Hvordan virker lysterapi på kroppen?
Netdoktor.dk forklarer, at lysterapi fortsat er en nyere behandlingsform til lavt energiniveau. På engelsk kaldes lysterapilamper SAD-lamps, og SAD står netop for Seasonal Affective Disorder – altså en tilstand, som kommer med årstidernes skiften.
Behandling med lys fungerer i sin enkelthed ved, at man placerer sig foran lyskilder, der er specialfremstillede til formålet. Her er tale om lysterapilamper, som afgiver lys med en bestemt intensitet, der er vurderet til at være mest effektiv på symptomer som træthed, uoplagthed, sløvhed, forringet humør og manglende energi. For at få den mest effektive ”dosis” skal man ofte udsættes for lyset fra lysterapilampen omkring en halv time eller længere.
Når man modtager det specialdesignede lys fra lysterapilampen, så stabiliseres døgnrytmen, og niveauet af stoffet serotonin (ofte kaldet hjernens eget lykkestof) øges.
Har du på nogen måde mistanke om hvilken som helst form for depression, bør du altid kontakte din læge (også før du starter lysterapi-behandling).
Sådan hænger lys og søvn sammen
Hvis du lider af lavt energiniveau i de mørke måneder, så er manglende lys ofte en af de svært medvirkende faktorer til tilstanden. Og manglende lys kan også let føre til et ændret søvnmønster.
Søvnen påvirkes af mange faktorer, men i forbindelse med en vinterpression kan det være rigtig svært at komme op om morgenen og i det hele taget ikke føle sig træt hele dagen. Søvn påvirkes rigtig meget af døgnrytmen, og døgnrytmen påvirkes rigtig meget af lys. Det er nemlig i vid udstrækning lyset, der gør, om vi føler os trætte eller friske.
Teknisk set så trænger lyset ind gennem øjnene og helt ind i hjernen, hvor en lille kerne påvirkes. Det er denne kerne, der styrer døgnrytmen, og det gøres med stoffet melatonin. Melatonin er nemlig kroppens eget naturlige søvnstof, der har en søvn-fremkaldende effekt. Når der kommer lys ind i kernen, så udsendes melatonin ikke i lige så høj grad, hvorved man vil føle sig mere vågen.
Lys påvirker kroppen på flere måder, og blandt andet øger lys også kroppens energiniveau samt mængden af lykkestoffet serotonin i kroppen. Når lyset som før nævnt trænger ind i øjet, så gives der også besked til hjernen om, at produktionen af serotonin skal øges. Og en øget mængde serotonin vil ofte være lig med et bedre humør. Om vinteren når der ikke er samme mængde lys til stede udendørs, vil produktionen af serotonin derfor falde, hvilket kan føre til dårligere humør.
Man bør anvende lysterapi om morgenen
Netdoktor.dk forklarer, at man får mest ud af sin lysterapi, hvis man starter dagen med at sætte sig foran lysterapilampen. At anvende lysterapilampen om morgenen gør nemlig, at det vil være lettere at komme i gang med dagen, og her er der ofte det stærkeste brug for at reducere følelsen af træthed.
Hvis man anvender lysterapi om aftenen, så kan man i stedet opleve problemer med at falde i søvn.
I hvor lang tid skal man modtage lysterapi?
Det er meget individuelt, hvor længe man skal anvende lysterapien for at få den fulde effekt. Nogle skal sidde foran lysterapilampen i hele vinterhalvåret, mens det er nok for andre med et par uger.
Lysterapi har meget få bivirkninger
De fleste behandlingsformer kan have bivirkninger, og det gælder også for lysterapi – men her er tale om meget få.
Nogle oplever ubehag i øjnene og hovedpine, og disse gener opstår ofte i starten af behandlingen, da behandlingsformen vil være ny for personen. Men her er tale om mindre gener, idet der ikke er rapporteret om alvorlige øjenskader ved brug af lysterapi. Har man dog øjensygdomme, bør man fortælle dette til lægen først.
Fordele og ulemper ved lysterapi
Selvom lysterapi er en rigtig stor hjælp for mange, er det vigtigt at kende både fordele og ulemper. Herunder lister vi de væsentligste op på baggrund af følgende artikel fra Klikk.no.
Fordele ved lysterapi:
- Kan justere døgnrytmen
- Simulerer det naturlige lys, som er svært at få i vintermånederne
- Sænker dannelse af melatonin, som er søvnfremkaldende
- Øger niveauet af lykke-stoffet serotonin i hjernen
- Relativ kort tid med lysterapi kan være nok – helt ned til en uge
- Uden skadeligt UV-lys
- Med en lysterapilampe behøver man ikke sidde stille foran den – man kan sagtens foretage sig andre ting samtidig
- Forskning viser, at det måske kan være endnu mere effektivt at få lyset ind gennem ørerne
Ulemper ved lysterapi:
- En lysterapilampe kan være dyr
- Man kan opleve bivirkninger som hovedpine og migræne
- Nogle oplever øget søvnbesvær
- Kan være svært at finde tiden til at anvende en lysterapilampe i en travl hverdag
Lysterapi er godt for din hud
Huffingtonpost skriver, at undersøgelser viser, at lysterapi ikke kun er godt for kroppen, men det har også en positiv indvirkning på huden – lysterapi kan nemlig give huden en rigtig flot glød.
