SSD eller HDD harddisk - hvad er forskellen?
Forskellen mellem de nye SSD-harddiske og de traditionelle HHD-diske er først og fremmest hastigheden og dernæst opbygningen af lagerenheden. Har du eksempelvis en ældre computer, der skal bruge evigheder på at starte op, kan udskiftning til en SSD-harddisk sagtens reducere opstartstiden til det halve. Også selve arbejdet på computeren i mere generel forstand bliver speedet gevaldigt op.
Traditionelle harddiske er bestykket med nogle roterende faste diske (heraf navnet hard-disk), som ved hjælp af et bevægeligt skrivehoved kan skrives og læses med magnetiske impulser. Det fungerer lidt som en gammeldags pladespillerm en foregår fabelagtigt hurtigt. For diskene roterer med omkring 100 omgange i sekundet, og skrivehovedet bevæger sig også frem og tilbage med høj hastighed. Men kravene til datamængde og hastighed stiger hele tiden, og den mekaniske konstruktion har med tiden udviklet sig til at blive en flaskehals.
De nye SSD-diske har til gengæld ingen bevægelige dele. Alt foregår 100 % elektronisk, og derfor er det faktisk kun elektronikken, der begrænser hastigheden. Så reelt er det lidt misvisende at kalde en SSD for en harddisk, når der ikke er ”diske” involveret. Når de fleste af os gør det alligevel, hænger det naturligvis sammen med, at det er et ord vi forbinder med det lagermedie, vi har på vores computer.
Her kan du se en video hvor værten forklare om forskellen på SSD og HDD harddiske:
Hvad er en SSD harddisk?
Forkortelsen SSD står for Solid State Drive, hvilke vel bedst kan oversættes til et ”fast ubevægeligt drev”. Det består udelukkende af lager- og styrechips på en printplade. Det betyder i praksis, at et SSD-drev også er både lettere og mindre end en tilsvarende traditionel harddisk. Et SSD-drev bruger også mindre strøm og udvikler dermed også mindre varme. Fraværet af bevægelige dele medfører også, at SSD’en er langt mere fysisk robust end traditionelle harddiske, og så er den naturligvis dermed også helt lydløs under drift.
SSD-drevet har dog også et par ulemper. Den helt primære ulempe er nok prisen, som ligger noget højere end for den traditionelle harddisk – endnu da. For blot få år siden var prisniveauet for SSD-drev så højt, at det kun var relevant for virkelig professionelle hardcore brugere, men priserne falder i øjeblikket drastisk måned for måned.
Selv om SSD-drev stadig er dyrere end traditionelle drev, og prisforskellen dog efterhånden acceptabel, når de mange fordele tages i betragtning. SSD-komponenter hører også til blandt de computerdele, der rykker mest på markedet i øjeblikket. Alle de store producenter kæmper om markedsandele, og om få år vil SSD helt sikkert overtage pladsen efter den gamle HDD de fleste steder.
SSD eller HDD – hvad er mest stabilt?
SSD-drev var tidligere en smule ustabile, og derfor ikke helt så velegnede som HHD til vigtige backup-opgaver og lignende. Det er dog vigtigt at huske, at en HDD ikke er ufejlbarlig heller, og i dag er teknologien ved at være nået dertil, hvor de to typer af lagermedier langt hen ad vejen er sammenlignelige rent stabilitetsmæssigt. Men uanset hvad du bruger, bør backup altid indgå som en ekstra sikkerhed, hvis der er tale om vitale data.
Hvis du vil mere i dybden med forskellene på de to typer drev, er der i øvrigt også meget spændende information at hente i denne artikel fra PCMAG, hvor du på en fin og pædagogisk måde ledes igennem det lidt mere teknisk tunge stof. Der er også et par gode input i denne artikel fra Computerworld, hvor der blandt andet er lidt gode råd til, hvad du børe overveje, før du vælger drev-type.
