Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af research..., men vi afgrænser os primært til produkter tilgængelige på prisportaler eller annonceplatforme. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Oplistningen er ikke et udtryk for en rangering af produkter, og annonceaftaler kan påvirke placeringen og udvælgelsen af vores produkter – læs mere her. Læs mere
Garmin løbeure test-guide: Vores udvælgelse af top Garmin løbeure baseret på anmeldelser og ekspertvurderinger
Et løbeur er ikke bare et ur; det er et træningsværktøj, der kan måle og vurdere forskellige sportsaktiviteter. Men med så mange modeller på markedet, hvordan vælger man så det rigtige?
I denne artikel dykker vi ned i 4 forskellige Garmin ure, der alle har scoret godt i eksperttests. Vi guider dig gennem hvert ur og dens funktioner samt viser alle deres fordele og ulemper. Om du skal forbedre løbeteknikken eller blive en hurtigere løber, så finder du alt, du har brug for, lige herunder.
En test-guide, som denne, er en artikel, der analyserer produkter via en gennemgang af bl.a. anmeldelser og tests.
De 4 bedste løbeure i test-guiden 2024:
Vores fremgangsmåde
Sådan vurderer og udvælger vi produkter
Vi sammenligner en række anerkendte produkter og brands. Vi har partnerskaber med mange store forhandlere, og selvom det kan have indflydelse på udvalget af produkter til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.
Vores research-team vurderer produkterne på parametre som:
- Produkttests fra ekspertkilder og forbrugermagasiner
- Kundeanmeldelser af produktet
- Produktets egenskaber og specifikationer
- Produktforhandlerens garantier, service og omdømme
- Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker
Ovenstående bliver holdt op imod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkter, men nærmere en gennemgang af nogle af de bedste produkter til forskellige behov.
Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.
Læs om vores tilgangAnmeldelser
-
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.
Forbrugsguidens vurdering
Vi anbefaler varmt Garmin Vivoactive 5 som et alsidigt trænings- og hverdagsur. Uret kommer med en komfortabel silikonerem og en stærk skærm, der dog kan være svær at aflæse i stærkt sollys. Med mere end 30 indbyggede sportsapps, aktivitetsmåler, pulsmåler og GPS er du godt dækket ind uanset, hvad du laver. Du skal dog være opmærksom på, at GPS-funktionen kræver meget af batteriet. Alt i alt er det et solidt valg til dig, som gerne vil have avancerede funktioner til både træning og hverdag.
Fordele
- Flot ur med behagelige remme
- Kan anvendes hele dagen hver dag
- Kommer med blandt andet aktivitets-tracker, pulsmåler og GPS-funktioner
- Fungerer som personlig helbredsassistent
- Kan kommunikere med tilhørende app
Ulemper
- Ingen integration med tredjeparts musikapps
- Skærmen kan være svær at se i direkte sollys
- Høj energiforbrug ved konstant GPS brug
Fem forskellige ekspertkilder har testet løbeuret Garmin Vivoactive 5, og disse tæller teknologisiderne Techradar.com, Wareable.com og Digitaltrends.com.
Alle testkilder roser Garmin Vivoactive 5 højt og giver modellen flotte scorer, der ligger i toppen af de respektive skalaer.
Anmeldelse: Produktanalyse af Garmin Vivoactive 5
Til hverdag og aktivitet
Garmin Vivoactive er både et løbe- og hverdagsur, der kommer med en rem af silikone, så det sidder rart og behageligt rundt om håndleddet.
Modellen er overskuelig og med en letlæselig skærm, som er meget robust – man kan også sagtens tage bad med uret på – og så holder uret styr på både den daglige hverdagsaktivitet og træning.
Dette løbeur fungerer nemlig også som en personlig helbredsassistent og bringer informationer omkring helbredet og det personlige aktivitetsmønster. Pulsmåleren kan endda fortælle en, hvornår man er mest stresset.
Her er også tale om et ur, der kan foretage mange forskellige målinger fra yoga til skisport, og der findes herudover en indbygget GPS. Der er desuden mulighed for at kommunikere med den tilhørende app.
Eksperterne: Præcist og avanceret løbeur
Garmin Vivoactive 5 er desuden blevet testet af blandt andet Digitaltrends.com, og de hæfter sig især ved funktionen Garmin Pay, som er en moderne betalingsfunktion, der er meget smart at have i et ur.
Digitaltrends.com skriver herudover, at modellen har rigtig gode sensorer, og så fungerer notifikationerne særdeles godt – dog kan de være lette at overse. Det samme gælder vibrationsalarmerne, som er en smule til den svage side.
-
Garmin Venu » 2.969 Kr. hos ComputerSalg lige nu (samarbejde med Pricerunner)
højt anmeldt garmin løbeur med amoled-skærm
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.Forbrugsguidens vurdering
Garmin Venu imponerer med sin flotte AMOLED-skærm, sundhedsmålinger og muligheden for at høre musik, mens du træner. Skærmen er både flot og altid tændt, hvilket gør det nemt for dig at følge med i dine aktiviteter. Uret kan desuden bruges til Garmin Pay, så du kan lade pengepungen blive hjemme.
Til gengæld savner vi en bedre batteritid – især når GPS-funktionen er aktiv. Vi ville også gerne se et større udvalg af apps samt en længere batteritid, når du lytter til musik.
Fordele
- Nytænkende AMOLED-skærm
- Måler den daglige sundhed
- Mulighed for mange målinger
- Kan anvendes til at lytte til musik under sport
- Garmin Pay
Ulemper
- Kort batterilevetid ved brug af GPS-funktioner
- Skærmen kan være svær at læse i direkte sollys
- Kompatibilitet med visse apps kan være begrænset
4 forskellige ekspertpaneler fra henholdsvis teknologimagasinerne ZDnet.com og Wareable.com samt testmagasinerne Expertreviews.co.uk og Trustedreviews.com har afprøvet og testet Garmin Venu.
Eksperterne baserer deres anmeldelser på parametre som design, batteri, funktioner, anvendelighed og præcision, og i alle 4 anmeldelser modtager løbeuret rigtig god kritik.
Anmeldelse: Produktanalyse af Garmin Venu
Unikt ur med AMOLED-skærm
Garmin Venu kan rigtig mange ting, men et af de aspekter, som er mest øjnefaldende, er den indbyggede AMOLED-skærm. Dette giver udslag i et langt smukkere display i forhold til ure uden AMOLED.
Den nytænkende skærm komplementers af et stilfuldt design med en elegant og enkel udformning, og uret kan anvendes dagen lang.
Løbeuret er nemlig skabt til at blive båret både nat og dag, hvor det konstant foretager sundheds-målinger omkring søvn, aktivitet, inaktivitet og puls. Det er dog også i høj grad skabt til træning, hvor der kan foretages målinger under for eksempel både løb, cykling, svømning og yoga med mere.
Musik og Garmin Pay
Garmin Venu hører til de moderne højteknologiske løbeure, idet det både kan foretage kommunikation med andre enheder (for eksempel den tilhørende app) via Bluetooth og Wi-Fi.
Den moderne teknologi gør det også muligt at gøre musik til en stor del af produktets karakteristika – man kan nemlig downloade musik, man kan høre under træningen. Det gør dermed både telefon eller musikafspiller overflødige.
Når man bærer dette smartwatch, er pengepung og kreditkort tillige overflødige, idet her også er indbygget Garmin Pay – det betyder, at man kan anvende uret direkte som betalingskilde. Batteritiden ligger i øvrigt på 192 timer uden GPS, 20 timer med GPS og op til 6 timer med musik.
Spændende nyt med AMOLED-skærm, ifølge eksperterne
Eksperterne er alle meget imponerede over Garmin Venu, og i flere af anmeldelserne fokuseres der især på den nytænkende AMOLED-skærm, som ikke er set før hos Garmin.
Testmagasinet Expertreviews.co.uk hører til disse eksperter, for de forklarer, at den nye skærmtype bringer nyt liv til løbeuret. Der fortælles, at skærmen nu er levende og altid på, og det gør en stor forskel.
De britiske eksperter fremhæver dog mere end blot AMOLED-skærmen, idet de også er imponerede over de mange målingsfunktioner, samt muligheden for at kunne lytte til musik under træningen.
Dog påpeges der også nogle minusser, der især går på, at batterilevetiden ikke er den bedste, og så savnes der flere funktioner og en forbedret app store.
Testmagasinet Trustedreviews.com har ligeledes testet Garmin Venu, og her lægges også høj vægt på den nye AMOLED-skærm, som resulterer i et levende udtryk samt et godt og veloplyst display.
Generelt er testmagasinet meget tilfredse med modellen, og de kalder den for ”det bedste fitness-ur på markedet”.
Dette begrunder de med, at her findes et godt batteri, et attraktivt design og gode evner som træningskammerat. Dog er det en ulempe, at prisen er rimelig høj, og så kan det godt minde lidt for meget om Garmin Vivoactive 4.
Teknologimagasinet Wareable.com er også fremme med de helt store roser og kalder dette smartwatch for ”det perfekte apparat til den seriøse sportsudøver”.
Det fremhæves, at med denne model har Garmin foretaget mange nye tiltag i forhold til tidligere – her nævnes især AMOLED-skærmen, som højner oplevelsen visuelt.
Udseende og skærm til trods er her dog stadig fokus på sport og målinger, hvilke er rigtig gode, og derfor føles uret som værende langt foran flere af konkurrenterne.
Wareable.com konkluderer, at hvis man søger efter et løbeur, der både kommer med et flot design og kan overvåge sundheden og hjælpe med diverse aktivitets-mål, så er dette det perfekte produkt.
Der findes dog stadig lidt småproblemer, påpeges det, idet brugervenligheden ikke er den bedste, og så føles uret af og til lidt som blot et godt basis-sportsur.
-
Garmin Instinct » 2.349 Kr. hos Salling lige nu (samarbejde med Pricerunner)
robust garmin løbeur med høj ekspertanerkendelse
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.Forbrugsguidens vurdering
Garmin Instinct er et slidstærkt løbeur, der passer perfekt til hårde aktiviteter og udendørs eventyr. Urets holdbare design kan modstå både varme, stød og vand – lige fra at blive tabt til at blive nedsænket – og med en batterilevetid på op til 16 timer med GPS tændt, er det ideelt til lange træningssessioner. Selvom skærmen ikke er touch-baseret og ikke har musiklagring, kompenserer uret for dette med hele 28 aktivitetsprofiler og præcis tracking. Samlet set er det et solidt valg til dig, der lever et aktivt liv.
Fordele
- Robust løbeur
- Meget hårdfør model, der er skabt til udfordrende aktiviteter
- Kan anvendes både i varme og vand samt klare stød
- 28 unikke profiler
- God batterilevetid – 16 timer med GPS’en tændt
Ulemper
- Skærmen er ikke touch-baseret
- Ingen musiklagring på enheden
- Har ikke farvedisplay
To forskellige ekspertkilder har testet løbeuret Garmin Instinct, og her er tale om den amerikanske gadget-side Wareable.com samt den store, amerikanske løbeside Dcrainmaker.com.
Begge ekspertkilder har testet denne model i en alene-test, hvor kun denne model er blevet vurderet, og dette er sket på baggrund af tests inden for blandt andet design, funktioner, præcision og batterilevetid.
Garmin Instinct klarer sig dog rigtig godt i begge tests, og det giver udslag i høje scorer og flotte kommentarer.
Anmeldelse: Produktanalyse af Garmin Instinct
Et robust løbeur
Garmin Instinct kommer i et stærkt og robust design, som betyder, at man ikke behøver at være forsigtig, når man foretager sig aktiviteter udendørs.
Modellen er nemlig skabt til hård træning, og derfor kan det modstå både stød, vand og varme, og uret er også skabt til, at man ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt uret løber tør for strøm, for denne model kommer med en batterilevetid på 16 timer, når man anvender GPS’en – det er en del.
Her er også tale om et løbeur, der både kan foretage de mere gængse målinger såsom distance, kalorier og tid men også mere avancerede, idet uret kommer med 28 forskellige profiler, som tillader en bred variation af aktiviteter.
Eksperterne: Hårdført ur
En af Garmin Instinct’s testkilder er den amerikanske gadget-side Wareable.com, som giver modellen en virkelig høj score på 4,5 ud af 5 stjerner.
Eksperterne er dermed meget imponerede over denne model, og det er de fortrinsvis på grund af modellens ekstremt hårdføre ydre, som virkelig gør modellen bygget til eventyr. Det fremhæves også, at her er tale om en simpel og enkel model med utrolig mange forskellige funktioner.
Blandt andet nævnes modellens gode tracking-evner som utrolig velfungerende, og også den høje batterilevetid nævnes som en stor fordel.
Det nævnes dog også, at det kan tage sin tid at sætte sig ind i alle modellens funktioner, og så er modellen måske ikke det flotteste løbeur på markedet.
Eksperterne: Skepsis blev gjort til skamme
Den anden testkilde, der har anmeldt Garmin Instinct, er den store, amerikanske løbeside Dcrainmaker.com.
Eksperterne herfra var på forhånd noget skeptiske omkring denne model og regnede ikke med den store præstation. Men efter flere forskellige tests af forskellige sider af uret skriver eksperterne, at denne skepsis blev gjort godt og grundigt til skamme, for denne model er meget velfungerende, leverer solide præstationer og har mange gode funktioner.
Dog mener eksperterne, at Garmin Instinct stadig har lidt småfejl hist og her, men til pengene får man rigtig meget.
-
Garmin Vivomove HR Sport » 1.699 Kr. hos Expert.dk lige nu (samarbejde med Pricerunner)
elegant garmin løbeur med pulsmåler og flot design
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.Forbrugsguidens vurdering
Med sit enkle design, håndledsbaserede pulsmåling og tilhørende app, skiller Garmin Vivomove HR Sport sig ud på markedet. Uret fungerer både som aktivitetsmåler og almindeligt ur, hvilket gør det yderst praktisk til hverdagsbrug.
Til gengæld savner vi GPS-funktionen, hvilket begrænser muligheden for at bruge uret til udendørs aktiviteter. Derudover tømmes batteriet hurtigt under aktiv brug, og det kan være svært at læse skærmen i direkte sollys. Vi havde også gerne set flere funktioner, som man typisk finder i lignende modeller.
Fordele
- Simpel model til god pris
- Uden GPS
- Flot design
- Både løbe- og dagligdagsur
- Kan kommunikere med tilhørende app
Ulemper
- Ingen indbygget GPS-funktion
- Skærmen kan være svær at læse i sollys
- Løber hurtigt tør for batteri ved aktiv brug
Tre forskellige ekspertkilder har testet modellen Garmin Vivomove HR Sport, og det tæller teknologisiderne Techradar.com og Techadvisor.co.uk samt gadget-siden Wareable.com. Alle kilderne har testet modellen i en alene-test, hvor kun denne model har været i fokus.
Modellen er blevet testet på parametre såsom design, funktioner, præcision og batteri, og alle eksperterne er meget imponerede over modellen.
Anmeldelse: Produktanalyse af Garmin Vivomove HR Sport
Simpel model til overkommelig pris
Garmin Vivomove HR Sport hører ikke til de mest avancerede løbeure på markedet, og derfor kan man få denne model til en god pris.
Modellen er skabt til at kunne foretage de mere enkle målinger, og det betyder blandt andet, at der ikke findes GPS i denne model. Det kan eventuelt begrænse brugen for nogle typer af forbrugere, som ofte befinder sig i naturen under aktivitet.
Her er desuden tale om en model, der er designet til både at blive anvendt som løbeur, aktivitetsmåler og almindeligt ur, og der findes en pulsmåling i håndleddet. Garmin Vivomove HR Sport kan desuden kommunikere med den tilhørende app.
Eksperterne: Flot design
Garmin Vivomove HR Sport er blevet testet af tre hold eksperter, som blandt andet tæller den amerikanske teknologiside Techradar.com.
Eksperterne fra Techradar.com giver modellen en flot score og baserer blandt andet dette på, at de synes, at dette løbeur er virkelig flot i designet og skiller sig dermed positivt ud fra mængden. Techradar.com fremhæver også, at denne model er rigtig god til at foretage målinger indendørs, og så vurderes det desuden, at batterilevetiden er ganske god.
Techradar.com har dog også nogle ulemper ved modellen, og her fremhæves det især, at denne model ikke har en indbygget GPS-funktion.
Desuden skal man være opmærksom på, at dette løbeur generelt ikke har så mange funktioner som andre testede modeller, og derfor vil graden af tilfredshed med denne model afhænge af personlige præferencer.
Eksperterne: Godt ur uden mange funktioner
Garmin Vivomove HR Sport er også blevet testet af Wareable.com og Techadvisor.co.uk, som begge tilslutter sig Techradar.com’s overordnede kritik af modellen – nemlig at denne model ikke kommer med en GPS-funktion, hvilket vil begrænse brugen af uret en del.
Det nævnes, at dette ur nærmere er en form for hybrid-ur, men inden for rammerne er her dog tale om et meget velfungerende ur, der foretager præcise pulsmålinger og har et pænt design. Også batterilevetiden får roser med på vejen.
Er man seriøs sportsudøver, vil denne model dog næppe være nok, da den simpelthen ikke er avanceret nok.
Det skal du overveje, inden du køber et løbeur
Der findes rigtig mange løbeure på markedet, hvilket kan gøre det svært at finde ud af, hvilken model der passer bedst til ens egne behov. Ofte er de moderne ure skabt som pulsur, så du kan basere din træning på din krops puls. Et Garmin pulsur er i øjeblikket det mest efterspurgte mærke i verden, når det kommer til valg af pulsure. Garmin sidder på over 50% af hele verdens salg.
Baseret på en tidligere artikel omkring Garmin Smartwatch gennemgår vi hver af de faktorer, man bør overveje, før man anskaffer sin valgte model:
Pris: Tænk over hvad dit budget er. Jo flere funktioner man ønsker, jo dyrere vil uret også være.
Størrelse og vægt: Selv om det virker som om, at der kun er små forskelle mellem løbeurenes vægt, så vil selv 20-30 gram kunne gøre en forskel, når man løber – og for den sags skyld også hvis man vil anvende løbeuret hele døgnet. Det er individuelt, om man synes, at vægten er en faktor, men med et letvægtsur vil man stort set ikke kunne bemærke, at man har det på.
Design og komfort: Løbeure kommer i meget forskellige designs, og det er igen en individuel sag, om man går op i udseendet. Hvis man dog vil bære uret hele døgnet, så kan designet være en væsentlig faktor. Det samme kælder komfort, så man bør vælge en model, der sidder godt rundt om håndleddet og ikke generer.
Pulsmåling: De fleste løbeure kommer i dag med muligheden for at måle pulsen i håndleddet. Det betyder, at man så ikke behøver at anvende en brystrem til måling af pulsen, og dette vil ofte spare forbrugeren for en del besvær. At kunne måle pulsen under træning vil ofte være en essentiel del af træningsmålingerne for de flestes vedkommende.
GPS: Mange løbeure kommer også med en indbygget GPS, og hvis man foretager sine aktiviteter udendørs, vil en GPS være en rigtig smart funktion. GPS’erne kan foretage mange målinger og bidrage med mange informationer omkring træningen.
Batteri: Hvis man vælger et løbeur med pulsmåler, så bør man også se nærmere på urets batterilevetid, og ofte er det skrevet særskilt, så både batterilevetiden med og uden GPS’en slået til er nævnt. Et løbeur vil typisk kunne holde mange dage, hvis man ikke anvender GPS, men kun få timer med GPS. Nogle af de kraftige løbeure kan holde op til omkring 20 timer med GPS’en tændt.
Aktiviteter: De fleste løbeure vil kunne måle tid, distance, kalorier og skridt, men overvej også hvilke aktiviteter uret skal kunne måle. Nogle kan kun anvendes til løb, hvor andre kan anvendes til både løb, cykling, svømning, vandsport, klatring, yoga, skisport med mere.
Teknologi: Mange moderne løbeure kommer med Bluetooth og kan kommunikere med telefonen via en app, hvor man kan se flere informationer omkring sin træning. På nogle modeller kan man også få beskeder og opkald og endda anvende betalingssystemer. Jo mere teknologi, jo mere vil uret typisk koste, så overvej hvad du personligt har brug for.
Mange af de ovenstående faktorer kan være svære at kunne afprøve i praksis, som for eksempel komfort og batteri samt hvor velfungerende og præcise målingerne bliver. Derfor kan det være en fordel at nærstudere eksperttests, hvor eksperterne netop har afprøvet disse ting.
Nederst i denne artikel linker vi til de eksperttests, som vi kort har gennemgået tidligere i denne artikel, og her kan man læse anmeldelserne i den fulde version.
Guide: Gør din løbeteknik bedre og bliv en bedre løber
Det lyder enkelt nok bare at binde skoene og løbe derudad, men ens individuelle løbeteknik er faktisk afgørende for, hvordan man løber, og om man får en let eller besværlig løbetur. Baseret på ekspertviden fra Aktivtraening.dk og Shape.com guider vi her til, hvordan du optimerer din løbeteknik:
Forfoden først: Mange har tendens til at lade hælene ramme jorden først før resten af fødderne, men dette er dårligt for kroppen – denne belastning kan nemlig føre til knæ- og rygsmerter. I stedet bør man lande på den forreste del af foden først, hvilket påvirker led og knogler langt bedre. Løb højt med vægten lænet let fremover, hvilket vil give et lettere løb.
De rigtige løbesko: Det lyder modstridende, men eksperterne fraråder faktisk, at man investerer i løbesko, der er for behagelige at have på. Hvis skoene afgiver for meget støtte, vil de muskler, der understøtter svangen, holde op med at gøre deres arbejde, og det vil resultere i en svagere fod.
Længere men ikke hurtigere løb: Hvis man er i startfasen af sin løbetræning, bør man satse på at løbe længere og ikke hurtigere på løbeturen. Hurtigløb gør nemlig ikke altid kroppen mest effektiv, så sats i stedet på at øge længden af løbeturen. Det kan kun gøres med en lavere fart, og sørg for at finde netop det tempo der passer til dig. På længere sigt vil dette faktisk både øge hvor hurtigt og hvor langt, man kan løbe.
Intervaltræning: Når man skifter mellem høj og lav intensitet, så kaldes det intervaltræning. Intervalløb er med til at forbedre løbeteknikken og kondien og kan ændres og tilpasses efter egne behov.
Mål din træning: Invester i et løbeur og ”track” din træning. Med et løbeur kan du bedre se informationer omkring din løbetræning, og det kan både være en motiverende og lærerig faktor i løbetræningen.
Guide: Sådan bliver du en hurtigere løber
Selv om eksperterne skriver, at man bør satse på længere og ikke hurtigere løb, så er der stadig rigtig mange, der gerne vil kunne løbe hurtigere. Baseret på artikler fra Runnersworld.com og Greatist.com giver vi her nogle tips til, hvordan man bliver en hurtigere løber:
Blid start: Rom blev ikke bygget på én dag, og det samme er gældende angående løbetræningen – er man er nybegynder, så skal man have en god portion tålmodighed og helst starte med at løbe, hvor der er helt fladt. For eksempel på en vej eller på løbebanerne på et løbestadion, hvis der findes et sådant i nærheden.
Intervaltræning: Ligesom det forbedrer ens løbeteknik, så forbedrer intervaltræningen også ens løbehastighed. Skift derfor mellem høj og lav intensitet, når du løber. Det er grobunden for en forbedring af kondien, og som en bonus så forbrænder kroppen også rigtig mange kalorier ved intervalløbet.
Kuperet terræn: Hvis man ikke er nybegynder, men i stedet en trænet løber, så kan man med fordel tilføje en kuperet løberute som supplement til den normale, flade træningsrute. Løb dog ikke i bakket terræn hver dag, men måske en gang om ugen. En løbetur med meget op og ned opbygger ny ben- og lungestyrke. Hold et fast, jævnt tempo og lad være med pludselig at sprinte op på toppen.
Kortere sprint: Sprint er dog en god måde at forbedre kondien og hastigheden på, men her skal være tale om kortere sprintdistancer. Sprint forbedrer også ens accelerations-teknik. Start ud med de korte sprintdistancer – for eksempel omkring 12 meter og øg efterhånden. Når man er øvet inden for sprintdisciplinen, så vil man kunne sprinte op til 200 meter ad gangen.
God holdning: Kroppens holdning påvirker også ens løb – hold så vidt muligt overkroppen afslappet men rank og lad foden lande under hoften eller løb med vægten lænet let fremover. Sving armene frem og tilbage og ikke til siden.
Løbebåndet som supplement: Selv om man sværger til at løbe i naturen, så kan løbebåndet være et godt alternativ til udendørsløb. Moderne løbebånd kan nemlig hæve og sænke tempoet samt stejlheden og give flere muligheder for at påvirke løbet, end naturen kan. Det kan også gøre det lettere at intervaltræne.
Husk udstrækning: Stræk ud efter træning. Det gør, at musklerne bedre kan slappe af og ikke bliver lige så ømme senere på dagen eller dagen efter. Det kan også være nødvendigt at strække ud under løbeturen.
Sjipning: Find din indre bokser frem og kombiner løbetræningen med et sjippetov. Det gør fødderne hurtigere og forbedrer kondien.
Beklædning: Både tøj og sko påvirker løbetræningen. Et par lette sko får fødderne til at bevæge sig hurtigere og mere ubesværet.
Vejrtræning: Rigtig vejrtrækning er også vigtig at mestre, hvis man vil løbe hurtigere. Brug både næse og mund for at få mest mulig luft ned i lungerne.
Træn også musklerne: Stærke muskler gør det lettere at løbe længere og hurtigere, så derfor bør man kombinere sin løbetræning med styrketræning af og til.
Yoga og fleksibilitet: En øget smidighed giver en bedre fleksibilitet, som kan gøre dig hurtigere. Inkorporer derfor også smidighedstræning som for eksempel yoga i din træningsrutine.
Mistet løbetid: Har du været syg eller stresset og dermed ikke fået løbet i et stykke tid, så lad være med at stresse over det også. Drop ideen om at nå op på et bestemt antal kilometer om ugen. Eksperterne skriver, at det at forsøge at løbe rigtig meget, når man er vant til kun at løbe moderat, er den direkte vej til skader.
Sov godt og nok: Uden hvile kan kroppen ikke restituere ordentligt. Otte timer hver nat passer til de flestes behov, for det er under den uafbrudte, lange nattesøvn, at kroppen fornyer cellerne og reparerer småskader, så man igen kan præstere optimalt.
Spis på den rigtige måde: Den mad og drikke, man indtager i forbindelse med løb, er også afgørende for ens træning og præstation. I det følgende afsnit går vi i dybden med, hvordan man bedst skal spise i forhold til løbetræningen.
Sådan bør du spise i forhold til løbetræningen
Succes med træning og det, man indtager, hænger nøje sammen. Man skal indtage energi for at kunne løbe ordentligt, men det er ikke ligegyldigt, hvordan eller hvad man spiser, når man skal løbe. Baseret på ekspertviden fra Bbcgoodfood.com og Runnersworld.com guider vi her til, hvordan du bør spise i forhold til din løbetræning:
Hold igen med mad inden løbeturen
Hver krop reagerer forskelligt på kombinationen af mad og træning. Ofte vil det dog være en dårlig ide at spise, lige inden man skal ud at løbe. Som udgangspunkt vurderer eksperterne, at man bør vente to-fire timer med at løbe, efter man har indtaget et stort måltid, for kroppen har brug for tid til at fordøje maden. Hvis man nøjes med en mindre snack, så kan man begynde løbeturen efter omkring en halv time.
Hvis du er morgenløber
Mange løbere vælger at starte dagen med løbetræningen, og der kan morgenmaden godt være et problem. Ideelt set bør man spise morgenmad et par timer inden træningen, men i en travl hverdagsmorgen vil det næppe være realistisk. Denne morgenmad bør ideelt set bestå af for eksempel havre eller fuldkorn samt gerne æg eller måske en smoothie.
Hvis man dermed ikke har tid til at vente så længe med at løbe, så kan man i stedet nøjes med at spise en let morgenmad bestående af frugt, knækbrød eller en energibar, da det er vigtigt, at man ikke løber på tom mave. Kroppen har nemlig brug for energi for, at man kan præstere under sin løbetræning. Spis gerne denne lettere morgenmad en halv time inden løbeturen, hvilket er mere realistisk på de travle morgener.
Vand er vigtigt
Hvis man oplever, at man ikke kan spise inden morgenløbeturen, så bør man ikke tvinge sin krop til at spise. Men for at kunne foretage en sund løbetur, så bør kroppen altid være velhydreret – det vil sige, at kroppen har nok væske i sig. Bæl ikke en hel flaske umiddelbart inden løbeturen, men drik mindre slurke over en længere periode.
Når man skal ud at løbe, så er det også en god ide at tage væske med på turen – især hvis man skal løbe langt. Væske regulerer nemlig også kropstemperaturen, fjerner affald fra kroppen og er med til at reparere beskadigede celler, så generelt set er en god væskebalance grundlaget for et godt velbefindende.
Spis efter træningen
Intens løbetræning tærer på kroppen, og derfor er det vigtigt at tilføje ny energi til kroppen efter løb. Eksperterne anbefaler, at man senest 20 minutter efter løbeturen spiser en proteinrig snack (for eksempel en proteinbar), som også kan reparere eventuelle muskelskader hurtigere – på den måde vil man hurtigere være klar til at løbe igen.
Spis i forhold til træningen
Hvis man kun skal løbe let eller ud på en gåtur, så vil det være en god ide at indtage mad, der er rig på protein. Hvis man derimod skal ud på en mere fysisk krævende løbetur, så bør man spise mad med flere kulhydrater.
Man bør desuden undgå sukker inden løbeturen, men lad også være med at indtage fødevarer med et højt antal af fibre, fedt, krydderi, kaffe og alkohol.
Skal man ud på en længere løbetur, så er næring inden turen et absolut must, hvis man ikke skal gå ned efter kort tid.
Hvordan man generelt spiser påvirker også ens træning, og som tommelfingerregel bør 55 procent af det daglige indtag komme fra kulhydrater, 25 procent fra protein og 20 procent fra fedt.
Vigtig viden om puls, maksimalpuls og hvilepuls
Hvis man gerne vil forbedre sin kondi igennem løbetræning, så skal man sætte sig ind i, hvordan ens puls fungerer, og man skal lære at forstå, hvad maksimal- og hvilepuls er. Baseret på ekspertviden fra Aktivtraening.dk og Iform.dk guider vi her til, hvad pulsen betyder for træningen.
Maksimalpuls og hvilepuls – kend dine pulstal
Eksperterne skriver, at det er essentielt for træningen at kende sine pulstal. Det gælder især to forskellige tal, og det drejer sig om den såkaldte maksimalpuls og hvilepuls. Oversat betyder det helt præcist henholdsvis, hvor mange pulsslag per minut ens hjerte slår, når man er allerhårdest presset, og hvor mange pulsslag per minut ens hjerte slår, når man er helt i hvile.
Det er om morgenen, at man bedst finder sin hvilepuls, og denne findes let: Man skal blot tænde for pulsmåleren, mens man stadig ligger afslappet i sengen. Lad den måle i tre-fem minutter, og herefter vises hvilepulsen. For at finde den helt nøjagtige hvilepuls, så bør man foretage målingen her morgen i tre-fire dage i træk og derefter tage gennemsnittet. Tallene kan nemlig godt variere en smule.
Det er lidt mere besværligt at måle sin maksimalpuls. Man kan gøre det på to måder – nemlig både ved at regne eller teste sig frem til resultatet.
Hvis man ønsker at regne på det, så ser formlen sådan her ud:
220 – (din alder) = maksimalpuls.
Eksempel: Hvis din alder er 50 år, så er maksimalpulsen (220-50) 170.
Det skal nævnes, at denne formel et bygget på ren statistik, og derfor anbefales den især til nybegyndere.
Er man i stedet i forvejen veltrænet og udfører motion regelmæssigt, så kan man få et mere nøjagtigt resultat angående maksimumpulsen ved at regne sig frem til resultatet: Man skal gøre følgende, når det gælder løb (vær opmærksom på, at der gælder andre tests for andre discipliner, for eksempel cykling).
Trin 1: Start med at varme op
Trin 2: Løb herefter for fuld kraft i to minutter.
Trin 3: Hold så pause i et minut.
Trin 4: Løb igen for fuld kraft i to minutter.
Trin 5: Hold igen pause i et minut.
Trin 6: Løb igen for fuld kraft i to minutter.
Trin 7: Herefter kan maksimumpulsen måles
Når man så har begge værdier (hvilepuls og maksimumpuls), så kan man benytte dem som træningsredskab.
Hertil skriver eksperterne, at man så skal dele sin puls op i forskellige zoner, og inden for hver pulszone kan man træne sin udholdenhed eller hurtighed, hvor man træner med en valgt procent af sin ydeevne.
Hver zone har en øvre og nedre grænse, og man skal bruge en formel, der hedder Karvonens formel for at regne værdierne ud:
Karvonens formel ser sådan ud:
(Din maksimumpuls – din hvilepuls) x intensitet i procent + din hvilepuls = din træningspuls
Eksempel: En person ønsker at træne med en puls, der er på 60-70 procent af hans eller hendes ydeevne, og personen har en maksimumpuls på 170 og en hvilepuls på 50. Så ser regnestykket således ud:
(170 – 50) x 0,6 + 50 = 122.
(170 – 50) x 0,7 + 50 = 134.
Dermed skal personen forsøge at holde pulsen imellem 122 og 134.
Eksperterne anbefaler, at man ikke træner på mere end 50-60 procent af ydeevnen, hvis man er nybegynder. Som man forbedrer sin kondi over længere tid, så kan man skrue op til 60-80 procent for at udfordre og udvikle formen. Et niveau på over 80 procent er for dem, der virkelig ønsker en hård intensitet, og som har trænet sig op længe.
Derfor skal du være aktiv – hele livet
Der findes flere gode grunde til at holde sin krop aktiv og i bevægelse, og det falder nogle mere naturligt end andre. Motion og bevægelse er dog vigtigt for både krop og hjerne. Her finder du 10 væsentlige grunde til at føre et aktivt liv:
Motion fører til bedre søvn: Eksperter har fundet ud af, at personer, der udfører regelmæssig motion, sover bedre. Bedre søvn betyder, at kroppen får mere tid til at restituere, hvorved både affaldsstoffer fjernes mere effektivt, cellerne fornys bedre, og kroppen bedre kan reparere småskader. Det vil føre til, at man både vil vågne op mere frisk og med en sundere krop.
Øget produktivitet: Undersøgelser viser, at personer som spenderede mindst 2,5 timer på motion om ugen, blev langt mere produktive på jobbet.
Mindsket chance for at udvikle diabetes: Motion øger kroppens immunforsvar og værn mod sygdomme som diabetes.
Bevæg dig og lev længere: Lidt motion er bedre end ingen motion. Helt ned til et kvarters motion om dagen kan have en positiv effekt på, hvor længe man lever.
Lavere hvilepuls: Jo hurtigere pulsen slår, jo hårdere skal kroppen arbejde. Regelmæssig motion sænker hvilepulsen, og så behøver hjertet ikke arbejde på overtid. Høj hvilepuls er også forbundet med en højere risiko for at udvikle alvorlige sygdomme.
Færre sygedage: Motion øger som nævnt kroppens værn mod bakterier og virus, og derfor vil en vel-motioneret krop have lettere ved at bekæmpe sygdomme. Personer, der motionerer, vil derfor ofte opleve at blive mindre smittet.
Værn mod migræne: Der findes ikke noget egentligt middel imod migræne, men undersøgelser viser dog, at regelmæssig motion kan hjælpe med til at forebygge migræne.
Mindsker depressionen: Motion hjælper med til at reducere både depression, stress og angst, idet der under motionen frigives stoffer i kroppen, som er med til at regulere humøret. Lider man af mild til moderat depression, viser undersøgelser, at motion kan være lige så effektiv mod depressionssymptomerne som medicin.
Mindre chance for slagtilfælde: Eksperterne skriver, at helt op til 80 procent af alle slagtilfælde kan undgås. Motion sænker blodtryk og reducerer overflødig vægt, hvilket igen sænker chancen for at blive ramt af et slagtilfælde.
Vægtreducerende: Flere og flere bliver overvægtige, og her er kost og motion i samspil den bedste kur. Det anbefales, at man som voksen i hvert fald er aktiv 30 minutter om dagen.
FAQ
Hvilke Garmin løbeure har fået de bedste bedømmelser i tests?
Hvordan er Garmin løbeurene blevet testet?
Hvordan vælger man den rigtige model?
Test og anmeldelser af løbeure anvendt i artiklen
OBS: Selvom følgende kilder har været anvendt i forbindelse med artiklen siden publicering, kan der som følge af udgåede/slettede produkter være kilder, der ikke længere anvendes. Det skyldes tekniske problemer, og vi arbejder lige nu på at forbinde alle henvisninger til kilder med reference, samt slette gamle kilder (April 2024).
Ekspert- og testkilder
Aktivtraening.dk
Aktivtraening.dk er et dansk træningsmagasin, hvor forskellige aspekter af sundhed behandles. Det tæller både motion, kost og velvære, og der skrives løbende artikler, nyheder og tests af forskellige sundheds-relaterede produkter. Her er der tale om en test af forskellige løbeure. Læs mere om testen her.
Alphr.com
Alphr.com er en international internetportal, der fokuserer på den teknologiske udvikling og de forandringer, den medfører. Her har siden testet løbeuret Garmin Forerunner 30. Læs mere om testen her.
Berlingske Tidende
Berlingske Tidende er en af de tre store morgenaviser i Danmark sammen med Jyllands Posten og Politiken. Berlingske Tidende er grundlagt i 1749 og er faktisk den ældste, nulevende avis i Danmark. Avisen udkommer hver dag og har hovedfokus på ind- og udland, samt business, kultur og debat. Herudover har Berlingske Tidende også et stort tilknyttet online-univers. Her har Berlingske Tidende testet flere løbeure, og det tæller blandt andet modellen Garmin Forerunner 235. Læs mere om testen her.
Dcrainmaker.com
Dcrainmaker.com er en amerikansk webside med fokus på løb og forskellige aspekter af løbetræning. Det tæller også den teknologi, der kan benyttes i forbindelse med træningen. I den forbindelse har Dcrainmaker.com her testet løbeuret Garmin Instinct. Læs mere om testen her.
Digitaltrends.com
På den amerikanske teknologiside Digitaltrends.com bringes der både viden og information til forbrugerne omkring de mange valgmuligheder i den digitale verden. Digitaltrends.com gør dette igennem en lang række artikler, nyheder, guides, tests og videoer, og her er tale om en bred vifte af forbrugerprodukter. Her har eksperterne testet forskellige løbeure, og de har set på aspekter som design, komfort, funktionalitet og anvendelse.
Læs mere her om testen af Garmin Vivoactive 3.
Læs mere her om testen af Garmin Forerunner 35.
Expertreviews.co.uk
Expertreviews.co.uk er en britisk testside, som udfører uafhængige tests af en bred vifte af elektroniske produkter til hjemmet. Det tæller blandt andet fjernsyn, computere, mobiltelefoner og kameraer men også tests af hvidevarer. Her er der tale om en test af løbeuret Garmin Vivoactive 3, som eksperterne vurderer inden for design, funktioner, ydeevne og anvendelighed. Læs mere om testen her.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Forerunner 245 Music, kan du klikke på dette link.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Vivoactive 4, kan du klikke på dette link.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Venu, kan du klikke på dette link.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Vivoactive 4s, kan du klikke på dette link.
Iform.dk
Iform.dk er et dansk træningsmagasin, som både udkommer i trykt version og har en stor online-portal. Iform.dk har primært fokus på kvinder, som gerne vil opretholde en sund og aktiv hverdag. Iform.dk byder derfor både på artikler, nyheder, tips, guides og opskrifter. Her har Iform.dk testet forskellige løbeure, som blandt andet tæller løbeuret Garmin Forerunner 235. Læs mere om testen her.
Mobilsiden.dk
Dansk online mobilside, som både skriver om alt til mobiltelefonen, men de beskæftiger sig også med andre mobile enheder. Her udføres af og til forskellige tests og vurderinger, og her er der tale om en test af løbeuret Garmin Vivoactive 3. Læs mere om testen her.
Pcmag.com
Pcmag.com er et internationalt magasin med fokus på computerverdenen og teknologi generelt. Magasinet skriver både om de nyeste trends inden for computer og spil, men også emner der vedrører den teknologiske udvikling. Her er der tale om en test af løbeuret Garmin 735 XT. Læs mere om testen her.
Runultra.co.uk
Runultra.co.uk er en britisk webside med fokus på løb og løbetræning. Derfor tester de britiske eksperter også af og til elektronik og elektroniske forbrugerprodukter, som kan benyttes i forbindelse med løb. Her gælder det en test af løbeuret Garmin Fenix 5s. Læs mere om testen her.
Stuff.tv
Stuff.tv er et britisk magasin rettet mod mænd. Stuff.tv har dertil også et tilhørende online-univers. Stuff.tv skriver blandt andet anmeldelser af elektroniske forbrugerprodukter, og her har Stuff.tv testet modellen Garmin Forerunner 30. Læs mere om testen her.
Eksperterne har også set nærmere på uret Garmin Forerunner 245 Music. Ønsker du at læse hele testen, kan den findes her.
Techadvisor.co.uk
Techadvisor.co.uk er en britisk teknologiside, der beskæftiger sig med emner inden for teknologi og teknik. Techadvisor.co.uk skriver blandt andet guidende artikler for at råde og hjælpe forbrugerne, og dertil kommer også tests af forskellige forbrugerprodukter. Det gælder her en test af løbeuret Garmin Vivomove HR Sport. Læs mere om testen her.
Techradar.com
Teknologiside med et bredt fokus på forbrugerprodukter inden for den teknologiske verden. Siden har eksperter, som skriver artikler og nyheder om teknologi-relaterede emner, og Techradar.com udfører også forskellige tests. Her er der tale om anmeldelser af en række forskellige løbeure.
Læs mere her om testen af Garmin 735 XT.
Læs mere her om testen af Garmin 5x
Læs mere her om testen af Vivomove HR Sport.
Læs mere her om testen af Garmin Vivoactive 3.
Læs mere her om testen af Garmin Forerunner 30.
Trustedreviews.com
Trustedreviews.com er en international testside, som dagligt bringer detaljerede ekspertvurderinger af elektroniske forbrugerprodukter samt yderligere analyser. Her er løbeuret Garmin Fenix 5x blevet testet og vurderet i forhold til design, komfort, funktionalitet, funktioner og anvendelse. Læs mere om testen her.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Vivoactive 4, kan du klikke på dette link.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Venu, kan du klikke på dette link.
Wareable.com
Wareable.com er en gadget-webside, der har til formål at skrive nyheder, artikler, guides og tests af alle de teknikenheder, man kan bære på kroppen. Det tæller især løbeure og andre teknologiske armbåndsprodukter. Her er der tale om forskellige tests af løbeure.
Læs mere her om testen af Garmin 735 XT.
Læs mere her om testen af Garmin Instinct.
Læs mere her om testen af Garmin Fenix 5s.
Læs mere her om testen af Garmin Fenix 5x.
Læs mere her om testen af Vivomove HR Sport.
Læs mere her om testen af Garmin Vivoactive 3.
Læs mere her om testen af Garmin Forerunner 35.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Vivoactive 4, kan du klikke her.
Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Venu, kan du klikke her.
Wired.com
Wired.com er et amerikansk magasin, der fokuserer på IT, tele, kommunikation, data og teknik. Wired.com udkommer både på tryk og har et online-univers, og hovedfokus ligger på, hvordan den fremadgående teknologi påvirker kultur, økonomi og politik. Wired.com skriver også om emner, der er mere ligetil og deriblandt også tests. Wired.com har nemlig her testet løbeuret Garmin Fenix 5s. Læs mere om testen her.
Eksperterne har også testet Garmin Forerunner 245 Music. Ønsker du at læse mere om testen, kan du klikke her.
Androidauthority.com
Androidauthority.com er en amerikansk blog, der fokuserer på Android-styresystemet og publicerer gode råd, anmeldelser, guider og nyheder om forskellige produkter. Hertil foretages også tests af forskellige løbeure, og her gælder det en test af uret Garmin Vivoactive 4. Du kan læse hele testen hos Androidauthority.com.
Arstechnica.com
Arstechnica.com er et amerikansk teknologimagasin med fokus på nyheder om IT og anmeldelser af elektroniske produkter. Arstechnica.com foretager også test af diverse gadgets, og her gælder det uret Garmin Vivoactive 4s. Testen kan læses i sin helhed hos Arstechnica.com.
Mobil.se
Mobil.se er et svensk magasin med fokus på mobiltelefoner og andre mobile gadgets. De svenske eksperter tester løbende nye produkter, og her er uret Garmin Vivoactive 4s blevet analyseret, vurderet og anmeldt. Læs hele anmeldelsen hos Mobil.se.
NYmag.com
NYmag.com er en amerikansk avis, der bringer nyheder om politik, kultur og livsstil med særligt fokus på New York. Avisen skriver også anmeldelser af produkter. Her har NYmag.com testet uret Garmin Vivoactive 4s. Hvis du ønsker at læse anmeldelsen i sin helhed, kan den findes på hjemmesiden hos NYmag.com.
Runningshoesguru.com
Runningshoesguru.com er et amerikansk sportsmagasin, der laver købsguider og prissammenligninger af løbesko. Derfor er magasinet også meget optaget af de elementer, der bidrager til bedre løb – som for eksempel gode løbeure. Her har Runningshoesguru.com testet uret Garmin Forerunner 245 Music. Læs hele anmeldelsen hos Runningshoesguru.com.
Smartwatchseries.com
Smartwatchseries.com er et amerikansk teknologimagasin, der hovedsagelig beskæftiger sig med anmeldelser og sammenligninger af smartwatches. Dette betyder, at magasinet ofte foretager tests af nye ure, og her gælder det modellen Garmin Vivoactive 4s. Ønsker du at læse mere om testen, kan den findes hos Smartwatchseries.com.
Tomsguide.com
Tomsguide.com er et amerikansk teknologimagasin, som guider forbrugerne til at foretage de bedste valg inden for teknologiens område. Derfor foretager Tomsguide.com en række tests af forskellige elektroniske forbrugerprodukter, hvorefter der skrives en anmeldelse og vurdering af produkterne. Her har Tomsguide.com testet forskellige ure:
Læs mere om anmeldelsen af Garmin Forerunner 245 Music her.
Læs mere om anmeldelse af Garmin Vivoactive 4 her.
ZDnet.com
ZDnet.com er et amerikansk teknologimagasin, der både skriver om nyheder, bringer information, laver guides og foretager tests af diverse elektroniske produkter og gadgets. Her har eksperterne set nærmere på forskellige ure:
Læs mere om testen af Garmin Vivoactive 4 her hos ZDnet.com.
Læs mere om testen af Garmin Venu her hos ZDnet.com.
Har du spørgsmål?
Står du og har spørgsmål til noget i vores artikel er du meget velkommen til at skrive til os på kontakt@obsidianmedia.dk