I denne artikel har vi fokus på forskellige espressomaskiner fra mærket Smeg, som har opnået flotte scorer i diverse eksperttests.
Under hvert produkt, kan du i hvilke tests de forskellige modeller er blevet bedømt i.
Vi gennemgår modellerne en for en og forklarer, hvilke funktioner de har.
Derefter gennemgår vi, hvad eksperterne skriver mere konkret om dem, for at give et bedre overblik over fordele og ulemper ved hver maskine.
Du finder her en liste med de bedste Smeg espressomaskiner, samt en række alternative espressomaskiner fra andre mærker, der også er blevet kåret til bedst i test i forskellige uafhængige tests.
Ønsker du at læse mere, bringer vi en liste over links til de undersøgelser, vi henviser til, nederst i artiklen.
Denne Smeg espressomaskine test indeholder:
🔸 Overblik over de bedste espressomaskiner fra mærket Smeg
🔸 Overblik over testvindende modeller fra andre producenter
🔸 Guide til hvad man skal være opmærksom på, når man køber en espressomaskine
🔸 Viden om hvad kaffe gør ved kroppen
🔸 Information om kaffetyper og bønner
🔸 Gennemgang af diverse tests, som vi har undersøgt og analyseret
Bemærk venligst, at Forbrugsguiden ikke selv tester produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.
Smeg ECF01
✅ 5 ud af 5 stjerner hos testsiden Trustedreviews.com
✅ 4 ud af 5 stjerner hos den britiske testside Expertreviews.co.uk
✅ 61 ud af 100 point hos det britiske test/forbrugermagasin Which.co.uk
.
Smeg ECF01 er blevet testet af hele fem forskellige hold eksperter, som alle er glade for apparatet.
Her er tale om testsiderne Trustedreviews.com, Expertreviews.co.uk og Which.co.uk samt den britiske Good Housekeeping Institute.
Her er maskinen blevet vurderet på parametre såsom kvalitet af espresso, brugervenlighed, håndterbarhed og funktioner, hvorefter hver kilde har givet en endelig vurdering.
Flot espressomaskine i 1950’er stil
Ligesom flere af de øvrige Smeg-produkter er Smeg ECF01 designet i en flot retro-stil, der leder tankerne hen på en amerikansk diner i 1950’erne.
Modellen fås i flere farver, som komplementerer stilen, og selve designet er med runde former og kraftige materialer. Anti-slip-fødderne sikrer yderligere en høj stabilitet.
Smeg ECF01 er udstyret med en vandtank på 1 liter, og det er også muligt at få skummet mælk. Det betyder, at man ud over espresso også kan få sig en kop latte eller cappuccino. Med et tryk på 15 bar er man desuden sikker på at få den bedste crema i espressoen.
Denne maskine kommer herudover med en brugervenlig betjening med et overskueligt kontrolpanel, og så findes der både anti-dryp-funktion og kopvarmer-funkton.
Man kan yderligere brygge to kopper espresso på samme tid, og en rengøringsindikator fortæller forbrugeren, når det er tid til rengøring.
Eksperterne: Flot udseende og robust bygning
Smeg ECF01 er blandt andet blevet testet af eksperterne fra Good Housekeeping Institute, som er meget imponerede over modellen.
De fremhæver for eksempel, at her er tale om en robust maskine af gode materialer, og så er den virkelig flot at se på i vintage-stilen.
Eksperterne mener, at produktet er mest velegnet til den forbruger, der foretrækker espresso, men man kan også få kaffe med mælk.
Kvaliteten af espressoen er rigtig høj, vurderes det, og smagen er meget velbalanceret og med god aroma.
Herudover modtager den også ros for at være meget stille i brug, og så varmer den rigtig hurtigt op.
Good Housekeeping Institute har kun få kritikpunkter, og de går på, at der er lidt problemer med bevægeligheden, og så mangler der en varmtvands-funktion.
Eksperterne: Effektiv maskine
Smeg ECF01 er desuden blevet testet af blandt andet Expertreviews.co.uk, som kalder modellen effektiv og flot.
De skriver, at den er meget let i brug og rigtig sjov at eksperimentere med – dog er den ikke helt billig. Den modtager også ros for at brygge en god espresso.
Which.co.uk har ligeledes testet Smeg ECF01, og de kalder den utrolig iøjnefaldende på grund af vintage-designet.
Prisen kommenteres også her som værende noget høj, men til gengæld er modellen meget brugervenlig og giver godt mælkeskum – også selv om mælkeskummeren sviner en smule.
Specifikationer ved Smeg ECF01
🔴 Producent: Smeg
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Kapacitet: 1 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Effekt: 1350 watt
🔴 Højde: 30,3 centimeter
🔴 Bredde: 14,9 centimeter
🔴 Dybde: 33 centimeter
🔴 Vægt: 5 kilo
Udvalgte fordele ved Smeg ECF01
Flot vintage-stil
Til både espresso og kaffe med mælk
Brugervenlig maskine
Kopvarmer
Indikator for rengøring
Her kan du se en præsentationsvideo af Smeg ECF01. Videoen er produceret af Smeg:
Indbygningsespressomaskiner:
Espressomaskinerne i dette afsnit er alle indbygningsmodeller, hvilket betyder, at de skal bygges ind i køkkenets allerede eksisterende design.
Smeg CMS8451
.
Smeg CMS8451 har ikke været inkluderet i eksperttests, men vi har alligevel valgt at tage denne maskine med, idet her er tale om et apparat i samme høje kvalitet som de øvrige Smeg-produkter.
Her er yderligere tale om en smart indbygningsmodel med et meget unikt og interessant vintage-design, som især vil tiltale den forbruger, der har en forkærlighed for retro-stilen.
Vintage-indbygningsmodel
Smeg CMS8451 kommer i et virkelig flot og stilfuldt design, der leder tankerne hen på 1950’erne i det amerikanske køkken.
Her er tale om en indbygningsmodel, der skal bygges ind i køkkenets design som en integreret del, og derfor bør man lægge godt mærke til målene.
Maskinen kommer i diskrete, mørke farver, som holder den til den elegante side, og der findes kun de nødvendige knapper og display for ikke at ødelægge æstetikken.
Alsidig espressomaskine
Smeg CMS8451 kommer med en række forskellige funktioner, som gør den meget alsidig. Den brygger espressoen med et tryk på 15 bar, hvilket giver den bedst mulige crema på toppen af espressoen og bringer den mest smagfulde oplevelse frem.
Man får også muligheden for selv at påvirke kaffens smag, idet man både kan justere temperaturen samt intensiteten på kaffen.
Der findes nemlig en integreret kaffekværn, hvor der er tre justerbare muligheder for intensitet. Kaffebeholderen kan yderligere indeholde 220 gram.
Også kaffe med mælk samt te
Smeg CMS8451 er som nævnt alsidig, og derfor findes en mælkeskummer, således at man også kan få kaffe med mælk.
Desuden er der en varmtvands-funktion til te og andre varme drikke – for eksempel varm kakao.
Herudover er det muligt at fjerne både vandtank og mælkekande, og der findes både en drypbakke og en smart rengøringsfunktion, som holder maskinen hygiejnisk. Man betjener produktet på et lyst LCD-display, som via en høj overskuelighed giver en god brugervenlighed.
Specifikationer ved Smeg CMS8451
🔴 Producent: Smeg
🔴 Type: Espressomaskine, indbygningsmodel
🔴 Kapacitet: 1,8 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Med kaffekværn: Ja
🔴 Effekt: 1350 watt
🔴 Højde: 45,5 centimeter
🔴 Bredde: 59,5 centimeter
🔴 Dybde: 38,0 centimeter
Udvalgte fordele ved Smeg CMS8451
Flot integreret model
Godt valg for vintage-entusiasten
Smagfuld espresso
Kaffekværn og mælkeskummer
Varmtvandsfunktion
Almindelig Smeg kaffemaskine
Produktet i dette afsnit er en almindelig kaffemaskine og ikke en espressomaskine.
Smeg DCFO1
.
Smeg DCFO1 er ikke en espressomaskine men en ganske almindelig kaffemaskine, der brygger filterkaffe.
Modellen er blevet testet af de britiske teknologi-eksperter fra Wired.co.uk, som har set nærmere på aspekter som kaffebrygning, brugervenlighed, funktioner og anvendelighed. Wired.co.uk vurderer herefter, at her er tale om en god og velfungerende kaffemaskine.
Traditionel kaffemaskine i vintage-design
Smeg DCFO1 er en traditionel kaffemaskine, men den kommer stadig i samme flotte, vintage-design som Smeg-espressomaskinerne.
Modellen er udstyret med runde former og er som taget ud af en film fra 1950’ernes Amerika. For at fuldende designet findes der flere farver at vælge imellem, og især pastellerne bidrager yderligere til helheden.
Her er tale om en model med en traditionel glaskande, som sættes ind i produktet, og der findes en enkel betjening med kun et par knapper på fronten.
Let betjening
Smeg DCFO1 er let at anvende og kommer med et lettilgængeligt kontrolpanel med fire hovedknapper. Her findes også et digitalt LED-display, som hjælper med at navigere.
Her er også en smart justeringsgrad i forhold til vandets hårdhed, og så er det muligt både at brygge en hel og en halv kande.
Smeg DCFO1 kommer yderligere med en smart holde-varm-funktion, som kan holde kaffen varm i 20 minutter samt en mulighed for selv at vælge, hvor stærk aromaen skal være.
Desuden findes en anti-dryp-ventil, som holder maskinen ren, og en alarm der fortæller, når den skal kalkes af.
Eksperterne: Utroligt flot design
Smeg DCFO1 er blevet testet af eksperterne fra teknologisiden Wired.co.uk sammen med en række andre kaffemaskiner.