Lidt historie omkring HDD og SSD
Den teknologiske udvikling går ekstremt hurtigt i øjeblikket. Faktisk uden sammenligning, hvis man ser på verdenshistorien. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen ikke vil fortsætte med eksponentiel fart. Vi skal ikke længere tilbage end 1956, hvor den første IBM-harddisk så dagens lys. Apparatet fyldte lige så meget som adskillige køleskabe tilsammen, men lagerkapaciteten var blot sølle 4 MB, eller hvad der i dag svarer til et enkelt foto med mobiltelefonen.
I dag er kapaciteten for en almindelig harddisk op mod 4 TB eller en million gange mere, men samtidig er størrelsen reduceret med noget, der ligner en faktor 100.000. Det er så ekstremt, at det kan være svært at fatte.
Selve SSD’ens historie er ikke mere end cirka 10 år gammel. Men det er først nu, teknologien for alvor er kommet inden for forbrugernes rækkevidde.
Grænsefladen er en flaskehals
Det er ikke kun udviklingen inden for lagermedier, der går stærkt. Også selve grænsefladen til computeren udvikler sig hele tiden. I de tidlige år foregik datatransmissionen fra harddisk til motherboard via serielle forbindelser. Fordelen var få ledninger/forbindelser, men efterhånden som mængden af data steg, kunne datatransmissionen ikke foregå med tilstrækkelig hastighed.
Man skiftede derfor over til IDE, senere igen til SCSI og de senere år har seriel ATA (SATA) været mest fremherskende. Hvert skifte har øget datahastigheden markant, og SATA giver så høje transmissionshastigheder, at en almindelig HDD normalt ikke møder nogen begrænsninger, men snarere selv er begrænsningen for hastigheden.
I dag er SATA interfacet også det mest udbredte for SSD-drevene. En SATA SSD er typisk udformet som et lille drev med omtrentlige dimensioner på 10 x 7 x 1 centimeter. Størrelsen hænger dog mest sammen med kompatibiliteten med SATA, for selve elektronikken fylder langt mindre.
De fleste mener dog, at SATA er på vej til at uddø med SSD’ens indtog. En SSD-disk er som nævnt markant hurtigere end den traditionelle HDD, og derfor er SATA interfacet nu igen blevet en flaskehals for hastigheden, idet den maksimale overførselshastighed ligger omkring 600 MB per sekund.
Derfor går udviklingen nu mod M.2 interfaces, der igen åbner op for et kæmpe spring opad rent hastighedsmæssigt, så SSD-teknologien for alvor kan udnyttes. En SSD til M.2 har også langt mindre dimensioner, og det er også en faktor, der til stadighed får større og større betydning, når der eksempelvis skal udformes slanke lette laptops.
M.2 interfacet er dog kun delvist implementeret i standarderne på nuværende tidspunkt. Den optimale implementering kræver nemlig, at selve motherboardet har en M.2-port, og det er indtil videre kun tilfældet på de allernyeste produkter. Alternativt er det muligt at anskaffe en M.2 adapter og montere den i et ledigt slot, men adapteren er en ekstraudgift, og så opnår du heller ikke den eftertragtede pladsbesparelse.
Udviklingen går dog uden tvivl mod M.2 SSD’ere, der er kompatible med de nye og endnu hurtigere NVMe protokoller. Går du i tanker om at anskaffe en SSD-harddisk, kan du eventuelt også læse med hos Alt om Data, der har besvaret nogle af de mest gængse spørgsmål omkring interface og udformning.
Hvordan virker et SSD-drev?
Når du læser med her, er det sikkert fordi du allerede har en vis viden om computere og deres virkemåde, så du kender sikkert allerede til begrebet RAM – Random Access Memory. Ligesom HDD og SSD er RAM en hukommelse, hvor data kan opbevares. Problemet med RAM-hukommelse er dog, at data kun bevares, så længde der er strøm på. Og det kræver faktisk en del strøm. Så snart du slukker computeren, er alle dataene væk – hvis du da ikke forinden har gemt dem på et drev.
Når der alligevel bruges RAM-hukommelse, skyldes det, at det er et lynhurtigt medie. Her gemmer computeren midlertidige de data, der bruges til at afvikle programmer og styre computeren med. De skal hele tiden kunne tilgås og ændres – heraf navnet Random Access Memory.
Er der ikke nok RAM-hukommelse i computeren, er den nødt til at benytte harddisken til de hastighedskrævende operationer også, og så begynder alt at gå meget langsomt. Til visse opgaver kan det derfor være nødvendigt at forsyne computeren med mere RAM-hukommelse og eventuelt benytte et grafikkort med selvstændig hukommelse på.
Det smarte ved en SSD er, at den kombinerer det bedste fra de to verdener. Dens hukommelse består af lynhurtige chips, som kan sammenlignes med den RAM-hukommelse som sidder i computeren. Men hukommelseschipsene på SDD-disken husker data, selv om strømmen afbrydes.
Princippet kender du sikkert allerede fra USB-sticks og lignende, men hukommelseschipsene i en SSD er langt mere pålidelige og sikre, da de skal være et reelt alternativ til den traditionelle HDD. Og det er netop forskellen i pålidelighed, der gør SSD-hukommelse noget dyrere per MB, end det kendes fra almindelige USB-sticks og hukommelseskort.
Her er en meget pædagogisk video der forklarer mere om hvordan en ssd harddisk fungerer:
Er der ingen slitage på SSD-harddiske?
Eftersom en SSD er konstrueret uden bevægelige dele, kunne man måske fristes til at tro, at den nærmest er uopslidelig, som det er tilfældet for almindelig RAM-hukommelse. Sådan er det imidlertid ikke. Den særlige teknologi, som gør SSD’en i stand til at huske data i slukket tilstand, medfører en vis slitage, når data skrives ned i cellerne.
En enkelt celle kan bruges fra 1000-5000 gange, alt afhængigt af den anvendte teknologi, før den er udtjent. Derfor opgiver de enkelte producenter som regel en garantiperiode, som dækker over et standardiseret forbrug gennem hele perioden.
Ofte oplyses garantien som et antal år og den dertil hørende mængde data, og det er den grænse, der overskrides først, som er gældende. Bruger du eksempelvis drevet i en server, som kører i døgndrift med tung belastning, rammer du den maksimale datamængde længe før drevet aldersmæssigt udløber. Bruger du din SSD intensivt, bør du derfor måske gå efter modeller med længere garanti, som så også vil være dyrere – men altså holde længere til dit brug.
I praksis er det dog ikke noget, du behøver at bekymre dig om ved normalt brug. For det første er SSD-drevet så intelligent, at det langsomt udfaser de celler, der er ved at være for gamle, og i stedet tager nye i brug. Det er ikke meget anderledes end en HDD, der også med tiden får defekte områder, som mærkes af, så de springes over, når der skal gemmes noget på den del af harddisken. For det andet viser praksis, at der ikke er nævneværdige problemer med stabiliteten af SSD-diskene.
Vil du være på den sikre side, betaler det sig selvfølgelig at gå efter de mest kendte brands, som ikke har råd til dårlig omtale på den konto. Vælger du eksempelvis et af drevene i denne test, er du sikkerhedsmæssigt på niveau med den almindelige HDD, og kan sove helt trygt.
Sådan får du mest SSD-harddisk for pengene
SSD-drevet har både styrker og svagheder, og du får mest ud af drevet, hvis du tager lidt hensyn til dem. Dens største styrke er hastigheden, og det betyder, at det først og fremmest er de vigtige programmer og de programmer du bruger intensivt, der skal køres fra dette drev.
Det handler eksempelvis helt primært om operativsystemet og bootsektorerne – den del af harddisken, som indeholder den kode, der starter computeren op. Lægger du dem på SSD’en, vil computeren for det første starte meget hurtigt op, men ikke nok med det: Operativsystemet varetager også en lang række løbende hjælpeopgaver for de øvrige programmer, så både opstart og brug vil få et gevaldigt løft alene med den disposition.
Samtidig er der ingen nævneværdig forskel på hastigheden af RAM-hukommelsen og SSD-disken. Så hvis der ikke er plads nok til at afvikle alle kørende programmer i hukommelsen, oplever du ikke nær det samme performancedyk, som når computeren tvinges til at lægge en del af arbejdshukommelsen over på en gammeldags HHD-disk. SSD’en er også oplagt til at opbevare de programmer du bruger mest, samt andre emner, hvor du oplever irritation over ventetider.
Hvad skal jeg gemme på SSD og hvad på HDD?
Har du en computer med både en SSD- og en gammeldags HDD-disk, kan du med fordel fordele dine programmer, filer og data efter hvor det bedst kan betale sig at lagre dem. For har du begge disktyper i maskinen, er der ingen ide i at bruge SSD-disken som ”dum” lagerplads til f.eks. billeder, dokumenter, musik og den slags. Hertil er lagerpladsen for dyr – endnu da.
En god gammeldags harddisk koster trods alt stadig kun en brøkdel af prisen per MB. Hastigheden vil ikke have den store betydning, da filerne typisk ikke skal hentes ret ofte. Sidder du med noget billedbehandling eller andre tunge opgaver med store filer, kan du altid tage netop disse filer over på SSD’en under arbejdet.
Pointen er, at SSD-lagerplads er dyr, og derfor gælder det om at økonomisere lidt med den. Den tankegang er du ikke vant til med en almindelig HDD, så det skal man lige vænne sig til. Hvis økonomien er underordnet, kan du selvfølgelig bare købe en stor SSD, men de fleste vil nok lidt endnu vælge en af de lidt mindre SSD-modeller, og så skal pladsen udnyttes med omtanke.
I øvrigt er det med SSD’er som med HDD’er: De fungerer bedst, hvis der er lidt ”luft” at arbejde på. Et drev, der er pakket til bristepunktet, bruger mange ressourcer på at flytte rundt og omorganisere data, og ikke alene tager det tid – det slider også ekstra på drevet. En god tommelfingerregel er, at der mindst skal være 25 % ledig plads tilbage på SSD’en, hvis systemet skal køre optimalt.
Skal en SSD-disk ikke defragmenteres?
De fleste ved, at en HDD kører bedst, hvis den jævnligt defragmenteres. Sådan er det ikke med SSD, der fungerer helt anderledes. Her hjælper en defragmentering ikke nævneværdigt på ydelsen, men slider til gengæld unødigt på cellerne. I stedet bruges en feature, der kaldes TRIM – udviklet specielt til SSD-drev.
Har du en nyere computer, sker det automatisk. Bruger du en gammel computer med Windows Vista eller Windows XP, er funktionen ikke automatisk understøttet. Så her kan du med fordel undersøge mulighederne for installation af et program, der kan stå for den slags. Ellers anbefales det generelt at undgå enhver form for ”optimering”, som tilbydes fra mere eller mindre lødige udbydere, der gerne vil skabe mersalg. SSD’en har indbygget optimering i sin firmware, og har ikke brug for hjælp til den del.
Du kan læse mere om mulighederne for optimering hos eksempelvis Computerworld, der har en glimrende artikel om emnet til fri afbenyttelse.
SSD eller traditionel harddisk – Hvad skal du vælge?
Når du overvejer at købe en ekstern harddisk, står du ofte over for valget mellem en traditionel HDD og en moderne SSD. Mens SSD’er tilbyder lynhurtig adgang til data og er robuste på grund af manglen på bevægelige dele, kan HDD’er være en mere prisvenlig løsning med større lagerkapacitet. Hvilken løsning passer bedst til dine behov? Hvis du stadig er i tvivl, kan vores guide til eksterne harddiske give dig et klart overblik over de forskellige typer og deres fordele, så du kan træffe en informeret beslutning.
Kapacitet på 1 TB
Fingeraftryk kan ses på enhedens overflade