De forklarer, at LED-belysning ofte anvendes af de professionelle hudeksperter som et led i ansigtsbehandling, da lyset har en foryngelses-effekt på huden. Efter fjernelse af døde hudceller anvendes lyset, og herefter genfugtes huden.
Denne proces skal ikke forveksles med laserbehandling, for lysterapi har længe været anvendt til at assistere ved helingen af sår efter operationer, så denne proces bliver hurtigere og dermed efterlader færre ar.
Lysterapi med LED-lys viste ved sårhelingen også at have ”anti-age” påvirkninger af huden, idet hudcellerne konverterer lyset til stoffer, som anvendes til cellefornyelse. Herved øges produktionen af kollagen og elastin, som giver huden et mere spændstigt udseende med mere elasticitet.
Lysterapi kan anvendes flere steder på kroppen for at opnå en pænere hud. Især fremhæves det, at lysterapi er meget velfungerende, når det kommer til at reducere rynker og fine linjer samt at gøre huden mere ensartet og klar.
8 tips til at få det meste ud af lysterapi
I en anden artikel kommer amerikanske Huffingtonpost.com med nogle tips til, hvordan man får mest ud af sin lysterapilampe:
- 10.000 lux: Anskaf en lysterapilampe, som er skabt til formålet, og som har en effekt, der svarer til 10.000 lux – en naturlig solopgang har denne effekt. En lysterapilampe på 10.000 lux gør, at man kun behøver at anvende lampen i måske 20-30 minutter om dagen, hvor en lampe med færre lux gør, at man skal anvende den længere tid for at få den samme effekt. Husk også at lade være med at forsøge at bruge en almindelig indendørslampe, for de kan ikke anvendes til formålet.
- Uden UV-lys: En velfungerende lysterapilampe skal have et bredt spekter af det hvide lys, men ikke indeholde UV-lys.
- Placér modellen i øjenhøjde: For at opnå den bedste effekt bør man sætte lysterapilampen på højde med øjnene eller højere – ligesom solen naturligt ville gøre. Det er nemlig også øjnene, der ”optager” lyset og sender det ind til hjernen.
- 50-100 centimeters afstand: Jo flere lux, jo længere væk kan lysterapilampen placeres fra kroppen. Med en model på 10.000 lux vil det ofte være passende med en afstand på 50-100 centimeter.
- Den rigtige vinkel: Man bør ikke placere lysterapilampen, så den skinner direkte ind i øjnene. Placér den i stedet lidt ude til en af siderne – gerne i en vinkel på omkring 45 grader.
- 20-60 minutter om morgenen: Start med at sidde foran lysterapilampen 20-30 minutter hver morgen for at se, om du oplever en effekt. Hvis det ikke sker, så øg dosis op til 60 minutter hver morgen. Man behøver ikke sidde helt stille – man kan sagtens nyde morgenkaffen og morgenmad samtidig eller for eksempel tjekke mails eller lægge makeup.
- Vær konsistent: Anvend lysterapilampen hver morgen uden overspring – virkningen falder nemlig, hvis du kun anvender den et par gange om ugen.
Lysterapilampe Test - Disse kilder har vi gennemgået
Forud for denne artikel, har vi gennemgået en masse kilder om lysterapilamper. Disse gennemgås herunder med links til de konkrete artikler og tests, så du selv kan gå dem igennem.
Balance nr. 4 – 2013
“Balance” er Depressionsforeningens medlemsblad. Det indeholder artikler med relation til depressioner og bringer løbende test og omtale af produkter, der er målrettet personer med depressioner. I Nr. 4 fra 2013 havde foreningen set nærmere på en række lysterapilamper og givet hver af lamperne en bedømmelse fra 1 til 5 smileys. Medlemsbladet kan læses online og du finder testen på side 26 i det pågældende nummer her.
Tøv før du tænder terapilampen
Dette er artiklen med Henrik Dam fra Politiken i 2008, der påpeger, at mange der tror de er vinterdeprimerede, i virkeligheden lider af vintermathed eller vintertræthed. Derfor anbefales det, at du først bliver diagnosticeret af egen læge, for du investerer i en lysterapilampe. Artiklen kan læses her.
Virker lysterapi mod vinterens mørke?
7 år senere taler Videnskab.dk med Klaus Martiny fra samme psykiatriske center, som Henrik Dam var ansat i tilbage i 2008. Han anbefaler også lysterapi mod vinterdepression, advarer mod lysterapibriller og anbefaler også, at du bliver diagnosticeret af lægen. Denne artikel kan læses her.
Den mest negative artikel omkring virkningen af lysterapi finder vi i svenske Råd & Rön fra 2011. Her omtales lysterapi som noget, der virker på linje med massage: Dyrt at få, men giver velbehag bag efter, uden at det dog har nogen dokumenteret effekt. Samtidig anføres det, at de populære lysterapilamper sælges alt, alt for dyrt.
Artiklen nævner også en undersøgelse fra Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU), der mener, at der savnes medicinsk dokumentation for virkningen af lysterapi. Du kan læse den kritiske artikel her.
Timer med automatisk sluk
Ingen bluetooth
4.3 /5