Eksperterne vurderer, at denne model er klart den flotteste, hvad angår design, og derfor modtager den stemplet som pæneste design.
Det nævnes, at maskinen er usædvanligt attraktiv i sin 1950’er stil, og så kommer den i seks forskellige farver, som matcher flere af de øvrige Smeg-produkter.
Eksperterne har dog flere roser end kun udseendet, og her kommenteres det, at maskinen er rigtig let at bruge.
Også holde-varm-funktionen, som rent faktisk formår at holde kaffen varm i 20 minutter, modtager ros, og så nævnes det, at det er smart, at man ikke behøver at brygge en hel kande, hvis man kun har brug for et par kopper.
Eksperterne nævner dog også nogle ulemper, og her savner de en mælkeskummer samt muligheden for at vælge imellem flere kaffe-typer.
Specifikationer ved Smeg DCFO1
🔴 Producent: Smeg
🔴 Type: Kaffemaskine
🔴 Kapacitet: 1,8 liter vand
🔴 Effekt: 1300 watt
🔴 Højde: 31 centimeter
🔴 Bredde: 33 centimeter
🔴 Dybde: 15 centimeter
🔴 Vægt: 5 kilo
Udvalgte fordele ved Smeg DCFO1
Traditionel kaffemaskine
Flot vintage-design
Flere farver at vælge imellem
Holde-varm-funktion
Mulighed for at vælge aroma-styrke
Her kan du se en præsentationsvideo af Smeg DCF01. Videoen er produceret af Smeg:
Alternative testvindere fra andre producenter
I dette afsnit bringer vi yderligere tre espressomaskiner fra andre mærker som alternativ til Smeg-modellerne. Her er tale om espressomaskiner fra henholdsvis DeLonghi og Sage.
DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75
✅ 88 ud af 100 point hos Good Housekeeping Institute
✅ Anbefalet hos den britiske avis Daily Express (Express.co.uk)
✅ 4 ud af 5 stjerner hos testsiden Trustedreviews.com
.
DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75 hører til alternativerne i denne artikel, idet her er tale om en meget populær espressomaskine.
Modellen er yderligere blevet testet af fem forskellige kilder, som alle har meget høj ros angående apparatets kunnen.
Her er tale om de nordiske forbrugerinstanser, Råd & Rön, testsiden Trustedreviews.com, avisen Express.co.uk samt det britiske Good Housekeeping Institute.
Kraftig maskine med mange muligheder
DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75 tilbyder et væld af muligheder for kaffedrikke – lige fra espresso til kaffe med mælk som cappuccino.
Man kan endda brygge kakao til børnene også. Her er desuden tale om en kraftig model med en vandtank på 2 liter, og den styres let på det store touch-farvedisplay, som guider til det optimale valg. Her findes også en guide til vedligeholdelse af maskinen.
DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75 kommer med både mælkeskummer og kaffekværn, og der findes en specialdesignet bønnebeholder, der holder på aromaen.
Denne model er desuden meget moderne, for den kommer med en app, hvorved den kan styres via telefonen – her kan man også skabe sin egen profil. Det er yderligere muligt at regulere styrke og temperatur.
Eksperterne: Flot maskine med app
DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75 er blandt andet blevet testet af Good Housekeeping Institute, som er meget imponerede. De fremhæver først designet som værende utrolig flot, og den vil let blive centrum i køkkenet – dog fylder den også en del.
Dernæst bemærkes det, at produktet både kan styres på displayet og via en app, og så er det smart, at man kan skabe sin egen profil.
Good Housekeeping Institute synes også, det er smart, at man kan justere på styrke og temperatur, og så er smagen af den valgte kaffe god og aromatisk. Det samme gælder mælkeskummet, som er let at fordele.
Eksperterne: Smart maskine
DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75 modtager ligeledes ros fra de øvrige eksperter, og både Trustedreviews.com og Express.co.uk kommer med flotte kommentarer.
Blandt andet nævnes det, at her er tale om et godt og moderne smart-produkt, men er man gadget-fan, vil man måske ikke blive helt så imponeret. Dog er app’en godt lavet.
Det kommenteres også, at det er en rigtig god funktion, at der findes selvstændige profiler, og så er resultatet af den færdigbryggede kaffe virkelig god.
Herudover noteres det, at modellen er rigtig flot og byder på mange opskrifter.
Specifikationer ved DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75
🔴 Producent: DeLonghi
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Kapacitet: 2 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Med kaffekværn: Ja
🔴 Effekt: 1200 watt
🔴 Højde: 37,5 centimeter
🔴 Bredde: 26 centimeter
🔴 Dybde: 48 centimeter
🔴 Vægt: 12,5 kilo
Udvalgte fordele ved DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75
Kraftig model
Kaffe med og uden mælk
Også til kakao
Guidende farvedisplay med touch
Fungerer også via app
Her kan du se en kort video om, hvordan du laver en god kop cappuccino med DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75. Videoen er produceret af DeLonghi:
Sage The Barista Touch
✅ 4 ud af 5 stjerner hos testsiden Trustedreviews.com
✅ 5 ud af 5 stjerner hos den britiske testside Expertreviews.co.uk
✅ Anbefalet hos det amerikanske teknologimagasin T3.com
✅ Anbefalet hos den britiske avis Independent.co.uk
.
Sage The Barista Touch er en anden meget populær espressomaskine, som er blevet testet af fem hold eksperter, der tæller testsiderne Trustedreviews.com og Expertreviews.co.uk, avisen Independent.co.uk, teknologimagasinet T3.com samt det britiske Good Housekeeping Institute.
Eksperterne har i deres tests set nærmere på både kvalitet, brugervenlighed, funktioner og håndterbarhed, og alle er de meget glade for maskinen.
Præcis maskine med mange funktioner
Sage The Barista Touch hører til de meget funktionelle espressomaskiner, som er designet til at bringe barista-følelsen ind i hjemmet.
Apparatet kommer blandt andet med en PID-kontrol, som kontrollerer vandtemperaturen samt en integreret kaffekværn, der kommer med hele 18 indstillinger.
Produktet er også udstyret med et mælkeskummer-system, således at man både kan få espresso og kaffe med mælk, og man styrer maskinen på en intuitiv touch-skærm.
Man er desuden sikret den mest aromatiske oplevelse, idet bønnerne først kværnes, når de skal bruges.
Der findes herudover også hukommelses-funktion, indikatorer for både kalk og rengøring samt rengøringsprogram på modellen.
Eksperterne: Hurtig og brugervenlig
Sage The Barista Touch er blandt andet blevet testet af Good Housekeeping Institute, som skriver, at her er tale om en meget hurtig maskine, som også er brugervenlig – det er nemlig let at bruge skærmen og at tilpasse sin kaffe. Det vurderes, at man får en klar barista-følelse.
Eksperterne kommenterer desuden, at der findes meget aroma i kaffesmagen – også selv om cremaen er lidt tynd, og det konkluderes, at den er et godt valg, hvis man ønsker selv at kunne påvirke kaffen.
Eksperterne: Let at brygge sin kaffe
Expertreviews.co.uk har ligeledes testet Sage The Barista Touch, og det, de især hæfter sig ved, er, hvor let det er at lave en kop personlig kaffe på denne model.
Det er smart, at man selv kan være med til at påvirke kaffen så meget, og så gøres det meget let – alle kan faktisk være med. Dog er her tale om en noget dyr maskine.
De øvrige eksperter er enige i rosen af Sage The Barista Touch, og blandt andet kommenterer T3.com, at mælkeskummeren fungerer virkelig godt, og så smager kaffen bare fantastisk. Det nævnes også, at der er rig mulighed for at kunne eksperimentere.
Specifikationer ved Sage The Barista Touch
🔴 Producent: Sage
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Kapacitet: 2 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Med kaffekværn: Ja
🔴 Effekt: 1850 watt
🔴 Højde: 44 centimeter
🔴 Bredde: 40,7 centimeter
🔴 Dybde: 40,4 centimeter
🔴 Vægt: 10,6 kilo
Udvalgte fordele ved Sage The Barista Touch
Regulær barista-følelse
PID-kontrol
Kaffekværn med 18 indstillinger
Mælkeskummer-system
Brugervenlig touch-skærm
Her kan du se en demonstrationsvideo af Sage The Barista Touch. Videoen er produceret af Sage:
DeLonghi ECAM 510.55 M
✅ God anmeldelse hos den tyske testside Testberichte.de
.
DeLonghi ECAM 510.55 M er endnu et alternativ til Smeg-espressomaskinerne.
Her er ligeledes tale om en ekspert-favorit, som både er blevet testet af de tyske testsider Testsieger.de og Testberichte.de.
Både de danske og tyske eksperter er imponerede over modellen, som derfor modtager høje scorer.
Moderne espressomaskine
DeLonghi ECAM 510.55 M hører til de moderne espressomaskiner, som virkelig kan sørge for, at man får kaffen præcis, som man ønsker den.
Maskinen kan gøre det helt let for dig, idet man kun behøver at trykke på få knapper for at få den ønskede kop, men man kan også være med til at skræddersy den selv.
I displayet øverst foretager man sine valg, og her finder man også muligheden for at påvirke kaffen.
DeLonghi ECAM 510.55 M kommer både med en mælkeskummer og integreret kaffekværn, og det er blandt andet i kværnen, at man kan tilpasse kaffen selv – her findes nemlig 13 kværnings-grader, der påvirker kaffens aroma.
Med mælkeskummeren kan man desuden få mere end blot espresso – for eksempel kaffe med mælk – og for at gøre det helt enkelt findes det såkaldte Latte Crema-system, der tager hensyn til skumning og temperatur.
Herudover er der en tilhørende app, hukommelsesfunktion og rengøringsprogram.
Eksperterne: Efterlader intet tilbage at ønske
DeLonghi ECAM 510.55 M er blandt andet blevet anmeldt hos tyske Testsieger.de, der skriver, at denne espressomaskine intet efterlader tilbage at ønske.
Mælkeskummeren roses for at producere godt skum, og det er muligt at få det i forskellige konsistenser.
Herudover nævner de tyske eksperter, at betjeningen på det overskuelige display fungerer godt, og også app’en er meget brugervenlig. Den lette rengøring roses ligeledes.
Eksperterne: Rigtig god model
DeLonghi ECAM 510.55 M er desuden blevet anmeldt af tyske Testberichte.de, som er meget glade for produktet.
De tyske eksperter skriver, at apparatet producerer et virkelig godt mælkeskum, og også espressoen bliver rigtig vellykket. Cremen er nemlig rigtig god.
Herudover modtager den ros for at have en god styrke i kaffen, og blandingen af espresso og mælk er flot afbalanceret. Yderligere er det et plus, at mælkeskummeren kan tåle maskinopvask.
Specifikationer ved DeLonghi ECAM 510.55 M
🔴 Producent: DeLonghi
🔴 Type: Espressomaskine
🔴 Kapacitet: 2 liter vand
🔴 Med mælkeskummer: Ja
🔴 Med kaffekværn: Ja
🔴 Effekt: 1450 watt
🔴 Højde: 35 centimeter
🔴 Bredde: 23,8 centimeter
🔴 Dybde: 47 centimeter
🔴 Vægt: 11,5 kilo
Udvalgte fordele ved DeLonghi ECAM 510.55 M
Maskine, der klarer det hele selv
Mulighed for at skræddersy kaffen
Med mælkeskummer
Justerbar kaffekværn
Tilhørende app
Her kan du se en kort video om, hvordan du laver en god kop cappuccino med DeLonghi ECAM 510.55 M. Videoen er produceret af DeLonghi:
Købsguide: Vær opmærksom på dette, når du køber en espressomaskine
Baseret på ekspertviden fra Espressozone.com nævner vi her de vigtigste faktorer, du skal overveje, når du skal købe en espressomaskine:
Brugervenlighed: Nogle maskiner er lette at bruge, hvor andre er mere avancerede. Dette afhænger også af, hvor meget du selv ønsker at kunne skræddersy kaffen. Gå gerne efter et intuitivt display.
Udstyr: Det kan være en fordel at anskaffe en espressomaskine, der både har kaffekværn og mælkeskummer, hvis man ønsker at have alle remedier i ét produkt. Ellers kommer man til at købe dem separat.
Rengøring: Gå gerne efter en espressomaskine med et rengøringsprogram. Så er man sikker på at holde maskinen hygiejnisk.
Funktioner: Jo flere funktioner, jo dyrere er maskinen også ofte. Overvej hvad du har brug for. Nogle kommer både med hukommelsesfunktion, kopvarmer, specialprofiler, rengøringsprogrammer, afkalkningsprogrammer og funktioner, hvor man kan påvirke temperatur og intensitet.
Pris: Det er muligt at få gode espressomaskiner, der ikke koster så meget. De avancerede koster ofte mange tusinde kroner. Da man ikke kan teste på forhånd, hvor god en maskine er, kan man med fordel læse, hvad eksperterne mener. Der findes links til alle undersøgelser nederst i denne artikel.
Størrelse: Flere af de store modeller fylder rigtig meget. Har man ikke meget plads, kan man overveje en kompakt maskine.
Type: Nogle espressomaskiner er manuelle, mens andre er semi- eller fuldautomatiske. De fuldautomatiske kan selv brygge kaffen ved kun få tryk, mens man ved de semi-automatiske selv skal stå for en del af brygningen. Hvis man ønsker at lege barista, bør man vælge en model, hvor man selv kan få indflydelse på resultatet.
Sådan påvirkes din krop af kaffe
De fleste kender den opkvikkende effekt, som en kop morgenkaffe har på sindet, men hvad sker der egentlig i kroppen, når man indtager kaffe? Det forklarer eksperterne fra Self.com og Healthline.com her:
Koffeinen kvikker dig op
Kaffe kommer fra kaffebønnen, som indeholder store mængder af stoffet koffein. Koffein er et centralnervestimulerende stof, som virker opkvikkende på krop og sind.
Når man indtager kaffe, flyder koffeinen ud i blodstrømmen, hvor det styrer mod hjernen. I hjernen fungerer koffeinen stimulerende og giver en øjeblikkelig energi- og vågenhedsindsprøjtning. Normalt tager denne proces kun omkring ti minutter.
Ud over at hjernen påvirkes, så påvirkes kroppen også: Musklerne bliver stærkere og kroppen mere klar på udfordringer, og man vil i det hele taget føle sig mere klar til at tackle den situation, man står overfor. Hjernens årvågenhed vil være mere skarp, og også humøret påvirkes positivt, da niveauet af dopamin stiger.
