Vejrstation test-oversigt: De 5 bedste vejrstationer ifølge anmeldelser

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet

SENESTE ÆNDRING: december 26, 2023.
ANNONCER
Anonns

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Vejrstation test-oversigt: De 5 bedste vejrstationer ifølge anmeldelser

Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af analyser og research..., men artiklen inkluderer kun produkter, der udbydes af vores kommercielle partnere. Artiklen er derfor en annonce. Læs her hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker rækkefølgen af vores produkter. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Læs mere

Vejrstationer bliver stadig mere og mere populære at have i hjemmet – med en vejrstation kan du nemlig holde styr på vejret døgnet rundt.

Der findes et stort udvalg af vejrstationer på markedet, og de fås i alle prisklasser. Det kan derfor være svært at finde ud, af hvilke vejrstationer der er de bedste og passer til dine behov. Køber du en billig vejrstation, kan du nemt ende op med en vejrstation, som i virkeligheden ikke kan forudsige noget som helst.

Nedenfor vil fordelene ved de forskellige testvindere blive gennemgået og nederst i artiklen kan du finde links og kilder til de tests, som vi refererer til.

Derudover kan du også læse en række gode råd om, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du bedst sikrer, at du vælger en vejrstation, der holder, hvad den lover, samt passer til netop dine behov.

Seneste ændring:

Vi har rykket DAY 73366 til sektionen med tidligere anmeldte produkter, da vi ikke længere kunne finde det på lager ved nogen forhandlere

Tidligere ændringer:

10. oktober 2023

I dag har vi overført denne artikel til vores nye design for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. I tråd med ændringen har vi dertil revideret, optimeret og suppleret vores produktanmeldelser for yderligere at forbedre din oplevelse, så du lettere kan finde lige præcis det, du har brug for.

12. juni 2023

Den 12/06/2023 tilføjede vi 4 nye produkter til vores artikel: Bresser 7002511, Hama Ews-800, Denver WS-540 og DAY 73366. Det er alsidige vejrstationer, som tilbyder forskellige funktioner til forskellige priser, så alle forhåbentligt kan finde en vejrstation, som passer til dem.

test-guiden

En test-guide, som denne, er en artikel, der analyserer produkter via en gennemgang af bl.a. anmeldelser og tests.

De 5 bedste vejrstationer i test-guiden 2023:

Sådan vurderer og udvælger vi produkter

Vi sammenligner en række anerkendte produkter og brands. Vi har partnerskaber med mange store forhandlere, og selvom det kan have indflydelse på udvalget af produkter til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.

Vores research-team vurderer produkterne på parametre som:

    1
  • Produkttests fra ekspertkilder og forbrugermagasiner
  • 2
  • Kundeanmeldelser af produktet
  • 3
  • Produktets egenskaber og specifikationer
  • 4
  • Produktforhandlerens garantier, service og omdømme
  • 5
  • Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker

Ovenstående bliver holdt op imod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkter, men nærmere en gennemgang af nogle af de bedste produkter til forskellige behov.

Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

NetAtmo - Vejrstation til ude og inde

Blandt de bedste vejrstationer med moderne teknologi

Disse labels er en individuel, uafhængig vurdering af research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

test-guiden

Dagens bedste priser og tilbud på NetAtmo:

  • Intuitiv brugerflade med gratis app
  • Avancerede målinger med detaljeret dataanalyse
  • Stemme-kompatibilitet

Forbrugsguidens vurdering

I vores undersøgelse af NetAtmo Personal Weather Station, var vi særligt imponerede over dens blanding af moderne teknologi og sofistikeret design. Den stilfulde aluminiumssammensætning adskiller nemlig vejrstationen fra mange af konkurrenterne på markedet. Derudover er opsætningen nem, selvom den dog kræver en enhed som en computer eller smartphone. Vi sætter pris på dens høje brugervenlighed, sammenlignet med andre muligheder derude.

Selvom den supplerende app tilbyder et godt udvalg af funktioner og grænseflader med populære stemmeassistenter, har nogle brugere dog fundet dens opdateringshastighed en smule langsom. Vi mener dog, at vejrstationens evne til at levere detaljeret dataanalyse, stemmekompatibilitet og realtidsadvarsler mere end kompenserer for den ekstra ventetid ved opdateringer.

Derudover bør potentielle købere overveje den højere prisklasse. Men i betragtning af dens mange funktioner, fra ultralydsmåling af vind til stemmeintegration, synes vi, at den giver god værdi for pengene.

Fordele

  • Fuldstændig vejrbestandig
  • Præcis
  • Har en god app og skrivebordsplatform
  • Er nem at sætte op
  • Alarmer, der kan tilpasses
  • Kompatibel med Android og IOS

Ulemper

  • Appen opdaterer langsomt
  • Har få instrumenter

Hvis du gennemgår de forskellige testmagasiner og aviser på nettet, vil du igen og igen se, at netop NetAtmo vejrstationen går igen.

Vejrstationen består af to elegante aluminiumsrør og allerede ved dens elegante design, skiller modellen sig markant ud fra andre vejrstationer. Derudover har modellen en intuitiv brugerflade og kan styres via en gratis app, hvilket gør det lettere for dig at få adgang til dine vejrdata på farten.

Mere om NetAtmo

Det er netop også det stilrene og elegante design som har medvirket til, at vejrstationen har fået positiv omtale i hele verden.

BT.dk skriver skriver, at “flot og enkelt” er er kodeordet for Netatmo. De påpeger samtidigt, at det mest indviklede ved vejrstationen er, at man skal bruge en computer, tablet eller smartphone til at indstille systemet på vejrstationen første gang, man bruger den.

Det betyder, at inden du kan bruge vejrstationen, så skal der køres et installationsprogram. Efter du har kørt installationsprogrammet og tilkoblet vejrstationen til internettet, er den klar til brug. Det skal her tilføjes, at til trods for ovenstående installationsprogram, så er vejrstationen meget nem at installere og endda betydeligt nemmere end mange andre vejrstationer på markedet.

Efter installationen skal du placere henholdsvis udendørs- og indedørsmåleren. Indendørsmåleren bør placeres nær en stikkontakt. Udendørsmåleren bruger derimod batterier, og den kan du derfor placerer, præcis hvor du ønsker.

Du kan downloade en gratis app til din tablet eller smartphone, hvor du nemt kan få overblik over alle vejrstationen muligheder.
Du kan selvfølgelig måle ting som temperatur, luftfugtighed og lufttryk og den kan samtidig måle både indendørs- og udendørsmiljøet. Den har en indbygget sensor som måler luftkvaliteten og som også kan påpege, hvilken årsag der kan være til en eventuel dårlig luftkvalitet.

Du har også mulighed for at få en alarm tilsendt på din smartphone eller tablet, hvis vinden når en bestemt styrke.
Har du eksempelvis en båd liggende i vandet eller havemøbler i haven, som er følsomme overfor for kraftig vindstyrker, kan du blive advaret, når vinden når en vis hastighed.

Det kan lade sig gøre, da Netatmo bruger den nyeste ultralydsteknologi til at måle vindstyrke, vindstød og vindretning.
Hvis du ønsker at bruge vindmåleren til Netatmo vejrstationen, skal den dog tilkøbes standardmodellen.

Kigger man i medierne, er der ingen tvivl om, at vejrstationen er den absolut mest anbefalede.
Alt i alt får du her den nyeste teknologi inden for vejrmåling, kombineret med et elegant og stilfuldt design.

Beurer HM16 - billig og brugervenlig vejrstation

Kundefavoritten

Disse labels er en individuel, uafhængig vurdering af research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

test-guiden

Dagens bedste priser og tilbud på Beurer HM16:

  • To funktioner - temperatur og indendørs luftfugtighed
  • Praktisk og kompakt emoticon-display
  • Fritstående eller hængende design

Forbrugsguidens vurdering

Hvis du leder efter en enkel vejrstation uden så mange funktioner, er Beurer HM16 et godt bud. Dens primære fokus er på temperatur og indendørs luftfugtighed og sikrer, at du altid er fuldt ud informeret om dine omgivelser. Brugen af smileys som indikatorer forenkler aflæsningerne og advarer dig, når du trænger til at få luftet ud. Produktet har desuden fået gode anmeldelser af brugerne.

Nogle brugere har dog bemærket, at HM16 kan være lidt langsom til at måle temperaturen. Til gengæld er en af vejrstationens styrker, at den er så enkel med kun to indstillingsknapper. Så selvom den måske mangler nogle avancerede funktioner, skinner dens overkommelige pris og praktiske anvendelighed igennem. Plastkonstruktionen kombineret med metalliske kanter giver den desuden en god holdbarhed. Endelig mener vi, at Beurer HM16 er et godt valg for dig, der søger en ukompliceret, omkostningseffektiv, men præcis løsning til vejrovervågning.

Fordele

  • Kan indstilles til °C/°F
  • Letlæseligt display
  • Præcise målinger
  • Pladsbesparende design

Ulemper

  • Kan være lidt langsom til at måle temperaturen
  • Uden avancerede målinger

Går du efter den mere simple vejrstation, er Beurer HM16 et godt bud. Via det letlæselige display kan du følge med i de to hovedfunktioner – temperatur og indendørs luftfugtighed.

Den relative luftfugtighed bør ligge et sted mellem 25-65%. Værdien ligger op mod 65% om sommeren og falder efterfølgende i vintermånederne. For at gøre det en tand nemmere for dig, bliver der brugt smileys på vejrstationen, så du altid ved, om niveauet er ideelt. Den advarer dig desuden, hvis det f.eks. er tid til at få luftet ud. En god luftfugtighed spiller nemlig en vigtig rolle for din sundhed og generelle velbefindende.

Mere om Beurer HM16

Tyske Beurers vejrstation HM16 har fået en række gode anmeldelser. Det er eksempelvis tilfældet på Amazon og Pricerunner.dk, hvor gennemsnitskarakteren ligger på 4,5. Det vidner om, at vejrstationen klarer sig godt i hverdagssituationer.

Du kan også finde en positiv anmeldelse på YouTube, hvor vejrstationen får mange pæne ord med på vejen. Det er bl.a. det simple og kompakte, men også yderst brugervenlige design, der bliver rost. Du blot skal koncentrere dig om to enkelte knapper og så er du good to go.

Konstruktionen i plastik virker til at være holdbar. Det er en fordel, at du både kan bruge vejrstationen med den integrerede stander eller hænge den op på væggen.

