Romaskine test 2019 – Find de bedste romaskiner

0

Romaskiner bliver stadig mere populære, både i centeret og til hjemmetræningen. Derfor har vi set lidt nærmere på de bedste modeller i forskellige prisklasser. Vi har ikke selv testet romaskinerne, men baserer gennemgangen på anmeldelser fra både professionelle roere og almindelige motionister samt forskellige uvildige tests på diverse websites på nettet.

Indledningsvis gennemgår vi i denne romaskine test de bedste modeller, og sidst i artiklen guider vi dig gennem processen med valg af romaskine. Her finder du også en kort gennemgang af, hvilke typer af romaskiner, der findes, samt lidt om hvorfor romaskinen er det perfekte trænings- og motionsredskab.

Bemærk venligst, Forbrugsguiden tester ikke selv produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.


Concept 2 romaskine

✅ Testvinder hos Netfysioterapi.dk
✅ Anbefalet af olympisk medaljevinder Greg Searle

Concept 2 romaskine

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
8.295,00 Kr. 0,00 Kr. 8.295,00 Kr. Læs mere
11.499,00 Kr. 0,00 Kr. 11.499,00 Kr. Læs mere

 

Vi lægger ud med Concept 2 D/PM5, som er den bedste, men også den dyreste model i vores gennemgang. De fleste eksperter er enige om, at romaskinerne fra Concept 2-serien outperformer alle andre, og den olympiske medaljevinder Greg Searle var enig, da han testede Concept 2 D for den engelske avis Daily Mail.

Med 20 års intensiv træningserfaring med romaskiner ved han præcist, hvilke features der er vigtige: Her fremhæver han blandt andet udformningen af håndtaget og den særlige gummibelægning som et stort plus. I testen kommer han også ind på det smarte ved tilslutningsmuligheden til pulsmåler – en feature han selv bruger intensivt under træningen.

Luftmodstand – den mest realistiske ro-oplevelse

Også det danske magasin Netfysioterapi.dk kommer i deres helt aktuelle test fra 2016 frem til, at Concept 2 romaskinen er en klar testvinder. Her fremhæves det blandt andet, at virkemåden med luftmodstand giver den mest realistiske ro-oplevelse. Også monitoren får mange roser med på vejen for det righoldige udvalg af programmer og målepunkter.

Man finder ofte de robuste Concept 2 romaskiner i fitnesscentrene, men de er faktisk også velegnede til privat brug. På sekunder kan maskinen nemlig adskilles og stilles til side, hvis pladsen er trang. Alle data lagres i monitoren. Men ved hjælp af den medfølgende USB-nøgle kan du også overføre data til computeren, hvor du med gratis software kan bearbejde data til eksempelvis statistikker og dagbøger.

Fordele ved Concept 2 D/PM5

🔵 Svinghjul med luftmodstand
🔵 Forbedret ergonomisk håndtag med speciel gummibelægning
🔵 Meget brugervenlig og fleksibel monitor
🔵 Mulighed for tilslutning af trådløs pulsmåling
🔵 Gratis computersoftware og mulighed for at overføre alle data


Abilica WinRower romaskine

✅ Kåret til ”Bedst til prisen” hos Netfysioterapi.dk

Abilica WinRower romaskine

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
3.995,00 Kr. 0,00 Kr. 3.995,00 Kr. Læs mere

 

Da Netfysioterapi.dk tidligere på året testede en række romaskiner, blev Abilica WinRower kåret som ”Bedst til prisen”, med den begrundelse, at man med denne model får rigtig meget romaskine for en særdeles rimelig pris. Modellen hører da også til blandt de mest populære på markedet. Monitoren er moderat i størrelsen, men tilbyder alle gængse funktioner som for eksempel styrkeniveau, tid, antal ro-tag, kalorieforbrug, distance med flere.

Romodstanden justeres i denne model elektronisk med magneter, hvilket er standard for romaskiner i mellemklassen. Løsningen giver en forholdsvis realistisk ro-oplevelse, som kan fås bedre på maskiner i den helt dyre ende af skalaen, som i stedet bruger luft eller vand til at skabe modstand.

Solid sammenklappelig konstruktion

I testen vurderer Netfysioterapi.dk, at den maksimale modstand på de fem mulige niveauer måske ikke er helt hård nok for den professionelle elite-roer, men formentlig mere end rigeligt til selv den meget seriøse ”almindelige” motionist. Konstruktionen vurderes i øvrigt som meget solid og stabil, hvilket sjældent ses på maskiner i denne prisklasse.

Netfysioterapi.dk fremhæver også, at glideskinnen har en god længde, så selv høje roere (op til 198 cm jf. specifikationerne) uden problemer vil kunne bruge Abilica WinRower. Hvis romaskinens samlede længde på 231 cm fylder for meget i stuen, kan modellen med et snuptag klappes sammen, så den kun fylder 80 x 47 cm på gulvet.

Fordele ved Abilica WinRower

🔵 Meget romaskine for pengene
🔵 Realistisk oplevelse med elektronisk styret magnet-modstand
🔵 Fem modstandsniveauer
🔵 Udmærket monitor med alle gængse funktioner
🔵 Ekstra lang glideskinne og robust konstruktion
🔵 Let sammenklappelig til kompakt opbevaring


Reebok GR Rower

✅ Topmodel fra Reebok

Reebok GR Rower romaskine

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
3.949,00 Kr. 0,00 Kr. 3.949,00 Kr. Læs mere
3.999,00 Kr. 0,00 Kr. 3.999,00 Kr. Læs mere

 

Reebok er kendt som en af de bedste producenter af træningsudstyr til private, og når det kommer til romaskiner, er GR Rower deres mest solgte model. Modellen har været testet hos blandt andre Netfysioterapi.dk, der vurderer, at Reebok GR Rower hører til blandt de absolut bedste modeller i mellemklassen med magnetisk modstand. Normalprisen for modellen ligger i den høje halvdel af mellemklassen, men ser man sig for, kan modellen flere steder alligevel fås ret prisgunstigt.

Reebok GR Rower byder da også på solide udfordringer til selv toptrænede roere med et 6,5 kilos svinghjul, som faktisk runder de 8,25 kilo, hvis man regner alle hjulets dele med. Magnetmodstanden kan frit justeres mellem 16 forskellige niveauer, og har du pulsmåler, kan den endvidere kobles trådløst til monitoren, så du kan følge kroppes reaktioner på udfordringerne.

Stort display og lette materialerReebok GR Rower

Reebok GR Rower giver plads til selv lange ben med en sædevandring på op til 85 cm. Det kræver en god lang glideskinne, og maskinens samlede mål når derfor op på 198 cm i længden. Maskinen er fortrinsvis konstrueret i aluminium, og selv om konstruktionen er robust, vejer maskinen trods alt ikke mere en 37 kilo inklusive svinghjul. Samtidig kan Reebok GR Rower let klappes sammen, og er desuden forsynet med hjul, så den er nem at flytte rundt på og pakke væk, hvis der er behov for det.

Da Netfysioterapi havde Reebok GR Rower til test, var der blandt andet positive vurderinger af monitoren, der med sine 71 x 66 mm er god stor og let af aflæse. Her kan du frit vælge mellem 17 forskellige træningsprogrammer, og du får naturligvis alle gængse standardværdier udlæst løbende, så som hastighed, distance, tid, kalorieforbrug og mange andre.

Fordele ved Reebok GR Rower

🔵 Magnetmodstand med stort svinghjul på 6,5 kilo
🔵 16 modstandsniveauer – til både fitness og styrketræning
🔵 Mulighed for trådløs tilslutning af pulsmåler
🔵 Lette materialer og robust konstruktion
🔵 Sammenklappelig, og forsynet med hjul
🔵 Sædevandring op til 85 cm
🔵Stor monitor med mange udlæsninger og programmer


Titan SR590 romaskine

✅ Populær blandt brugerne

Titan SR590 romaskine

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
4.194,00 Kr. 0,00 Kr. 4.194,00 Kr. Læs mere

 

Selv om Titan SR590 er en romaskine i den billigste halvdel af mellemklassen, er der stadig tale om en solid maskine med Hi-Tech magnetbremsesystem, som giver en meget realistisk ro-oplevelse, sammenlignet med billige romaskiner med hydraulisk- eller elastikbaseret modstand. Det har ikke overraskende gjort den populær hos brugerne, ikke mindst hvor budgettet skal holdes på et rimeligt niveau.

Denne model er dog på ingen måde skrabet. Titan SR590 er blandt andet udstyret med luksussæde i blødt PU-materiale, som sammen med de justerbare fodplader sikrer dig god komfort under træningen, også gennem længere træningspas. Selve glideskinnen er i aluminium, og sædet ruller let og lydsvagt på gummihjul. Hvis pladsen er trang, kan glideskinnen let foldes op efter træningen, så romaskinen ikke optager nævneværdig plads.

Mange træningsprogrammer og mulighed for pulsmåling titan-rower-sr590-romaskine-2-1500x1500

Hører du til dem, der træner lidt mere seriøst, bruger du sikkert pulsmåler. Med Titan SR590 er det muligt at tilslutte pulsmåleren direkte til monitoren, så du kan overvåge alle parametre direkte på LCD-skærmen. Her har du i øvrigt hele 15 programmer at vælge mellem, herunder både manuelt og brugerdefineret program.

Uanset om du træner ved hjælp af de forskellige træningsprogrammer eller i manuel mode, har du naturligvis løbende adgang til alle relevante data og statistikker, herunder distance, kalorieforbrænding, antal rotag og mange flere, samt kalender, ur og temperaturmåling.

Udvalgte features fra Titan SR590

🔵 Robust romaskine i attraktivt prisniveau
🔵 Ekstra komfort med PU-sæde og gummihjul
🔵 Modstand via Hi-Tech magnetbremsesystem
🔵 Sammenklappelig model
🔵 Mulighed for tilslutning af pulsmåler
🔵 LCD-monitor med udlæsning af gængse målinger
🔵 15 programmer samt kalender, ur og temperaturmåling


Titan Fitness Power SR560

Solid romaskine til hjemmet

Titan Fitness Power SR560

Modellen Titan Fitness Power SR560 har ikke været medtaget i nogen officielle eksperttests, men vi har alligevel valgt at tage modellen med, da her er tale om en velbygget romaskine, som passer rigtig godt til hjemmet.

Til alle niveauer

Titan Fitness Power SR560 vil være et godt valg både for den øvede roer eller for motionisten, der foretrækker romaskinen som sin træningsform.

Modellen er udstyret med et effektivt svinghjul, som giver udgangspunktet for en maksimal træning, og så findes der 5 forskellige belastningsniveauer, som man kan vælge alt efter form.

Man justerer blot manuelt niveauerne på drejehjulet, som er placeret under træningscomputeren, og det kan let gøres under træningen, så man kan ændre på træningen undervejs, hvis man ønsker det.

Model med computer

Titan Fitness Power SR560 kommer som nævnt med en træningscomputer, som kan holde styr på træningen for forbrugeren.

Computeren viser både tid, antal rotag og det samlede antal kalorier, som man har forbrændt under træningen. På den måde kan man lettere holde øje med træningen og øge gradvist for at optimere udbyttet, og man kan let holde øje med tallene under træningen, idet computeren er brugervenlig og simpel at benytte.

Høj stabilitet og komfort

Titan Fitness Power SR560 er designet til at gøre træningen så komfortabel som muligt, og modellen er så solidt konstrueret, at den er skabt til at blive brugt meget og ofte. Titan Fitness Power SR560 kommer med en pulverlakeret glideskinne, som gør rotagene så naturlige som muligt, og der findes 8 hjul herunder, som arbejder sammen om at give glid uden hak eller uønsket modstand.

Man sidder på et sæde fremstillet af polyurethan med en ergonomisk udformning, som giver en høj stabilitet og komfort, således at man kan koncentrere sig fuldt ud om træningen.

Modellen kan foldes sammen, når den ikke bruges.

Udvalgte fordele ved Titan Fitness Power SR560:
🔵 Enkel model til både øvede og motionister
🔵 Med 5 belastningsniveauer
🔵 Med træningscomputer
🔵 Glideskinne med pulverlakering og 8 hjul under
🔵 Ergonomisk sæde

 Titan Fitness Power SR560 – specifikationer:
🔴 Længde: 207,5 centimeter
🔴 Bredde: 52 centimeter
🔴 Højde: 44,5 centimeter
🔴 Vægt: 26,6 kilo
🔴 Med computer: Ja, som viser tid, rotag og kalorier
🔴 Antal belastnings-/modstandsniveauer: 5


Viking Sport Viking 3 AR Rower

”Bedste vandromaskine til hjemmet” hos danske Netfysioterapi.dk
Gode brugeranmeldelser – 4,86 ud af 5 stjerner hos brugerne på Fitshop.dk

Viking Sport Viking 3 AR Rower

Modellen Viking Sport Viking 3 AR Rower er både blevet anmeldt af eksperter og forbrugere – her er tale om eksperterne fra den danske side Netfysioterapi.dk samt forbrugerne på siden Fitshop.dk.

Eksperterne udnævner modellen til den bedste vandromaskine til hjemmet efter at have testet modellen i brug, og brugerne fremhæver modellen som særdeles velfungerende.

Model med vandmodstand

Romaskiner er hverken ens i udseende eller i teknologi. Der findes både modeller med luftmodstand, magnetisk modstand og hydraulisk modstand, men der findes også en fjerde type – nemlig modeller med vandmodstand. Og denne type er Viking Sport Viking 3 AR Rower.

En model med vandmodstand som denne model vil være ideel til den seriøse forbruger, idet vandmodstand i en romaskine er det tætteste, man kan komme på almindelig roning på vandet.

Naturtro oplevelse

Eftersom Viking Sport Viking 3 AR Rower er en model med vandmodstand, så vil man på denne maskine opleve at fornemme den mest naturtro ro-oplevelse, hvor især ro-tagene bliver både blødere og mere jævne. Motoren i modellen er nemlig tilknyttet en vandtank, hvor der befinder sig en åre.

Eftersom Viking Sport Viking 3 AR Rower er udstyret med denne teknik, så skal man også være opmærksom på, at her ikke er tale om en billig model – romaskiner med vandmodstand er nemlig ofte væsentligt dyrere end de øvrige typer.

Bedste vandromaskine, ifølge eksperterne

Både eksperter og brugere er meget begejstrede for Viking Sport Viking 3 AR Rower, og eksperterne kalder modellen for den bedste vandromaskine på markedet. De forklarer, at modellen giver en virkelig naturlig oplevelse, og det gælder både fornemmelse, rotag og endda lyden.

Eksperter fremhæver også, at tagene minder utrolig meget om dem, man foretager på vandet, og så er Viking Sport Viking 3 AR Rower en meget moderne model – man kan nemlig tilkoble en computer til modellen, så man kan konkurrere mod andre og se sin egen roning i et 3D-univers.

Eksperterne kommenterer også muligheden for at kunne justere vandniveauet, og dette kan gøres fra 9-17 liter, hvilket giver et meget bredt spektrum for modstand.

Udvalgte fordele ved Viking Sport Viking 3 AR Rower:
🔵 Vandmodstands-romaskine
🔵 Giver den mest naturtro ro-oplevelse
🔵 Model med vandtank
🔵 Model med meget teknologi
🔵 Justerbart niveau for modstand

Viking Sport Viking 3 AR Rower – specifikationer:
🔴 Længde: 213 cm
🔴 Bredde: 55 cm
🔴 Højde: 54 cm
🔴 Med computer: Ja, som viser tid, distance, puls, rotag og kalorier
🔴 Antal belastnings-/modstandsniveauer: Fra 9-17 liter


Hvilken romaskine skal jeg vælge?

Ved valg af romaskine er der naturligvis en lang række parametre, der skal tages hensyn til, og det vil føre for vidt at komme omkring dem alle. Men her er et par ganske korte tips, du kan have i baghovedet:

Indledningsvis bør du gøre dig klart, hvordan budgettet ser ud. For det vil være helt afgørende for dit valg af romaskine. Pris og kvalitet hænger meget sammen på disse produkter.

Man kan groft sagt inddele maskinerne i tre kategorier. De helt billige op til 2-3.000 kroner skaber som oftest ro-modstanden ved hjælp af hydraulik eller elastiksystemer, og disse maskiner er sjældent tilfredsstillende. Dels virker modstanden ”kunstig”, og dels vil byggekvaliteten generelt være for ringe.

De fleste motionister vil finde det bedste kompromis mellem pris og kvalitet med en romaskine med magnetmodstand. Her virker modstanden mere realistisk i forhold til rigtige åretag, og byggekvaliteten vil typisk være udmærket.

greg ol medlajevinder i roning

Greg Searle ses her med sin OL medalje

Men er du elitesportsudøver eller går rigtig meget op i udstyret, bør du vælge en romaskine, hvor modstanden opnås med vind- eller vandmodstand, eventuelt kombineret med magneter. Det giver en optimal autentisk følelse, som selvfølgelig ikke mindst er vigtig, hvis du vinter-træner til rigtig roning. Et eksempel er Concept 2 romaskinerne, som vi kiggede nærmere på tidligere i artiklen, hvor vi også henviser til anbefalingen fra Greg Searle, der er olympisk medaljevinder i roning.

Er du meget kraftigt bygget, bør du holde øje med romaskinens specifikationer omkring personvægt. Nogle modeller er designede til personvægte under 120 kilo. Derudover gælder det selvfølgelig, at du med stigende vægt og muskelmasse bør vælge en af de mere robuste maskiner, hvis den skal kunne holde til hyppig og langvarig brug. Har du brug for meget mobilitet fra romaskinen, er lav maskinvægt selvfølgelig en vigtig parameter, men ellers vil en tung maskine være et udmærket valg, da den står mere stabilt på gulvet.

Det er en smagssag, hvor meget man bruger monitoren. Men hører du til dem, der følger nøje med i din performance undervejs i træningen, kan et stort display være at foretrække. Som regel hænger display-størrelsen dog også sammen med prisen. De billigere romaskiner er som regel udstyret med relativt små displays. Alle romaskiner måler de mest basale parametre, men har du særlige behov, skal du naturligvis tage disse med i overvejelserne. Det kan for eksempel være behov for pulsmåling eller ønske om at kunne bearbejde dine træningsdata på computeren.

Hvorfor er romaskinen det perfekte træningsredskab?bedste romaskine.jpeg

Det siger selvfølgelig sig selv, at romaskinen er oplagt til træning, hvis man dyrker ro-sport. Men faktisk bruges disse maskiner også – og måske endda hovedsageligt – af ikke-roere, som til gengæld er ude efter de mange fysiologiske fordele, der er ved roningen.

Roning er nemlig en af de sportsgrene, der aktiverer flest af de store muskelgrupper på samme tid, og det er for eksempel rigtig effektivt, hvis du ønsker at forbrænde kalorier. Læs for eksempel denne svenske artikel om romaskinen som redskab til fedtforbrænding.

Styrkelse af musklerne kan selvfølgelig også være et mål i sig selv. Dels øger større muskler fedtforbrændingen permanent, og dels kan mange have gavn af at styrke muskler i blandt andet mave og ryg. Det giver en rankere holdning, og forebygger også rygproblemer, som mange døjer med i dagens Danmark. Det kan du blandt andet læse mere om i magasinet Aktiv Træning, som behandler emnet i et brevkassespørgsmål.

Skånsom for kroppens ledkroppens led ved brug af romaskine

Lige som både cykling og svømning hører roning i øvrigt også til de motionsformer, der er ekstra skånsomme i forhold til kroppens led. Og med de mange indstillingsmuligheder kan romaskinerne tilpasses enhver, både med hensyn til muskelstyrkeniveau og kondition. Ønsker du at træne med henblik på bedre kondition og høj puls, er romaskinen perfekt, men den er i lige så høj grad velegnet, hvis du med seje åretag arbejder med muskelopbygning og udholdenhed.

Alt i alt er romaskinen uhyre alsidig. Hvis du kun skal have ét træningsredskab derhjemme, er romaskinen nok det mest fleksible og bredspektrede af dem alle. Og med en sammenklappelig model kan der blive plads i selv den mindste lejlighed.


Træn med den rette form

Hvis man er vild med vand og sport, så vil en romaskine være et rigtig godt supplement til roningen på vandet – og også om vinteren, når det ikke er muligt at ro udendørs. Romaskinen er desuden god motion, og hvis man ønsker at forbedre sine resultater på romaskinen, så vil vi i det følgende afsnit guide til, hvordan man kan opnå dette.

Roning er den perfekte træningsform for hele kroppen

Den britiske avis Telegraph.co.uk har i en artikel allieret sig med den OL-guldvindende roer, Alex Gregory, for at give de bedste råd til ro-træningen. Først forklares det, at roning faktisk er den bedste træningsform, hvor hele kroppen bliver inddraget, for stort set alle kroppens muskler bliver sat på arbejde.

Derudover har roning den fordel, at denne type træning passer til alle typer af personer – både de seriøse og øvede, men også nybegynderne og de afslappede motionister. En anden fordel ved roning er, at roningen ikke belaster kroppens led så meget som for eksempel løb gør, og det betyder en mindre chance for at komme til skade.

Roning er godt, hvis man er i tidsnød

Roning er godt, hvis man er i tidsnoedMange mennesker bruger som undskyldning, at de ikke har tid, når det kommer til træning, men Telegraph.co.uk forklarer, at man med roning ikke behøver meget tid for at få meget ud af træningen. Man behøver ikke mere end en træningssession på 20 minutter for at forbedre sin præstation.

Find den rigtige teknik

Roning handler meget om den teknik, man anvender, og Telegraph.co.uk anbefaler en teknik, der kaldes ”ben, krop og arme”, når man foretager rotagene – altså at det hårdeste arbejde skal foretages først af benene, så kroppen og til sidst armene. Man skal også passe på ikke at bruge knæene forkert, idet mange har for vane at bøje knæene helt op for tidligt, for det kan ødelægge de glidende bevægelser.

Websiden Britishrowing.org forklarer yderligere, at roning er en af de få sportsgrene, hvor teknik faktisk er vigtig for både effektivitet og helbred. Derfor er det vigtigt, når benene er bøjede, at man sætter af og bruger deres styrke til at skubbe sig tilbage. Når man er helt tilbage i sædet, skal benene være helt strakte og ryggen skal være ret og lænet en smule bagud med armene trukket tilbage.

Ret ryggen

Kroppens holdning er også vigtig, når det kommer til roning. Det kan føles bedre at sidde foroverbøjet, men man bør faktisk sidde med ryggen så ret som muligt.

Benyt andre træningsformer

Hvis man ønsker at forbedre sin roning og blive en mere effektiv roer, så anbefaler Telegraph.co.uk også, at man udfører øvelser såsom squats, som gør kroppen stærkere. Også planke-øvelsen på gulvet styrker de muskler, man bruger til roningen, og det samme gør crosstraining og cykling.

Fyld depoterne op

Roning er hård træning og kræver energi. Husk derfor at spise og drikke, men spis dog ikke lige inden træningen.

Regelmæssighed

Eksperterne forklarer, at det er bedre at ro lidt hver dag end at gå hårdt til den engang imellem. Man bør være vedholdende og træne regelmæssigt. Det gælder også for det niveau, man træner på, hvor man først skal finde sit niveau og derefter gradvist øge.

Det handler ikke om hastighed

Det handler ikke om hastighedMange tror, at det gælder om at ro så hurtigt på romaskinen som muligt. Eksperterne forklarer, at det faktisk ikke er tilfældet. Den styrke, man bruger, når man tager et træk, er meget mere vigtig for træningen end at ro hurtigt. Når man dedikerer sin energi til at ro hurtigt i stedet, så bliver man udmattet alt for hurtigt, så man ikke kan klare så meget som ellers.

Det handler heller ikke om at tage de længste tag

Ligesom det ikke gør roningen mest effektiv at ro hurtigt, så gælder der samme princip for længden af de tag, man tager. Hvis man tager meget store tag, så risikerer man overbelastning, som især går ud over knæene.

Sæt et mål

OL-guldvinderen i Telegraph.co.uk’s artikel fortæller til sidst, at det er vigtigt at sætte et mål for sin egen præstation. Det behøver ikke at være så højtravende, som at man gerne vil vinde OL-guld, men måske bare at man vil vinde et stævne, tabe X antal kilo eller slå egne rekorder.

Det kan være svært at læse sig direkte til den bedste teknik, da det ofte skal ses visuelt også.

Derfor kan du med fordel se med på denne YouTube-video, hvor den danske OL-guldvinder i roning, Eskild Ebbesen, viser, hvordan man foretager de mest korrekte rotag:

https://www.youtube.com/watch?v=cl0FIvFEhRk


Inspiration til træningspas

Som nævnt handler roning meget om teknik, og der skal ikke særlig meget træning til at gøre en forskel. Baseret på artikler fra magasinet Gq.com og træningssiden Dailyburn.com kommer vi her med nogle ideer til træningspas, som man kan lave på romaskinen for at få den mest effektive træning:

Træningspas 1 (24 minutter)

Start med at varme op – 3 minutter

Opvarmning er vigtigt til alle typer af træning, og det gælder også for roning. Start derfor roligt ud på romaskinen med rolige tag, hvor kroppen er afslappet.

Intervaller – 4 minutter

Når opvarmningen er klaret, kan den rigtige roning begynde. Foretag 8-10 ”power tens”, som er 10 kraftfulde træk på omkring 90 procent af energien, og imellem disse pas skal man tage 20 sekunders pause, hvor man kun foretager lette rotag.

Op og ned – 7 minutter

Tag 1 minut med 24 rotag i minuttet og øg derefter til 26, 28 og 30, og arbejd derefter baglæns igen med 28, 26 og 24.

Intervaller – 8 minutter

Intervaltræning er til for at få pulsen helt op. Foretag 4 runder a hver 40 sekunder med al den energi, som du har. Efter de 40 sekunder holdes en pause på 20 sekunder, hvor der kun bliver roet med lette træk. Tag herefter 8 runder a 20 sekunder med maksimum-kraft og 10 afslapningssekunder imellem.

Distance-roning – 2 minutter

Reset computeren og se hvor mange rotag du kan tage på 2 minutter. Tag derefter en pause på 90 sekunder og ro igen i 2 minutter – se om du kan slå sidste rundes tal.

Stræk ud

Straek ud

Nu er træningspasset slut, og der skal strækkes ud. Hvis man er nybegynder, er det særdeles vigtigt at få en ordentlig udstrækning.

Træningspas 2 (31 minutter)

Opvarmning – 10 minutter

Start med at varme op – tag 10 minutter på romaskinen, hvor roningen er let og rolig.

Interval 1 – 7 minutter

Tag 30 sekunder med maksimum-energi. Hvil derefter i 30 sekunder med let roning. Gør dette i alt 5 gange. Stig af romaskinen og foretag 2 minutters squats.

Interval 2 – 7 minutter

Tag 30 sekunder med maksimum-energi. Hvil derefter i 30 sekunder med let roning. Gør dette i alt 5 gange. Stig af romaskinen og foretag 2 minutters armbøjninger.

Interval 3 – 7 minutter

Tag 30 sekunder med maksimum-energi. Hvil derefter i 30 sekunder med let roning. Gør dette i alt 5 gange. Stig af romaskinen og foretag 2 minutters squats igen.

Træningspas 3 (42 minutter)

Opvarmning – 10 minutter

Start med at varme op – tag 10 minutter på romaskinen, hvor roningen er let og rolig.

Intervaller – udføres med cirka 75 procents energi

1 minuts roning. 1 minuts hvil med lette tag.

2 minutters roning. 2 minutters hvil med lette tag.

3 minutters roning. 3 minutters hvil med lette tag.

4 minutters roning. 4 minutters hvil med lette tag.

3 minutters roning. 3 minutters hvil med lette tag.

2 minutters roning. 2 minutters hvil med lette tag.

1 minuts roning. 1 minuts hvil med lette tag.


Romaskinens historie

Romaskinens historieBåde Allrowers.com beskæftiger sig med romaskinens historie. Her forklares det, at romaskinens historie faktisk begynder noget før, end de fleste tror. De første indendørs romaskiner blev nemlig patenterede så tidligt som i slutningen af 1800-tallet, og her fandtes allerede et par stykker. Her blev maskinerne anvendt meget, som de gør i dag – som supplement til motionen og som et træningsapparat til at kunne ro, når man ikke kunne komme udenfor på vandet.

Den første model, der opnåede et bredere kendskab blandt folket, var en hydraulisk model, der i 1872 blev patenteret af W.B. Curtis.

De tidlige modeller

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var romaskinerne meget simple og havde ikke den samme glidende bevægelse, som man kunne opleve på vandet. Selve oplevelsen af at kunne ro rigtigt var heller ikke finjusteret endnu, og evnerne var derfor ikke de bedste til at genskabe forholdene fra udendørsroningen. Modellerne var meget store og tunge, og bevægelserne var ofte ligeledes tunge og hakkende.

Universitets-romaskinerne

Omkring 1950’erne begyndte et firma i Rhode Island, USA, at udvikle romaskinen, således at den blev mere stabil og let at anvende. Deres første marked blev universiteterne, hvor roerne kunne anvende maskinerne om vinteren.

I 1970’erne blev maskinerne udviklet yderligere af et norsk firma, der videreudviklede bremsemekanismer og teknologier, som kunne give en mere glidende bevægelse, der var mere lig den oplevelse, man kunne få på vandet.

Der blev også eksperimenteret med typer af modeller, og der blev sat nye standarder for, hvordan brugeren kunne regne modstanden ud via vægte. Nu blev det også muligt at justere både hastighed og niveau.

Teknologien gør romaskinerne bedre

Fra 1980’erne og frem begyndte romaskinerne for alvor at blive raffinerede. Der blev opfundet en luftmodstands-teknologi, som var en stor innovativ ide, der blandt andet banede vejen for nye bremsesystemer, og så blev mange af de før så tunge materialer udskiftet med nye og lettere.

De nye teknologier banede desuden vejen for lettere målinger af træningen, og nu begyndte både seriøse roere og andre atleter at benytte sig af modellerne.

I 1982 begyndte universitetsstuderende at lave konkurrencer i de indendørs træningscentre, og det var startskuddet til det, der i dag er blevet til den turnering, der kaldes verdensmesterskaberne i indendørs roning.

Romaskinen i dag

Abilica WinRower romaskineI dag findes der mange forskellige fabrikanter af romaskiner, ligesom der findes mange forskellige typer af romaskiner – blandt andet med luftmodstand, magnetisk modstand, hydraulisk modstand og vandmodstand. I dag anses romaskiner med vandmodstand som værende den mest naturtro mulighed, når man sammenligner med den oplevelse, man får, når man ror på vandet.

Romaskiner er heller ikke længere kun forbeholdt ro-holdene på universiteterne og træningscentrene, for man kan også som privat forbruger anskaffe sig en model til hjemmet.


Romaskine test: Disse kilder har vi gennemgået

Til denne artikel har vi dels anvendt en test i onlinemagasinet Netfysioterapi.dk og dels set på brugeranmeldelser på forskellige danske og udenlandske webshops, der sælger træningsudstyr.

Endelig har vi læst en omtale af Concept 2-romaskinerne med et interview af Greg Searle i Daily Mail. Den artikel kan du læse her.

Netfysioterapi.dk 🇩🇰
Netfysioterapi.dk er en dansk webside med fokus på fysioterapi og alle de emner, der relaterer sig til en sund og velfungerende krop. Siden tester også løbende fysioterapi-relaterede produkter, og her er der tale om en test af romaskinen Viking Sport Viking 3 AR Rower. Ønsker du at læse mere om testen, kan du klikke på dette link.

{{ reviewsOverall }} / 5   (1 Vurdering)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse