Kummefryser test-oversigt: De 2 bedste kummefrysere ifølge eksperterne

Alle husstande har brug for en fryser til at kunne fryse mad ned til senere brug. Nogle fødevarer skal decideret opbevares på frost, men at kunne fryse mad ned er både smart og mange gange mere økonomisk – for eksempel når man har lavet store portioner, som man kan fryse ned og så tø op på et senere tidspunkt.

Der findes generelt set 3 forskellige løsninger, når man har brug for en fryser – det kombinerede køle/fryseskab, kummefryseren og fryseskabet.

Det kombinerede køle/fryseskab

Det kombinerede køle/fryseskab er fordelagtigt, hvis man ikke har særlig meget plads i hjemmet – og hvis man ikke har en meget stor husstand. Et kombineret køle/fryseskab er ét skab, som ofte har en frysesektion nederst og en kølesektion øverst. Ofte vil frysesektionen være udstyret med frostskuffer, hvor maden kan opbevares.

Som minus vil der ikke være så meget plads til nedfrysning af fødevarer i et kombineret køle/fryseskab. Der vil heller ikke være så meget køleskabsplads som i et regulært køleskab.

Kummefryseren

Whiteaway.com forklarer, at mange anser kummefryseren for værende en smule gammeldags, men en kumme fryser har faktisk mange fordele.

Kummefryseren vil især være et godt valg, hvis man ønsker den type fryser, som har den største kapacitet. De helt store kummefrysere kan nemlig rumme op til 600 liter, og til sammenligning har de største fryseskabe kun en kapacitet på omkring 400 liter.

Man vil også kunne udnytte pladsen rigtig godt i en kummefryser, da hylderne ofte er fleksible, således at man kan ændre på opstillingen eller endda fjerne dem helt. Det betyder også, at fryser kummen er ideel til store fødevarer med ujævne former. Som en ekstra bonus er kumme frysere rigtig gode til at ”holde på kulden”, hvis der skulle opstå strømsvigt – ofte bedre end fryseskabe.

Et minus ved kummefryseren er, at en stor model med mange fødevarer godt kan blive en smule uoverskuelig – her er fryseskabet bedre organiseret. Hertil kommer, at man har brug for en del fysisk plads i hjemmet, da en kummefryser fylder en del. En kummefryser vil næppe kunne være i køkkenet, så man vil have brug for for eksempel et bryggers.

Fryseskabet

Whiteaway.com forklarer, at man ofte kan få fryseskabet som en fritstående model eller som en integreret model, alt efter hvordan køkkenet er konstrueret.

Et fryseskab har den fordel, at det ikke fylder så meget sammenlignet med en kummefryser, og med sin høje og slanke facon er det forholdsvist let at placere. Derfor vil fryseskabet være ideelt i for eksempel lejligheder, hvor man ikke har alt for god plads.

Et fryseskab har også den fordel, at det er let at organisere sine fødevarer. Modellerne er ofte udstyret med skuffer, som giver en overskuelig opdeling, og dermed skal man ikke lede hele fryseren igennem for at finde den ønskede fødevare.

Modsat kummefryseren så kan fryseskabet let placeres i køkkenet, og det betyder også, at man altid har frostvarerne lige ved hånden under madlavning.

Et minus ved fryseskabet i forhold til kummefryseren er, at det ikke har en lige så stor kapacitet.

Der er mange fordele ved en kummefryser, hvis man har brug for mere frostplads, men inden man går ud og investerer i en, så er der lige et par ting, man bør vide og overveje.

Er der plads til kummefryseren?

Whiteaway.com forklarer, at man først skal overveje de pladsmæssige forhold i hjemmet – en kummefryser kan nemlig næppe finde plads i køkkenet selvom du godt kan få en lille kummefryser. Derfor skal man have et andet sted til den – for eksempel et bryggers, en kælder eller måske en garage eller skur, hvis den er ordentligt isoleret.

Hvor kan kummefryseren placeres?

Hvis man overvejer at placere kummefryseren i et skur eller i en garage, så skal man tage den såkaldte ”klimaklasse” med i betragtning. Forskellige kummefrysere har forskellige klimaklasser, og klimaklassen fortæller, ved hvilken temperatur fryseren fysisk kan placeres.

På hver kummefryser er der således angivet et temperatur-spænd (for eksempel 16-32), som er den temperatur, hvor fryseren fungerer mest optimalt. Ved eksemplet på 16-32 skal kummefryseren således placeres et sted, hvor temperaturen er mellem 16 og 32 grader.

I et køligt klima som i Danmark kan især den nedre temperatur være et problem, hvis man ønsker at placere fryseren i for eksempel et skur. I et udendørs skur vil det nemlig være svært at holde en minimums-temperatur på 16 grader hele året rundt. Så skal man enten stille kummefryseren et andet sted eller gå efter en klimaklasse, som har en lavere minimums-temperatur.

Læg også mærke til at man som udgangspunkt bør placere kummefryseren et køligt sted (dog ikke for koldt i forhold til klimaklassen) af hensyn til energiforbruget. Whiteaway.com forklarer, at man nemlig sparer mellem 2 og 5 procent af fryserens energiforbrug for hver grad, som temperaturen i rummet sænkes.

Hvor stor en kummefryser bør jeg vælge?

En af kummefryserens store fordele er den høje kapacitet, og dette vil ofte være grunden til, at man overvejer at anskaffe sig en kummefryser. Hvis man ofte fryser mange fødevarer ned, så er det en god ide at købe en model, der er lidt større, end man måske havde regnet med – en overfyldt fryser kan nemlig både påvirke energiforbruget og madens holdbarhed negativt. Derfor kan man med fordel vælge en model, der er mindst 50 liter større, end hvad man ellers ville have valgt.

På den anden side skal man heller ikke bare købe en meget stor kummefryser for at være sikker på at have nok plads. Man bør kende sit behov, for en stor kummefryser bruger mere strøm end en mindre.

Kummefrysere kommer i mange forskellige størrelser, og man kan få dem med en kapacitet fra omkring 50 liter til op til 600 liter. Så du kan få både en stor og en lille kummefryser alt efter dit behov.

Fryseren forbruger strøm hele året ♻

En fryser er tændt hver dag hele året rundt, så derfor kan man ikke undgå, at den bruger meget strøm. Derfor er det særligt vigtigt at anskaffe sig en fryser i en god energiklasse. Gå gerne efter en model med mærket C eller bedre.

En fryser larmer også

En tændt fryser afgiver støj, men modellerne varierer noget i støjniveau. Hvis kummefryseren skal stå tæt på, hvor man opholder sig, så kan det være nødvendigt at overveje at vælge en model, der har et lavt støjniveau. Skal modellen derimod placeres i for eksempel garagen, så er det mindre væsentligt.

Hvor meget kan fryseren fryse ned?

Whiteaway.com forklarer, at man også skal lægge mærke til stjernemærkningen på fryserne. Alle frysere mærkes nemlig efter en speciel stjerneordning, der fortæller noget om, hvor effektiv fryseren er, når det kommer til nedfrysning.

Fryserne mærkes med 1-4 stjerner efter effektivitet, og har man brug for at kunne fryse fødevarer ned i længere tid af gangen (mere end en måned), skal man altid gå efter en model med 4 stjerner.

Det betyder stjernerne:

⭐ Fryser med 1 stjerne: Denne fryser er egnet til decideret korttidsfrysning – 3-4 dage. Modeller med 1 stjerne kan holde en temperatur ned til minus 6 grader.

⭐⭐ Fryser med 2 stjerner: Denne fryser er egnet til kort-tidsfrysning – 1-2 uger. Modeller med 2 stjerner kan holde en temperatur ned til minus 12 grader.

⭐⭐⭐ Fryser med 3 stjerner: Denne fryser er egnet til lidt længere nedfrysning – 1 måned eller mere. Modeller med 3 stjerner kan holde en temperatur ned til minus 18 grader.

⭐⭐⭐⭐ Fryser med 4 stjerner: Denne fryser er egnet til langtids-frysning. Modeller med 4 stjerner kan holde en temperatur på minus 18 grader eller koldere

Læg desuden også mærke til, at hvis man ønsker at indfryse fødevarer – det vil sige fryse fødevarer ned, der ikke allerede er frosne (for eksempel rester fra aftensmaden), så kræver dette en fryser med 4 stjerner.

Varer, der allerede er frosne (for eksempel frostvarer fra supermarkedet som is eller grønt), bliver til sammenligning ikke indfrosset.

Hvis en fryser har 4 stjerner og kan indfryse fødevarer, så angives det yderligere, hvor høj en indfrysnings-kapacitet modellen har – det vil sige hvor mange kilo, modellen er i stand til at fryse ned per døgn.

Man bør især være opmærksom på indfrysnings-kapaciteten, hvis man gerne vil fryse en større mængde ned på samme tid – for eksempel hvis man går på jagt. Så kræver det en fryser med en høj indfrysnings-kapacitet.

Nogle frysere er også udstyret med en lyn-nedfrysningsfunktion, som man kan aktivere, hvis de ferske fødevarer hurtigt skal fryses ned.

Jo større en fryser, jo større afrimningsarbejde. Med en stor kummefryser kan det godt kræve en stor indsats at rime fryseren af, så derfor kan man med fordel overveje at anskaffe sig en model, der enten har LowFrost eller NoFrost-funktioner.

En fryser med NoFrost afrimer sig selv via en automatisk afrimnings-funktion, som fungerer ved, at fryserens fordamper regelmæssigt opvarmes. Det gør, at rimen smelter og løber ud af sig selv. En fryser med NoFrost kræver derfor intet manuelt afrimnings-arbejde.

En fryser med LowFrost inkluderer stadig manuelt arbejde, men LowFrost sørger for, at der dannes mindre rim i selve fryseren. Det betyder i praksis, at man ikke behøver at afrime fryseren så ofte. På en fryser med LowFrost kan man således nøjes med at afrime fryseren 1 gang om året i stedet for de normale 3-5 gange.

Energimærket er EU’s obligatoriske ordning for hvidevarer og elektriske apparater. Det viser, hvor energieffektivt et produkt er. Hold øje med energimærkningen, når du skal købe hårde hvidevarer eller elektronik.

Mærket har for nyligt fået en opdatering. Det nye mærke ligner det gamle, men er blevet opdateret, så det er mere overskueligt at afkode for dig som forbruger. Vi sætter dig ind i det nye format herunder, så du ved, hvad du skal kigge efter, når du skal på jagt efter nye produkter.

Den nye energimærkelov

Den nye energimærkelov gælder i hele EU og omfatter alle hårde hvidevarer og elektronik. På nuværende tidspunkt er det ikke alle produkter, der har fået opdateringen, men på sigt vil alle hårde hvidevarer og elektroniske apparater få det nye format. Produkterne vurderes på en skala fra A til G. Tidligere var skalaen forskellig fra produkt til produkt, hvilken kunne være forvirrende at finde rundt i.

Den nye lov betyder, at produkter, der lå øverst på skalaen nu bliver til mærke B, C eller D. Ændringen er lavet, så du som forbruger har nemmere ved at vurdere det egentlige energiforbruget og sammenligne produkterne på tværs af type.

I en periode vil du opleve, at nogle produkter har den gamle mærkning og andre den nye. Energistyrelsen anbefaler, at du kigger på farverne på skalaen frem for på bogstaverne, så det er nemmere at afkode. Jo mørkere grøn farven er, desto mere energieffektiv er produktet. På den måde undgår du forvirring i overgangsperioden.

Hvad betyder den nye energimærkning?

Den nye skala går fra A til G og har ingen plusser. De mest energivenlige produkter har mærket A og de mindst energivenlige er G-mærket.
Skalaen er ens for alle produkter og har en tilknyttet QR-kode, der giver dig ekstra information om produktet.

Hvorfor er energimærkningen ændret?

Den gamle skala afhænger af, hvilket type produkt mærket sidder på. Nogle produkter har A som det øverste på skalaen, mens andre kan have en mærkning på helt op til A+++. Det kan være forvirrende som forbruger, så derfor er mærkningen nu blevet ens for alle produkter.

Informationen på energimærket er tilpasset det produkt, som mærket sidder på. Derfor kan den information, du kan finde på mærket, afvige lidt fra produkt til produkt.

Det betyder symbolerne på energimærket:

• L/annum: det årlig vandforbrug i liter
• Kg: hvor mange kilo maskinen kan indeholde
• dB: det generelle støjniveau for maskinen
• kWh/annum: hvor mange kilowatt-timer maskinen bruger på et år

Hvilket energimærke skal du vælge?

Energimærker, der ligger højt på skalaen, skåner og sparer på strømmen mere end produkter med et lavt energimærke.

Husk også, at du ikke bør udskifte dine hvidevarer, før de går i stykker. Det kan føles smart at skifte produkterne ud med en mere energibesparende udgave, men det er ikke altid en god idé.

Hvilke produkter har et energimærke?

• Ovne
• Frysere og køleskabe
• Lamper
• Emhætter
• Fjernsyn
• Vaskemaskiner
• Tørretumblere
• Opvaskemaskiner

En anden faktor der ligeledes kan få stor betydning for din elregning, er hvor du placerer din kummefryser. Mange vælger at stille sin kummefryser i eksempelvis et skur eller garagen, da der ofte er dejligt koldt. Dog kan dette få stor betydning for din elregning og koste op mod 1000 kr. mere om året, end hvis fryseren var placeret mere fordelagtigt.

At placere sin kummefryser køligt kan være en dyr løsning, da frysere er lavet til at fungere i temperaturer ved minimum 16°C. Fryserens kompressor fungerer simpelthen ikke optimalt, hvis rumtemperaturen er for lav og den vil derfor bruge meget mere energi og i værste fald blive ødelagt, fordi den skal køre meget mere for at holde det rigtige tryk. Selvom en fryser fungerer godt med at være kold indvendigt, så er det samme ikke tilfældet for den mekanik, som holder fryseren kold.

Står din fryser for koldt, så kan olien i fryserens kompressor blive så tyk, at den ikke smører kompressoren, som den ellers skal. Det betyder, at stempelringen i kompressoren ikke bliver smurt og derved bliver slidt. Sker dette så risikerer man, at kompressoren bliver utæt, så den må køre meget mere, for at opnå samme tryk og på den måde bliver kompressoren ødelagt. TV2 har i samarbejde med Energitjenesten lavet et lille indslag om vigtigheden af placeringen af din fryser. Du kan se og læse meget mere her.