Beurer HM16 vs. markedet

Beurer-modellen er meget prisvenlig, og du kan få den til få hundrede kroner. Det siger naturligvis også noget om, at du her hverken får en række avancerede funktioner eller eksklusive materialer. Hovedmaterialet er plastik med kanter i et metallook.

HM16 er perfekt til dig, der går efter en praktisk, kompakt og ikke mindst billig vejrstation med få, men præcise målinger.

Hama Ews-800 - En vejrstation der er nem at installere

God brugervenlig vejrstation

Disse labels er en individuel, uafhængig vurdering af research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

test-guiden

Dagens bedste priser og tilbud på Hama Ews-800:

  • Høj nøjagtighed for lufttryk og temperatur (±5hPa og ±2°C)
  • DCF radio-ur
  • Vejrudsigt med 4 ikoner

Forbrugsguidens vurdering

Den trådløse vejrstation Hama Ews-800 er en pålidelig enhed, der giver dig nøjagtige målinger, så du bedre kan planlægge din dag. Med pålidelige målinger af lufttryk og temperatur, der nemt visualiseres med de 4 ikoner, samt en justerbar temperaturalarm og et udendørs display, giver Hama Ews-800 stor værdi for dig, der ønsker et hurtigt overblik.

Selvom brugervejledningen kunne være tydeligere, mener vi, at det alligevel er en brugervenlig og praktisk trådløs vejrstation, som giver dig et klart og præcist billede af vejret – hver dag.

Fordele

  • Temperaturalarm
  • Udendørs sensorvisning: temperatur og luftfugtighed
  • Indstilling af tidszone
  • Enkel installation

Ulemper

  • Brugervejledningen kunne være tydeligere

Hama Ews-800 er en trådløs vejrstation, som er en god mulighed for dig, der leder efter en enkel løsning, du nemt kan montere på din væg. Den er især ideel til husejere, som ønsker en præcis og pålidelig vejrrapport – lige med det samme.

Anmeldelse: Produktanalyse af Hama Ews-800

Høj nøjagtighed
Hama Ews-800 har en høj lufttryks- og temperaturnøjagtighed, med en lille fejlmargin på kun henholdsvis ±5 hPa og ±2 °C. Med andre ord – det sørger for, at du altid kan stole på vejrstationens målinger, når du skal vurdere dagens aktiviteter –  om du så planlægger en picnic eller en tur til stranden. De 4 ikoner er også en nyttig funktion, som giver dig et hurtigt overblik over dagens forventede vejrforhold. Helt simpelt viser de 4 ikoner, om vejret bliver solrigt, let overskyet, overskyet eller om det skal regne.

Alarm for temperatur
Hama Ews-800 har også andre fordele, heriblandt en temperaturalarm. Her kan du indstille minimums- og maksimumstemperaturer, så du kan få advarsler om de indkommende vejrændringer. Vejrstationens display, som viser temperatur og luftfugtighed, garanterer, at du altid kan aflæse vejrforholdene, så du trygt kan planlægge din dag og klæde dig passende på. Samtidig sørger dens DCF-radiour-funktion for, at du får en nøjagtig tidstagning – dog har du også mulighed for manuelt at indstille tidszonen.

PRO TIP: Sørg for, at enheden er placeret et sted, der er fri for direkte sollys og væk fra varmekilder. Det kan nemlig påvirke, hvor præcis målingerne er.

Hvad siger brugerne om Hama Ews-800?

På Googles får Hama Ews-800 4,2/5 stjerner. Brugerne er for det meste tilfredse med vejrstation og dens funktioner. En af brugerne skriver: “Nem at bruge og yderst funktionel”.

Denver WS-540 - En vejrstation til en overkommelig pris

Blandt de bedste vejrstationer på budget

Disse labels er en individuel, uafhængig vurdering af research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

test-guiden

Dagens bedste priser og tilbud på Denver WS-540:

  • Dobbelt strømforsyning
  • Farvedisplay
  • Indendørs og udendørs temperatur og luftfugtighed

Forbrugsguidens vurdering

Denver WS-540 vejrstation er en pålidelig og budgetvenlig enhed, som sørger for at give dig indendørs og udendørs temperatur- og fugtighedsmålinger. Displayet, som kommer i farver, giver dig præcise data, som er nemme at forstå, og egner sig til dig, som er udendørsentusiast, gartner eller landmand. Den kompakte størrelse, samt det radiostyrede ur bidrager i høj grad også til den samlede værdi. Dog kan en ulempe ved Denver WS-540 være, at alle dens data nulstilles, hvis der skulle opstå en strømafbrydelse – det er til gengæld ikke et problem, hvis du bruger batterier som strømforsyning.

Selvom displayet er slukket, vil vejrstationen fortsætte med at indsamle data grundet dens eksterne sensor. Når du tænder for displayet igen, vil den helt automatisk forbinde sig med sensoren og vise data. Med alt det ovenstående i tankerne er det derfor også vores vurdering, at Denver WS-540 vejrstation er en solid og brugbar enhed. Især prisen taget i betragtning er den en af de bedste vejrstationer til dig med et begrænset budget.

Fordele

  • Budgetvenlig
  • Medfølgende ekstern sensor og strømadapter
  • Kompakt størrelse
  • Radiostyret ur

Ulemper

  • I tilfælde af strømafbrydelse nulstilles alle data

Denver WS-540 vejrstationen har en dobbelt strømforsyning, så du har mulighed for at tilslutte den til vekselstrøm eller bruge batterier (3 x AAA). Dermed er den oplagt til dig, der bor i et fjerntliggende område, hvor der ofte kan opstå strømafbrydelser.

Anmeldelse: Produktanalyse af Denver WS-540

Prisbillig vejrstation
Denver WS-540 er en prisvenlig mulighed, som kommer i et kompakt design, så du nemt kan overvåge vejret. Vejrstationens display, som viser i farver, viser dig klart og tydeligt indendørs og udendørs temperatur- og luftfugtighedsmålinger – på den måde kan du altid holde øje med vejrforholdene i realtid. Det er især relevant for dig, hvis du er en udendørsentusiast, gartner eller landmand, der har behov for at overvåge vejrforholdene på en daglig basis.

Inkluderet tilbehørt
En af Denver WS-540’s mest brugbare funktioner er den eksterne sensor og strømadapteren, som følger med i pakken. Det er faktisk en stor fordel sammenlignet med de dyrere vejrstationer på markedet, som typisk vil kræve, at du skal købe lignende tilbehør ved siden af. Derudover er Denver WS-540’s kompakte størrelse nem at placere, lige præcis hvor du ønsker den skal være – samtidig sikrer det radiostyrede ur en nøjagtig visning af tid.

Professionelt tip: Hvis du skal have de mest nøjagtige målinger fra Denver WS-540 vejrstation, så skal du sørge for at placere den eksterne sensor i et sted, hvor der er skygge, så den ikke bliver udsat ekstra varme og sollys. Det vil nemlig sikre, at temperatur- og luftfugtighedsmålingerne ikke bliver påvirket af eksterne faktorer, så du kan få de mest nøjagtige data om vejret.

Ventus W838 - Vejrstation med farvedisplay

Bedste vejrstation med mange funktioner

Disse labels er en individuel, uafhængig vurdering af research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

test-guiden

Dagens bedste priser og tilbud på Ventus W838:

  • Udendørs og indendørs målinger
  • Wi-Fi-forbindelse
  • Omfattende dataområde med "Tuya weather"-tjenesten

Forbrugsguidens vurdering

Ventus W838 er et højdepunkt inden for moderne teknologi og præcision, hvilket gør den til en god model for dig, der sætter pris på nøjagtige lokale vejrdata, både i og uden for dit hjem. Den tilbyder et rigt udvalg af funktioner, der overgår mange af de enklere modeller, der findes på markedet i dag.

En af de vigtigste styrker ved Ventus W838 er dens smarte alarmsystem, som sikrer, at du altid får besked om kritiske ændringer i temperatur eller luftfugtighed. Enhedens evne til at forbinde med op til tre sensorer udvider dens dataindsamlingsområde og giver dig omfattende vejrinformation. Ventus W838 har en højere pris end nogle af alternativerne, men dens omfattende liste over funktioner gør den dog i vores øjne til en værdifuld investering. Derudover kan nogle brugere have udfordringer med at forbinde enheden og uploade data – dens Wi-Fi-funktioner og kompatibilitet med appen “Tuya weather” afhjælper de fleste af disse problemer. Konklusionen er, at Ventus W838 er et pålideligt, avanceret og uvurderligt værktøj for alle, der søger dybdegående vejrindsigt.

Fordele

  • Smart alarmsystem til vigtige temperatur- og fugtighedsændringer
  • Enheden har advarselsindstillinger
  • Du kan tjekke dit lokale vejr overalt
  • Stort display
  • Alsidige placeringsmuligheder

Ulemper

  • Det kan være svært at tilkoble og uploade data
  • Højere prisklasse

Ventus W832 er en professionel vejrstation til dig, der ønsker omfattende og præcise oplysninger om vejret. Den har et praktisk farvedisplay, som viser diverse nyttige informationer.

Mere om Ventus W838

Det er altid rart at kunne følge med i det udendørs vejr, særligt hvis man har planer. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på indeklimaet. Temperaturen indendørs kan eksempelvis påvirke kroppen. Når man opholder sig i et varmt rum, vil man hurtigere miste koncentrationen, hvortil et koldere rum vil betyde, at kroppen sættes på overarbejde. 

Denne vejrstation er klart professionel til at måle udendørs, men den har også smarte funktioner i forbindelse med indendørsmålinger. Ventus W838 kan nemlig give advarsler, når temperaturen eller luftfugtigheden ikke er god. Du vil derpå hurtigt kunne reagere og åbne et vindue eller skrue op for en radiator. 

Ventus W838 vs. markedet

Vejrstationen er professionel, og derfor har den en helt masse funktioner, som du ikke finder på andre mere simple vejrstationer. Den kan derfor godt virke lidt overdrevet at have stående, hvis du kun skal måle luftfugtigheden. Hvis lokalvejret interesserer dig en smule, så er det en genial vejrstation, som giver præcise resultater.

Grundet de mange muligheder med vejrstationen er den også dyrere end andre alternativer. Det er dog det hele værd, hvis man gerne vil følge med i vejrsituationen lokalt såvel som indeklimaet.

5 ting du skal overveje, før du køber vejrstation

  • Nøjagtighed

    Vejrstationers nøjagtighed påvirkes af flere forskellige faktorer, men især korrekt placering af stationen er altafgørende. Hvis du f.eks. installerer en vejrstation for tæt på jorden, kan det føre til unøjagtige temperaturmålinger på grund af den varme, der udstråles fra overfladen, mens placering i nærheden af forhindringer som træer eller bygninger kan forstyrre vind- og nedbørsmålinger. For at få de mest nøjagtige temperaturmålinger skal du derfor placere temperatursensorerne mod nord, ca. 2 meter over jorden og afskærmet fra direkte sollys. For at sikre optimale målinger af vindhastighed og -retning skal sensorerne placeres 2 til 2,5 meter over tagets højeste punkt.

    Kvaliteten og den regelmæssige vedligeholdelse af stationens sensorer spiller også en vigtig rolle, da sensorer kan forringes eller blive mindre lydhøre med tiden. Det er derfor vigtigt at udføre rutinemæssig kontrol for at sikre, at sensorerne stemmer overens med standardmålinger. For eksempel kan en ukalibreret regnmåler overvurdere eller undervurdere den faktiske nedbør.

    Avancerede funktioner, såsom automatisk datalogning og opdateret software, kan forbedre præcisionen yderligere. Selvom avancerede modeller typisk giver bedre nøjagtighed, er det vigtigt at overveje, om de ekstra funktioner passer til dine specifikke krav og kan holdes indenfor dit budget. Regelmæssig vedligeholdelse, såsom rengøring og lejlighedsvis udskiftning af sensorer, spiller også en afgørende rolle, når det kommer til at opretholde stationens nøjagtighed gennem årene.

  • Målinger

    Vejrstationer er udstyret med en række sensorer til at overvåge forskellige atmosfæriske forhold. Her er en oversigt over de mest almindelige og nyttige målinger fra stationerne:

    • Temperatur: Det er nok den mest basale, men alligevel vigtige måling, som viser både indendørs og udendørs temperaturer, ofte i både Celsius og Fahrenheit.
    • Luftfugtighed: Vejrstationer leveres ofte med hygrometre til at måle fugtindholdet i luften. At forstå fugtighedsniveauet kan være afgørende for komfort, sundhed og endda havearbejde eller landbrug.
    • Barometrisk tryk: Et barometer måler det atmosfæriske tryk, hvilket kan være nyttigt til at forudsige kortvarige vejrændringer. Stigende tryk indikerer normalt stabilt eller bedre vejr, mens faldende tryk kan betyde forværrede forhold.
    • Vindhastighed og -retning: Anemometre måler vindhastigheden, og vingesensorer bestemmer vindretningen. Det er afgørende for aktiviteter som sejlads, landbrug eller forståelse af potentielle stormudviklinger.
    • Nedbør: Regnmålere opfanger og måler mængden af nedbør over en given periode. Det kan være værdifuldt for gartnere, landmænd eller andre, der sporer lokale vandforhold.
    • UV-indeks: Nogle avancerede vejrstationer har sensorer, der måler niveauet af ultraviolet stråling, hvilket kan hjælpe dig med at forstå risikoen for solskoldning.
    • Solstråling: Sensorerne er særligt nyttige for dig, der bruger solpaneler, da de måler solens energi og hjælper dig med at forstå solpanelernes potentielle output.
    • Luftkvalitet: Mere moderne og avancerede vejrstationer har nu mulighed for at overvåge luftkvaliteten og måle forurenende stoffer eller partikelniveauer i atmosfæren.

    Ud over de primære målinger tilbyder mange vejrstationer ekstra funktioner som historisk datalogning, vejrudsigter, varmeindeksmålinger og vindafkølingsfaktorer. Afhængigt af dine behov – hvad enten det relaterer sig til hobbyer, noget professionelt eller bare for at holde dig informeret – er det afgørende at forstå målingerne og vælge en vejrstation udstyret med de rigtige sensorer til dine behov.

  • Yderligere funktioner

    Når du overvejer at købe en vejrstation til hjemmet, er det vigtigt at evaluere de ekstra funktioner, der kan være med til at forbedre din generelle brugeroplevelse. Avancerede modeller er ofte udstyret med Wi-Fi-forbindelse, hvilket giver mulighed for dataovervågning og -analyse i realtid via en smartphone eller mobilapp. Det giver dig mulighed for at modtage opdateringer og alarmer på farten, hvilket giver høj bekvemmelighed og fleksibilitet. Stemmekompatibilitet er en anden bemærkelsesværdig funktion – nogle vejrstationer kan integreres med virtuelle assistenter som Amazon Alexa eller Google Assistant, hvilket letter håndfri betjening og stemmeaktiverede kontroller. Derudover har visse modeller indbyggede radio, der kan få adgang til vejrkanaler eller nødudsendelser, hvilket giver vigtig information under alvorlige vejrhændelser. Nogle vejrstationer har også andre nyttige funktioner såsom solpaneler til energieffektivitet eller ultraviolette (UV) sensorer til at måle soleksponering. Hver enkel funktion kan forbedre funktionaliteten og anvendeligheden af en vejrstation til hjemmet betydeligt og sikre, at du har alle de nødvendige værktøjer til at overvåge og reagere effektivt på dine lokale vejrforhold.

