Pizza Margherita
Ingredienser
- Fire pizzabunde (færdiglavet eller hjemmelavet)
- 500 gr. mozzarellaost
- 300 gr. tomatsauce
- Frisk basilikum
- Salt
- Peber
- Eventuelt andet fyld
Udstyr
-Kulgrill
-Pizzasten
Sådan gør du:
- Find pizzabundene frem og fordel tomatsaucen udover dem.
- Put mozzarella ovenpå pizzaen.
- Smag til med en smule salt og peber.
- Klargør kulgrillen til indirekte varme ved cirka 260 grader. Put pizzastenen i risten og lad den varme op i omkring 10 minutter.
- Placer den ene pizza på pizzastenen og bag den i omkring seks minutter, eller indtil bunden er færdigbagt og sprød.
- Tag pizzaen væk fra grillen og drys en smule frisk basilikum på toppen.
- Gentag processen med de andre tre pizzaer.
Hjemmelavet kyllingesatay med tortillas og jordnøddesauce
Ingredienser
Til kyllingesatay
- Kyllingebryst (4 stk.)
- 3 dl. kokosmælk
- Saften fra 1 lime
- 3 spsk. rød eller grøn karry
- 2 fed hvidløg
- Olivenolie til stegning
- Tortillas (4 stk.)
Til jordnøddesauce
- 2 dl. jordnøddesmør (helst den grove slags)
- 1 dl. kokosmælk
- En smule spidskommen
- 2 tsk. sukker
- 1 tsk. fiskesauce
Tilbehør
- Chili
- Salat
- Agurk
- Tomater
- Gulerødder
- Radiser
- Andre grøntsager efter eget valg
Udstyr
-Spyd
Sådan gør du:
- Bland kokosmælk sammen med rød eller grøn karry og saften fra en enkelt lime. Hak hvidløget i fine små stykker og rør det i blandingen.
- Put kyllingestykkerne i marinaden, og lad kyllingen trække i omkring 30 til 40 minutter.
- I mellemtiden kan du gå i gang med jordnøddesaucen. Start med at røre alle ingredienser sammen undtagen fiskesaucen. Smag til med fiskesauce til sidst.
- Placer kyllingestykkerne på spyddene og gør al tilbehøret klar.
- Klargør grillen og få den op på medium varme (direkte varme).
- Smør grillristen med olivenolie og placer spyddene på risten.
- Kyllingekødet skal grilles i omkring seks til otte minutter på begge sider.
- Når de er ved at være færdige, kan du varme tortillaerne i en forvarmet ovn på 200 grader i et par minutter.
- Put tilbehør efter eget valg ind i tortillaen og top herefter med kyllingekød og til sidst jordnøddesauce.
Vaniljeis med grillet banan
Ingredienser
- Bananer (4 stk.)
- En smule olie (efter eget valg)
- 60 gram hasselnødder
- Friske hindbær
- Vaniljeis
Udstyr
-Bagesten med en bageplade
Sådan gør du:
- Start med at hakke hasselnødderne fint.
- Skyl de friske hindbær.
- Klargør grillen til middel eller svag varme (indirekte varme).
- Placer bananerne på midten af grillristen og lad dem grille, indtil bananskrællen er blevet ret sort. Bananen skal også være blød.
- Imens bananerne er på grillen, kan du riste hasselnødderne i en smule olie på panden.
- Når bananerne er færdige, skal de fjernes fra grillen. Herefter skal du skære et snit i bananerne.
- Nu er bananerne klar til at blive serveret med vaniljeis og friske bær samt ristede nødder ovenpå.
Kartofler fyldt med spinat og ost
Ingredienser
- Fire store bagekartofler (skal renses under vandhanen)
- 4 spsk. smør (saltet eller usaltet)
- Et bundt porrer
- 400 gr. spinat (må gerne være frisk spinat)
- 3 dl. revet ost (må gerne være cheddar)
- Groft salt
- Friskkværnet peber
- 1 dl. friske brødkrummer
- En smule olivenolie
- Finthakket purløg
Udstyr
-Gryde
-Sølvpapir
Sådan gør du:
- Læg kartoflerne på siden og skær den øverste tredjedel af. Herefter skal du udhule de fire kartofler med en ske, så skallen er omkring 1-2 centimeter tyk.
- Put kartoffelmassen i en skål og bland det sammen med 1 spsk. smør.
- Skær porrerne i tynde skiver og skyl dem grundigt under vandhanen. Smelt det resterende smør i en gryde ved middel varme.
- Når smørret er smeltet, skal du tilsætte porrerne og stege dem i omkring otte til 10 minutter, indtil de er gyldenbrune. Sørg for, at du jævnligt rører rundt i porrerne, så de ikke brænder på.
- Tilsæt spinat og lad det stege i cirka tre til fire minutter, så der ikke længere er væde i gryden. Fjern blandingen fra varmen, når al væden er væk.
- Put blandingen med porrer og spinat i kartoffelmassen og tilsæt herefter osten. Rør rundt, indtil alt er blandet grundigt sammen. Smag til med salt og peber.
- Put kartoffelmassen i kartoffelskallerne (så meget, som der overhovedet er plads til i hver kartoffel).
- Put brødkrummerne i en lille skål og bland dem med olie. Fordel herefter brødkrummerne på alle kartofler.
- Prik alle kartofler et par gange med en gaffel og pak dem ind i sølvpapir.
- Placer kartoflerne på din kulgrill ved indirekte varme i omkring 1 time. De skal vendes en enkelt gang, når cirka halvdelen af tiden er gået.
- Når kartoflerne er færdige, skal de fjernes fra grillen og køle af i et stykke tid.
- . Herefter skal du gøre grillen klar til en direkte og middel varme. Grill kartoflerne under et låg i omkring et kvarters tid, indtil både toppen og bunden er sprøde.
- Fjern kartoflerne fra grillen og drys eventuelt med purløg. De kan serveres lige med det samme.
Hvis du vil have perfekt grillet kød, fisk eller grøntsager, er det en fordel, at du lærer det grundlæggende, når det kommer til at grille med en kulgrill. Her finder du tips og tricks, som du kan gøre brug af, når du skal i gang med at grille.
1. Forbered grillen
Ligesom du bruger tid på at forberede dine råvarer med marinader m.m., skal du også bruge tid på at gøre grillen klar. Hvis dine grillriste er snavsede fra det sidste måltid, er det mindre sandsynligt, at du ender med et godt grillresultat.
Du skal derfor altid huske at forberede din grill ved at rense den både før og efter brug. Det kan være en fordel at gøre det, når ristene er varme, så alle madrester er nemmere at fjerne.
2. Sådan får du gang i kullet
Du kan bruge tændvæske til at hjælpe med at få gang i kullet, hvis du ønsker det eller en grillstarter, der ikke kræver tændvæske. En grillstarter er en nem og hurtig måde at få gang i din grill på, da det ikke kræver, at du har specielle grillfærdigheder. Du skal blot putte krøllet avis i bunden af grillstarteren og placere kul på toppen.
Herefter skal du fjerne den øverste rist fra grillen og placere grillstarteren på den nederste rist. Tænd papiret med en tændstik eller en lighter, og lad grillstarteren klare arbejdet for dig. Når der er gået omkring 10 til 15 minutter, vil kullet være varmt og dækket med grå aske. Put kullet ind i grillen, spred det ud og luk grillens låg, indtil temperaturen er varm nok til det, du ønsker at grille.
3. Grill ved den rigtige temperatur
Det tager omkring 20 til 30 minutter for en kulgrill at varme op. Men uden de smarte knapper på en gasgrill, hvordan vil du så finde ud af, hvilken temperatur du arbejder med? Her kan du holde din hånd over risten.