Mange fordele ved at drikke kaffe
Ud over at kroppen bliver mere vågen af et skud kaffe, så findes der faktisk en del helbredsmæssige fordele ved at drikke kaffe.
Kaffebønnerne har nemlig høje niveauer af de gode antioxidanter, som er gode for kroppens iltning, og så indeholder de også en del vitaminer.
Forskerne kæder desuden et moderat indtag af kaffe sammen med en mindre risiko for at udvikle type 2 diabetes, Alzheimers, Parkinsons og visse former for kræft.
Kaffe kan føre til søvnløshed
Eftersom koffeinen i kaffen kvikker kroppen så voldsomt op, vil det i timerne efter indtaget af kaffe være svært at falde til ro.
Det betyder, at hvis man drikker kaffe om aftenen, så kan man opleve søvnproblemer, da koffeinen stadig holder hjernen vågen.
Koffein kan let påvirke kroppen i over seks timer i gennemsnit. Derfor rådes man til ikke at drikke kaffe senere end klokken 17, hvis man oplever kaffe-relaterede søvn-problemer.
Forskel på bønner
Ud over at der findes forskellige typer af kaffe-varianter, så findes der også forskellige typer af kaffebønner. Generelt skelnes der imellem to varianter, nemlig Arabica og Robusta.
Arabica-bønnen er den mest anvendte til den kaffe, vi drikker, og selve bønnen er sød og mild. Denne bønne er den mest dyrkede på verdensplan, og 70-80 procent af verdens kaffeproduktion er baseret på denne type bønne.
Arabica-bønnen har det bedste leveforhold i et tropisk klima, og smagen kendetegnes ved at være både mild, rig og aromatisk.
Den anden type kaffebønne kaldes Robusta. Robusta er mere hårdfør end Arabica og kan dyrkes i hårdere klimaer.
Smagen er generelt lidt mere bitter, stærk og syrlig, og Robusta-bønnen anvendes ofte som blandingskaffe.
Robusta-bønnen indeholder desuden dobbelt så meget koffein som Arabica.
Gode råd til at brygge den bedste kaffe
Synes du ikke, at din kaffe smager lige så godt, som når du køber den på en café, eller når du besøger dine forældre? Så kan det være, at du ikke brygger din kaffe på den bedst mulige måde. Der kan være flere grunde til, hvorfor din kaffe ikke smager særlig godt. Her finder du flere gode råd til, hvordan du brygger den bedste kaffe baseret på en artikel fra Cnet.com.
Er dine kaffebønner friske?
Hvis dine kaffebønner ikke er helt friske, så vil du kunne smage det. Kaffebønner kan ikke holde sig for evigt. De vil nemlig med tiden miste både deres aroma og smag, hvilket har en stor betydning for den kaffe, du brygger. Derfor er det essentielt, at du altid sørger for at anvende friske bønner. Det giver dig de bedste forudsætninger for, at din kaffe smager lige, som den skal.
Opbevar dine kaffebønner korrekt
For at holde kaffebønnerne friske i længere tid skal du sørge for at opbevare dem korrekt. Du bør altid opbevare dine bønner i en forseglet beholder eller i en krukke, hvor der hverken kan komme luft eller fugt ind. Det hjælper kaffebønnerne med at holde sig friske, så du ikke hele tiden skal ud og købe nye.
Rist dine kaffebønner på den rigtige måde
Er du glad for at riste dine egne kaffebønner? Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at du ved præcis, hvordan du gør. Det er nemlig en proces, du skal have styr på. Har du ikke det, kan det gå udover kaffens smag. Der er mange personer, som er glade for at riste deres egne kaffebønner. Det er skam også muligt så længe, at du kender til den korrekte måde. Gør du det, vil det give en fantastisk smag til din kaffe.
Hvilken type kaffe køber du?
Vælger du altid bare at købe kaffen, som er på tilbud eller den billigste, du kan finde i et supermarked? Det er som sådan også fint nok, men det kan hjælpe at købe en anden type kaffe, hvis du ønsker at brygge den absolut bedste. Du kan eventuelt researche en smule for at finde frem til hvilke typer af kaffe, som er rigtig gode, der er tilgængelige i dit supermarked.
Bryg din kaffe ved den rette temperatur
Selvom det måske ikke virker vigtigt, så er bryggetemperaturen rent faktisk noget af det vigtigste. Temperaturen ved brygning af kaffe har en yderst stor betydning for kaffens smag og aroma. Helt generelt siges det, at du skal brygge din kaffe ved en temperatur på cirka 96 grader. Det sørger for, at vandet bliver varmt uden, at det koger. Er vandet for varmt, kan det nemlig ødelægge kaffens aroma. Hvis det er for koldt, vil det også have en indvirkning på kaffens smag.
Rengør du altid din kaffemaskine?
