Gode juiceopskrifter
Med en god juicepresser, er der også brug for nogle gode opskrifter på velsmagende og nærende juice. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvilke juice du kan lave, da udvalget af frugt og grønt er større end vi umiddelbart regner med. De fleste kender og bruger de klassiske frugter og grønt som æbler, bananer, jordbær, melon og eksempelvis gulerødder. Men foruden disse klassikere, kan du også bruge broccoli, agurk, peberfrugt, avocado, kiwi, blegselleri og spinat – for blot at nævne noget fra det store udvalg. En juice behøver derfor ikke udelukkende bestå af jordbær og bananer.
En juiceopskrift til den aktive
Hvis du går op i træning og din krop, skal du have en juice, som kan give ekstra meget næring til dine muskler, og sørge for god restitution. Her kan en ”Body Builder” juice måske være et godt valg.
Juicen består af følgende:
- 1 agurk
- 3 dl. spinat
- 1 stk. broccolistok
- 2,5 dl. kål – spidskål, hvidkål eller grønkål
- 1 citron – husk den skal være økologisk
- Isterninger
- 1 spsk. olie
Opskriften er lånt hos Go’ TV2.DK
Juicen er særligt god for dig der træner, da broccoli er generelt er fyld med rigtig mange gode vitaminer og mineraler. Broccoli indeholder blandt andet A-vitamin, B-vitamin, K-vitamin, E-vitamin, C-vitamin, jern, calcium, fosfor og magnesium. Særligt magnesium har en beroligende effekt på kroppens muskler, og hjælper til at få en optimal restitution
Den friske, grønne og søde juice
Hvor ”Body Builder” juicen er god efter træning, er den friske juice god, hvis du har brug for et let mellemmåltid, eller blot har brug for ny energi.
Juicen består af følgende:
- 1 agurk
- 1 stilk bladselleri
- 4 håndfuld spinat
- 75 gram ananas – uden skræl
- 2 lime – uden skræl
- 0,5 – 1 tommel ingefær
- 1 tsk. Chlorella i pulverform – dette kan dog udelades
Opskriften er lånt hos woman.dk
Den friske juice vil give dig energi, da juicen indeholder ananas, som er en sød frugt. Frugt er især godt i en juice, hvis du netop ønsker mere energi, da der er et højt indhold af kulhydrater.
En klassiker: Gulerodsjuice
Indimellem er simpelt godt. Og her er en god gulerodsjuice både nem og billig at lave. Du skal bruge få ingredienser, og får stadig mange næringsstoffer.
Juicen består af følgende:
- 200 gram gulerod
- 2 cm frisk ingefær
- 2 stk. hasselnøddeolie
- Appelsinskiver – efter behov
Opskriften er lånt hos iForm.dk
Ved denne juice er der en særlig fremgangsmåde. Skræl først ingefær og gulerod, hvorefter du presser disse i din juicepresser. Når juicen er færdig, røres den op med hasselnøddeolie, og serveres med appelsinskiver.
En gulerodsjuice har et hav af sundhedsfordele, hvor nogle især er værd at understrege. Blandt andet indeholder gulerod beta-caroten og A-vitamin, og derudover har gulerodssaft en rensende effekt på leveren, hvorved leverens funktion forbedres.
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og er essentielt for et godt syn, forplantningsevne, immunforsvaret, regulering af arveanlæg, slimhinder og vækst. Får man ikke nok A-vitamin, kan det eksempelvis medføre øget risiko for infektioner og dårligere syn.
Går nogle af vitaminerne tabt under processen?
En frisk, kold og nypresset juice kan være en god forfriskning i løbet af dagen eller tidligt om morgenen. Men kommer alle vitaminer, mineraler og næringsstoffer med, når vi skyller den sunde drik ned? Det er der heldigvis et svar på, ifølge forskning på området.
Pia Knuthsen, der er forsker i fødevarers næringsindhold på Fødevareinstituttets Afdeling For Fødevarekemi på Danmarks Tekniske Universitet, forklarer via følgende sætning:
”Når man blender frugt og grønt, sker der et større eller mindre tab af vitaminer afhængig af forholdene. Det skyldtes, at blenderen skærer frugterne og grøntsagerne i mindre stykker. Derved bliver vitaminerne langt mere udsat for oxidation og andre påvirkninger fra omgivelserne, end hvis frugten eller grøntsagen er i hel stand,” forklarer hun til Videnskab.dk.
Kort fortalt, er det når frugten og grøntsagerne bliver hakket i mindre stykker, at enkelte vitaminer bliver omdannet til andre stoffer. Men heldigvis er det ikke helt skidt alligevel.
Forsker i plantefysiologi og bioaktive stoffer, Lars Porskjær Christensen, forklarer:
”Mange af de vitaminer, vi får ned i maven, når vi tygger os igennem en hel gulerod for eksempel, ryger direkte gennem systemet, uden vi får glæde af dem. Kroppen har nemlig svært ved at optage de vitaminer, der fines i frugter og grøntsager, hvis vi spiser dem uforarbejdet,” forklarer han.
Juicepresseren, eller en blender, ødelægger cellevæggene for os i frugter og grøntsager, og derfor, bliver der nemmere adgang til alle vitaminerne – også til trods for, at nogle vitaminer vil gå tabt, når de udsættes for oxidation, og bliver skåret i mindre stykker.
Ifølge Lars Porskjær Christensen, er en tur i juicepresseren eller blenderen så effektiv, at nogle vitaminer allerede optages i mundhulen, hvorved vi får en høj sundhedsværdi og effekt af de mange sunde frugter og grøntsager.
Hvad der også er godt at vide, er, at mineraler tilmed bliver mere tilgængelige ved at komme en tur i en juicepresser eller en blender. Mineraler mister ikke næringsindhold ved at komme i kontakt med luften, eller bliver hakket i stykker, i modsætningen til vitaminer.
Der er altså ingen grund til at holde igen med både at blende eller juice sine frugter og grøntsager. Dog anbefaler lektor og forsker i næringsstoffer på Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring, Jens Rikardt Andersen, at juice bør drikkes friskpresset, og derudover er det fordelagtigt at sørge for at både den vandlige del og frugtkød kommer med i juicen.
Er frosne frugter og grøntsager lige sunde?
Det bedste du kan tilføre din juice, er frugt og grønt fra haven. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Men taget i betragtning, at mange ikke har en stor frugthave, eller dyrker en køkkenhave, bliver de fleste frugter og grønt hentet hjem fra supermarkedet.
Her køber vi enten almindeligt frugt og grønt fra grøntafdelingen, eller frosne frugter og grøntsager.
Forskellen på frisk og nedfrossen er mærkbar. Som udgangspunkt kan man tro, at den frosne frugt og grønt indeholder færre næringsstoffer end den friske (supermarkedsfrisk). Men det er ikke nødvendigvis sandheden.
Hvor de friske grøntsager og frugt har været længe undervejs, og dermed været udsat for meget transporttid og omstændigheder, er den frosne frugt og grønt blevet frosset ned umiddelbart efter, de er blevet høstet. Dermed er der gået næringsstoffer tabt, men når først de er frosne, bibeholdes den næringsværdi, som var ned nedfrysningen.
Den friske grønt og frugt vil derimod miste vitaminger og næringsstoffer under hele transporten fra høst til levering i supermarkedet.
Endvidere har frossen grønt og frugt den fordel, at de er i sæson hele året. De bliver høstet i højsæson, og derefter leveres det til supermarkedet. Den friske grønt og frugt kan, som oftest, kun leveres i højsæson, medmindre fremdyrkningen er sket under kunstige forhold – som eksempelvis drivhus frem for sollys og dyrkning udenfor.
Sådan undgår du de klassiske fejl, når du skal i gang med at presse juice
Der er nogle klassiske begynderfejl, som er værd at undgå, når der skal presses juice. Blandt flere, er her nogle, som du kan tage højde for.
