Hvordan fungerer en glattebørste?
En glattebørste fungerer således, at du kan glatte, rette og udjævne håret hurtigt og effektivt, samtidigt med at du børster håret igennem. Måden glattebørsten arbejder på er, at overfladen på børstehovedet samt børstehårstråene, opvarmes til den valgte temperatur. Herefter børster du håret igennem med glattebørsten nøjagtigt som ved en almindelig hårbørstning. Under børstningen varmer glattebørsten håret op, mens børstehårene udjævner hårstråene. Det er med til at give det glatte og naturlige look.
Det er en god idé at børste håret igennem med en almindelig hårbørste inden brugen af selve glattebørsten, da man på den måde mindsker risikoen for, at håret filtrer sig ind i glattebørstens børstehår.
Skal du vælge en glattebørste eller et glattejern?
En glattebørste og et glattejern kan begge glatte håret. Derfor kan det virke en smule svært at gennemskue hvilket et af dem, man skal vælge. På baggrund af erfarne håreksperter fra Groom and Style, har vi samlet et overblik over hvilke fordele og ulemper, der er ved henholdsvis et glattejern og en glattebørste, så det bliver lettere for dig at vælge det rigtige redskab, som passer til din hårtype.
Fordele ved en glattebørste:
Har du almindeligt, tyndt eller beskadiget hår, og har tendens til krus, så vil en glattebørste være et rigtigt godt redskab til at udjævne krusen i det daglige, samtidigt med at håret skånes. Det skyldes, at glattebørsten har en forholdsvis lav varme og ingen hotspots, hvilket reducerer risikoen for uheldige varme- og slidskade. Til trods for at glattebørsten har nogle lavere temperaturniveauer end et glattejern, så klarer glattebørsten alligevel at give et fint og glat resultat,
og endda på kortere tid end ved glatning med et glattejern.
De fleste glattebørster har en ion-funktion, som mindsker statisk elektricitet i håret, og som tilfører mere glans under brug. En anden stor fordel ved en glattebørste er, at du uden problemer kan glatte helt tæt ind til hovedbunden, da hårene på børsten beskytter hovedbunden mod varmeskader. I og med at du både børster og glatter på samme tid, skaber en glattebørste et mere naturligt og fyldigere look end et glattejern ville gøre.
Ulemper ved en glattebørste:
Har du stort, tykt eller krøllet hår, så vil en glattebørste højest sandsynligt ikke give dig det bedste resultat, da varmen på glattebørsten ikke vil være høj nok til at give et hurtigt og glat resultat. Det vil derfor tage tid at style og glatte håret igennem med en glattebørste.
En anden ulempe er, at hvis ens hår har tendens til at filtre sammen, så kan en glattebørste give problemer under brug, da håret muligvis vil filtre sig sammen omkring børstehårene. Det kan medføre, at det bliver en langsommelig og irriterende proces at glatte håret igennem med en glattebørste.
Fordele ved et glattejern:
Et glattejern kan glatte selv det tykkeste hår. Så har du tykt og meget krøllet hår, så vil et glattejern være et bedre redskab til at udjævne krus og krøller, da varmen på et glattejern er en del højere end på en glattebørste. På glattejernet kommer håret mere i direkte kontakt med varmen, hvilket giver et hurtigere og mere effektivt resultat.
Rigtig mange glattejern kommer med forskellige funktioner, som er med til at skåne håret og give det et glansfyldt look. Blandt andet tilbyder mange glattejern også en ion-funktion, som er med til at mindske statisk elektricitet i håret under glatning. Glattejern med keramiske plader beskytter håret mod den høje varme, og er med til at give et langvarigt resultat. Et glattejern har lidt flere forskellige stylingsmuligheder end en glattebørste, da det både kan lave slangekrøller eller et helt glat look.
Ulemper ved et glattejern:
Den største ulempe ved et glattejern er den høje varme og den direkte kontakt med håret. Selvom de fleste glattejern i dag kommer med keramiske plader, så vil håret med tiden blive beskadiget af den høje og direkte varme fra glattejernet, især hvis du bruger det dagligt. Ejer du et glattejern, som er med jernplader, så kan der være nogle steder på pladerne, der er meget varmere end andre steder, hvilket kan beskadige dit hår endnu mere og endda brænde hårstråene af. Derfor bør du overveje at skifte det ud med et glattejern eller en glattebørste med keramiske plader.
En anden ulempe ved et glattejern er, at det er svært at give håret volumen og fylde, når du glatter dit hår. Det vil gøre, at dit hår ligger meget fladt omkring hovedet, og at der eventuelt skal bruges tid på efterfølgende at give håret mere fylde med stylingprodukter. At glatte hele håret igennem kan være en længere proces, i og med at det bliver meget tydeligt, hvis der er nogle områder som ikke er blevet glattet igennem. Hele håret skal derfor glattes helt igennem, hvor man med en glattebørste godt kan nøjes med at give det en tur hist og her, da en glattebørste skaber en mere naturlig glatning.
Overvejer du at investere i et glattejern, så kan du med fordel læse Forbrugsguidens store glattejern guide, hvor vi – baseret på research af eksterne tests og anmeldelser – gennemgår nogle af de modeller, der klarer sig bedst, samt giver en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger dit glattejern.
Pas på dit hår
Stylingredskaber som glattejern og glattebørster opnår høje temperaturer, hvilket kan give skader på hårstråenes struktur. Beskadiget hår kommer ofte til udtryk som spaltede spidser, og tørt og kruset hår. Derfor er det en god idé at tage sine forholdsregler, når man bruger stylingredskaber, som afgiver varme.
Man kan heldigvis selv gøre rigtigt meget for at beskytte håret, når man bruger varmegivende stylingredskaber. På baggrund af skønhedseksperterne fra den danske blog Pudderdåserne og det norske kvindemagasin KK har vi samlet en lille guide til, hvordan du beskytter håret bedst muligt, og på den måde bevarer et sundt og velplejet hår.
Husk varmebeskyttelsen:
At påføre en god varmebeskyttelse inden man giver sig i kast med de varmeafgivende stylingredskaber, er alfa omega. Varmebeskyttelsen lægger sig som en hinde på hårstråene, og beskytter på den måde håret mod den høje varme, så du undgår at skade det. Du kan se et stort udvalg af varmebeskyttende produkter til håret her.
Vigtigt med god pleje:
Plej dit hår med genopbyggende produkter når du vasker eller styler det, for at forebygge slid og skader fra stylingredskaber. Der findes rigtig mange hårprodukter med fugtgivende og genopbyggende ingredienser, som kan være med til at gøre dit hår stærkt og sundt. Du kan med fordel vælge en shampoo og balsam, som eksempelvis indeholder protein, da det opbygger hårstråenes struktur indefra. Stylingprodukter som eksempelvis varmebeskyttelse og hårspray kan fås med ingredienser såsom arganolie, som er med til at give håret fugt og glans. Det er også altid en god idé at pleje sit hår lidt ekstra med en god hårmaske.
Spis dig til sundt hår:
God og sund kost afspejles i vores udseende og hår. Mangler du vitaminer og mineraler kan det ses i håret i form af spaltede spidser, tørt hår og sløve hårsække, hvilket medfører langsomt hårvækst. For et opretholde et sundt hår er det vigtigt at få godt med fødevarer, der er rige på jern, svovl, omega-3, folinsyre og kalium. Disse vitaminer og mineraler kan fås gennem en sund kost med massere af grøntsager eller gennem kosttilskud i pilleform.
Tips og tricks til at holde håret sundt
Vind og vejr og varmebehandling, farvning og styling-produkter kan godt sætte sine spor i håret og efterlade det tørt, spaltet, ødelagt og glansløst. Især hvis man udsætter det for meget varmebehandling, vil man hurtigt kunne komme til at ødelægge det.
Men med små tricks kan man hurtigt genvinde hårets sundhed. Woman.dk guider her til hvordan:
Vask ikke håret for ofte
Ideelt set anbefaler eksperterne, at man kun vasker sit hår med shampoo 1 gang om ugen. Det sikrer, at håret ikke tørrer ud og mister sin naturlige fugtighed, som for mange hårvaske kan medføre. Slut gerne af med balsam. Anvend en shampoo, der passer til din hårtype (fedtet, krøllet, farvet, fint med videre).
Hvis man har tendens til fedtet hår og allerede dagen efter hårvasken føler, at håret et blevet fedtet, så kan man prøve med en tørshampoo. Husk også på at det tager tid for håret at vænne sig til kun at blive vasket 1 gang om ugen – man kan trappe ned i starten for at undgå, at håret pludselig ser tungt og fedtet ud.
I stedet for hårvask kan man anvende produkter (blandt andet mousse, voks eller saltvandsspray) for at få lidt volumen i håret. Man kan også prøve sig frem med hestehale, fletning eller en knold.
Anvend forskellige shampooer og balsam
Man kan forny hårets vitalitet ved at skifte imellem flere forskellige shampooer og balsammer. Håret kan nemlig hurtigt vænne sig for meget til én bestemt shampoo.
Husk hårkuren
En god hårkur skal passe til ens type af hår og fungerer ved at give fugt og pleje til håret. Anvend hårkuren et par gange om måneden.
Hold igen med hørbørsten
Myten om, at jo flere børstestrøg gennem håret, jo flottere hår, er kun en myte. Eksperterne anbefaler, at man lader være med at overbørste eller være for aggressiv med børsten. Man kan nemlig både knække hårene og gøre håret for fladt.
Gå til frisøren
Besøg gerne frisøren hver 3. måned for at bevare det flotte hår uden spaltede spidser. Når man klipper spidserne af, så bliver håret også sundere og tykkere.
Lufttør dit hår
Føntørreren er hård ved håret med den stærke varme, og særligt om vinteren kan den være med til at tørre håret ud. Lad i stedet håret lufttørre engang imellem for at skåne det.
Pas på hårfarven
Mange farver deres hår, men gør det ikke for ofte – kun når det er allermest nødvendigt. Pas især på med afblegning, som påvirker håret meget.
Spis dig til sundt hår
Maden påvirker også udseende og hår, og især B-vitaminer er styrkende for håret. Spis især en masse af det gode fedt fra for eksempel fede fisk, nødder eller avokado samt grøntsager som broccoli og spinat. Man kan også tage et supplerende kosttilskud, som har decideret fokus på at styrke håret.
Hvis du samtidigt ønsker at styrke dine øjenvipper, så kan du læse vores guide om vippeserum baseret på research af eksterne tests, anmeldelser og produktinformationer.
Hvorfor er varmebeskyttelse så vigtigt?
Today.com forklarer, at alle former for varmebehandling – både glattejern, glattebørster, krøllejern og hårtørrere – er hårdt for håret. Man bør derfor holde lidt igen med varmen og have et par dage om ugen, hvor håret får en varme-fri zone.
Anvender man ofte varmebehandling til håret, så er det ekstra vigtigt med varmebeskyttelse, for varmebeskyttelse forebygger og er en god metode til at opretholde hårets sundhed – varmebeskyttelse har nemlig flere funktioner, for det sørger også for at øge hårets glansfuldhed.
Varmebeskyttelse kommer ofte som spray – start med at købe en varmebeskyttende spray, som kan beskytte op til høje temperaturer (gerne op til 230 grader, som diverse krølle- og glattejern kan arbejde op til). Spray derefter et par pump ind i enten tørt eller fugtigt hår, og hvis man skal anvende et af jernene, så bør man vente, til håret igen er helt tørt.
Den varmebeskyttende spray virker så ved, at den danner en hinde over håret, som bliver et slags mellemled mellem hår og varme. Varmen skal så trænge igennem hinden, før den kan nå håret. Dermed kommer håret ikke i den samme direkte kontakt med varmen som ellers.
Faktisk kan man sammenligne varmebeskyttelse til håret med solcreme til huden, og på samme måde som solen kan brænde hud uden solcreme, så kan varmen brænde hår uden varmebeskyttelse.
Test selv varmebeskyttelsens virkning
Hvis man ikke er helt overbevist om, at varmebeskyttelse rent faktisk virker, så kan man prøve det af på en alternativ måde:
Blæs varm luft på håndryggen med hårtørreren, og efter kun kort tid vil man opleve en brændende følelse på huden. Fjern hårtørreren og lad huden køle ned.
Prøv derefter at spraye lidt varmebeskyttelse på håndryggen og udsæt den herefter for hårtørrerens varme igen – nu vil man kunne mærke, at det ikke brænder nær så meget.
Glat dit hår uden varmebehandling
De fleste ved, at varmebehandling er den letteste vej til helt glat hår, men hvis man er lidt kreativ, kan man faktisk få glattet håret uden den hårde varmebehandling. Healthline.com guider her til hvordan:
Kold luft: Drop den varme luft i hårtørreren og anvend den kolde i stedet og bevæg den fra rod til spids i en god afstand (omkring 15 centimeter).
Brug de rette produkter: Der findes både shampooer, balsammer, hårsprays, hårmasker og andre produkter, som er specialdesignede til at gøre håret mere glat.
Balsam: Balsam har en udglattende effekt i sig selv.
Satin-betræk: Anskaf et hovedpudebetræk af satin, som virker glattende på håret. Prøv også gerne at sove med håret let-fugtigt på satinbetrækket.
Brug den rigtige olie: Der findes efterhånden rigtig mange olier på markedet, men nogle er bedre til at tæmme håret end andre. Argan-hårolie er godt til formålet, men også mere kreative valg som kokosolie eller mandelolie er velegnede.
Også til krøl: Hvis man i stedet ønsker volumen eller krøller/bølger i håret uden varmebehandling, kan man sove med ”hair-rollers” i let-fugtigt hår. Man kan også flette sit hår, inden man skal sove.
Disse hårprodukter bør du have på din hylde
Der findes efterhånden rigtig mange forskellige hårprodukter på markedet, og det kan være svært at skelne dem fra hinanden. Baseret på artikler fra Costume.dk samt Femina.dk guider vi her til de mest essentielle:
God børste: Man kommer langt med en god børste. Vælg gerne en med naturhår.
Shampoo: Vælg shampoo i forhold til hårtype.
Balsam: Balsam udglatter håret og forhindrer, at håret filtrer. Dermed bliver det lettere at rede ud.
Tørshampoo: Kan anvendes mellem de ”rigtige” hårvaske. Frisker håret op og giver det mere tekstur.
Hårolie: Hårolie nærer og plejer håret, og kun et par dråber er nok til at live håret op. Især længderne har godt af hårolien.
Tekstur-spray: En teksturspray giver let rodet og uglet hår, som rockstjernerne har. En teksturspray er en mellemting mellem en tørshampoo, hårspray og saltvandsspray.
Hårkur: Opbygger håret på ny og skal sidde i omkring 10 minutter, før den skylles ud.
Leave-in behandling: En såkaldt ”leave-in treatment” er en hårkur, der ikke skal skylles ud. Indeholder proteiner og fugt.
Hårspray: Hårsprayen er uundværlig, hvis man har fint hår. Den fungerer ved at låse hårets frisure fast, så frisuren holder længere. Man kan få varianter med forskelligt ”hold” fra light-hold til extra strong hold.
Mousse og skum: Mousse og skum giver mere struktur til håret samt fylde. Skal ofte anvendes inden man føntørrer håret.
Hårvoks: Hårvoks fikserer frisuren og er især godt til kort hår.
Saltvandsspray: Saltvandsspray er designet til at give en frisure, som var man lige kommet hjem fra stranden. Sprayen giver volumen og tekstur.
Varmebeskyttende spray: Anvend altid en varmebeskyttende spray inden varmebehandling for at skåne håret mest muligt.