Køberguide: Det skal du se efter, når du vælger et mesh-system
Er du på udkig efter et mesh-system til dit hjem, men er du usikker på, hvad du skal være opmærksom på samt se efter inden køb?
Her får du en oversigt over, hvordan du ender med at vælge det bedste mesh-system til dine ønsker og behov baseret på tre artikler fra Macobserver.com, PCworld.com og Gearpatrol.com.
Prisen
Mesh-systemer kan købes i flere forskellige prisklasser. Derfor varierer prisen også fra system til system.
Du bør dog være opmærksom på, at et mesh-system som regel koster mere end eksempelvis en helt almindelig router.
Designet
Da der skal placeres flere forskellige ”points” rundt omkring i dit hjem, vil det være en fordel, at du vælger en model med et pænt design. Dette er især vigtigt, hvis du går op i indretning samt dine ting i hjemmet.
Det vil nemlig være svært for dig at gemme dem alle væk. Og hvis du prøver på dette, kan det endda have en dårlig effekt på selve dækningen og rækkevidden.
Dækningen og rækkevidden
Selvom at du altid har mulighed for at placere ekstra ”points” i dit hjem, bør du som hovedregel vælge et mesh-system med den bedst mulige dækning og rækkevidde. Dette sikrer, at du ikke bliver nødt til at tilkøbe flere ”points”, så du i sidste ende sparer penge og besværet med at opsætte disse.
Hastigheden
Når du køber et mesh-system til dit hjem, er det en fordel, at du vælger den hurtigst mulige hastighed. Herved vil systemet kunne opfylde dine behov i mange år frem.
Med en høj hastighed er du sikret, at du kan streame uden afbrydelse, spille online spil samt meget mere uden afbrydelser eller problemer. Samtidigt kan I være flere på samtidigt uden, at det påvirker hastigheden.
Funktioner
Helt generelt er det nemt og hurtigt at opsætte og installere et mesh-system. Typisk klarer de sig selv, så du ikke behøver at gøre så meget, når de er sat op.
Dog er det altid en fordel, hvis du vælger en model med antivirus og flere sikkerhedsfunktioner i form af eksempelvis en forældrekontrol.
Derudover kommer de fleste mesh-netværker med en app, hvor du kan overvåge systemet m.m.
Hvordan virker et mesh-netværk?
Har du hørt ordet ”mesh-netværk” før, er du sikkert interesseret i at vide, hvad det helt præcist er for noget, og hvordan sådan et system overhovedet virker. Baseret på artikler og viden fra PCworld.com, Google.com og Tomsguide.com forklarer vi her, hvordan et mesh-netværk fungerer.
Et mesh-netværk er et router-system, der virker ved at være et WiFi-netværk med flere små satellitter eller routere, som er placeret rundt omkring i hjemmet. Her kommunikerer de frit med hinanden.
Fordelen ved sådan et netværk er, at forbindelsen, dækningen og rækkevidden ender med at være endnu bedre i hele hjemmet, da der findes flere ”points” end blot et enkelt. Dette er især optimalt, hvis du bor i et større hus, hvor flere skal være på internettet på samme tid.
Har du en helt almindelig router, f.eks. fra ASUS, vil du som regel opleve, at signalet kan være dårligere, hvis du bevæger dig længere væk fra routeren. Ved brug af et mesh-system vil du undgå dette, da der ikke vil være nogen former for døde zoner i din bolig. Derudover kan du også få mesh-punkter med højtaler i, f.eks. Google Nest Wifi, som gør, at dine punkter får mere end bare én funktion.
Et mesh-netværk er ydermere designet til at fungere trådløst, men det er også muligt at bruge det via kabler.
Hvad er bedst: Et mesh-system eller en klassisk router?
Overvejer du at investere i enten et mesh-system eller en klassisk router, men er du i tvivl om, hvad der er bedst? Det kan være svært at vide, om du skal vælge det ene eller det andet til dit hjem. PCworld.com og Cnet.com har skrevet artikler, hvor de kigger nærmere på, hvad forskellene mellem disse to modeller er samt, hvad der rent faktisk er det bedste.
Ifølge de to ekspertkilder leverer et mesh-system helt generelt en højere stabilitet, en bedre dækning samt en hurtigere hastighed i sammenligning med en klassisk eller trådløs router. Derudover er mesh-systemer en fordel, hvis der er flere personer i et hjem, som ønsker at være på internettet på samme tid.
Samtidigt forklares det, at et mesh-system ofte er nemmere at opsætte og installere, da det typisk passer sig selv. Hertil er sikkerheden som regel også meget høj, så du og dine børn eller familiemedlemmer kan færdes sikkert på internettet.
Dog nævnes det også, at et mesh-system koster en del mere end eksempelvis en klassisk router. Du bør derfor opveje, om prisen er det værd eller, om en klassisk router rent faktisk kan opfylde din husstands behov.
Hvis du bor i et mindre hjem, eller hvis du bor alene, vil en klassisk router være et oplagt valg. Det er desuden også en fordel med en klassisk router, hvis du elsker at streame i høj kvalitet eller spille spil på internettet. Sådan en type router er nemlig stærkere end et mesh-system på flere punkter.
Har du brug for en bedre dækning med en klassisk router, er der mulighed for at købe en WiFi Extender – også kendt som en WiFi forstærker -, som sørger for, at signalet bliver forstærket flere steder i dit hjem.
Mesh WiFi – stabilt internet i hele hjemmet
Et Mesh WiFi-system er den perfekte løsning, hvis du oplever døde zoner eller ustabil internetforbindelse i dit hjem. I modsætning til traditionelle routere arbejder Mesh WiFi-enheder sammen som et netværk af signalforstærkere, hvilket sikrer en ensartet og stærk internetforbindelse i alle rum.
Når du vælger et Mesh WiFi-system, er det vigtigt at overveje rækkevidden, antallet af enheder og, om systemet understøtter WiFi 6 for hurtigere hastigheder og bedre netværkskapacitet. Mange Mesh-systemer kan nemt styres via en app, hvor du kan prioritere enheder, oprette gæstenetværk og overvåge internettrafik. Hvis du vil have en stabil opsætning uden afbrydelser, kan du tjekke vores tips til montering af netværksenheder, hvor vi gennemgår de bedste metoder til opsætning af trådløse systemer.
Uanset om du ønsker bedre sikkerhed med et overvågningskamera, tryghed i trafikken med et dashcam eller stabilt internet med Mesh WiFi, kan den rette løsning gøre en stor forskel i din hverdag.
Hvad siger eksperterne om Google Nest WiFi?
Ifølge de seks ekspertkilder er Google Nest WiFi et fremragende mesh-system, hvor Cnet.com, der giver det prisen mesh netværk bedst i test, eksempelvis skriver, at systemet er forsynet med en hurtig og stabil forbindelse.
Det er eksperterne fra Techradar.com enige i og forklarer, at de er meget glade for den nemme installation og brugervenligheden. Dog nævner de, at hvis du allerede har investeret i forgængeren, er det ikke nødvendigt med en opgradering.
Eksperterne fra Tomsguide.com har også testet Google Nest WiFi. De fremhæver, at det er en ”af de bedste mesh-systemer på markedet”, mens Theverge.com kalder modellen for den ”smarteste mesh-router”. Som et minus skriver de, at hastigheden er en smule lavere, når man anvender de øvrige ”points”.
Sidst men ikke mindst forklarer eksperterne fra PCmag.com og Digitaltrends.com, at Google Nest WiFi har en god forbindelse alle steder i hjemmet samt et rigtig flot design. De synes dog, at det er ærgerligt, at der ikke er nogen USB-porte.