Det bør du overveje, inden du køber ny router
Der findes rigtig mange forskellige routere på markedet, og derfor kan det være svært at vælge imellem de mange forskellige muligheder, hvis man ønsker at opgradere sit hjemmenetværk.
Baseret på råd og tips fra Cnet.com, Makeuseof.com og Lifewire.com guider vi her til, hvad man bør overveje, inden man anskaffer sig en ny router:
Pris: Routere kommer i mange prisklasser lige fra et par hundrede kroner til flere tusinde. Både ens budget og behov spiller ind, når det kommer til prisen.
Eksperterne anbefaler, at hvis man blot er en normal gennemsnitsforbruger, så behøver man ikke investere i en meget dyr router med mange funktioner og indstillinger. Det er både på grund af, at teknologien hele tiden udvikler sig, og routere bliver hurtigt forældede, og så kan man ikke få glæde af en super-router, hvis ens internetudbyder ikke kan matche hastigheden.
WiFi-router: Før i tiden anvendte man et Ethernet kabel for at få internettet op at køre, men i dag anvendes en trådløs forbindelse oftere og oftere. Hvis man vælger en WiFi-router, vil man oftere få en hurtigere forbindelse.
Læg mærke til at når man anskaffer en WiFi-router, så skal man på forhånd gøre sig nogle tanker om, hvad man skal anvende forbindelsen til – er det til at streame film, spille computer eller arbejde.
Hastighed: Routere arbejder ofte ud fra Mbps, som står for Megabits per second, og moderne og hurtige routere anvender over 1000 Mbps. En meget høj Mbps er dog ikke en garanti for hurtigt internet, for det kan ikke højne forbindelsen fra udbyderen, hvis den ikke er højere.
Læg også mærke til, at der ofte findes et tal ved siden af Mbps, som hedder 802.11. 802.11 er nemlig den globale standard for WiFi. Efter dette tal findes der et bogstav, og her er enten tale om a, b, g, n eller ac. Den nyeste og bedste standard er ac, så man bør gå efter en router med 802.11ac.
Gigabit: Det er ved at blive mere almindeligt med fibernet og en højere standard inden for hjemmenetværk, men det betyder ikke, at man har brug for en router med Gigabit. Mange netværk kan slet ikke køre Gigabit endnu, så en router, der kan nå op på Gigabit, vil nærmere være en router for fremtiden.
Single-Band eller Dual-Band: Trådløse routere arbejder på 2 forskellige frekvenser – nemlig på 2,4 GHz og 5 GHz. 2,4 GHz er en form for standard og anvendes af mange forskellige enheder, mens 5 GHz er nyere, stærkere og mere moderne og giver en hurtigere forbindelse. En router med Dual-Band tilbyder både 2,4 og 5 GHz og anvender ofte dem begge samtidig.
Valget mellem Single-Band og Dual-Band er ifølge eksperterne et let valg – hvis man har brug for hurtigt internet og bor et tætbefolket sted, så vil Dual-Band være det bedste valg, men hvis man kan nøjes med langsommere internet og bor et sted, hvor der ikke bor mange andre mennesker, så kan Single-Band være nok.
Rækkevidde: Placeringen af routeren er meget vigtigt for rækkevidden, og hvis man har et hjem på mange kvadratmeter, har man brug for en router med en større rækkevidde, end hvis man for eksempel bor i en etværelses lejlighed. Man bør placere routeren et centralt sted i hjemmet og et stykke væk fra andre gadgets eller enheder, der kan forstyrre modellen.
Det bedste signal fås ved at hænge routeren op eller sætte den højt oppe på en hylde. Der kan dog godt opstå døde områder i hjemmet, hvor forbindelsen er dårlig, og ofte vil de dyrere routere have en længere rækkevidde end de billigere. Man kan også anskaffe to billigere routere og koble dem sammen for at opnå en bedre rækkevidde.
USB-porte: Ikke alle forbrugere vil have brug for en router med USB-porte. USB-porte i routere anvendes ofte til at kunne dele en printer på netværket eller for eksempel data, der fysisk blev klikket ind i routeren via USB. Hvis man ikke har behov for dette, så behøver man ikke en router med USB.
Smart Routers: Ud over mere traditionelle routere, som man selv skal sætte nøje op, så findes der også en ny generation af routere, som kaldes Smart Routers. En Smart Router er ofte hurtigere og mere kraftfuld end en almindelig router, og så gør de opsætning og kontrol meget lettere. En Smart Router giver også flere smarte valg, og man kan for eksempel selv foretage prioriteringer for forbindelsen.
MU MIMO: Hvis mange i husstanden benytter sig af netværket, så det belastes meget, så kan det være en god ide at investere i en router med det såkaldte MU MIMO. MU MIMO optimerer nemlig trafikken i forhold til de forskellige behov og tjenester, så alle forbindelserne bliver så fejlfri som muligt.
Sikkerhed: Routeren er indgangen til netværket i hjemmet, og derfor er det også det første led i forsvaret mod trusler udefra og til at holde netværket beskyttet. De fleste routere har både brugernavn og kodeord til at logge ind, og det er en god ide at skifte administrator-kodeordet.
Hvis netværket ikke er sikkert, så kan udefrakommende se med og stjæle både kodeord og private oplysninger som eventuelt kreditkortoplysninger. Hvis muligt så anvend 5 GHz, da det er mere sikkert. Nogle routere kommer med integrerede sikkerhedssystemer for en øget sikkerhed.
Udseende og design: De fleste routere vil blive placeret et sted i hjemmet, hvor de er synlige. Hvis man går op i design og stil, så kan det være en god ide at tage routerens udseende med i overvejelserne. Routere kommer også i forskellige størrelser og forme.
Guide: Sådan får du den bedste internetforbindelse
Film med forsinkelser, hakkende videosamtaler eller langsomme online spil kan være meget irriterende. Hvis man ønsker at streame, videochatte eller spille spil online, så har man brug for en god internetforbindelse, som er stabil og hurtig – især hvis der er flere, der anvender netværket.
Baseret på tips og guides fra 2 Cnet.com-artikler om henholdsvis routerens signal og en generel guide om hjemmenetværk samt en artikel fra Pcmag.com om måder, hvorpå man kan forøge WiFi-signalet, så råder vi her til, hvordan man får den bedste internetforbindelse i hjemmet.
Hvis du ønsker at kunne se med visuelt angående, hvordan man optimerer sin internetforbindelse, så kan du også se med på denne YouTube-video, hvor eksperterne gennemgår processerne:
Routerens placering: Ofte er routere ikke kønne, og derfor forsøger mange at skjule dem, men ifølge eksperterne er det ikke en god ide. For det første kan det forringe signalet, hvis antennerne ikke har frit rum, og for det andet så findes der små ventiler på siden af routeren, som tillader, at varm luft kan slippe ud, og at kølig luft kan komme ind og køle maskineriet ned. Kort sagt så forhindrer ventilerne, at routeren overopheder.
Gemmer man routeren nede i en skuffe, i en udhulet bog eller i en kurv, så kan luften ikke passere frit, og man risikerer netop overophedning. Eksperterne foreslår, at hvis man absolut ikke vil se på sin router, så kan man i stedet gennem den bag et billede, eller sætte den ind på en reol.
Rækkevidde: Et af de mest normale problemer, hvis man oplever en dårlig internetforbindelse i hjemmet, er distance. En router har kun en bestemt rækkevidde, og hvis man er uden for den, så kan enheden ikke opfange signalet fra routeren, og så virker internetforbindelsen ikke.
Man kan også opholde sig inden for rækkevidden men stadig ude i periferien, og så vil man opleve et dårligt signal, som dog kan virke – enheden vil bare arbejde meget langsomt og have svært ved at vise indhold. Har man mange døre, hjørner eller vægge, så kan rækkevidden også hurtigt blive et problem.
Husk at antennerne er placeret på routeren af en grund, så hvis man har en router med eksterne antenner, så ret dem så vertikalt som muligt. Man kan hente programmer og apps, der kan hjælpe til at fortælle en, hvor de svage punkter i hjemmet findes.
Hvis man ønsker en større rækkevidde på ens router, så kan man også købe en rækkevidde-forlænger (kaldet en Wifi forstærker), som forstærker signalet, så det kan nå længere ud. Det er især fordelagtigt, hvis man bor i et stort hus.
Interferens: Hvis man bor i et befolkningstæt område, så kan interferens også blive et problem, hvor signaler fra andre trådløse netværk kan have en negativ påvirkning på internetforbindelsen.
For mange enheder tilknyttet: En internetforbindelse vil kun kunne servicere et bestemt antal enheder, så hvis der er mange, der er tilkoblet ens netværk, så kan forbindelsen også blive sløvet ned. Husk at her også kan være tale om ubudne gæster, hvis man ikke har et kodeord til sit trådløse netværk, eller hvis sikkerheden ikke er i orden, så de ubudne gæster alligevel har fundet en vej ind.
Eksperterne anbefaler, at man vælger et stærkt kodeord med mange forskellige kombinationer af bogstaver og tal, så det ikke er let at gætte, og så bør man også vælge WPA 2 i tilslutningen i stedet for den ældre WPA, som ikke er lige så stærk.
Firmware: Routerens firmware kan også være problemet, hvis det er forældet, og her er den simple løsning blot at opdatere det. Mange modeller har en opdater-knap, som man blot skal trykke på. Eksperterne anbefaler desuden, at man løbende holder sin router opdateret, hvilket både sikrer en højere effektivitet, bedre forbindelse og højere sikkerhed.
Frekvens: Se efter på routeren om den er konfigureret til at yde maksimalt. Hvis man har en Dual-Band router, så bør man vælge 5 GHz i stedet for 2,4 GHz, da det giver en bedre forbindelse. 5 GHz har også den fordel, at det sikrer mindre interferens med andre trådløse netværk.
Kontrol over brug af internetforbindelse: Hvis man gerne vil streame en film, og en anden i hjemmet er i gang med en downloade en stor fil, så kan downloading af filen godt ”stjæle” al internetforbindelsen, så streamingen bliver hakkende og i dårlig kvalitet.
Moderne routere kommer med muligheden for at prioritere, hvilke opgaver der skal have førsteprioritet, og hvilke som godt kan vente. Selvfølgelig vil det så tage længere tid at hente filen, men så bliver streamingen til gengæld også bedre.
Gå efter den nyeste teknologi: Hvis man simpelthen har en gammel router, så kan man ikke forvente at kunne få den allerbedste internetforbindelse. Ofte tænker mange, at hvis det ikke er i stykker, hvorfor så fikse det, men med moderne teknologi forholder det sig andeledes, ifølge eksperterne.
Eksperterne forklarer nemlig, at hvis ens router er flere år gammel, så er frekvenserne og hastighederne ofte for langsomme til, hvad der er muligt i dag. En ny router er også lig med en mere sikker router.
Antennerne: Hvis man har en router med eksterne antenner, som sidder fast bag på routeren, så kan det være en god ide at anskaffe sig en mere, hvis man for eksempel kun har 3 – eller hvis de eksisterende er ved at blive gamle.
Mesh system: Hvis man er meget optaget af routerens rækkevidde, så kan man investere i et helt Mesh WiFi-system i stedet for en almindelig router, for de er netop designet til at dække hvert et hjørne af hjemmet.
Mesh systemerne er bygget op ved at have en hoved-router og en række mindre routere i form af satellit-moduler, som placeres rundt om i huset. Mesh systemerne har ofte en tilhørende app til telefonen også med guides, råd og muligheder for indstillinger.
Sådan tester du din internetforbindelse
En langsom internetforbindelse kan være rigtig irriterende, og mange ved ikke, at man faktisk selv kan teste den hjemmefra forholdsvis let.
Hvis man har problemer med en langsom internetforbindelse, så læs også gerne med i forrige afsnit, hvor vi gennemgik måder, hvorpå man kan optimere sin internetforbindelse.
I dette afsnit guider vi til, hvordan man selv kan teste sin internetforbindelse baseret på råd og vejledning fra Linksys.com, Pcmag.com og Pcworld.com.
Trin 1: For at opnå det mest præcise resultat bør man anvende en ledningsbaseret forbindelse til computeren og dermed ikke en trådløs, da der let kan opstå interferens med en trådløs forbindelse, som kan give et misvisende resultat.
Sørg for kun at have tilkoblet én computer under forsøget, så andre enheder heller ikke kan komme i vejen. Sørg også for at sikre at computeren ikke er i gang med at downloade noget i baggrunden under testen. Sørg endelig for at holde alle programmer og apps lukkede.
Trin 2: Der findes mange online udbydere af gratis internetforbindelses-tests, så vælg din foretrukne og hold kun browseren åben.
Inde på testsiderne vil der være en simpel ”Start test” knap, og når man har klikket på den, så måler siden både computerens download-hastighed og upload-hastighed. Afhængig af forbindelsen vil det tage alt mellem sekunder til minutter.
Trin 3: Hvis man forventer at få det resultat, som internetudbyderen lover, så kan man let blive skuffet. Tallene fra internetudbyderne er nemlig maksimum-hastigheder, og eksperterne forklarer, at stort set ingen hjemmenetværk vil kunne opnå topresultater.
Men er hastigheden meget lavere end den, man betaler for, så bør man gøre noget. Der kan være problemer hos udbyderen men også hos en selv.
Trin 4: Hvis problemet lader til at ligge hos en selv, så kan man starte med at tage samme test fra en anden computer – er resultatet bedre her, så vil problemet ligge hos en selv og ikke hos udbyderen. Men har den anden computer også problemer med hastigheden, så kan man prøve at anvende et andet Ethernet-kabel mellem computer og router og så tage testen igen. Tænd og sluk også gerne for routeren og tjek, at den har de nyeste firmware-opdateringer.
Prøv eventuelt også at foretage testen på forskellige tidspunkter på dagen, for internetforbindelser er ikke altid lige stabile på alle tidspunkter af dagen – især ikke om aftenen. Man kan også forsøge at flytte lidt rundt på routerens fysiske placering.
Eksperterne anbefaler, at hvis man stadig ikke kan få forbedret forbindelsen selv, så bør man kontakte sin internetudbyder for hjælp.
Sådan testes routere
Når ekspertkilderne tester forbrugerprodukter, så anvender de specifikke nedslagspunkter og aspekter, som de anvender til at vurdere produkterne. Selv om en router måske ikke er et forbrugerprodukt på samme måde som en vaskemaskine, så fungerer eksperternes tests på samme måde. Her forklarer Pcmag.com og Cnet.com, hvordan de tester netop routere:
Til at starte med så frakobles alle andre routere i eksperternes nærhed, således at miljøet er så ”rent” som muligt, så der ikke opstår interferens. Herefter opdaterer eksperterne routernes firmware til de nyeste versioner, hvorefter de installeres efter producentens instruktioner. Testen foregår i et laboratorium, som er skabt til at simulere et rigtigt hjem.
Rækkevidde
Herefter skal routernes rækkevidde testes, og det gøres ved at starte helt tæt på, hvor routeren og enheden, der skal måle forbindelsen, står tæt på hinanden med kun et par meters afstand. Her testes i et par minutter og et par gange for at måle hastigheden.
Herefter fjernes enheden længere væk fra routeren, så afstanden bliver knap 10 meter fra hinanden, og samme målinger foretages. Dual-Band routere testes både på 2,4 GHz og 5 GHz. Er her ikke tale om en trådløs forbindelse, så kobles enheden til routeren med et kabel, hvorefter der måles.
Hvis en router har en Range Extender, så testes denne også, og det gøres ved at teste på samme måde med forskellige afstande – her er tale om først 10 meter, så 15 meter og 25 meter og helt op til 30 meter.
For at få et bredere perspektiv så anvender eksperterne ofte også forskellige typer enheder – for eksempel traditionelle computere, Mac-computere og andre WiFi-enheder såsom smartphones og tablets.
Stabilitet
Stabilitet er også et af de målte parametre, og her måles WiFi-signalet uafbrudt i 48 timer for at se, om det forbliver tilsluttet – klarer det 48-timers testen, så får routeren et ”excellent signal” stempel. Herudover ser eksperterne også på brugervenlighed og opsætning og mulighederne for, at forbrugerne selv kan foretage indstillinger og programmeringer.