  • Pris

    Premium-serien af vejrstationer til hjemmet koster typisk mellem 700 kr og 2000 kr, og tilbyder en avanceret opsætning udstyret med et væld af smarte funktioner og forskellige målefunktioner. Omvendt vil det mere budgetvenlige alternativ typisk koste omkring 200 kr og ikke have lige så mange ekstrafunktioner som de dyrere modeller. Selvom den måske mangler nogle af de avancerede funktioner, kan modellerne dog stadig tilbyde en brugervenlig oplevelse og levere pålidelige primære data om eksterne temperaturvariationer. Når du vælger mellem de to, er det vigtigt at beslutte, hvilke funktioner der er vigtigst for dig, da tilstedeværelsen eller fraværet af bestemte funktioner kan påvirke den samlede pris betydeligt.

  • Bruger- og ekspertanmeldelser

    Hvis du tjekker feedback fra eksisterende brugere af produktet og fra eksperter, der har evalueret det, kan det give værdifuld indsigt i vejrstationens nøjagtighed, brugervenlighed og installationsproces. Sådanne anmeldelser kan også hjælpe med at afgøre, om produktet er investeringen værd. Vi har derfor inddraget både bruger- og ekspertvurderinger i vores artikel for at hjælpe dig med din købsbeslutning.

arrow-more

Test og anmeldelser af vejrstationer anvendt i artiklen

OBS: Selvom følgende kilder har været anvendt i forbindelse med artiklen siden publicering, kan der som følge af udgåede/slettede produkter være kilder, der ikke længere anvendes. Det skyldes tekniske problemer, og vi arbejder lige nu på at forbinde alle henvisninger til kilder med reference, samt slette gamle kilder (April 2024).

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder. I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Ekspert- og testkilder

99mac.se

Det svenske tech magasin 99 mac testede i 2015 Netatmo vejrstationen, hvor de foretog en detaljeret gennemgang af alle vejrstationens funktioner. Deres artikel er ganske god at læse, hvis du ønsker en dybere forståelse for, hvad Netatmo kan. Du kan læse testen her.

M3.se

En af Sveriges største gadget sider har gennemgået en lang række vejrstationer. Her kan du blandt andet læse deres vurdering af Ventus W155. Du kan læse deres test ved at klikke her.

Wired.com

Wired.com er en velrenommeret onlinepublikation, der dækker nye teknologier, kultur og deres indvirkning på samfundet. De anvender grundige testmetoder og dybdegående analyser til at anmelde produkter, herunder vejrstationer. Deres anmeldelser omfatter typisk evaluering af funktioner, nøjagtighed, brugervenlighed og samlet værdi, og de sammenligner forskellige modeller for at give læserne en omfattende indsigt.

Se anmeldelsen af NetAtmo WiFi-vejrstation her.

Smartson.se

Smartson har gennemgået 8 forskellige vejrstationer i deres test, hvor de kårer den bedste vejrstation.

Vi har gennemgået testen, men da den er af ældre dato har vi ikke nævnt nogle af deres anbefalede modeller i vores artikel. Dette skyldes først og fremmest, at teknikken i vejrstationerne har udviklet sig meget, siden de udgav deres test. Hvis du alligevel ønsker at se ønsker at læse hele testen kan du klikke her.

Mobil.se

Det store svenske teknik magasin har også lavet en dybdegående test af Netamto Wi-Fi vejrstationen. Vurderingen af vejrstationen er i denne artikel noget kortere end hos 99mac.se – Du kan læse den her.

Metro.se

Den svenske gratisavis Metro har også testet i Netamto vejrstationen. Deres vurdering af vejrstationen er ultra kort og journalisten besvarer i artiklen fire spørgsmål om, hvad man kan få ud af Netamto vejrstationen og hvad den kan bruges til. Læs artiklen her.

Altomdata.dk

Det danske datamagasin har også vurderet Netamto vejrstationen i deres artikel om vejrstationer. Her beskriver de en række af Netamtos funktioner. Læs artiklen her.

BT.dk

BT er endnu en avis i rækken som har testet Netamto vejrstationen. Du kan læse hele BTs beskrivelse af den populære vejrstation ved at klikke her.

Dinside.no

Endnu en test i rækken af Netamto finder man på Dinside.no, som har lavet en rigtig god beskrivelse af vejrstationen og alle de funktioner den indeholder. Journalisten bag artiklen er stærkt begejstret og skriver at man bliver afhængig når man først har anskaffet sig Netamto. Læs hele artiklen her.

PCmag

PCMag tilbyder ekspertanmeldelser, nyheder og råd om de nyeste teknologiske produkter og trends. Når PCMag anmelder vejrstationer, vurderer de dem ud fra deres nøjagtighed, funktioner, brugervenlighed, installationsproces og overordnede værdi i forhold til prisen. Deres anmeldelser kombinerer ofte praktisk test med detaljeret analyse for at give læserne omfattende indsigt i hvert produkt.

Se anmeldelsen af NetAtmo WiFi-vejrstation her.

TechAdvisor

TechAdvisor er en hjemmeside, der leverer ekspertrådgivning, anmeldelser og nyheder for at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede beslutninger om teknologiprodukter og -tjenester. Deres anmeldelser dækker en bred vifte af emner, herunder gadgets, software og tilbehør. Når det gælder vejrstationer, tester og evaluerer TechAdvisor forskellige modeller og sammenligner deres funktioner, nøjagtighed og værdi for at hjælpe læserne med at finde den bedste løsning til deres behov.

Se anmeldelsen af NetAtmo WiFi Weather Station her.

