Fordele og ulemper ved at anskaffe sig en slowcooker
Kom lidt olie i bunden af slow cookeren og tilføj kød, sauce, løg og bouillon – lad det stå i 5 timer, og derefter er der aftensmad – så bliver aftensmaden ikke lettere med en slow cooker.
Norske Viivilla.no beskæftiger sig netop med dette i en artikel, hvor de diskuterer både plusser og minusser ved slow cookere. Mange har hørt om fænomenet, men det er langt fra alle, der er overbeviste om disse apparaters kunnen, for kan simremad ikke bare tilberedes i en gryde?
Kendt fra tv
Viivilla.no forklarer, at efter skandinaverne er blevet fortrolige med nye køkkenredskaber og -maskiner, som de har stiftet bekendtskab med i diverse madlavningsprogrammer som MasterChef, så har programmerne også introduceret slow cookeren til befolkningerne. Og mange har allerede lært fordelene ved sådan en ”langtids-koger”, som både skulle kunne lave gourmetmåltider, suppe, dessert og gryderetter – og endda også drikkevarer.
Fordele ved en slow cooker
Der findes mange fordele ved en slow cooker, og her listes de væsentligste ifølge de norske eksperter:
Ideelt set bør man kunne blande alle ingredienserne sammen om morgenen, tage på arbejde og komme hjem til veltilberedt aftensmad – det kan man ikke med en gryde på komfuret.
Slow cookeren sparer familien dyrebar tid i en hektisk hverdag, da den ikke kræver opmærksomhed, og så man kan lave et helt måltid i den.
Selv billigere fødevarer får god saft og kraft i en slow cooker – derfor behøver man ikke investere i de bedste udskæringer for at få god smag.
Med timer:
Man kan få slow cookere med og uden timer – en model med timer gør, at man ikke behøver at se til maden hele tiden.
Man behøver ikke investere i en slow cooker til 2000 kroner. Man kan sagtens få en langt billigere, hvis man ikke har noget imod en mere simpel model.
Ulemper ved en slow cooker
Viivilla.no lister her de få ulemper, som de mener, der findes ved at anvende en slow cooker:
Når man langtidstilbereder maden, så kan man ikke undgå, at nogle vitaminer og mineraler forsvinder.
Især i starten skal man være opmærksom på, hvordan slow cookeren behandler kødet. Man kan komme ud for, at kødet bliver ødelagt.
Der findes mange forskellige køkken-gadgets efterhånden, og hvis man ikke er meget glad for slow cookeren, så kan den måske ende i køkkenskabet, hvor den ikke bliver brugt. Og så er det spild af penge og ressourcer.
Slow cooker eller sous vide – hvad er forskellen?
Hvis man ikke er køkken-entusiast, så er det ikke sikkert, at man er fortrolig med de mange nye køkken-apparater, som er blevet populære, efter især de mange madlavningsprogrammer er kommet til.
Power.dk forklarer, at 2 af de relativt nye mad-mode-fænomener er slow cookeren og sous vide. Begge metoder kan give rigtig velsmagende fødevarer og handler om langtidstilberedning, men hvad er det lige, der er forskelligt ved dem?
Sous vide anvender vandbad og vakuumindpakning
Power.dk forklarer, at sous vide egentlig betyder ”under vakuum”, og når man anvender sous vide som tilberedningsmetode, så går det ud på, at man vakuumpakker sine fødevarer, hvorefter de lægges i et opvarmet vandbad i mange timer.
Man har brug for en decideret vakuumpakke-maskine for at anvende sous vide, men når man vakuumpakker fødevaren, så slipper næring, vitaminer og saft ikke ud. Til sammenligning så steger man ofte en del af både næring og saftighed ud af en bøf på panden eller i gryden, og det samme sker under kogning af for eksempel grøntsager.
Man har også brug for et special-designet vandbad eller en gryde med cirkulator, hvor temperaturen kan holdes konstant og jævn. Efter vakuumpakningen lægges maden ned i vandet, hvor den valgte vandtemperatur tilbereder den over nogle timer. Kød har godt af mange timer – gerne 10-12 timer – mens grønt kun behøver kortere tid, måske et par timer.
Man kan tilberede mange forskellige typer af fødevarer med sous vide – både alle typer af kød (oksekød, lammekød, svinekød, kylling, fisk med videre) men også grøntsager.
Sous vide vil især være en god tilberedningsform for den forbruger, som går meget op i især kød og gerne vil have den helt rigtige temperatur.
Slow cooker anvender gryde
Slow cookeren kræver ikke så mange værktøjer som sous vide – man skal blot investere i en slow cooker, hvor der findes gryde og selve varmeapparatet, som gryden sættes ned i.
Langtidstilberedningen er også i fokus hos slow cookeren, og her kan man blot tilsætte de ønskede ingredienser og lade det simre for sig selv over nogle timer. Der findes ofte forskellige varmeindstillinger på slow cookeren, og nogle modeller er mere avancerede end andre.
De simple slow cookere kan ”bare” slow cooke maden, hvor de meget moderne modeller også kan svitse, sautere, bage, stege og koge.
Slow cookeren vil være et godt valg for den forbruger, som ønsker en let måde at få et mørt måltid, som også bibeholder mange næringsstoffer, da låget skal være påsat under tilberedningen.
Sådan får du mest ud af din slow cooker
Slow cookeren kan for nogle være blot endnu en køkken-gadget, som bare skal afprøves og derefter op i skabet til de andre apparater.
For at undgå dette forklarer det store britiske testmagasin Which.co.uk her, hvordan man får mest muligt ud af slow cookeren.
Vælg den rigtig varmeindstilling
Slow cookere kommer ofte med 2 eller 3 varmeindstillinger, og hver indstilling passer til forskellige typer af fødevarer. For det bedste resultat anbefaler Which.co.uk følgende:
Bedst til lyst kød som kylling. Det tilbereder maden hurtigt, da temperaturen er højere. Fødevarer skal have omkring 3-6 timer ved høj varme.
Har modellen en medium varme, så anvend denne til udskæringer af rødt kød. Tilberedningen går rimelig hurtigt på medium varme, og denne indstilling er brugbar, idet man stadig får alle fordelene ved slow cooking, men ikke går på kompromis med det færdige resultat.
For at få de bedste resultater ud af slow cooking-metoden vil lav varme ofte være at foretrække. Fødevarerne skal have længere tid (omkring 10 timer), men man vil ofte også få møre og saftige fødevarer. Lav varme er især godt til, når man anvender lidt billigere kød, da langtidstilberedningen nedbryder væv og gør sejt kød mere mørt.
Herudover har mange slow cookere også en holde-varm funktion, som sørger for, at maden ikke bliver kold samtidig med, at maden heller ikke tørrer ud.
Alt kød kan bruges
Som nævnt bliver vævet i lidt billigere kød nedbrudt i slow cookeren, og dermed kan kød, der ellers ville være sejt, når det bliver serveret, i stedet blive mørt og velsmagende. Dette er en stor fordel, for det gør det billigere at få bedre og mere velsmagende mad.
Oksekød af høj kvalitet er ofte dyrt, men med en slow cooker kan man godt gå lidt ned i kvalitet, uden at det påvirker resultatet. Which.co.uk forklarer også, at man sagtens kan anvende billigere udskæringer som for eksempel kæber, nakke eller skank af både svinekød, lam, får og som nævnt oksekød.
Vegetaren kan også få glæde af slow cookeren
Selv om det ofte fremhæves, at kød bliver rigtig godt tilberedt i slow cookeren, så kan man også få glæde af apparatet, hvis man er vegetar. Grøntsager får nemlig også en god saftighed og konsistens efter at være blevet tilberedt i en slow cooker, og Which.co.uk anbefaler især også tilberedning af retter med tørrede bønner og ærter.
Også til desserter
Which.co.uk forklarer, at man desuden kan anvende slow cookeren til at tilberede desserter. Man kan blandt andet lave en meget hurtig og let budding men også syltetøj. Når man laver syltetøj, så skal frugten blødgøres uden at tørres ud, og det er slow cookeren god til.
Mere avancerede slow cookere kan også klare bage-opgaver.
Tager det ikke lang tid?
Man kan ikke komme udenom, at fødevarerne skal have lang tilberedelsestid i slow cookeren, og dette kan være en barriere, som mange synes virker uoverkommelig.
Men med lidt planlægning så kommer aftensmaden faktisk til at tage kortere tid. Man skal bare forberede ingredienserne aftenen forinden, og så skal man faktisk bare lægge dem ned i slow cookeren om morgenen, og så behøver man ikke foretage sig noget, før maden er færdig-tilberedt.
4 tips til hvad du også kan bruge din slow cooker til
Reader’s Digest (Rd.com) forklarer, at man faktisk også kan anvende en slow cooker til andre opgaver end madlavning.
Så hvis man har investeret i en slow cooker men ikke får brugt den nok, så kan man måske finde andre brugsmetoder til den. Det kan dog være en god ide ikke at anvende slow cookeren til mad igen, efter man har brugt den til andre formål.
Hjælp til ømme led
Hvis man lider af ømme led efter en skitur eller arbejde i haven, så vil et varmt håndklæde kunne udbedre skaderne. Rul et håndklæde sammen og læg det i slow cookeren. Hæld et par deciliter vand over og lad håndklædet blive gennemvædet. Tilsæt et par dråber af velduftende olier og lad det ”simre” i slow cookeren i et par timer. Tag herefter håndklædet ud og vikl det omkring de ømme led.
Fjernelse af maling
Hvis man har fået maling på for eksempel dørhåndtag eller andre redskaber, så drop de giftige kemikalier. Fyld i stedet slow cookeren med vand og lidt vaskepulver og læg redskabet ned i gryden. Lad det stå natten over, og så vil malingen være blødgjort.
Duftfrisker
Et velduftende hjem er rart at opholde sig i, og det kan man let få med hjælp fra slow cookeren. Fyld slow cookeren med vand, citronskiver og velduftende olier og tænd for den.
Lav din egen læbepomade
Sprukne læber kan være smertefuldt, og mange ønsker naturlige ingredienser, når her er tale om noget, der skal smøres i ansigtet. Derfor kan det være en fordel at lave sin egen læbepomade, hvor man ved, hvad der er puttet i.
Dette kan gøres med slow cookeren:
Tilsæt 3 spiseskefulde bivoks, 3 spiseskefulde kokosolie og 1 spiseskefuld vitamin E-olie til slow cookeren og tænd på lav varme. Når ingredienserne er blandet sammen, så skal de køle kort ned, hvorefter man kan tilsætte 9 dråber af sin foretrukne olie (det kan for eksempel være pebermynte, grape eller eukalyptus). Fyld 12 små tuber med ingredienserne og lad dem stå oprejst, indtil de er faste.
Denne opskrift er nok til 12 små læbepomader.
Kom godt i gang med lette opskrifter
Ét er at investere i en slow cooker. Det næste er at komme i gang med at bruge den. Det kan godt virke uoverkommeligt til at begynde med, men her har vi samlet nogle gode og alsidige videoer med retter, som ikke er for svære at starte ud med.
- En nem ret gennemgås her. Retten er en gryderet med oksekød, kartofler og grøntsager, og der er noget for alle smagsløg.
9 gode råd til at bruge en slow cooker
På baggrund af en artikel fra det britiske BBCs madunivers bringer vi her 9 gode råd til at lære sin slow cooker og dens funktionalitet og fordele bedre at kende:
Nogle opskrifter foreskriver en del forberedelsestid. Det er unødvendigt. Kom bare alle de samlede ingredienser i uforarbejdet. Løg kan dog være en undtagelse, da det tager toppen af den skarpe smag, hvis man svitser dem på panden først. Men det er en smagssag.
Har du ikke meget tid om dagen, så hak grøntsagerne aftenen inden. Spar plads og hæld dem i gryden med det samme og opbevar den i køleskabet natten over. Ideelt set skal ingredienserne tilberedes i slow cookeren, når de har stuetemperatur, så tag dem gerne ud af køleskabet omkring 20 minutter inden, du begynder madlavningen.
Man kan lave et godt og sundt måltid mad for forholdsvis få penge med en slow cooker, for selv få ingredienser giver en god ret. Skru gerne op for grøntsagerne – især hvis der er børn, der ikke normalt er så vilde med det grønne – for efter tilberedningen i en slow cooker er retten blevet kogt sammen, og grøntsagerne står mindre ud.
Det er ikke nødvendigt med olie eller stegemargarine i slow cookeren, så længe der er nok væde i retten. Normalt når man steger kød, forsvinder fedtkanten, men det sker ikke i en slow cooker. Skær derfor fedtet af inden, for ellers kan man risikere olie-agtige fedtringe i væden/saucen.
Da slow cookeren har et fastsat låg, koger væden ikke væk under tilberedningen. Derfor skal der mindre væde i retten – gerne omkring en tredjedel mindre – da det ellers kan begynde at lække ud under låget. Som tommelfingerregel behøver væden kun akkurat at dække kød, kartofler og grøntsager. Husk at på den anden side så tykner væden heller ikke, så man kan ikke koge tynd væde om til en fastere sauce.
Der er normalt et par forskellige indstillinger for varmeintensitet på en slow cooker, men brug gerne den lave. De fleste retter nyder godt af en så lav temperatur som muligt, da smagsnuancerne så for alvor bringes frem.
En slow cooker er designet til at kunne passe sig selv, så man behøver ikke tjekke den hele tiden og åbne låget for at kigge ned til maden. Det er bedst slet ikke at løfte på låget, da der slipper varme ud, hver gang låget fjernes. Jo flere gange låget fjernes, jo længere tid tager det retten at blive færdig.
- Tilsæt ingredienser på én gang:
Gå efter retter hvor man kan tilsætte alle ingredienserne på én gang i stedet for lidt af gangen. Det er både lettere for arbejdsgangen, og så bliver låget heller ikke fjernet. Dog er det nødvendigt med for eksempel pasta og ris at tilsætte disse ingredienser hen mod slutningen af tilberedningen.
- Hvor lang tid tager det?:
Det ligger i navnet, at det tager sin tid at lave mad i en slow cooker. Retter, som normalt tager 15-30 minutter at kokkerere, tager som tommelfingerregel 1-2 timer på den høje varmefunktion og 4-6 timer på den lave varmefunktion.
– Retter, som normalt tager 30 minutter-1 time, tager 2-3 timer på den høje varmefunktion og 5-7 på den lave varmefunktion.
– Retter, som normalt tager 1-2 timer, tager 3-4 timer på den høje varmefunktion og 6-8 på den lave varmefunktion.
– Retter, som normalt tager 2-4 timer, tager 4-6 timer på den høje varmefunktion og 8-12 på den lave varmefunktion.
– Meget faste ingredienser såsom rodfrugter kan tage længere tid at få møre end kød og kartofler, så læg dem gerne nederst i gryden.
Hvad siger brugere og eksperterne om Crock-Pot Express Mulitcooker?
I forhold til mange andre Crock-pots på markedet, har Crock-pot Express Multicooker en meget høj kapacitet. Den kan nemlig indeholde helt op til 7 liter – du kan altså sagtens invitere både familie og venner på en lækker ret, kreeret i den smarte crock-pot.
Udover at have en høj kapacitet, har den fine crock-pot også hele 4 forskellige tilberedningsmetoder. Du kan altså både dampkoge, lave en langsom madlavning, samt foretage svidning og bruning. Dampningen kunne for eksempel være god til grøntsager, mens en bruning er god til et lækkert stykke kød. Der er altså en masse muligheder med Crock-Pot Express Multicooker, så det er bare med at komme i gang!