Gode råd, når du skal vælge ekstern harddisk
Mulighederne er mange, når der skal vælges ekstern harddisk, og det kan måske være en smule uoverskueligt. Hvis du tager udgangspunkt i de produkter, vi har listet her i artiklen, går du ikke helt galt i byen, men der er stadig en del forskellige eksterne harddiske at vælge mellem. Hvis du er i tvivl, kan du læse med her.
Først og fremmest skal du have afdækket dit behov og din brugssituationen. Hvis du forventer at bruge den eksterne harddisk i det daglige som arbejdsdisk, er det klart, at hastigheden bliver en vigtig parameter. Her kan du med fordel se nærmere på eksterne harddiske af SSD-typen. De er markant hurtigere end traditionelle diske, og skal du flytte store filer ofte, kan det virkelig spare tid.
Desværre er SSD-teknologien stadig væsentlig dyrere end traditionelle diske, så her må du overveje behovet kontra budgettet. Du kan eventuelt vælge en SSD-disk med lidt mindre kapacitet end du ellers ville have valgt. Det gør nemlig prisen mere overkommelig.
Fordelen ved SSD-diske er desuden, at de er meget lette, da indmaden kun består af computerchips. Det gør også denne type diske mere resistente overfor stød og slag. Så er din hverdag ”turbulent” og eget omkringfarende, kan det også være et argument for SSD-disken.
Billigere med traditionelle diske til ren backup
Skal du på den anden side kun bruge den eksterne harddisk til backup af vigtige data fra tid til anden, får du mest kapacitet for pengene ved at vælge en traditionel disktype. De fås i både bærbare og stationære modeller. Så valget afhænger lidt af dine behov. Du får mest opbevaringskapacitet ved køb af store stationære eksterne harddiske, men de egner sig ikke til at have med i tasken.
De fleste tilslutter den eksterne harddisk via almindelig USB-forbindelse, og det er standard for alle eksterne diske. Men hvis hastigheden er vigtig, skal du være opmærksom på alternative protokoller som eksempelvis FireWire, Thunderbolt eller eSATA, som understøttes af nogle computere. Har du mulighed for at udnytte disse protokoller, kan du overveje køb af en ekstern harddisk, som understøtter dette.
Hvor stor en disk skal du købe?
Det kan være fristende at købe en meget større ekstern harddisk, end der aktuelt er behov for ud fra devisen om, at behovet måske kan opstå i fremtiden. Det er som udgangspunkt et fornuftigt ræsonnement, men netop computerhardware er konstant i rivende udvikling. Så her er det sjældent en god ide at se alt for langt ud i fremtiden.
Priserne falder konstant, mens standardkapaciteten stiger år for år. Hvis du et par år ude i fremtiden får større lagringsbehov, vil det sandsynligvis være billigere at købe nyt til den tid. På den anden side bør du naturligvis sørge for, at det aktuelle behov er dækket ind så godt og vel. Som med så meget andet, er der ”mængderabat” på lagerkapacitet, hvis du køber større ind. Så det koster sjældent alverden at være fornuftigt dækket ind i forhold til dit nuværende behov.
Der er en del andre overvejelser, du også kan gøre dig før indkøb, men pladsen er ikke til at dække det hele her. Læs eventuelt denne udmærkede artikel fra Alt om Data, som giver flere tips og tricks til valg af harddisk-type og -størrelse.
Slet dine data, før du kasserer harddisken
Teknologien er som allerede nævnt konstant i rivende udvikling. Så levetiden for computerhardware er som regel kun ganske få år. Nye, bedre og billigere produkter kommer på markedet hele tiden, og kravene til ydelse stiger år for år. Ofte kan det ikke betale sig at reparere og opgradere eksisterende hardware, og hvert år kasseres der derfor store mængder computere og harddiske.
Står du i en situation, hvor du skal skifte din gamle hardware ud, skal du være opmærksom på, at dine data følger med på lossepladsen, hvis du ikke aktivt garderer dig. Data fra både indbyggede og eksterne harddiske kan ofte genskabes, selv om du måske har slettet alle filerne og smidt dem i den elektroniske ”papirkurv”.
Det er selvfølgelig ikke et problem i praksis, hvis der udelukkende er tale om computerspil og ufølsomme data. Men har du personlige filer, kan det være en god ide at sikre, at de ikke falder i de forkerte hænder. Problemstillingen kan også opstå, hvis du vælger at returnere et købt produkt til butikken, eller sælger din brugte hardware til tredjemand.
Den bedste løsning er ikke en fuldstændig formatering af harddisken, heller ikke selv om du gentager formateringen en eller flere gange. For selv om det reducerer muligheden for at genskabe data markant, er de først slettet fuldstændigt og helt endegyldigt, hvis du bruger et program, der skriver noget i samtlige lagerenheder på harddisken.
Det er dog kun, hvis du påtænker at smide disken på lossepladsen eller skal levere den tilbage til forhandleren, at du behøver gå så drastisk til værks. Skal disken bruges af et andet familiemedlem eller gives væk til nogen du kender, vil det som regel være nok at formatere den igen en eller flere gangen. Det er forholdsvis ukompliceret at formatere en ekstern harddisk, og det kan gøres direkte fra operativsystemet på computeren. Det tager dog lidt tid, men du kan eventuelt lade computeren arbejde om natten, så det ikke går ud over din egen tid og effektivitet.
Forbrugermagasinet Tænk har i øvrigt skrevet en artikel om sletning af følsomme data, og den kan du eventuelt også tage et kig på, hvis du er usikker på fremgangsmåden.
Har du overvejet din ”digitale arv”?
Før eller siden skal vi alle forlade den fysiske verden. I ”gamle dage” efterlod vi os måske en fysisk arv af en vis værdi, samt måske nogle papirfotos og andre minder af affektionsværdi. I den digitale tidsalder er tingene imidlertid lidt mere komplicerede. Vi efterlader nemlig langt flere aftryk i form af digitale data, og det kan være en overvejelse værd. Der kan måske være ting, du ønsker at holde for dig selv, og der kan også være digitale data i form af billeder, videoer og dokumenter, som du ønsker skal tilfalde dine efterladte.
Ofte vil dine data være passwordbeskyttede, og har du ikke efterladt et ”testamente” med passwords og andre vitale instruktioner, vil dine data være tabt for de efterladte. I denne situation kan den eksterne harddisk være en god og nem løsning på problematikken. Her kan du lagre alle de digitale værdier, som du gerne vil give videre. Sørg for, at disse data ikke er passwordbeskyttede, så de problemfrit kan tilgås af de efterladte.
Også i cyberspace kan der ligge mange data, som enten skal slettes eller håndteres af de efterladte. De fleste online-tjenester giver mulighed for, at man kan give pårørende adgang til data, men det er selvsagt noget, der skal ske på forhånd. Læs eventuelt mere om håndtering af den digitale arv i denne artikel hos Kristeligt Dagblad.
Husk den løbende backup
De fleste af os har før eller siden oplevet tab af vigtige data, og det er en fare, som gradvist vokser i takt med, at en stadig større del af vores data lagres elektronisk. Det er ikke mange år siden, at cd’en eller dvd’en var det foretrukne lagermedie til backup af data, men sådan er det ikke i dag.
Dels har disse lagermedier slet ikke kapacitet nok til nutidens filstørrelser og behov, og dels har det også vist sig, at sådanne diske er fysisk skrøbelige og ikke sikre til lagring ud over ganske få år. I dag vælger en del at lagre vigtige informationer i ”skyen”, dvs. på eksterne servere via internettet, og det er for så vidt også en udmærket og sikker løsning. Problemet er dog, at dataoverførsel som regel går meget langsom, og ikke mindst, at et sådant lager koster penge – løbende.
Her er den eksterne harddisk et godt bud på en både sikker, nem, hurtig og billig oplagringsplads. Uanset hvilken løsning du vælger, at nøgleordet ”redundans” – eller oplagring af de samme data flere steder. Der findes nemlig intet lagermedie, der er 100 % sikkert, men hvis du har dine data flere steder, er det altid muligt at genskabe dem, hvis den ene lagerplads skulle svigte.
Heldigvis er computerens styresystem forberedt for backup, og det er forholdsvis let at sikre sig. Det kan du læse meget mere om i denne artikel fra Alt om Data, hvor de forskellige muligheder er behandlet mere detaljeret. Samme magasin har også en glimrende guide om sikkerhedskopiering fra pc, hvor fremgangsmåden er beskrevet trin for trin.