En anden vigtig ting, du bør tænke over, når du brygger kaffe, er, om dit udstyr altid er helt rent. Mange rengør ikke deres kaffemaskine efter hver bryggeproces. Men det burde du faktisk gøre, hvis du ønsker at opnå den bedste kaffe.
Kaffens historie
Ifølge mange fortællinger går kaffens historie langt tilbage i tiden. Rent faktisk siges det, at kaffen stammer fra Etiopien, hvor den kan spores helt tilbage til det 9. århundrede. Der findes dog flere historier og fortællinger omkring, hvordan kaffen blev opdaget.
Den mest populære historie handler om gedehyrden Kaldi. Her siges det, at Kaldi opdagede kaffebønnerne takket være hans geder. De blev nemlig yderst friske og energiske, når de havde spist de små bær på kaffeplanterne.
Efterfølgende kom kaffen til Yemen. Det var i Yemen, at man prøvede at forarbejde og riste bønnerne i omkring 1500-tallet. Kaffe blev nu kaldt for Arabica. Araberne var dengang ikke meget for, at andre også fik glæde af kaffen. Dog fik hollænderne stadig fat i den i omkring 1615.
Et år efter dette fik Holland lavet kaffeplantager i Sri Lanka samt i Indonesien. Det var også i 1600-tallet, at danskerne fik glæde af kaffen. Danskerne var ikke så glade for kaffe lige med det samme, men drikken blev senere hen meget populær i Danmark.
Stille og roligt udbredte kaffen sig til flere lande i Europa. I 1700-tallet var det stadig Holland som var den primære producent, da der ikke var nogen andre lande, som havde adgang til kaffebønner.
I 1714 fik den franske konge Louis d. 14 dog en kaffeplante fra borgmesteren i Amsterdam. I og med at den franske konge passede og plejede kaffeplanten optimalt, fik han skabt flere hundrede planter.
Det betød, at den franske flådeofficer Gabriel Mathieu de Clieu fik fingrene i en kaffeplante, som han tog med til Martinique i 1723. Nu kom planten derfor også til mange dele af både Nord- og Sydamerika.
I 1830 blev Brasilien nu til den største kaffeproducent, mens Cuba, Haiti og Java også producerede store mængder kaffe. Kaffe var på dette tidspunkt en yderst populær drik i store dele af verden. Siden dengang er kaffens popularitet kun vokset og drikkes i dag af de fleste mennesker.
Smeg espressomaskine test – disse kilder har vi brugt:
Ao.com 🇺🇸
Ao.com – også kendt som Appliances Online – er en online forhandler af forbrugerprodukter med fokus på husholdnings- og elektroniske apparater. På Ao.com findes også anmeldelser. Her har brugerne hos Ao.com anmeldt modellen Smeg CMS6451X.
Du kan læse, hvad forbrugerne helt præcist har skrevet om espressomaskinen hos Ao.com.
Råd & Rön 🇸🇪
Den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön udfører tests af forskellige produkter, som forbrugerne anvender i hverdagen. I denne test har Råd & Rön testet forskellige espressomaskiner i alle prisklasser og mærker. Eksperterne ser både på kvalitet af espresso, brugervenlighed, håndterbarhed og kvalitetsindtryk.
Du kan læse mere om testen her, men fuld adgang kræver dog abonnement. Det er også muligt at købe sig adgang til enkelte tests alene.
Expertreviews.co.uk 🇬🇧
Expertreviews.co.uk er en britisk testside, som udfører uafhængige tests af en bred vifte af elektroniske produkter til hjemmet. Det tæller blandt andet fjernsyn, computere, mobiltelefoner, kameraer og øvrige teknologiske produkter. Her har de britiske eksperter testet to forskellige espressomaskiner.
Læs mere om testen af Smeg ECF01 her.
Læs mere om testen af Sage The Barista Touch her.
Express.co.uk 🇬🇧
Express.co.uk eller Daily Express, som den trykte udgave hedder, er en britisk avis, der både har fokus på ind- og udland samt sport, underholdning, politik og livsstil. Her gælder det en anmeldelse af espressomaskinen DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75. Hele anmeldelsen kan læses hos Express.co.uk.
Goodhousekeeping.com (Good Housekeeping Institute) 🇬🇧
Goodhousekeeping.com tester og skriver om forskellige produkter, der har med hus og have at gøre. Der er ikke tale om en egentlig test af et stort antal produkter samtidig, men siden har løbende testet et udvalg af forskellige produkter – og her gælder det tests af tre forskellige espressomaskiner. Her får produkterne karakterer på en skala op til 100 for at afgøre, hvor gode de er.
Læs mere om testen af Smeg ECF01 her.
Læs mere om testen af DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75 her.
Læs mere om testen af Sage The Barista Touch her.
Independent.co.uk 🇬🇧
Independent.co.uk er er en af de største og mest omfangsrige, britiske aviser. Der skrives om nyhedsstof, sport, politik og udland med mere, men forbrugerstof har også en plads i avisen. I denne test har avisen testet forskellige espressomaskiner, heriblandt Sage The Barista Touch.
Du kan læse hele testen hos Independent.co.uk.
Kagoo.co.uk 🇬🇧
Kagoo.co.uk er en britisk testside, hvor elektroniske produkter sammenlignes, så forbrugerne kan finde det bedste produkt. Her findes også forbrugeranmeldelser, og her gælder det Smeg CMS6451X, som forbrugerne er meget glade for. Du kan læse helt præcist, hvad der menes om modellen hos Kagoo.co.uk.
Testberichte.de 🇩🇪
Testberichte.de er en tysk webside, der samler forskellige tests og forbrugeranmeldelser og analyserer dem. Herefter danner eksperterne deres egen faglige mening, og en samlet score gives. Her er tale om en test af espressomaskinen DeLonghi ECAM 510.55 M. Læs hele testen hos Testberichte.de.
Testsieger.de 🇩🇪
Testsieger.de er en online, tysk testside, der tester forskellige forbrugerprodukter. Testsieger.de fungerer ved, at siden samler forskellige tests og vurderer dem i forhold til hinanden. Herudfra skaber Testsieger.desin egen vurdering af det givne produkt. Her gælder det en test af DeLonghi ECAM 510.55 M. Hele testen kan læses hos Testsieger.de.
Trustedreviews.com 🇬🇧
Trustedreviews.com bringer daglige og detaljerede ekspertvurderinger af elektroniske forbrugerprodukter samt yderligere analyser. Her er der tale om tests af tre forskellige espressomaskiner:
Læs mere om testen af Smeg ECF01 her.
Læs mere om testen af DeLonghi PrimaDonna Elite ECAM 650.75 her.
Læs mere om testen af Sage The Barista Touch her.
T3.com 🇺🇸
T3.com er et amerikansk gadget- og teknologi-magasin, som har fokus på nyheder, anmeldelser, guides og artikler inden for teknologien. T3.com har især fokus på elektroniske forbrugerprodukter som telefoner, computere, lyd, spil og fitness men også køkkenprodukter. Her har T3.com testet espressomaskinen Sage The Barista Touch. Du kan læse den fulde test hos T3.com.
Which.co.uk 🇬🇧
Storbritanniens største forbrugermagasin med knap 700.000 magasinabonnenter. Which.co.uk er til for forbrugerne, og målet er at gøre en forskel for forbrugerene. Which.co.uk tester løbende forskellige husholdningsprodukter og her er der tale om en test af espressomaskinen Smeg ECF01. Læs mere her overordnet, men fuld adgang til testene kræver dog abonnement.
Wired.co.uk 🇬🇧
Wired.co.uk er et internationalt teknologimagasin, der fokuserer på IT, tele, kommunikation, data og teknik. Wired.co.uk udkommer både på tryk og har et online-univers, og hovedfokus ligger på, hvordan den fremadgående teknologi påvirker kultur, økonomi og politik. Wired.co.uk skriver også om emner, der er mere ligetil og deriblandt også tests. Wired.co.uk har nemlig her foretaget en test af kaffemaskiner, hvor Smeg DCFO1 indgår. Læs hele testen på hjemmesiden.
Alternative tests og artikler
Er du endnu ikke overbevist om, at en Smeg espressomaskine er det rette valg for dig, har vi her på Forbrugsguiden også en række andre artikler, du måske vil finde interessante.
Skab dig et overblik over markedets anmeldte modeller med vores generelle espressomaskine test eller vores fuldautomatisk espressomaskine test. I disse tests har vi samlet en lang række af eksperternes favoritter, samt spændende kaffe-viden.
Er der et mærke, du er særligt interesseret i, kan du læse vores producentspecifikke tests. Her finder du vores Miele espressomaskine test, vores DeLonghi Magnifica test, vores Siemens espressomaskine test, vores Melitta Caffeo Solo test, vores DeLonghi espressomaskine test og vores Krups espressomaskine test, der bringer dig alle de bedst anmeldte modeller.
Er du i tvivl om valget står på en espressomaskine eller en almindelig kaffemaskine, kan vi også være behjælpelige med gode artikler om dette. I vores generelle kaffemaskine test finder du en oversigt over en lang række af markedets mest testvindende modeller.
Sætter du pris på at få friskkværnet kaffe, kan du med fordel læse vores store kaffemaskine med kværn test.
Også i kaffemaskine-kategorien finder du en lang række producentspecifikke test, hvor vi gennemgår de mest testvindende modeller, fra de forskellige producenter. Her kan du læse vores KitchenAid kaffemaskine test, vores Siemens kaffemaskine test, vores Melitta kaffemaskine test, vores Jura kaffemaskine test, vores Bosch kaffemaskine test og vores Wilfa kaffemaskine test.
Et andet populært valg er de praktiske kapsel kaffemaskiner. Her gør særligt Nesresso maskinerne sig udmærkede blandt både eksperter og forbrugere.
FAQ