Opbevaring og holdbarhed
Hvis du gerne vil opnå den maksimale sundhedsværdi i din juice, bør du altid drikke din juice, lige når den er presset. På samme måde, som et æble, der er skåret i stykker, ikke har godt af at ligge ude for længe, da det bliver brunt, kan din juice heller ikke tåle at stå længe uden at blive drukket. Der foregår nemlig en oxideringsproces, når overskåret frugt, uden skal, kommer i kontakt med luften. Ønsker man at nedsætte oxideringshastigheden, er det en god idé at hælde juicen i en flaske, som både er lufttæt og vandtæt.
Jo mere flasken fyldes op med juice des bedre. Det betyder, at der er mindre plads til luft i flasken, som netop er det, der forårsager oxideringen.
Sørg for at variere dine ingredienser
Hvis du gerne vil tilfredsstille dine smagsløg, bør du tænke over at variere indholdet i dine juice mest muligt. En juice udelukkende bestående af grøntsager uden søde tilføjelser, kan godt blive drøj at komme igennem. Tænk derfor over, hvordan du kan kombinere forskellige smagsnuancer som bittert, sødt, stærkt og surt, med hinanden. Laver du eksempelvis en juice udelukkende med grønne ingredienser, kan du altid pifte den op med ananas eller en halv citron med skræl. Husk, at denne skal være økologisk.
Sørg for at gøre rent med det samme
Selvom mange juicepressere er nemme at rengøre, betyder det ikke, at du skal vente med selve rengøringen. Desværre er det sådan, at frugtkød hurtigt indtørrer, og derfor bliver det sværere og sværere at få af din maskine, jo længere tid du venter med at gøre det.
Hvis du stadig ikke kan nå at gøre juicepresseren rent med det samme efter brug, er et godt tip, at stille de forskellige dele i blød i almindeligt vand. På den måde, undgår du indtørringen, og delene er nemme at gøre rent, når du får tiden til det igen.
Sådan laver du en lækker vitamin-juice
Med de rigtige frugter og grøntsager i dine juicer og smoothies, kan du nemt sikre dig et stort indtag af vitaminer. Se her, hvilke grøntsager, frugter og andre lækkerier, der indeholder hvilke vitaminer og mineraler.
Skal du erstatte vitaminpillerne med en lækker juice, skal du sikre dig, at du får alle vitaminerne med. Det kræver et bredt udvalg af frugter, grøntsager, nødder og mælkeprodukter, som du kan se i gennemgangen herunder.
A-vitamin – boost immunforsvaret og styrk synet
Skal du styrke både dit immunforsvar mod vinterens influenza og forkølelse og sikre dig et fortsat godt syn, skal du have fyldt nogle A-vitaminer på systemet. Det hjælper også med at få håret til at gro, øger fertiliteten og giver stærkere negle.
Du finder A-vitaminer i alle mørkegrønne og orange grøntsager som f.eks. gulerødder, spinat, broccoli og grønkål, samt i tomater og rød peber. Endelig er der masser af A-vitaminer i melon, abrikoser, bananer og appelsiner.
B-vitaminer – godt for fordøjelsen, hjernen, hjertet og alt det andet vigtige
B-vitaminer er en hel portefølje af forskellige vitaminer, der er navngivet med B og så et nummer. De vigtigste B-vitaminer, du skal sørge for at få nok af er B1, B2, B3, B6, B8, B9 og B12. De sikrer alt lige fra ordentlig tankevirksomhed til pænere hud, negle og hår og sikrer, at du omsætter proteiner, fedt og kulhydrater mere effektivt.
Det er dog et begrænset udvalg af grøntsager og frugter, som indeholder B-vitaminer, men der er lidt i bladgrønt og bælgfrugter.
Til gengæld er der masser af forskellige B-vitaminer i mælkeprodukter. De er nemme at tilsætte din juice eller smoothie. Samtidig kan du hente en hel masse B-vitaminer i nødder og kornprodukter. Dem kan du bruge som toppings på din smoothie – eventuelt efter en tur i blenderen.
C-vitaminer – hold forkølelsen på afstand og sænk kolesteroltallet
C-vitamin er et af de vigtigste vitaminer, du kan indtage, hvis du vil styrke immunforsvaret. Nogen tager ligefrem en ekstra stor dosis, hvis de føler, de er ved at blive forkølede.
C-vitaminer virker også sænkende på dit kolesteroltal, så du kan mindske kolesterolets uheldige indflydelse på hjerte, blodomløb og blodtryk. Endvidere fremmer C-vitamin også optagelsen af andre vigtige vitaminer som f.eks. A-, E- og B9-vitamin.
C for citrusfrugt
Det er nemt at huske, hvad der er C-vitaminer i. Alle citrusfrugter indeholder store mængder af C-vitamin, ligesom mange bær har et stort indhold af vitamin C. På grøntsagssiden finder du masser af C-vitaminer i tomater, blomkål og grønne blad-grøntsager, samt kartofler – hvis du synes det kunne være lækkert i din vitamin-smoothie.
D-vitamin – godt for knogler og tænder
D-vitamin er godt for optagelsen af calcium i kroppen. Det er nødvendigt, hvis du vil sikre dig mod at få skrøbelige knogler og tænder.
Til gengæld er det sin sag at få et D-vitamintilskud gennem din smoothie eller juice ved hjælp af grøntsager. Her er det kun avokadoer, som duer. Heldigvis er der oftest også en god del D-vitaminer i fede mælkeprodukter, som man nemt kan blande en smoothie eller juice op med.
Er du særligt frisk, kan du også blende en æggeblomme eller en fed fisk som f.eks. en sardin med i din smoothie. De er fyldte med D-vitamin. Du kan også sørge for at få masser af sollys. Så danner kroppen selv D-vitamin.
E-vitamin – guf for hjerte, kredsløb og kroppens celler
E-vitaminer er gode for kroppens evne til at danne nye celler. Det er specielt vigtigt for blodkredsløbet i forbindelse med dannelsen af nye blodkar, ligesom E-vitamin beskytter mod blodpropper og åreforkalkning. Endvidere er det også godt for forplantningen og for dit immunforsvar.
Du finder E-vitaminer i grønne grøntsager som broccoli og rosenkål, men også fede mælkeprodukter kan give dig det nødvendige indhold af E-vitamin til din vitamin-smoothie. Endelig finder også E-vitaminer i de fleste planteolier, ligesom der er masser af E-vitaminer i mandler og nødder.
K-vitamin – sikrer at blodet størkner
K-vitamin sikrer blodets koagulering – altså at blodet størkner, hvis du får revet hul på huden eller en blodåre.
Du får K-vitaminer fra grønne grøntsager såsom broccoli, spinat og grønkål, samt fra avokado. Alt sammen noget, der kan juices eller blendes med i din smoothie.
Endelig er der også K-vitamin i de fleste mælkeprodukter. Så top din smoothie eller juice op med noget mælk, yoghurt, skyr eller A-38 og nyd godt af K- og de andre vitaminer i mælkeprodukterne.
Husk fedtet
Skal l du sikre en ordentlig optagelse af A-, D-, E- og K-vitaminer, er det vigtigt at der er fedt til stede i tarmsystemet. Derfor kan en lille teskefuld solsikke- eller anden smagsneutralolie gøre underværker for din optagelse af de fire ovenstående typer af vitaminer.
Alle B- og C-vitaminer er vandopløselige. Så der behøver du ikke tilsætte noget ekstra til din daglige vitamin-smoothie, for at du får udnyttet dens indhold af disse to typer vitaminer.
Vil du læse mere om, hvilke fødevarer du med fordel kan spise, for at sikre et varieret vitaminoptag, kan du tjekke tabellen her ud på netdoktor.dk.
Hvad indeholder juicevenlige frugter og grøntsager?
Juices og smoothies er noget af det bedste, da de oftest er utrolig velsmagende og lækre. Dog er de mere end blot velsmagende, da det faktisk kan være rigtig sundt at presse sig noget juice fra frugter og grøntsager. Hvis man er interesseret i at vide, hvad der kan være godt at putte i sine juices, er det bare med at læse med videre her.
Frugter og grøntsager er nemlig spækket med vigtige næringsstoffer, der kan være med til at forbedre ens helbred, sundhed og velvære.
Vi har derfor fundet ud af, hvad de forskellige ingredienser indeholder, så det er nemmere at finde ud af, hvad man skal putte i sin juice næste gang.
Spinat:
Spinat er fyldt med vitaminer og mineraler, hvorfor det er en perfekt ingrediens til ens juice.
Eksempelvis har en gruppe af forskere fundet ud af, at spinat er godt for ens knogler, da det kan styrke dem på grund af dets høje indhold af magnesium og K-vitamin.
Der er lavet undersøgelser, der har påvist, at dette hænger sammen, da K-vitamin og risikoen for at få et brud på knoglen har en større sammenhæng end mange egentligt ved.
Udover at være godt for knoglerne, tyder det også på, at der er en sammenhæng mellem indtagelsen af spinat og kræft.
Dette er på grund af flavonoid, der også kan findes i grøntsagen spinat. I en undersøgelse påviste en gruppe af forskere, at jo højere mængder af spinat en kvinde indtager, jo mindre er chancen også for at få kræft.
Spinat har derfor et væld af gode vitaminer og mineraler, da det rent faktisk også har et højt indhold af jern. Der er derfor mange gode grunde til, hvorfor man skal bruge spinat i sine juices.
Avocado:
Avocado er perfekt til ens juice, da den indeholder et væld af gode næringsstoffer. Der kan eksempelvis finde monoumættet fedt (godt for kroppen), fibre, kalium og masser af vitaminer i avocado.
Avocado er blandt andet godt for ens kolesteroltal, hvilket er blevet undersøgt af et hold forskere fra Pennsylvania State University. Ved at få flere forsøgspersoner til at indtage avocado i deres daglige madvaner fandt de ud af, at kolesteroltallet var markant lavere allerede efter et par uger.
Udover at være godt for ens kolesteroltal, så kan avocado også være godt for ens hjerne. Et andet hold af forskere fra USA fandt nemlig en sammenhæng mellem lutein (findes i avocado) og helbredet i ens hjerne.
Stoffet lutein har en anti-inflammatorisk virkning på ens hjerne, hvilket betyder at det kan forbedre ens kognitive evner såsom ens hukommelse, reaktioner og løsning af opgaver.
Avocado kan derfor være en god hjælp til at sænke ens kolesteroltal og forbedre ens hjerne.
Ingefær:
Ingefær indeholder et væld af vigtige vitaminer, da det både har:
- A-vitamin
- B-vitamin
- C-vitamin
- E-vitamin
- Magnesium
- Kalium
- Fosfor
- Silicum
- Jern
- Natrium
- Calcium
- Zink
- Beta-caroten
Ingefær kan hjælpe på alt lige fra ømme og trætte muskler til søsyge.
Et hold af forskere anbefaler faktisk, at man indtager ingefær, hvis man træner meget, da dette kan være til gavn for ens muskler. Derudover er der også en undersøgelse, der har påvist, at ingefær kan være med til at lindre søsyge.
Ingefær var nemlig med til at fjerne opkast og koldsved, der ofte kommer, hvis man er søsyg. Generelt er ingefær en fantastisk ingrediens til ens juice, da det indeholder så mange vigtige mineraler og vitaminer.
Broccoli:
Ligesom ingefær har broccoli også en del sunde næringsstoffer som eksempelvis: A-vitamin, C-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, K-vitamin, jern, calcium, fosfor, magnesium og folsyre.
Broccoli kan forbedre alt lige fra slidgigt til at have en hæmmende effekt på kræft. Dette er blevet undersøgt af to forskellige hold af forskere, der har interesseret sig i hver deres område, når det kommer til broccoli og en række fordele. For eksempel havde kvinder, der spiser minimum 150 gram broccoli om dagen, 42 % større chance for at overleve brystkræft, end kvinder der ikke spiste broccoli.
Mandler:
Mandler er rige på især E-vitamin, magnesium, kobber, sundt fedt og proteiner. Der er derfor mange gode grunde til, hvorfor mandler er den perfekte ingrediens til ens juice.
Udover at være rig på adskillige sunde næringsstoffer har mandler også andre gavnlige effekter, som forskellige forskere har fundet ud af.
Eksempelvis kan mandler være med til at reducere risikoen for sygdommen Alzheimers. Dette er på grund af mandlers indhold af plantesteroler og stigmasterol.
Derudover kan mandler også være med til at mindske risikoen for hjertekarsygdomme, da en gruppe af forskere fandt en sammenhæng mellem dette.
Mandlige forsøgspersoner med stor risiko for hjernekarsygdomme blev fulgt i 30 dage. De skulle spise 50 gram mandler hver dag i en måned, hvor de på denne korte tid opnåede lavere blodtryk og kolesteroltal, bedre blodgennemstrømning samt forhøjet indhold af gode antioxidanter.
Blåbær:
Blåbær er før blevet kaldt for en ”superfood”, da de indeholder et væld af vitaminer og mineraler. Man kan blandt andet finde følgende i blåbær:
- A-vitamin
- B-vitamin
- C-vitamin E-vitamin
- Kobber
- Zink
- Selen
- Pterostilbener
- Anthocyaniner
Udover at være generelt gavnlige for ens krop, så kan blåbær også styrke ens hjerne. De kan især være med til at styrke ældres hjerne, hvilket man fandt frem til via en undersøgelse af personer mellem 65 og 77 år.
De sørgede for at drikke blåbærjuice i 12 uger, hvorfor de markant opnåede forbedringer, når det kom til deres hjerne på denne korte tid. Forskerne mente, at dette skyldtes blåbærs indhold af flavonider.
Udover at være gode for ens hjerne, så er blåbær også gode for ens hjerte. De fleste undersøgelser peger i den samme retning, hvorfor der nærmest ikke er nogen tvivl om, at blåbær er værd at putte i sin friskpressede juice.
En undersøgelse har vist, at hvis man spiser minimum tre portioner af blåbær hver uge, så vil kvinders chance for at få et hjerteanfald falde med hele 33 %.
Grønkål:
En af de bedste og mest næringsrige grøntsager er grønkål. Det er derfor en ingrediens, der meget væld kan blive puttet i din juice. Det indeholder både A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, K-vitamin, jern, calcium, fibre, klorofyl og kalium, hvorfor det er rigt på alle de bedste vitaminer og mineraler.
Grønkål kan være rigtig godt for ens knogler, da det indeholder en stor mængde af calcium. Mælk er også kendt for at være godt for ens knogler, men rent faktisk indeholder grønkål mere calcium end mælk. Derudover er det også godt for ens muskler og fordøjelsesenzymer, hvorfor grønkål er en klar fordel, hvis man skal indtage en masse calcium.
Udover at være godt for ens knogler, så er der også lavet en undersøgelse fra et hold af forskere i USA, der har fundet ud af, at grønkål kan have en ungdommelig effekt på ens hjerne. De brugte mere end 950 forsøgspersoner, som de undersøgte i fem år. De forsøgspersoner, der spiste bladgrøntsager såsom grønkål, forbedrede deres kognitive evner, end de forsøgspersoner der ikke spiste det.
Rødbeder:
Rødbeder kan være rigtig godt for ens sundhed, da de indeholder alle de gode ting for kroppen såsom A-vitamin, folsyre og kalium. Det kan blandt andet være med til at styrke ens træning, da det har et højt indhold af nitrat. Dette kan øge ens træningsresultater, hvis man sørger for at indtage nok rødbede.
En undersøgelse har vist, at folk der indtog rødbedejuice forbedrede træningsevnen med 5 til 10 % ved lavintensitetstræning og 15 til 20 % ved højintensitetstræning.
Derudover kan rødbeder også være med til at forsinke ens aldringstegn, hvilket engelske forskere fandt ud af. Grøntsagens indhold af antioxidanter var med til at forbedre hudens aldring, da det bekæmper DNA-skader og frie radikaler, der er med til at gøre skade på kroppens celler, hvilket blandt andet skaber hudens tidligere aldring.
Chili:
Chili er en frugt, der indeholder alt lige fra A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, K-vitamin til kobber. Det bedste i frugten er capsaicin, hvilket er det, der gør frugten så stærk, så det kan være svært at holde i munden. Chili kan hjælpe med alt fra lindringen af smerter til at øge ens forbrænding.
En undersøgelse fra USA fandt ud af, at capsaicin virker smertestillende, da man undersøgte det på mus. Det sørger for at blokere ens krops smertereceptorer, hvilket er med til at forbedre insulinresponsen samt ens stofskifte.
Det er altid godt at øge ens forbrænding, hvilket chilifrugten kan være behjælpelig med. Forskere fra Canada har udgivet et studie, hvor de viser, at der er en sammenhæng mellem capsaicin og menneskers vægttab.
Udover at hjælpe med at forbrænde ens fedt, så kan den også være appetitregulerende, da man ikke længere har lige så meget lyst til fedt og sukker. Selvfølgelig vil chili ikke vise mirakelresultater, da man også skal huske at spise anden sund mad og dyrke motion på samme tid.
Banan:
Bananer er perfekte til smoothies og juices, og de er rent faktisk en af de mest benyttede frugter i dette. Dog er de mere end blot velsmagende, da de er rige på vitaminer og mineraler såsom A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, fosfor, magnesium, jern, zink, kobber og kalium.
Bananer kan være med til at forbedre ens humør. Da de indeholder trytofan, der er kendt for at være et ”lykkehormon”. Det kan også hjælpe med søvnen samt appetitten.
Når nu man kommer i bedre humør af bananer, så vil man faktisk også få en bedre koncentrationsevne. Forskere mener, at det er på grund af bananens indhold af B6.
Så mange frugter og grøntsager skal man have hver dag
Det er rigtig godt at spise en masse frugt og grønt, da det er godt for ens krop. Det er både sundhedsfremkaldende, men det hjælper også til at få en velbalanceret diæt. Kroppen har brug for en masse næringsstoffer i form af mineraler, vitaminer, enzymer og antioxidanter, hvilket frugter og grøntsager kan give den.
Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at man som minimum skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Der er dog også mange, der kalder det for 6 stykker hver dag, hvilket vil blive omkring de 600 gram. Det gælder for alle voksne og børn over 10 år, hvor anbefalingen for børn under 10 år er mellem 300 og 500 gram frugt og grønt om dagen.
Dog skal man huske ikke kun at spise eksempelvis 600 gram frugt hver dag. Halvdelen af denne mængde skal helst være grøntsager, da disse er ekstra gode for ens helbred og sundhed. Generelt er det bedst at indtage de helt grove grøntsager som eksempelvis rodfrugter, kål, broccoli med mere, da disse har lidt ekstra næringsstoffer end de ikke-grove grøntsager.
Det kan være en god idé at juice ens grøntsager og frugter, da dette kan være en nem måde, hvorpå man kan få sine 600 gram hver eneste dag.
Man skal huske på, at frugt har et højt indhold af frugtsukker, hvorfor dette skal forbrændes, så man ikke tager på i vægt. Dette gælder også for juice, selvom det også kan være en del af ens 600 gram om dagen. Det betyder, at man ikke blot skal spise løs af frugt.
Det er skam slet ikke usundt, men det indeholder en del frugtsukker og en del flere kalorier end eksempelvis grøntsager. Det betyder ikke, at man skal skræmmes helt væk fra frugt, da det har en masse gavnlige egenskaber. Man skal bare ikke spise løs af alt muligt frugt hver eneste dag.
Juiceopskrifter for hjernens sundhed
Når man skal i gang med at juice, så skal man også finde ud af, hvad for nogle opskrifter, som man skal afprøve. Der er helt klart nogle opskrifter, der er bedre end andre alt afhængig af selve ingredienserne – og det drejer sig både om selve smagsoplevelsen og sundhedsværdien. Det er nemlig ingen hemmelighed, at kosten spiller en vigtig rolle, når det kommer til hjernens sundhed.
Hvis man synes, at det virker som en tidskrævende opgave at forberede sunde madvarer, kan man gøre det på en hurtig og nem måde. At juice er en nem, hurtig og lækker måde, hvorpå man kan indtage en række af sunde og nærende fødevarer.
En undersøgelse fra 2006 fra Vanderbilt University fandt, at hvis man drikker frugt- og grøntsagsjuice mere end tre gange om ugen kan man reducere risikoen for at udvikle Alzheimers med hele 76 %.
Mange frugter og grøntsager indeholder polyphenoler, der findes i fødevarer med antioxidanter. Disse giver en vis beskyttelse mod blandt andet Alzheimers.
At juice er utrolig simpelt, hvorfor man blot skal ud og købe de helt rette ingredienser. Det kan blandt andet være:
- Æbler
- Rødbeder
- Blåbær
- Kål
- Gulerødder
- Kirsebær
- Selleri
- Agurker
- Grapefrugt
- Lime
- Kiwi
- Citroner
- Appelsiner
- Pærer
- Ananas
- Jordbær
Sådan laver du de forskellige juices
Følgende juiceopskrifter er fyldt med fødevarer, der er gode for ens hjerne.
Brain Booster Juice
Ingredienser:
- 3 mellemstore gulerødder med skræl skåret i stykker
- 1 mellemstort æble med skræl skåret i stykker
- 6 til 8 spinatblade skåret i stykker
- En halv mellemstor rødbede skåret i stykker
- Knust is
Sådan gør man:
- Bland alle ingredienser med vand indtil juicen er den rette konsistens.
- Put juicen i en si for at fjerne alle klumper.
- Tilsæt lidt knust is i to glas og hæld juicen over den.
- Server med det samme.
Mood Booster Juice
Ingredienser:
- 3 selleri
- ½ rødbede
- 1 kop blåbær
Sådan gør man:
- Put alle ingredienser i en juicer og blend indtil ønsket konsistens.
- Put juicen i en si, så den fjerne alle klumper og server afkølet.
Super Raw Brainsaft
Ingredienser:
- ¾ kop frosne blåbær
- 1 spsk. ekstra jomfru kokosolie
- 2 tsk. jordflaxfrø
- ¾ frosne bananer
- 4 eller 5 isterninger
- 1 tsk. stevia eller kokossukker eller andet sødemiddel efter eget valg
- 1½ glas koldt vand
Sådan gør man:
- Put alle ingredienserne i en blender.
- Serveres afkølet.
Er en juicepresser og slowjuicer det samme?
Nej, en juicepresser og en slowjuicer er ikke det samme, selvom begge bruges til at lave juice. De harn nemlig forskellige arbejdsmetoder og resultater:
- Juicepresser (også kaldet en centrifugaljuicer): En juicepresser fungerer ved at bruge en roterende skive eller kniv til at hakke frugt og grøntsager i små stykker. Derefter spinner den skiverne hurtigt rundt for at udtrække saften ved centrifugalkraft. Denne proces er hurtig, men den genererer også varme, hvilket kan nedbryde nogle næringsstoffer og enzymer i juicen. Juice fra en centrifugaljuicer skal også drikkes hurtigt, da den mister friskhed og næringsværdi hurtigt.
- Slowjuicer (også kaldet en koldpresset juicer): En slowjuicer bruger en langsom, skruelignende mekanisme til at knuse og presse frugt og grøntsager for at udtrække saften. Denne proces udføres ved lavere hastighed og uden opvarmning, hvilket betyder, at flere næringsstoffer og enzymer bevares i juicen. Slowjuicere er kendt for at producere juice af høj kvalitet med mere smag og ernæringsmæssig værdi, og juicen kan også opbevares i længere tid uden at miste kvalitet.
Så kort sagt, en juicepresser og en slowjuicer er forskellige apparater med forskellige arbejdsmetoder, og de producerer juice med forskellige egenskaber. Valget mellem dem afhænger af dine præferencer for juicekvalitet, og hvordan du ønsker at bruge din juicer.