Hvis du kan holde din hånd over risten i omkring seks til syv sekunder, er det medium varme, mens fire til fem sekunder er medium-høj varme. Og hvis du kun kan holde din hånd over risten i et til to sekunder, er du nået op på en høj varme.
4. Sådan bruger du indirekte vs. direkte varme
Du kan oprette forskellige ”madlavningszoner” på en kulgrill, hvilket er en fantastisk tilberedningsmetode, samt når du blot ønsker at holde maden varm. Når kullet er tændt, skal hele grillen ikke dækkes med briketter. Lav i stedet en ”varm zone” eller direkte varme i den ene side af grillen ved at placere kul under halvdelen af grillen.
Derefter kan du flytte dine madvarer til den ”koldere zone” eller indirekte varme med færre eller ingen briketter. Dette vil tilberede maden mere jævnt. Hvis du lader maden blive tilberedt over direkte varme i for lang tid, ender du nemlig ofte med tørre og brændte madvarer.
5. Sådan bruges luftventiler
En kulgrill kommer ofte med en luftventil på toppen af låget og i bunden af grillen. Og disse ventiler er ikke kun til dekoration.
Rent faktisk er grillens luftventiler praktiske, da de kontrollerer, hvor meget ilt, der kommer ind til kullet. Herved kan du regulere, hvor varm grilltemperaturen skal være. Ved for lidt ilt (lukkede luftventiler), vil dine flammer muligvis dø ud.
Og bruger du for meget ilt (luftventilerne er helt åbne), kan du få problemer med store flammer og lignende. Det er derfor vigtigt, at du justerer luftventilerne, så du opnår den perfekte balance mellem varmen og ilten.
6. Sådan kan du forhindre en pludselig opblussen
Selvom en pludselig opblussen af flammer kan være ganske imponerende, er det ikke særligt godt for din mad. Det betyder nemlig i de fleste tilfælde, at ydersiden af din mad vil blive helt brændt, mens du ender med, at det er råt indvendigt.
Hvis der pludseligt opstår mange flammer, er det en fordel at flytte din mad til et køligere sted på grillen (indirekte varme). Du kan også prøve at lukke låget og luftventilerne, så flammerne bliver kvalt.
Er du interesseret i at lære mere om, hvordan du på den bedst mulige måde gør brug af din kulgrill, kan du klikke ind her og læse denne artikel fra Foodandwine.com eller denne artikel fra Thespruceeats.com.
Når du leder efter den bedste gasgrill til sommerens grillfester, er det vigtigt at vælge en model, der passer til dine præferencer og behov. Gasgrillene er ofte nemmere at betjene og kræver mindre tid på forberedelser, så du kan komme hurtigt i gang med at grille. For at finde den perfekte gasgrill skal du tage højde for faktorer som størrelse, antal brændere og ekstra funktioner som sideborde, opbevaringsplads og varmefordeling.
Desuden kan du vælge mellem forskellige mærker og modeller, som kan tilbyde en række funktioner, der giver dig den ultimative grilloplevelse. Fra Everdure gasgrillen til andre populære mærker er der et væld af muligheder for både begyndere og erfarne grillentusiaster. Læs vores grundige guide om gasgrills og kulgrills forskelle for at sikre, at du træffer det rigtige valg, når du investerer i din næste gasgrill.
Kulgrillen er for mange den ultimative måde at grille på. Det knitrende kul, den intense varme og den røgfyldte aroma gør hele oplevelsen både autentisk og hyggelig. At mestre brugen af kulgrill kræver dog lidt tålmodighed og teknik, da temperaturreguleringen kan være mere udfordrende sammenlignet med en gasgrill. Til gengæld kan du skabe smagsoplevelser, der er svære at opnå på andre grilltyper. Hvis du er klar til at løfte dine grillfærdigheder, kan du prøve kræfter med at ryge kød på kulgrillen. Læs vores tips til at ryge brisket på en grill for en detaljeret guide til at opnå perfekt røgsmag og saftigt resultat. Det er en metode, der virkelig kan imponere gæsterne ved din næste grillfest.