Eksterne harddiske sikrer dig effektivt mod ransomware
En af tidens værste trusler mod dine data, er den såkaldte ransomware. Det er et ondsindet program, som installerer sig på samme måde som en computervirus. Efter installationen krypterer programmet alle dine data på computeren og afkræver dig en løsesum, før du får dem igen.
Her kan det være en god ide at gemme en sikkerhedskopi af alle dine data på en ekstern harddisk med jævne mellemrum og så tage disken ud af USB-stikket igen og lægge den væk.
Derved er der ikke fysisk forbindelse mellem disken og din computer. Så hvis du får computeren krypteret af ransomware og bliver afkrævet en løsesum, bliver din sikkerhedskopi på den eksterne harddisk ikke ramt. Det sker til gengæld oftest med den sikkerhedskop, du måske har liggende på OneDrive eller Dropbox i skyen, fordi disse tjenester synkroniserer data automatisk.
Så hvis du har foretaget en komplet sikkerhedskopiering af alle vigtige data, billeder og dokumenter til din eksterne harddisk for nylig, kan du bare geninstallere computeren og slippe af med ransomwaren uden at betale. Efter geninstallationen kan du tilslutte den eksterne harddisk og genindlæse din sikkerhedskopi, mens du gælder dig over de penge, du sparede dig selv for at betale i løsesum.
Hvilken størrelse ekstern harddisk skal jeg vælge?
Overvej, hvor meget data du har brug for at gemme eller tage backup af. Hvis du kun har brug for at sikkerhedskopiere dokumenter og et par fotos, kan et drev med mindre kapacitet (f.eks. 500 GB eller 1 TB) være tilstrækkeligt. Hvis du arbejder med store mediefiler, såsom videoer eller billeder i høj opløsning, eller har brug for at sikkerhedskopiere en hel computer, har du måske brug for et drev med større kapacitet (2 TB eller mere).
- Fremtidig vækst: Tænk over dine fremtidige lagringsbehov. Hvis du forventer, at dine krav til datalagring vil vokse med tiden, er det en god idé at vælge et drev med mere kapacitet, end du har brug for i øjeblikket, for at undgå, at du hurtigt vokser ud af det.
- Budget: Drev med større kapacitet koster typisk mere. Overvej dit budget, når du træffer din beslutning. Du kan måske finde en balance mellem kapacitet og pris, der passer til dine behov.
- Bærbarhed vs. stationær: Eksterne harddiske findes i bærbare og stationære versioner. Bærbare harddiske er mindre og mere velegnede til brug på farten, mens stationære harddiske er mere omfangsrige, men ofte har højere kapacitet. Vælg ud fra dine krav til mobilitet.
- Backup-behov: Hvis du primært bruger drevet til sikkerhedskopiering, skal du overveje, hvor ofte du vil sikkerhedskopiere dine data. Hvis du vil have flere backups eller versionshistorik, har du måske brug for mere plads.
- Medier og filtyper: Store video-, lyd- eller billedfiler vil kræve mere plads end tekstdokumenter. Overvej, hvilke typer filer du vil gemme.
- RAID eller redundans: Hvis du opretter et RAID-system eller har brug for redundans til databeskyttelse, skal du bruge flere drev med tilstrækkelig kapacitet.
Kort sagt afhænger størrelsen på den eksterne harddisk, du skal vælge, af dine specifikke krav, herunder dit lagringsbehov, budget og tilsigtede brug. Det er ofte en god idé at vælge lidt mere kapacitet, end du tror, du får brug for, for at imødekomme fremtidig vækst og sikre, at du har nok plads til dine data.
Ekstern harddisk test – Find den bedste løsning til dine data
En ekstern harddisk er en uundværlig løsning for dem, der ønsker at opbevare store mængder data på en sikker og praktisk måde. Uanset om du bruger den til backup, filoverførsel eller som ekstra lagerplads til dit arbejde, er en ekstern harddisk både fleksibel og pålidelig. Men hvad er egentlig en ekstern harddisk, og hvilke typer findes der? Hvis du ønsker at få en dybere forståelse af, hvad en ekstern harddisk kan, og hvordan den fungerer, kan du læse vores detaljerede guide om eksterne harddiske. Guiden forklarer alt, hvad du har brug for at vide – fra forskellige teknologier til praktiske anvendelser.