Kundeanmeldelser

Google Shopping

Google Shopping-brugeranmeldelser er feedback og vurderinger givet af kunder, der har købt produkter via Google Shopping. Disse anmeldelser er baseret på kundens oplevelse med produktet og kan omfatte oplysninger som kvalitet, funktioner og generel tilfredshed med produktet. Google Shopping-brugeranmeldelser bruger et femstjernet vurderingssystem, hvor én stjerne er den laveste vurdering, og fem stjerner er den højeste vurdering. Kunderne kan også give skriftlige kommentarer om deres oplevelse med produktet, herunder eventuelle fordele og ulemper, de har oplevet.

Du kan læse brugeranmeldelser af Bresser 7002511 her.

Du kan læse brugeranmeldelser af Hama Ews-800 her.

Se brugerbedømmelser af Beurer HM16 her.

Amazon

E-handelssiden Amazon er en verdensomspændende og kendt handelsportal. På siden kan du købe forskellige produkter, men forbrugerne har også mulighed for at bedømme og anmelde produkterne. Det giver et godt billede af, om produkterne fungerer i praksis.

Anmeldelserne på Amazon gælder produkterne Beurer HM16, Ventus W830 WiFi og DNT WeatherScreen Pro. De er blevet vurderet ud fra en 5-trins skala og har modtaget gennemsnitskaraktererne 4,5, 4,2 og 4,6. De har alle scoret en del 5-stjernede anmeldelser, hvilket understreger den gode kvalitet på de respektive produkter.

Du kan se anmeldelserne for Beurer HM16 her
Du kan se anmeldelserne for Ventus W830 WiFi her
Du kan se anmeldelserne for DNT WeatherScreen Pro her

FAQ

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skal købe en vejrstation?
Der er flere ting, som du skal være opmærksom på, når du skal købe en vejrstation. For eksempel skal du overveje, hvilke ting vejrstationen skal være i stand til at måle. De fleste vejrstationer kan måle temperaturer, men du kan også finde modeller, som kan måle vindhastigheder, fugtighed osv.
Er det pengene værd at købe en vejrstation til hjemmet?
Hvis du godt kan lide at følge med i vejret, så kan det helt bestemt være pengene værd at købe en vejrstation til hjemmet. Med en vejrstation derhjemme kan du altid hurtigt tjekke, hvordan vejret og temperaturen er udenfor, hvilket kan være superpraktisk.
Hvor meget koster en vejrstation?
Vejrstationer findes i mange forskellige prisklasser. En vejrstation bliver generelt dyrere jo flere ting, den er i stand til at måle. Derfor vil en relativ simpel vejrstation kun koste dig et par hundrede kroner, imens mere avancerede modeller vil koste omkring 1.000 – 2.000 kroner.

Hvad er en vejrstation?

Kort sagt er en vejrstation et instrument, som både forbrugere og meteorologer kan benytte sig af. De vejrstationer, man selv kan købe, kan man som forbruger anvende til at se forskellige informationer om vejret og vejrforholdene i nærområder.

Der findes mange forskellige typer af vejrstationer, som rangerer fra de helt simple til meget avancerede. Termen dækker typisk over en mindre mastopstilling med fastgjorde meteorologiske måleenheder, der er samlet ét sted. En vejrstation kan også bestå af flere enheder, som er placeret forskellige steder som på husgavle, stolper og havehegn.

De simple vejrstationer har oftest kun et enkelt lufttermometer, mens de mere avancerede har mulighed for at foretage flere forskellige slags målinger som luftfugtighed, vindforhold, lufttryk og måling af nedbør. De avancerede modeller kan også fortælle om vejrforholdene andre steder i verden, og mange af disse kan kommunikere med din telefon og computer, hvor man kan holde styr på data og får denne udvidede information. På de simple modeller kan man kun se data på selve enheden.

Hvor skal jeg placere min vejrstation?

Det er ikke ligegyldigt, hvor man placerer sin vejrstation. For en hel præcis måling skal man opsætte vejrstationen så meteorologisk korrekt som muligt. Det er dog næsten umuligt at finde en helt ideel plads til vejrstationen som almindelig forbruger, da man skal tage mange forhold med i betragtning. Er man kun interesseret i at se data fra sit absolutte nærområde, kan man placere vejrstationen på for eksempel terrassen, men vær opmærksom på, at hvis der er læ eller bestemte sol/skyggeforhold, så er det disse data, der bliver målt – og de repræsenterer ikke nødvendigvis hele nærområdet.

  • Her har Dmi.dk listet en række aspekter, man bør lægge mærke til angående placering af vejrstation:
  • Placér vejrstationen på en vandret overflade – som gerne er bevokset med kortklippet græs eller lignende
  • Placér ikke vejrstationen tæt på skrænter, bakker, træer eller husmure – derfor så åbent som muligt
  • Har ens vejrstation en indbygget solindstrålings-måler (globalstråler), så bør den placeres i sydlig retning i forhold til træer og huse, som ellers kan skygge for målingerne

Temperatur

Selv de mest simple vejrstationer kan måle lufttemperaturen, og hvis det er muligt, anbefales det at placere vejrstationens lufttermometer to meter over jordens overflade for at få en god standardmåling – hverken meget over eller under. Det skyldes, at temperaturer svinger alt afhængig af højden, og inden for meteorologiens verden opereres med de to meter.

Man bør være opmærksom på vedligeholdelse af lufttermometeret, idet det i de fleste tilfælde gælder, at det er lufttermometerets egen temperatur, som måles. Derfor er det først og fremmest vigtigt med god ventilation omkring termometeret, for ellers kan det vise upålidelige målinger. Derudover er det vigtigt med en god vedligeholdelse af termometeret, og det betyder, at man mindst en gang om året bør vaske strålingsafskærmningen, som kan snavses til af blandt andet skidt, støv og mos. Hvis denne ikke er ren, kan vejrstationen vise en højere temperatur end den reelle.

Luftfugtighed

Mange vejrstationer har også et såkaldt hygrometer, som i daglig tale blot kaldes en luftfugtighedssensor. Denne sensor er på de fleste vejrstationer en integreret del af instrumentet, og en placering i to meters højde er netop også fordelagtig her.

Vind

Flere vejrstationer kan også foretage forskellige målinger angående vind. Her er tale om både vindhastighed og vindretning. Dmi.dk forklarer, at den ideelle placering af vindinstrumenter inden for meteorologiens verden er 10 meter over jorden. Dertil kommer, at den ideelle horisontale afstand fra en højtragende genstand som et hus er 10 gange genstandens højde. I praksis betyder det, at hvis ens hus er syv meter højt, så skal vindmåleren ideelt set i 10 meters højde placeres 70 meter væk fra huset, for at målingen ikke påvirkes af helt lokale forhold omkring huset.

For almindelige husejere er dette dog noget nær umuligt at opfylde, og i forhold til de officielle vejrstationer kan man opleve store forskelle på sin egen vejrstation. Men for en så god måling som muligt kan man forsøge at placere vindmåleren så frit og optimalt som muligt.

Vedligeholdelse af vindmåleren kræver ikke meget arbejde, for så længe kopper, propeller og vindfane kan bevæge sig frit og dreje ubesværet rundt, så fungerer måleren fint, og det hører til de sjældne tilfælde, at disse får problemer.

Nedbør

Nogle vejrstationer har en nedbørsmåler, som i teorien både kan måle regn, sne, slud og hagl – altså alt hvad der kommer ned fra skyerne af vådt materiale. Har man en vejrstation med en vippeskål (det har de fleste modeller), så kan nedbørsmåleren have svært ved at måle de mere faste former for nedbør som hagl og sne, idet en model med vippeskål fungerer ved, at flydende vand fra tragten drypper ned i vippeskålen, hvorved antallet af dryp fastslår nedbørsmængden. I frostvejr fungerer vippeskålen selvsagt heller ikke.

Dmi.dk anbefaler, at man placerer sin nedbørsmåler i fladt terræn, hvor åbningen holdes horisontal og meget gerne et sted med læ. Er det træer og buske, der giver dette læ, bør man være opmærksom på ikke at sætte nedbørsmåleren lige under dem (så kan man risikere, at vand fra træernes blade drypper ned i måleren og afgiver upræcise data) – dog heller ikke for langt fra dem, da dette læ så forsvinder (i så fald kan regndråber blæse forbi nedbørsmåleren og også afgive upræcise data).

Det kan være svært at finde en optimal placering, men eftersom den dominerende vindretning er den vestlige i Danmark, kan man blot forsøge at placere nedbørsmåleren, så der findes bedst læ fra vest. Placér desuden gerne nedbørsmåleren i en højde på omkring 150 centimeter, hvilket ifølge Dmi.dk er den officielle standardhøjde – husk også at tjekke, at nedbørsmåleren står i vater.

Lufttryk

Nogle vejrstationer er også i stand til at måle lufttrykket, og derfor er de udstyret med et barometer.

Ofte vil man kunne aflæse to forskellige typer af tryk: Det ene tryk er det såkaldte ”rå udtryk”, som er det, barometeret selv mærker ved den valgte placering. Det andet tryk er det lufttryk, som ville fremkomme, hvis barometeret var placeret ved havets overflade. Det første tryk vil ofte være lavere end det andet, idet luften bliver tyndere, jo højere op man kommer, og dermed falder lufttrykket. Når man måler lufttrykket, skal man være opmærksom på ikke at placere barometeret et sted, hvor det påvirkes af aircondition, luftrenser eller lignende.

Ønsker man at kunne sammenligne sit eget barometers data med andre vejrstationers målinger, skal man kende sit barometers højde over havoverfladen.

Globalstråling – solindstrålings-måler

Nogle få vejrstationer tilbyder også målinger inden for globalstråler (måling af solstråler), som i meteorologiens verden kaldes et pyranometer. Et pyranometer måler den solare indstråling på en horisontal overflade, og derfor er det meget vigtigt, at denne enhed står i helt præcis vater – bare en lille hældning vil kunne give meget forkerte data og målinger.

Pyranometeret måler både den direkte stråling fra solen mod skiven samt spredningen og spejlingen, der findes rundt omkring. Derfor er det vigtigt at placere pyranometeret et sted med så meget sol som muligt. Dette kan i høj grad opnås ved at placere enheden i et bestemt forhold til træer og huse, således at disse er placeret i en nordlig retning i forhold til måleren.

For at få så korrekte målinger som muligt bør man rengøre måleren et par gange om året for at fjerne støv, skidt og snavs.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme