GPS Ure Test-oversigt – Her er vores og eksperternes bud

Hvis man beslutter sig for at investere i et GPS ur, så er der flere overvejelser, man bør gøre sig, inden man vælger sin model: Først og fremmest skal man selvfølgelig sikre sig, at det valgte ur har indbygget GPS, da GPS-funktionen for de fleste løberes vedkommende er uundværlig – især hvis man dyrker sine aktiviteter udendørs.

Baseret på en tidligere artikel om Garmin Smartwatch gennemgår vi hver af de andre faktorer, man bør overveje, før man investerer i et GPS ur:

Urets pris: Prisen på GPS ure varierer meget, og ofte vil man komme af med et par tusinde kroner, hvis man ønsker en avanceret model. Dette er dog ikke altid nødvendigt, men en individuel smagssag. Overvej hvad dit budget er, for jo flere funktioner man ønsker, jo dyrere vil uret også være.

Urets størrelse og vægt: Selv en lille fysisk vægtforskel kan komme til at gøre en stor forskel – især hvis man er seriøs sportsudøver. For eksempel vil 20-30 gram let kunne mærkes, når man løber. Det gælder for den sags skyld også, hvis man vil anvende GPS uret hele døgnet. Hvor vigtig, urets vægt er, er individuelt, men hvis man hører til den type, der bemærker dette, så kan man investere i et letvægtsur, hvor man stort set ikke bemærker, at man har det på. De lette ure vejer helt ned til omkring kun 40 gram.

Urets design og komfort: GPS ure kommer i meget forskellige designs, og det er igen en individuel sag, om man går op i udseendet. Hvis man dog vil bære uret hele døgnet, så kan designet være en væsentlig faktor. Det samme kælder komfort, så man bør vælge en model, der sidder godt rundt om håndleddet og ikke generer. Hvis man ikke kan prøve uret fysisk, så bør man læse eksperternes kommentarer omkring komfort grundigt i stedet. Nederst i denne artikel findes link til videre læsning, så man kan læse eksperternes vurderinger af de enkelte ure i fuld længde.

Urets aktiviteter: De fleste GPS ure vil kunne måle tid, distance, kalorier og skridt, men overvej også hvilke andre aktiviteter, som uret skal kunne måle. Nogle kan kun anvendes til løb, hvor andre kan anvendes til både løb, cykling, svømning, vandsport, klatring, yoga, skisport med mere. Se derudover efter hvilke andre funktioner, uret har. Nogle af de avancerede modeller kan også foretage for eksempel barometriske målinger eller fungere som personlige sundhedshjælpere.

Urets pulsmåling: Mange GPS ure kan i dag måle pulsen i håndleddet – og dermed er det ikke nødvendigt at anskaffe en brystrem, som kan måle pulsen – dette vil ofte spare forbrugeren for en del besvær. At kunne måle pulsen under træning vil ofte være en essentiel del af træningsmålingerne for de flestes vedkommende, så her vil et GPS ur, der kan måle pulsen i håndleddet, være en klar fordel.

Urets batteri: Mange – især seriøse – sportsudøvere kommer vidt omkring under træningen, og der kan det være nødvendigt med et ur, der har en lang batterilevetid. Læg mærke til at GPS urene ofte har en særskilt batterilevetid for henholdsvis med og uden brug af GPS, idet batteriet vil kunne leve meget længere uden brug af GPS – faktisk i dagevis og endda ugevis. I modsætning vil uret med GPS’en tændt ikke kunne holde nær så længe – måske endda ned til omkring ti timer. Nogle af de kraftige GPS ure kan dog holde op til omkring 20 timer med GPS’en tændt.

Urets teknologi: Mange GPS ure kommer i dag med Bluetooth og nogle endda med WiFi. Begge tillader, at uret kan kommunikere med telefonen via en app, hvor man kan se flere informationer omkring sin træning. På nogle modeller kan man også få beskeder og opkald og endda anvende betalingssystemer. Jo mere teknologi, jo mere vil uret typisk koste, så overvej hvad du personligt har brug for.

Flere af de ovenstående faktorer kan være svære at afprøve i praksis – især hvis man køber sit ur direkte online, hvilket ofte vil være lettest. Det gælder ud over den førnævnte komfort også batteri, præcision og generel ydeevne. Derfor kan det være en fordel at nærstudere de tests, hvor eksperterne netop har afprøvet disse ting. Nederst i denne artikel linker vi derfor som nævnt til de tests, som vi kort har gennemgået tidligere i denne artikel. Her får man muligheden for at kunne læse anmeldelserne i den fulde version.

Det kan være irriterende som seriøs løber at opleve, at man ikke kan forbedre sin hurtighed, når man er ude at løbe. Men måske man ikke har fundet den rigtige teknik endnu. Derfor guider vi til – baseret artikler fra Runnersworld.com og Greatist.com – hvordan man lærer at blive en hurtigere løber:

Start blidt ud: Man kan ikke forvente at blive markant hurtigere på fødderne med det samme – hvis man er nybegynder, så skal man have en god portion tålmodighed og helst starte med at løbe på et underlag, der er helt fladt. Det kan for eksempel være på almindelige asfaltveje eller på løbebanerne på løbestadioner, hvis der er sådan et i nærheden.

Træn med intervaller: Intervaltræning, hvor man skiftevis løber hurtigt og langsommere, forbedrer både ens generelle løbeteknik samt ens løbehastighed. Skift derfor mellem høj og lav intensitet, mens du løber. Intervaltræning er grundlaget for en forbedring af kondien, og som et stort plus så forbrænder kroppen også rigtig mange kalorier under intervalløbet.

Korte sprint-distancer: Sprint er en god måde at forbedre kondien, accelerations-teknikken og hastigheden på, men man bør ikke bare sprinte derudaf – optimalt for kroppen skal her være tale om kortere sprintdistancer. Disse kan for eksempel være på omkring 12 meter i starten, og så kan man øge distancen efterhånden. Øvede sprintere kan sprinte op til 200 meter ad gangen.

Den rigtige holdning: Kroppens holdning påvirker også ens løb – hold så vidt muligt overkroppen afslappet men rank og lad foden lande under hoften eller løb med vægten lænet let fremover. Sving armene frem og tilbage og ikke til siden.

Løbebånd som supplement: Selv om man foretrækker at løbe udendørs i naturen, så kan et løbebånd være et godt alternativ til udendørsløb. Moderne løbebånd kommer nemlig med smarte funktioner, som kan være med til at forbedre ens løbeteknik – for eksempel kan de ofte både hæve og sænke tempoet samt stejlheden og dermed faktisk give flere muligheder for at påvirke løbet, end naturen kan. Det kan også gøre det lettere at intervaltræne. Man kan eventuelt vælge et program på løbebåndet, som selv sørger for dette.

Stræk ud: Husk at strække musklerne ud efter løbetræning. Det kommer til at betyde, at musklerne bedre kan slappe af og ikke bliver lige så ømme senere. Hvis du løber en længere distance, så kan det også være nødvendigt at strække ud undervejs under løbeturen.

Sjipning: Sjipning gør fødderne hurtigere og forbedrer kondien. Så find sjippetovet frem og gør ligesom bokserne og kombinér løbetræningen med sjipning.

Vejrtrækning: Rigtig vejrtrækning er også vigtig at mestre, hvis man vil løbe hurtigere. Brug både næse og mund for at få mest mulig luft ned i lungerne.

Yoga og smidighed: En øget smidighed giver en bedre fleksibilitet, som kan gøre dig hurtigere. Inkorporer derfor også smidighedstræning som for eksempel yoga i din træningsrutine.

God søvn: Kroppen har brug for hvile for at kunne restituere ordentligt. Gå efter de anbefalede otte timer hver nat, som passer til de flestes behov. Det er nemlig under den uafbrudte, lange nattesøvn, at kroppen fornyer cellerne og reparerer småskader, så man igen kan præstere optimalt.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en ny seng, så bør du læse Forbrugsguidens Kontinentalseng og Elevationsseng guide, hvor du kan lære meget mere om de forskellige sengetyper og finde ud af hvilken model der passer bedst til dine behov.

Nogle gange kan det også være nok blot at investere i en ny springmadras eller boksmadras, for at forbedre din søvn yderligere. Er du interesseret i at vide mere, bør du læse Forbrugsguidens forskellige artikler på området.

Spis med omhu: Den mad og drikke, man indtager i forbindelse med løb, er også afgørende for ens træning og præstation. I det følgende afsnit går vi i dybden med, hvordan man bedst skal spise i forhold til løbetræningen.

Træning handler ikke bare om at spænde løbeskoene og styrte derudaf. Hvis man ønsker at kunne optimere sin træning og få den bedste oplevelse, så skal man også se nærmere på sin kost og på, hvordan man spiser og drikker i forbindelse med løb.

Baseret på ekspertviden fra Bbcgoodfood.com og Runnersworld.com guider vi her til, hvordan du bør gøre. Husk dog at hver krop er forskellig, og derfor bør man altid gøre, hvad der føles bedst. Derfor bør rådene ses som tommelfingerregler.

Spis ikke umiddelbart inden løbeturen

Som nævnt så reagerer hver krop forskelligt på kombinationen af mad og træning, men som udgangspunkt vil det være en dårlig ide at indtage føde, lige inden man skal ud at løbe.

Man kan dog starte løbeturen efter omkring en halv time, hvis man kun har spist en mindre snack. For eksempel en banan eller yoghurt.

Hvad så hvis jeg løber om morgenen?

Mange løbere vælger at starte dagen med løbetræningen, og der kan det godt være svært at tilpasse løb og morgenmad i forhold til hinanden – på den ene side har kroppen brug for føde og energi, hvis man skal kunne præstere ordentligt, men på den anden side skal den bruge lang tid til at fordøje et helt morgenmåltid. Et godt morgenmåltid bør desuden bestå af for eksempel havre eller fuldkorn samt gerne æg eller måske en smoothie, så kroppen bliver ordentligt tanket op.

Ideelt set bør man spise denne morgenmad et par timer inden træningen, men i en travl hverdagsmorgen vil det næppe være realistisk.

Hører man til dem, der ikke har tid til at vente flere timer med at løbe efter morgenmaden, så kan man foretage et kompromis, hvor man i stedet nøjes med at spise en let morgenmad bestående af frugt, knækbrød eller en energibar, da det er vigtigt, at man ikke løber på tom mave.

Spis gerne denne lettere morgenmad en halv time inden løbeturen, hvilket er mere realistisk på de travle morgener.

Husk vand og væske

Eksperterne skriver, at disse tips ikke skal følges slavisk, for hvis man for eksempel oplever, at man ikke kan spise inden morgenløbeturen, så bør man ikke tvinge sin krop til at indtage mad.

Kroppen bør dog altid være velhydreret og have nok væske i sig, for at kunne foretage en sund løbetur. Det betyder, at man skal tilføre vand til kroppen i mindre doser over et lille stykke tid, inden man påbegynder løbetræningen – i modsætning til at bælle en hel flaske umiddelbart inden løbeturen, hvilket vil være dårligt for kroppen.

Spis efter træning

Hvis man hører til de intense løbere, så skal man huske, at løbetræning tærer på kroppen, og derfor er det vigtigt at tilføje ny energi til kroppen efter løb.

Eksperterne anbefaler, at man senest 20 minutter efter løbeturen spiser en proteinrig snack (for eksempel en proteinbar) som også kan reparere eventuelle muskelskader hurtigere – på den måde vil man hurtigere være klar til at løbe igen.

Kort eller langt løb – type af mad i forhold til træningen

Hvordan man skal spise – og hvad man skal spise – afhænger af den type løb, man foretager sig. Hvis man for eksempel kun skal løbe let eller ud på en gåtur, så vil det være en god ide at indtage mad, der er rig på protein. Hvis man derimod skal ud på en mere fysisk krævende løbetur, så bør man spise mad med flere kulhydrater.

Husk også at den generelle kost ligeledes påvirker kroppen og træningen, og som tommelfingerregel bør 55 procent af det daglige indtag komme fra kulhydrater, 25 procent fra protein og 20 procent fra fedt.

Man bør desuden huske at undgå sukker inden løbeturen, men lad også være med at indtage fødevarer med et højt antal af fibre, fedt, krydderi, kaffe og alkohol.

De fleste ved godt, at motion er sundt for helbredet, men det er ikke alle, som finder motion lige naturligt og tillokkende. Baseret på Forbrugsguidens Garmin Smartwatch test, forklarer vi i det følgende afsnit til, hvordan det påvirker krop og sind positivt, når man holder sig aktiv.

Bedre søvn: En aktiv krop bliver mere naturlig træt: Eksperter har fundet ud af, at personer, der udfører regelmæssig motion, sover bedre. Når man får en god og sammenhængende søvn, så får kroppen får mere tid til at restituere, hvorved både affaldsstoffer fjernes mere effektivt, cellerne fornys bedre, og kroppen kan reparere småskader bedre. Det vil føre til, at man både vil vågne op mere frisk og med en sundere krop, som også vil have et bedre værn imod sygdomme.

Motion øger produktiviteten: Undersøgelser viser, at personer, som motionerer mindst 2,5 timer om ugen, bliver langt mere produktive på jobbet også.

Mindre chance for at udvikle diabetes: Motion øger som nævnt kroppens immunforsvar og værn mod sygdomme, og det gælder især livsstilssygdomme som diabetes.

Forlæng livet – selv lidt motion gør en forskel: Måske har man vitterlig ikke hverken tid eller overskud til at være meget aktiv, men når det kommer til motion, aktivitet og bevægelse, så er lidt bedre end ingenting. Helt ned til et kvarters motion om dagen kan have en positiv effekt på, hvor længe man lever.

Lavere hvilepuls er lig med mindre arbejde for hjertet: Jo hurtigere pulsen slår, jo hårdere skal kroppen arbejde. Når man udsætter kroppen for regelmæssig motion, så sænkes hvilepulsen, hvilket fører til, at hjertet ikke behøver at arbejde nær så hårdt. Høj hvilepuls er også forbundet med en højere risiko for at udvikle alvorlige sygdomme.

Motion giver færre sygedage: Som nævnt øger motion kroppens værn mod bakterier, virus og sygdomme, og derfor vil en aktiv krop have lettere ved at bekæmpe sygdomme. Personer, der motionerer, vil derfor ofte opleve at blive mindre smittet med gængse småsygdomme som forkølelse.

Hjælper mod migræne: Migræne er en af de tilstande, der ikke findes et egentligt middel imod, men undersøgelser viser dog, at regelmæssig motion kan hjælpe med til at forebygge migræne og mindske smerterne.

Motion hjælper mod depression: Motion har en effekt på både krop og sind, og sindstilstande som både depression, stress og angst kan lindres med motion, idet der under motionen frigives stoffer i kroppen, som er med til at regulere humøret. Frigivelsen af disse stoffer vil føre til et naturligt løft i humøret uden brug af medicin, og undersøgelser viser, at hvis man lider af mild til moderat depression, så kan motion kan være lige så effektivt som medicin.

Mindsker chance for slagtilfælde: Helt op til 80 procent af alle slagtilfælde kan undgås ifølge eksperterne. Motion kan være et af de værn mod slagtilfælde, idet bevægelse og aktivitet sænker blodtryk og reducerer overflødig vægt. Dette sænker igen chancen for at blive ramt af et slagtilfælde.

Motion hjælper på overvægt: Overvægt er et stigende problem i befolkningen, og her er kost og motion i samspil den bedste kur. Det anbefales, at man som voksen i hvert fald er aktiv 30 minutter om dagen.