Det bør du være opmærksom på, når du køber ny støvsuger
Der er rigtig mange støvsugere på markedet, så det kan være svært at finde den helt rigtige for dig. På baggrund af artikler fra Sparenergi.dk, Astma-Allergi og Abcnyheter.no lister vi her faktorer, der er en god ide at kigge efter:
Watt og sugeevne: En støvsuger med mange watt er ikke ensbetydende med en sugestærk støvsuger. Se i stedet efter energiklasse og de klassificerede rengøringsevner på etiketten.
Partikel-udslip: Se efter klassificeringen af partikeludslip (støv-emission) på etiketten. Et lavt partikeludslip giver bedre indeklima.
Gulv eller tæppe: Overvej hvad der findes mest af i dit hjem: Hårde gulve eller gulvtæpper. Nogle støvsugere er gode til begge, mens andre har store præferencer.
Lyd: De mest støjsvage støvsugere findes ned til omkring 60-65 dB. Ved et lydniveau over 75 dB vil man ikke længere kunne føre en almindelig samtale eller høre telefonen ringe.
Filter: Køb gerne støvsuger med HEPA-filter. Filtret sikrer, at selv meget små støvpartikler ikke slipper ud igen. Bor der allergikere i husstanden, er det særligt vigtigt.
Pose: Undersøg hvor stor støvposen er, og om den er let at skifte.
Ekstraudstyr: Læg især mærke til hvilke mundstykker, der medfølger. De rette mundstykker gør det lettere at gøre for eksempel hylder og møbler rene.
Hjul: Se efter hvor godt hjulene bevæger sig – både på hårdt gulv, gulvtæpper og måtter.
Rækkevidde: En lang ledning sparer dig for en masse besvær. Ofte er rækkevidden fra 9 og op til 15 meter.
Kæledyr: Ikke alle støvsugere er lige gode til at fjerne dyrehår. Se gerne efter om der er et specielt mundstykke til dyrehår. Elektrobørster er effektive her.
Robotstøvsugeren: Normalt vil det ikke anbefales at købe en robotstøvsuger, men den kan bruges som supplement.
De vigtige filtre
Dårlig luft i boligen er med til at give et dårligt indeklima, og faktorer som røg og støv kan resultere i, at beboerne udvikler allergi. For at undgå unødigt støv i hjemmet – især hvis der allerede er allergikere – er det en god ide at investere i en støvsuger med et godt filter.
Filteret er den komponent, der sørger for, at den luft, der hives ind i støvsugeren gennem røret, bliver sendt ren ud igen gennem udblæsningen. Filtret filtrerer således støv og skidt fra, og et godt filter slipper så få partikler som muligt ud.
Hos Miele er filtre en vigtig del af støvsugeren, og alle Mieles støvsugere er udstyret med filtre. Miele opererer med 3 forskellige typer, som alle er udstyret med en time-strip, der automatisk fortæller brugeren, hvornår filtret skal udskiftes.
De tre typer filtre kaldes HEPA AirClean filter, Active AirClean filter og Miele AirClean filter.
HEPA AirClean filter filtrerer finstøv og allergener, hvilket gør filtret ideel til hjem med allergikere. Active AirClean filteret er skabt til at neutralisere ubehagelige lugte og anbefales til hjem med kæledyr og rygere. Miele AirClean filter er også et kvalitetsfilter og filtrerer mere end 99 procent af støvpartikler.
HEPA står for High Efficiency Particulate Air, og der findes forskellige filtreringsklasser. Gå gerne efter HEPA 13 eller HEPA 14, som er de bedste hos støvsugerne, og de kan opfange selv mikroskopiske partikler fra for eksempel røg og støvmider. HEPA 14 er så effektivt, at det klarer 99,99 % af alle partikler.
Støjniveau og elforbrug
Som en del af EU’s økodesign- og energimærkningsordninger kom der i 2014 nye energikrav til støvsugere, hvor det blev pålagt støvsugere maksimalt at have en effekt på 1600 watt. Pr. 1 september 2017 skærpes kravet yderligere til 900 watt. Hertil forlyder det, at støvsugerne skal være energimærkede og både filtreringskapacitet og lydniveau skal oplyses på etiketten.
Lydniveauet varierer meget fra støvsuger til støvsuger, men mange støvsugere er i dag relativt støjsvage. De fleste ligger et sted mellem 65 og 75 dB. Til sammenligning ligger lydniveauet på omkring 65 dB for en almindelig samtale, så niveauet er efterhånden faldet rigtig meget. Rigtig støjsvage støvsugere kan fås ned til omkring 63 dB.
Støvsugere er også energimærkede, og energimærket giver et godt pejlemærke om, hvor ennergieffektiv støvsugeren er.
Energimærket viser således, hvor meget strøm støvsugeren bruger om året, og det kan ses på etiketten. Sparenergi.dk skriver, at en støvsuger i energiklasse D vil bruge 28 kWh/år, hvilket vil svare til en pris på cirka 60 kr. om året. Tilsvarende vil en støvsuger med energimærket F koste det dobbelte (ca. 120 kr.), da energiforbruget for klasse F er 58 kWh/år.
Disse oplysninger kan ses på etiketten på støvsugeren sammen med oplysninger om klassificering af henholdsvis støv-emission og rengøringsevner.
Husk også at det ikke altid er modellens watt, der afgør, om maskinen suger mest effektivt, for en god sugeevne afgøres lige så meget af mundstykkets udformning, hvor fyldt støvposen er og teknik. Kig derfor efter energimærket og rengøringsevnen i stedet for watt.
Om Miele
Det tyske mærke Miele blev grundlagt i 1899 og producerer udover støvsugere en lang række af husholdningsprodukter.
Mieles motto har altid været ”immer besser”, hvilket betyder, at Miele stræber efter at være bedre end både konkurrenterne og det niveau, de selv er på nu. Kundernes er i fokus, og Miele bestræber sig på at give kunderne vished om, at de hos Miele får de bedste husholdningsapparater, der findes.
Teknologi og teknik er to områder, hvor Miele hele tiden arbejder på at blive bedre end i går, og teknologien giver kunderne effektive produkter.
Det skal være let for forbrugeren at benytte sig af Mieles produkter, men samtidig er der også plads til at lege med teknologien og producere intelligente produkter. Der er også fokus på design, og Miele stiler efter at give forbrugerne apparater i elegant og tidløst design, som også passer til kundernes egen personlige stil.
Du kan se en rigtig god video om virksomheden her: