Herunder bringer vi en FAQ-guide til alt det, du skal vide om en robotplæneklipper. Guiden er baseret på ekspertviden fra producenten Husqvarna.
Se her, hvis du vil læse mere om alle de bedste robotplæneklippere i 2025.
Hvor meget manuelt arbejde kræver en robotplæneklipper?
Det eneste manuelle, du kommer til at foretage dig, er, når du skal lægge afgræsningskablerne, indstille parametrene for klipningen og rengøringen. Modellen vil selv stå for selve græsslåningen.
Hvad er fordelene ved en robotplæneklipper?
En robot klipper plænens græs for dig, så du ikke selv skal stå for den manuelle græsslåning. Derfor sparer du rigtig meget tid – især hvis du har en stor græsplæne.
Larmer maskinen?
En robotplæneklipper har ofte et støjniveau på omkring 60-70 dB. Til sammenligning larmer en traditionel græsslåmaskine op til 100 dB. Derfor vil der være markant lavere støjgener med robotten.
Er robotplæneklipperen ideel til allergikere?
Allergikere vil få en meget lettere pollensæson end ellers. Med en robot i haven, der klarer græsslåningen, slipper allergikeren for at blive generet af de mange græspollen, der ellers bliver hvirvlet op af en traditionel plæneklipper.
Hvor lang tid tager det for robotten at slå mit græs?
Tiden, modellen skal arbejde, afhænger af størrelsen på haven. Som en tommelfingerregel tager det robotten mellem 1 og 5 timer at klippe al græsset.
Hvor stor en have kan en robotplæneklipper slå?
De forskellige modeller har forskellige klippekapaciteter, men de stærkeste vil ligge på op til 5.000 kvadratmeter. Hvis din have er større end 5.000 kvadratmeter, kan du investere i to maskiner, der kører side om side.
Har jeg stadig brug for en traditionel græsslåmaskine, hvis jeg har en robot?
Nej, robotplæneklipperen kan sagtens klare alle opgaverne. Kanttrimning kan dog være nødvendig.
Kan en robotplæneklipper arbejde i en ujævn have?
Robotten kan sagtens køre i ujævnt terræn på grund af de store hjul. Nogle modeller er specialdesignede til ujævnheder.
Kan en robotplæneklipper klare skråninger?
De fleste modeller kan sagtens klare skrå kanter og hældninger. De stærkeste varianter kan klare hældninger på op til 70 procent.
Kan jeg selv bestemme, hvor robotplæneklipperen må køre?
Ja, du bestemmer helt selv. Du skal blot lægge afgrænsningskablet, og så kører robotten kun inden for kablets grænser. Vil du gerne beskytte for eksempel blomsterbedet, kan du lægge en ”ø” rundt om med kablet.
Skal jeg grave afgrænsningskablet ned i jorden?
Du behøver ikke grave kablet ned. Det kan sagtens ligge på jorden. Hvis du vil, er det dog en mulighed med nedgravning af kablet. Den anbefalede dybde er på mellem 3 og 10 centimeter.
Kan robotten arbejde i regnvejr?
Maskinen kan sagtens køre, selv om det regner. Er vejrforholdene dog ekstreme, bør du tage den ind i tørvejr.
Kan jeg sikre min robotplæneklipper mod tyveri?
De forskellige typer kommer med forskellige sikkerhedsanordninger. Ofte vil der være en pinkode, du skal indtaste, før maskinen kan køre samt en tyverialarm. Nogle modeller har GPS-sporing.
Kører robotten ind i ting eller genstande?
Mange enheder kommer med sensorer, der forhindrer kollisioner. Derfor kan du være sikker på, at hverken genstande i haven eller robotten selv komme til skade.
Kan jeg styre robotplæneklipperen via min telefon?
Mange af modellerne kommer enten med Wi-Fi eller Bluetooth, så du kan styre maskinen med telefonen. Det sker via den tilhørende app.
Få liv i græsplænen
Det er de flest husejeres drøm at få en flot, tæt, grøn og fyldig græsplæne. Videnscenteret Bolius guider i to artikler her og her til, hvordan det kan lade sig gøre:
Græsslåning
Klipning af græsset er en vigtig del af at kunne få en flot plæne. Som udgangspunkt bør du slå græsset én gang om ugen i den periode, eksperterne kalder for vækstsæsonen. Det er fra marts til oktober. Sørg for ikke at fjerne for meget af græssets højde – tag gerne kun toppen.
Med en robotplæneklipper kan du indstille klippehøjden, så den kun tager det øverste og efterlader er par centimeter. Knive til Husqvarna robotplæneklipper har gerne flere trin i indstilling af højden.
Fjern blade
Brug en rive med gummibelægning og riv gamle blade og grene væk. Gummibelægningen vil være mere blid mod græsset.
Vanding
Det er sjældent, at du behøver at vande din græsplæne – selv i de meget tørre perioder, hvor græsset bliver helt gult. Græssets rødder går langt ned, og de er meget sejlivede. Er der ekstrem tørke, kan du godt vande din græsplæne – gør det gerne få gange men med masser af vand. Læg mærke til at du ofte vil kunne se en effektiv vanding på vandregningen.
For mange træer og buske
Græsplænen har brug for lys og luft, og hvis den ligger i for meget skygge på grund af omkringstående træer og buske, bør du fjerne nogle af skyggegiverne. Mere sol og vind bidrager tillige med en lavere fugtighed, og det mindsker chancen for mos-vækst.
Gødning
Gødning giver næring til græsplænen og kan være nødvendigt for at få masser af liv i den. Du kan både anvende organisk gødning eller kunstgødning, og det er en smagssag, hvad du foretrækker.
Den organiske gødning er den fra dyr. Den kan du købe i pilleform og strø ud selv. Den organiske gødning er langtidsvirkende, hvilket betyder, at du kun skal gøde få gange. Gør det gerne omkring april, hvilket vil give plænen tid til at blive flot til sommeren.
Du kan også anvende kunstgødning – NPK-gødning. Kunstgødning er korttidsvirkende, og derfor skal du gøde flere gange. Gør det gerne med små mængder ad gangen et par gange om året – for eksempel i april, maj, juni og juli.
Fjern mos
Du bør fjerne mos, så snart du opdager, at det vokser i din have. Mos kan overtage plænen og ødelægge græssets gode levebetingelser.
Kalk
Jordbunden har de bedste forhold, hvis pH-værdien er neutral og omkring 7. Hvis jordbunden er for sur, kan kalk bidrage til at afhjælpe surheden, hvorved græsset bedre kan vokse. Strø gerne kalk ud i det tidlige forår i marts eller april. Tegn på en for sur jordbund kan være, at græsset vokser dårligt, eller at der kommer uønsket plantevækst – for eksempel i form af mos. Du kan måle din haves pH-værdi med lakmuspapir eller et pH-meter. Det kan du købe i et havecenter eller byggemarked.
Topdressing på udsatte steder
Brug en såkaldt ”topdressing” bestående af to tredjedele sand eller grus og en tredjedel god kompost. Strø blandingen i et tynd lag på de steder, hvor græsset er ved at gå ud.