Indhold
iRobot er et af de mest velkendte mærker på markedet, når det kommer til robotstøvsugere, som langt de fleste danskere har hørt om. De har dog fået lidt konkurrence fra det Xiaomi – specielt med deres Roborock serie.
Det skal du overveje, når du skal vælge robotstøvsuger:
- Sensor: Den førende teknologi for robotstøvsugere er kamera- eller lasernavigation. Lasernavigation laver hurtigere kort over dit hjem, mens kameranavigation er bedst, hvis du har flere etager eller skal flytte robotten fra rum til rum.
- Brugervenlighed i appen: Langt de fleste robotstøvsugere har en dedikeret app. Det er værd at undersøge, hvilke funktioner der er i appen og hvor let den er at bruge i praksis.
- Ekstern støvbeholder: Hvis du har et stort hus eller husdyr, kan det være en fordel med en ekstern støvbeholder, da robottens interne beholder kan blive hurtigt fyldt.
- Funktioner: Skal robotstøvsugeren have indbygget moppe? Køre over ekstra snavsede områder flere gange? Opdage forhindringer og køre udenom?
- Vedligehold: Det skal være nemt at vedligeholde robotstøvsugeren, så den kan blive ved med at yde bedst muligt. Derfor er teknologien bag ruller og børste vigtig. Derudover skal det være nemt at skrue hjul, ruller og børste af og vedligeholde dem efter behov.
Vi har sammenlignet iRobot Roomba j7+ og Xiaomi Roborock S6 MaxV ud fra en række eksperttest og robotstøvsugernes specifikationer. Det kan forhåbentlig gøre dig lidt klogere på, hvilken robotstøvsuger, der er en den rette til dit hjem.
iRobot Roomba j7+ vs. Xiaomi Roborock S6 MaxV
iRobot Roomba j7+ | Roborock S6 MaxV | |
Producent | iRobot (US-baseret) | Xiaomi (PRC-baseret) |
Navigation | Kameranavigation | Lasernavigation |
App | Ja. Trin-for-trin guides, overskueligt og tydeligt interface. | Ja. Overskueligt og detaljerigt interface. |
Brugervenlighed | Sættes til strøm og kobles op til app, som styrer rengøringen. Har knapper på robotten til quick-start rengøring. | Sættes til strøm og kobles op til app, som styrer rengøringen. Har knapper på robotten til quick-start rengøring. |
Vedligehold | Nem, rutinemæssigt vedligehold | Nem, rutinemæssigt vedligehold |
Ekstrafunktioner | Dirt detect, ekstern støvbeholder | Påsætning af moppe |
Batteri | 2210 mAh – 75 minutters køretid | 5200 mAH – 180 minutters køretid |
Sugeevne | Effektiv på hårde gulve og tæpper | Effektiv på hårde gulve og tæpper |
Ladestation | Automatisk tømning af støvbeholder. Bruger støvsugerposer. | Kører selv til opladning. |
Producent
Roomba j7+ er produceret af det US-baserede firma iRobot, mens Roborock S6 MaxV er produceret af det kinesiske Xiaomi. Det kan være værd at undersøge, hvor data fra robotstøvsugeren lagres, så din data er sikret og om den gemmer filerne lokalt eller i skyen. Her på redaktionen er det klart en overvejelse værd, at vores data gives til en dansk/amerikansk virksomhed frem for en kinesisk på basis af gældende datalovgivninger.
Navigation
De fleste robotstøvsugere har navigation via kamera eller laser. Roomba har kameranavigation, mens Roborock har laser navigation. Robotstøvsugere med laser navigation laver hurtigere kort over dit hjem, men kan blive forvirret, hvis du flytter med den.
Kameranavigerende robotstøvsugere er lidt længere om at lave kortet, men ved mere præcist, hvor den befinder sig, så du kan flytte den mellem etager eller rum uden at fortælle den, hvor den er flyttet hen. Fordi Roomba er kamerabaseret primært, er den bedre til at opdage kabler og andre udfordringer og køre udenom dem, mens Roborock kan være lidt mere udfordret af de små forhindringer.
Begge robotter opdager forhindringer og tager billeder af dem, men i Pricerunners test lykkes det ikke altid Roborock at identificere forhindringerne med præcision – selvom den trods alt formår at køre udenom. Roomba er så sikre på dens evne til at navigere uden om forhindringer, at de har POOP-garanti – Pet Owner’s Official Promise – hvor du får en ny robotstøvsuger, hvis den kører over efterladenskaber fra din hund.
App
Begge robotstøvsugere har en dedikeret app, der giver dig et overblik over robottens færden. iRobots app er mere enkelt og minimalistisk i sin opbygning, hvor du hurtigt kan danne dig et overblik, hvor Roborocks har flere indstillingsmuligheder.
Begge apps giver dig mulighed for at inddele dit hjem i zoner. iRobot bruger både forbudt-zoner og clean-zoner, mens Roborock kun har no-go zoner for moppefunktionen.
Robotstøvsugerne tager billeder af de udfordringer, de møder, og sender dem til dig via appen. iRobot sender blot billederne, mens Roborock identificerer objekterne – med mere eller mindre succes, da den ikke altid identificerer korrekt, men den kører stadig uden om dem.
Brugervenlighed
Begge robotstøvsugere er lette at sætte op. De skal sætte til strøm, forbindes til appen og så er de klar til at køre. Herefter foregår det hele via appen, men på begge kan du trykke på knapper, hvis du gerne vil sætte en hurtig støvsugning eller gulvvask i gang.
Vedligehold
Begge robotstøvsugere klarer sig selv langt hen ad vejen. Støv- og vandbeholderen på Roborock skal tilses efter hvert brug, hvor Roomba tømmer sig selv.
Skulle der sidde noget og blokere for børster eller lignende, kan du skrue børsterne og hjul nemt af på begge modeller og skifte dem efter behov.
Ekstrafunktioner
Roborock har fordelen, at den har en indbygget moppefunktion, selvom funktionen ikke er lige så effektiv som en traditionel moppe.
Roomba har fordelen ved den indbyggede støvbeholder i ladestationen. Den kan du nøjes med at skifte cirka hver anden måned.
Batteri
Batteriet er større på Roborock end Roomba, hvilket også giver en længere batterilevetid. Det er dog værd at nævne, at begge robotstøvsugere kører selv tilbage til dockingstationen, hvis de løber tør for batteri, så i praksis betyder batterilevetiden ikke det store – medmindre du skal have støvsuget hele huset under tidspres.
Sugeevne
I vores test af Roomba j7+ klarer den sig rigtig godt i forhold til at støvsuge alle støvpartikler op. Den har også Dirt Detect, hvor den kører flere gange over et område, hvis den registrerer ekstra snavs.
I Pricerunners test nævner de, at Roborock støvsuger fint, men har udfordringer med at få al snavs med langs lister og i hjørner samt hvis der er niveauforskelle.
Ladestation
Èn af de store forskelle ved de to robotstøvsugere er ladestationen. Roomba J7+ har en ladestation med indbygget støvbeholder. Derfor tømmes støvbeholderen i robotstøvsugeren automatisk, når den kører hjem. Roborock har “blot” en ladestation, men begge robotstøvsugere kan selv finde tilbage, når de løber tør for strøm.
iRobot Roomba j7+ robotstøvsuger – god til større huse
- 5/6 stjerner af Alt om Data
- 4,5/5 stjerner af M3
- 9/10 af Tek.no
- Vinder i kategorien ‘Smart home’ hos idenyt
- 60 dages tryghedsgaranti
Brug koden “irobotacc25” og få 25% på alt støvsugertilbehør hos iRobot
iRobot Roomba j7+ er nyeste skud på stammen fra iRobot og ifølge producenten er det deres mest effektive robotstøvsuger til dato. Den har en ekstern støvbeholder og en brugervenlig app, og er en god rengøringsassistent i hverdagen.
Smart mapping af dit hjem
Præcis kameranavigation
Ekstern støvbeholder
Forbrugsguidens vurdering
Vi anbefaler iRobot Roomba j7+ primært fordi, den gør upåklageligt rent. Den udvikler hele tiden på det interne kort, så den hurtigere kan navigere rundt i dit hjem.
Det er praktisk, at robotstøvsugeren har en ekstern støvbeholder, så den kan tømme sig selv, når den bliver fuld – specielt hvis du har et stort hus eller dyr. Ulempen er, at den tømmes i en støvsugerpose, selvom posen sjældent skal tømmes.
Den medfølgende app er nem at bruge, da du bliver guidet gennem alle processer med trin-for-trin guides med billeder og animationer. Alle funktionerne er tydeligt markeret, så du får udnyttet alle robotstøvsugerens egenskaber.
Fordele
|
Ulemper
|
Det skal du vide, før du køber iRobot Roomba j7+
iRobot Roomba j7+ har en præcis sensor og navigerer via kameraet på fronten. Kameraet registrerer omgivelser via lys og skygge og laver data tjekpoints, så den ved, hvor den er henne og kan finde rundt, uanset hvor den er.
Robotstøvsugeren kan gemme op til 10 kort, så du kan flytte den mellem etager eller rum, hvis du har for høje dørtrin til at den kan køre over dem. Her er kameranavigationen en stor fordel, da den automatisk opdager, hvor du har sat den hen og kan navigere rundt ud fra det.
Høj brugervenlighed i hverdagen
iRobot har en dedikeret app til robotstøvsugeren. Appen er brugervenlig at finde rundt i og alle støvsugerens funktioner er let tilgængelige. I appen kan du holde øje med rengøringen, se robotstøvsugerens kort over dit hjem og planlægge støvsugningen.
Modsat Roomba j7 har j7+ en ekstern støvbeholder. Når støvsugeren har kørt sin runde, kører den tilbage på ladestationen og tømmer støvbeholderen op i selve ladestationen. Det er praktisk, hvis du har et stort hjem eller husdyr, så du ikke behøver være hjemme til at tømme støvbeholderen undervejs. Den har ligeledes dirt detect, hvor kører den over ekstra beskidte steder flere gange, så den er sikker på at få al snavs og støv med.
Robotstøvsugeren er nem at vedligeholde, da du skrue hjul, ruller og børste af og vedligeholde dem efter behov.
Hvad siger forbrugere og eksperter om iRobot Roomba j7+?
iRobot Roomba j7+ er populær hos eksperterne, der giver den gode karakterer hele vejen rundt. Flere fremhæver, at den har et lækkert design, mens appen er brugervenlig og nem at opsætte.
I Tek.no’s test får den gode anmeldelser på rengøringen af både hårde overflader og tæpper, mens den snildt klarer dørtrin og kører effektivt uden om kabler og forhindringer.
Svenske M3 nævner, at den ligger i den høje prisklasse, men at du får et avanceret og præcist navigationssystem for prisen.
Specifikationer
- Ekstern støvbeholder
- Kameranavigation
- Dual Multi-Surface gummibørster
- Dirt Detect
- iRobot-app
- Kompatibel med stemmeassistenter
Xiaomi Roborock S6 MaxV robotstøvsuger – med praktisk moppetilbehør
- 4,5/5 stjerner hos TechRadar
- Bedst i test hos Pricerunner
- 8,5/10 hos Tek.no
Xiaomi Roborock S6 MaxV er et godt valg, hvis du har et rodet hjem eller husdyr, da den er god til at styre uden om forhindringer og fange ekstra snavs. Den har indbygget moppefunktion, så du får to funktioner i én maskine.
Moppefunktion
Undgår forhindringer
Dedikeret app
Forbrugsguidens vurdering
Xiaomi Roborock S6 MaxV er god til dig, der vil have en indbygget moppefunktion. Den er lidt billigere en Roomba j7+, men ifølge eksperterne får du ikke helt samme værdi for pengene. Den har en lang batterilevetid, så derfor kan den være god, hvis du har et stort hus.
Lasernavigationen laver et præcist kort, men fungerer bedst, hvis du bor på ét plan, da den kan være lidt udfordret af at skifte lokation.
Fordele
|
Ulemper
|
Det skal du vide, før du køber Xiaomi Roborock S6 MaxV
Roborock S6 MaxV er en kombi-robotstøvsuger, der både kan støvsuge og vaske dit gulv. Den er udviklet til at undgå forhindringer på dens vej, da den har dobbelt kamera, der registrerer størrelsen og placeringen af en udfordring og navigerer uden om. Fordelen ved dette er specielt, at du ikke behøver rydde op alle steder, inden du støvsuger. Den har også infrarødt kamera, så den kan køre i mørke.
Den kan styres via en dedikeret app. Her kan du holde øje med rengøringen og se, hvor den har kørt henne, hvor den har mødt forhindringer og ændre forskellige indstillinger samt planlægge næste rengøring. Du kan oprette forbudte zoner eller zoner, der kræver ekstra rengøring.
Når du sætter moppe-tilbehøret på, kan du styre hvor meget vand, den skal bruge. Hvis der fx er meget beskidt i køkkenet, kan du få den til at gøre det grundigere her.
Hvad siger forbrugere og eksperter om Xiaomi Roborock S6 MaxV
Roborock S6 MaxV er godt anmeldt af eksperterne. De fremhæver dens objektgenkendelse, selvom den kan være lidt upræcis, samt at den har en brugbar app, hvor du kan følge rengøringen i realtid. Flere nævner også det praktisk i moppefunktionen, selvom du formentlig stadig skal have fat i traditionel moppe, da den primært bruger funktionen til at fange mikrostøv.
Specifikationer
180 minutters brugstid
Moppefunktion
Laserteknologi
Objektgenkendelse
Vandbeholder: 300 ml
Styring via app
Beskrivelse af kilder og tests
dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd,
eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores
research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder. I vores
arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests: