mellem indtag af kaffe og en mindsket risiko for at udvikle Type 2 Diabetes med 25 procent. Risikoen for at udvikle Parkinsons nedsættes også med 25 procent.

Herudover er kaffe med til at nedsætte inflammation i kroppen, således at betændelsestilstande lettere kan neutraliseres. Eftersom kaffe indeholder mange antioxidanter, så styrkes beskyttelsen af kroppens celler også.

Bivirkninger ved indtagelse af koffein
En af de hyppige bivirkninger af en for høj indtagelse af koffein er rystelser og koldsved, og man føler ofte, at man har abstinenser. Derfor kan en kop mere fjerne de umiddelbare rystelser, men flere kan komme senere.

Hjernen kan også blive påvirket negativt af for meget kaffe – bliver systemet overstimuleret, så kan det føre til hovedpine og irritabilitet. Igen vil en kop mere fjerne de umiddelbare problemer, men give flere problemer senere.

Har man hjerteproblemer, skal man være opmærksom på, at indtagelse af kaffe med koffein kan få hjertet til at slå hurtigere, hvilket kan give problemer. Også puls og blodtryk stiger, når man drikker kaffe.

Kaffe har desuden en tendens til at påvirke maven og blæren: Man kan få ondt i maven eller kvalme af for meget kaffe, og så er kaffe også vanddrivende – derfor vil man kunne opleve at skulle tisse oftere.

Problemer med søvnen
Kaffe Det nok mest udbredte problem i forbindelse med indtagelse af koffeinholdig kaffe er søvnproblemer. Det tager nemlig meget lang tid for kroppen at udskille koffeinen igen, og derfor kan selv en enkelt kop til aftenkaffen gøre, at man føler sig vågen længe og dermed ikke kan sove.

Eksperterne anbefaler, at hvis man har søvnrelaterede problemer og er kaffedrikker, så bør man ikke drikke kaffe senere end klokken 17.

For meget kaffe kan ikke slå dig ihjel
Der findes flere skrækhistorier om personer, der er døde af et for højt indtag af koffein. Det skal man dog ikke bekymre sig om, når det drejer sig om kaffe, forklarer eksperterne.

For at man skulle kunne komme i betragtning til sådanne problemer, anslår eksperterne, at man skal drikke 80 kopper kaffe i træk.


Om Sage

Sage logo
I Europa kender vi mærket som ”Sage”, men faktisk hedder mærket oprindeligt noget andet, nemlig Breville. Grunden til dette er, at Breville har samarbejdspartnere i hele verden, og i Europa er her tale om Sage.

Breville blev startet i Australien tilbage i 1932 af de to samarbejdspartnere Bill O’Brien og Harry Norville. De satte så deres navne sammen, hvilket blev til Breville.

Vi kender Sage/Breville som producent af produkter til køkkenet, men faktisk var det oprindelige fokus påproduktion af radioer, og under 2. Verdenskrig ændrede Breville kurs en smule og påbegyndte produktion af minedetektorer.

Kursen ændredes endnu engang efter 2. Verdenskrig, og nu begyndte man at eksperimentere med forbrugerprodukter til hjemmet. Breville forsøgte sig også med produktion af fjernsyn, men denne del blev solgt fra i 1968.

Sage i køkkenet

Som nævnt kender vi i dag Sage/Breville som producent af apparater til køkkenet, og i 1970’erne blev fokusset også lagt på denne del af hjemmet – faktisk er Breville producenten bag verdens første originale sandwich-toastmaskine, som så dagens lys i 1974. Maskinen blev en stor succes og blev solgt i mere end 400.000 eksemplarer det første år. Det satte for alvor virksomheden på verdenskortet.

I dag producerer Sage/Breville en lang række produkter til køkkenbrug, og det inkluderer blandt andet køkkenmaskiner, røremaskiner, kaffemaskiner, espressomaskiner, kedler, toastmaskiner, bordgrille og blendere. Herudover har flere af produkterne vundet priser for design, og designet er holdt i den industrielle og professionelle stil.

Sage by Heston Blumenthal

Ikke nok med at Breville kendes som ”Sage” i store dele af Europa, så kendes mærket også flere steder som ”Sage by Heston Blumenthal”. Dette er fordi, at flere af de europæiske produkter er blevet produceret i samarbejde med den verdenskendte kok Heston Blumenthal. Her er der fokus på professionalismen, således at forbrugerne kun får de allerbedste værktøjer at arbejde med.

Heston Blumenthal er en britisk, prisbelønnet kok, som også er kendt fra tv. Han ejer flere Michelin-restauranter, hvoraf en af de mest berømte er ”The Fat Duck”, der har fået tildelt hele 3 Michelin-stjerner.

Herudover har Heston Blumenthal medvirket i flere tv-programmer, og han har skrevet flere kogebøger. Filosofien bag lyder, at der skal være en let men videnskabelig tilgang til madlavningen.

Hvis du gerne vil vide mere om Sage, så kan du se med på denne YouTube-video: 


FAQ – Ofte stillede spørgsmål

[sc_fs_multi_faq headline-0=”h2″ question-0=” Hvem har testet Sage the Bambino Plus? ” answer-0=”Thewirecutter.com, Trustedcoffeereviews.co.uk, Which.co.uk, Expertreviews.co.uk, Bbcgoodfood.com, Good Housekeeping Institute og T3.com” image-0=”” headline-1=”h2″ question-1=” Hvordan er Sage the Bambino Plus blevet testet?” answer-1=”Maskinen er blevet testet ud fra parametre så som brugervenlighed, her under påfyldning, finjustering af indstillinger og rengøring. Ydermere vurderes kvaliteten af den bryggede espresso, samt temperaturen og ensartetheden såfremt flere kopper brygges efter hinanden. Ligeledes testes maskinens evne til at skumme mælk. Slutteligt vurderes den på sit energiforbrug.” image-1=”” headline-2=”h2″ question-2=” Hvordan vælger jeg den rigtige maskine? ” answer-2=”Start med at finde ud af, hvilken type kaffemaskine, der dækker dine behov. Der findes overordnet 5 typer kaffemaskiner: kaffemaskine med filter, semiautomatisk espressomaskine, automatisk espressomaskine, fuldautomatisk espressomaskine og kapselkaffemaskine. Dernæst bør du overveje ting som funktioner, størrelse, brugervenlighed og pris. ” image-2=”” count=”3″ html=”true” css_class=””]

Sage the Bambino Plus test – anvendte kilder samt links

Bbcgoodfood.com 
BBC er Storbritanniens public service-udbyder, som både har flere radio- og nationale tv-kanaler samt internationale kanaler. Som public service-udbyder fungerer BBC lidt som danske DR og har dermed fokus på blandt andet nyheder, politik, sport, underholdning og læring. BBC har tillige et stort online-univers, og de beskæftiger sig desuden med husholdning, gastronomi og forbrugerliv – dette kaldes Bbcgoodfood.com.

Her har de britiske eksperter således testet espressomaskinen Sage the Bambino Plus. Hele testen kan læses hos Bbcgoodfood.com.

Beantocupcoffee.co.uk 
Beantocupcoffee.co.uk er en britisk kaffe-side, som beskæftiger sig med forskellige aspekter af kaffebrygning. Her har Beantocupcoffee.co.uk testet espressomaskinen Sage Barista Express. Hvis du foretrækker at læse hele testen i fuld længde, kan den findes på hjemmesiden.

Cnet.com 
Cnet.com er et amerikansk teknologimagasin, som beskæftiger sig med en bred vifte af aspekter inden for den teknologiske verden. Her er både tale om nyheder, guides, artikler, tests, forums og videoer. Her har Cnet.comtestet espressomaskinen Sage Barista Express. Ønsker du at vide mere, kan hele anmeldelsen læses hos Cnet.com.

Coffeescience.org 
Coffeescience.org er et amerikansk magasin med fokus på alt inden for kaffe. Derfor udføres der også tests af kaffe- og espressomaskiner, og her gælder det en test af espressomaskinen Sage Barista Pro. Du kan læse anmeldelsen i sin helhed her hos Coffeescience.org.

Coffeeteaclub.co.uk 
Coffeeteaclub.co.uk er en britisk side, hvor kaffe og te er i fokus, men også tilbehør til drikkene. Derfor har Coffeeteaclub.co.uk her foretaget en test af espressomaskinen Sage Barista Express – læs hele anmeldelsen på eksperternes hjemmeside.

Expertreviews.co.uk 
Expertreviews.co.uk er en britisk test-webside, som hovedsagelig tester elektroniske produkter, som den almindelige forbruger har brug for i hjemmet. Der er hovedfokus på fjernsyn, computere og mobiltelefoner og dertil også køkkenprodukter. Her har Expertreviews.co.uk foretaget tests af 3 forskellige espressomaskiner:

Ønsker du at læse mere om testen af Sage the Bambino Plus, kan du klikke her.
Ønsker du at læse mere om testen af Sage Barista Express, kan du klikke her.
Ønsker du at læse mere om testen af Sage the Barista Touch, kan du klikke her. 

Goodhousekeeping.com 
Det britiske Good Housekeeping Institute, hvor man som forbruger kan finde både viden, information og vurderinger af forskellige hus-, hjem- og haveprodukter. Goodhousekeeping.com foretager nye tests lidt ad gangen og vurderer produkterne ud fra funktionalitet, brugervenlighed, miljøvenlighed og pris. Her har de britiske eksperter testet forskellige espressomaskiner:

Ønsker du at læse mere om testen af Sage the Bambino Plus, kan du klikke på dette link.
Ønsker du at læse mere om testen af Sage Barista Express, kan du klikke på dette link.
Ønsker du at læse mere om testen af Sage the Barista Touch, kan du klikke på dette link.

Independent.co.uk 
The Independent er en britisk avis, som er en af landets største. Avisen behandler en bred palet af nyheder fra ind- og udland, politik, sport og kultur, men der er også plads til det kulinariske og forbrugerprodukter. The Independent har her testet forskellige espressomaskiner i en test, hvor modellen Sage the Barista Touch er inkluderet. Testen kan læses hos Independent.co.uk.

Latteartguide.com 
Latteartguide.com er en international kaffe-side, som henvender sig til baristaer på alle niveauer. Latteartguide.com skriver generelt om kaffe og tilbehør, og her har siden testet modellen Sage Barista Express. Du kan læse anmeldelsen i sin helhed på hjemmesiden.

Seattlecoffeegear.com 
Seattlecoffeegear.com er et amerikansk kaffe-magasin med fokus på kaffebrygning. Magasinet udfører også tests af forskellige produkter, og her gælder det en test af espressomaskinen Sage Barista Pro. Du kan læse hele testen hos Seattlecoffeegear.com.

Stuff.tv 
Stuff.tv er et britisk teknologimagasin med et tilhørende online-univers. Stuff.tv skriver blandt andet anmeldelser af elektroniske forbrugerprodukter, og her har de testet espressomaskinen Sage Barista Express. Ønsker du at læse mere om testen, kan den findes hos Stuff.tv.

Trustedreviews.com 
Trustedreviews.com er en international testside, der foretager en lang række ekspertundersøgelser og -tests af de nyeste elektroniske forbrugerprodukter. Her har Trustedreviews.com testet espressomaskinen Sage the Barista Touch. Testen kan læses i sin helhed hos Trustedreviews.com. 

Thewirecutter.com 
Thewirecutter.com er et amerikansk teknologimagasin. Her har eksperterne testet forskellige espressomaskiner og tilbehør til espressomaskiner, heriblandt også modellen Sage the Bambino Plus. Læs hele anmeldelsen hos Thewirecutter.com. 

Trustedcoffeereviews.co.uk 
Trustedcoffeereviews.co.uk er en britisk webside med fokus på test af kaffemaskiner, tilbehør og smagsvarianter. Her er der tale om en test af forskellige espressomaskiner:

Læs den fulde anmeldelse af Sage the Bambino Plus på hjemmesiden.
Læs den fulde anmeldelse af Sage Barista Pro på hjemmesiden. 

T3.com 
T3.com er et amerikansk teknologi- og gadget-magasin med fokus på diverse emner inden for teknik, blandt andet nyheder, anmeldelser, guides og artikler. Især fokuseres der på elektroniske forbrugerprodukter såsom telefoner, computere, lyd, spil og fitness hos T3.com, men også køkkenprodukter tages i betragtning.

Her har magasinet lavet en test af espressomaskinen Sage the Bambino Plus for at finde ud af, hvordan den præsterer. Hele testen kan læses hos T3.com.

T3.com har også foretaget en større test af flere forskellige espressomaskiner, hvor modellen Sage the Barista Touch indgår. Denne kan læses her.

Which.co.uk 
Which.co.uk er Storbritanniens største forbrugermagasin med over en halv million abonnenter. Which.co.uk tester løbende et stort udvalg af forbrugerprodukter, og her gælder det forskellige espressomaskiner:

Ønsker du at læse mere om testen af Sage the Bambino Plus, kan du klikke på dette link.
Ønsker du at læse mere om testen af Sage Barista Pro, kan du klikke på dette link.

Læg dog mærke til at fuld adgang til testens specifikke resultater kræver abonnement.


Alternative tests og artikler 

Er du endnu ikke overbevist om, at Sage the Bambino Plus er det rette valg for dig, har vi her hos Forbrugsguiden også en række andre artikler, du måske vil finde interessante.

Vil du vide mere om Sage’s andre anmelderroste espressomaskiner, kan du her læse vores dybdegående tests af blandt andet Sage Barista Express og Sage Barista Touch. Læs også vores generelle Sage test, hvor vi ser nærmere på et stort udvalg af produkter fra det australske kvalitetsmærke.

Skulle du overveje at anskaffe dig en espressomaskine fra en anden producent, kan vi også være behjælpelige med dette. Skab dig et overblik over markedets andre anmelderroste espressomaskiner med vores generelle espressomaskine test eller vores fuldautomatisk espressomaskine test.

Er der et mærke, du er særligt interesseret i, finder du her vores sektion af producentspecifikke espressomaskine tests. Her kan du læse vores Melitta Caffeo Solo test og vores DeLonghi espressomaskine test. I disse tests finder du et overblik over de bedst anmeldte modeller fra de forskellige producenter.

Måske kunne du også tænke dig at læse lidt om de klassiske kaffemaskiner. Med vores generelle kaffemaskine test og vores kaffemaskine med kværn test, kan du få dig et overblik over de forskellige anmelderroste modeller.

Også i den klassiske kaffemaskine sektion finder du en lang række producentspecifikke test, hvor vi gennemgår de bedst bedømte modeller, fra de forskellige producenter. Her kan du læse vores KitchenAid kaffemaskine test, vores Moccamaster test, vores Melitta kaffemaskine test og vores Jura kaffemaskine test.

Læs også om de smarte indbygningskaffemaskiner, der er lavet til at blive en integreret del af dit køkken. Vær opmærksom på, at denne test er bygget på bruger feedback.

Slutteligt kan du her læse om de praktiske kapesel kaffemaskiner. Over de sidste par år er de stødt blevet mere og mere populære. Særligt Nespresso maskinerne er et hit blandt både forbrugere og eksperter.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme