Gardena robotplæneklipper test-guide: De bedste ifølge eksperter og forbrugere

En robotplæneklipper giver en større frihed og er en god aflastning for forbrugeren, når det kommer til havearbejde. Men der findes mange forskellige robotplæneklippere på markedet, så man bør have nogle aspekter in mente, inden man foretager sit køb.

Baseret på artikler fra Gardenlines.co.uk, Robotsworldwide.com og Husqvarna.com guider vi i det nedenstående til, hvad man bør overveje, før man anskaffer sig en robotplæneklipper:

Græsplænens størrelse: Robotplæneklipperne kommer med et fastsat arbejdsareal, og det vil variere fra model til model, så det er vigtigt at købe en model, der passer til ens egen, individuelle græsplæne. Nogle modeller kan dække mindre arealer på ned til 150 m2, hvor andre kan komme helt op på 6000 m2. Læg mærke til at størrelse på arbejdsareal og pris også hænger nøje sammen.

Eksperterne anbefaler, at man anskaffer sig en model, der har et lidt større arbejdsareal, end ens have har for at være sikker på, at modellen kan varetage hele haven. Hvis ens have for eksempel er 500 m2, bør man derfor vælge en model, der har et lidt større arbejdsareal end 500 m2. Det gør sig især gældende, hvis ens plæne er meget ujævn med mange skrænter og kringelkroge.

Græsplænens udformning: Man vil ofte få det bedste resultat med en robotplæneklipper, hvis man har en firkantet og jævn græsplæne, men robotplæneklipperne er designede til at kunne fungere i mere besværligt og kuperet terræn med skråninger – mange modeller kan klare hældninger på op til 35 procent, som er en del. Hvis man har en græsplæne med mange skråninger og bakker, så bør man vælge en model med stærke og store hjul, som kan klare opgaven.

Brugervenlighed og styring: Det er ifølge eksperterne en god ide at se nærmere på displayet og systemet, før man køber modellen. Se efter om styringen er let og intuitiv og nem at navigere, for som sæsonerne skifter, så vil man ofte være nødt til at justere en smule på indstillingerne.

Opsætning: Meget tekniske modeller kan være svære at sætte op og få til at fungere – hvis man anskaffer sig en model med WiFi, skal man være opmærksom på, at en del (eller hele) opsætningen vil finde sted digitalt via app’en, og ofte vil disse modeller slet ikke have et fysisk display på kroppen. Som en del af opsætningen skal man også vælge zoner eller afgrænsninger, som robotplæneklipperen så ikke bevæger sig uden for, og det kan både være digitalt eller med pløkker eller kantledninger, som placeres fysisk i haven.

Robotplæneklipperen anvender så et kortsystem, som kortlægger ruten, som dog ændres undervejs, når modellen bevæger sig hen i nærheden af forhindringer eller afgrænsningerne. Så skiftes der retning for at undgå kollision.  

Sikkerhed: Robotplæneklippere kommer i dag ofte med flere forskellige sikkerhedssystemer og -indstillinger – både med henblik på at sikre modellen selv mod tyveri og sikre forbrugeren mod at komme til skade.

Eksperterne anbefaler, at man vælger en robotplæneklipper, der har et sikkerhedssystem – gerne et pinkodesystem og/eller alarmsystem men eventuelt også en GPS-tracker. Man bør desuden vælge en model, der yder god sikkerhed for forbrugeren selv – det vil sige, at man bør vælge en model, der har et sikkerhedssystem i knivene.

Det betyder, at hvis man løfter robotplæneklipperen, eller den vælter, så holder knivene med det samme op med at bevæge sig, så man ikke kommer til skade. Det gør også, at både børn og kæledyr kan færdes i samme have som en robotplæneklipper.

Sensorer: De fleste robotplæneklippere kommer med en eller anden form for sensorteknologi. Nogle modeller har 360 graders synsfelt, så de kan se alt, hvad der sker – andre modeller har i stedet sensorer såsom regnsensor eller stødsensor, der registrerer forskellige parametre.

Regnsensor: En regnsensor registrerer selv, hvis det begynder at regne. Robotterne har nemlig ikke godt af regn og vil også have svært ved at bevæge sig rundt på en våd græsplæne, og derfor vil de køre tilbage til lade-stationen, hvis regnsensoren registrerer regn.

Stødsensor: Mange robotplæneklippere har også en stødsensor, der gør, at robotplæneklipperen ikke støder ind i forhindringer eller genstande som stole eller borde. Med en stødsensor kan robotplæneklipperen registrere eventuelle forhindringer, der findes i kørebanen, hvorefter den bevæger sig udenom.

WiFi og app: De mest moderne robotplæneklippere har indbygget WiFi, så man kan styre dem med telefonen via en app. Man kan endda både installere, indstille og programmere direkte i app’en. Det gør det lettere at få klippet plænen optimalt, da man så altid har kontrolpanelet ved hånden. Disse modeller er dog ofte dyrere.  

Batteri: Robotplæneklippere kører på batteri, og mange af de moderne modeller benytter sig af den nye Lithium-ion teknologi, der sikrer høj effektivitet og stabilitet samt en relativ kort opladningstid.

Der er dog forskel på, hvor lang en arbejdstid, robotplæneklipperne har, og det er en fordel at vælge en model, der kan arbejde længe på én opladning. Ofte vil tallet ligge på minimum 60 minutter, men nogle modeller kan komme op på over 80 minutter.

Arbejdstiden vil dog også afhænge af havens udformning. Når batteriet er tomt, så skal det lades op igen, og de fleste robotplæneklippere kan selv registrere, når batteriet er ved at være tomt, hvorefter de selv returnerer til lade-stationen og lader sig selv op. En fuld opladning vil ofte tage halvanden time eller mere.

Hvis robotplæneklipperen ikke er færdig med at klippe plænen, så vender den tilbage til arbejdet efter endt opladning. Læg mærke til at nogle modeller har en meget lang opladningstid på op til over 15 timer – med en sådan model kan det tage meget lang tid at få klippet græsset, hvis man har en stor plæne.

De fleste haveejere ser gerne, at deres græsplæne bliver både tyk, tæt og blød samtidig med, at den får en flot, grøn og sund farve – men i praksis kan det godt være lidt svært at opfylde alle disse kriterier. Baseret på artikler fra boligsiden Bolius.dk guider vi her forbrugeren til, hvordan man opnår en flot græsplæne:

Højden på græsset 
Græshøjden er et af de vigtigste elementer i pleje og pasning af græsplænen, og højde spiller en stor rolle for, om græsplænen kan komme til at få en dyb, mørk, grøn farve. Ifølge eksperterne så ligger den optimale græshøjde på fem centimeter – både for at kunne give den tætte fornemmelse, og så beskytter de fem centimeter også, hvis der opstår tørkeperioder.

Hvis man synes, at fem centimeter er for højt (læg mærke til at de fleste robotplæneklippere kun kan fungere i haver, hvor græsset er maksimum seks centimeter), så kan man godt tage lidt af højden af, men ifølge eksperterne bør græsset ikke komme ned under tre centimeter, for så forsvinder livskraften, og mos og ukrudt vil have lettere ved at få overtaget på plænen.

Især om foråret er det vigtigt ikke at klippe græsset for langt ned – det beskytter nemlig også mod frost. Som udgangspunkt bør man desuden klippe græsset en-to gange fra marts til oktober.

Den rigtige tilpasning giver den flotteste plæne
Hvis man ønsker en flot og symmetrisk plæne og går meget op i det visuelle udtryk, så er det også vigtigt at klippe og afrette kanterne på græsplænen – lige og præcise kanter giver et meget stort visuelt løft til plænens udseende, og så vokser det heller ikke ind til blomsterne i bedene.

Gødning kan være nødvendigt
Nogle græsplæner vokser sig flotte af sig selv, men ofte kan det være nødvendigt at gøde plænen for at fremme både sundhed, trivsel og udseende. Når man skal anvende gødning i haven, så findes der som udgangspunkt to former for gødning: nemlig organisk eller kunstig.

Hvis man anvender kunstgødning, så skal det helst kun anvendes i mindre doser og gerne tre gange om året – nemlig i tidligt forår (omkring marts eller april), om sommeren (juni eller juli) samt i sensommerperioden (gerne august eller tidlig september).

Man kan også vælge den mere naturlige variant og vælge organisk gødning. I så fald skal man ikke gøde lige så ofte – det vil være nok med en enkelt gang om året. Organisk gødning stammer fra dyr som heste, køer eller høns, og man kan ofte finde organisk gødning i pilleform.

Mange moderne plæneklippere har desuden funktionen bioklip, som giver automatisk og organisk gødning til plænen. Bioklip fungerer ved, at knivene skærer det afklippede græs i meget små dele, hvorefter det automatisk spredes ud over plænen – her skal det så blive liggende, hvor det fungerer som den organiske gødning, der af sig selv plejer plænen.

Et andet godt ”kosttilskud” til græsplænen er kalk, som er med til at regulere surhedsgraden. En sund græsplæne skal helt være pH-neutral – det vil sige syv på pH-skalaen – men kender man ikke pH-værdien på græsplænen, kan man måle den med lakmuspapir.

Forårspleje af plænen

For at holde græsplænen flot og sund, bør man begynde plejen af plænen allerede i det tidlige forår. Start her med at rive blade sammen, og giv også gerne mos og ukrudt en gang med riven. Hvis mosset driller, så kan man vente til de lidt mere tørre forårsdage, hvor mosset af sig selv bliver mere løst og dermed lettere at fjerne.

Netop mos er ofte en torn i øjet på ejere af græsplæner, for det kan være svært at komme af med, og det gælder især, hvis ens græsplænen ligger i skyggen, hvor de bedste vækstbetingelser for mosset findes. Hvis man ikke kan løsne mosset med riven, så foreslår eksperterne, at man enten lægger fuglefrø i mosset, da fuglene så vil skrabe mosset af under jagten på frøene, eller man kan anvende kemikalier.

Kemikalier er dog ikke en miljøvenlig metode og bør helst undgås – både for plænen og miljøets skyld.

Man bør også foretage de første klipninger af græsset om foråret, også selv om det ikke er vokset særlig meget efter vinteren og dermed er meget kort. Tag derfor kun en smule af toppen af græsset af, da det kan fjerne den naturlige næring, hvis man fjerner mere. Vælg til formålet den højeste højdejustering på plæneklipperen. De følgende uger kan man slå græsset igen og tage lidt mere hver gang.

Husk også den tidlige forårsgødning som beskrevet ovenfor.

Sommerpleje af plænen

Græsset vokser mest om sommeren, så her er det vigtigt at klippe græsset regelmæssigt, så det altid har en højde på omkring de fem centimeter.

Det er også om sommeren, at der er størst chance for, at der opstår tørke, og manglende vand kombineret med meget sol gør, at græsset hurtigt bliver gult. Hvis man vil undgå det, så kan man vande græsplænen, og den bedste metode er at foretage korte men intensive vandinger. Man vil snart opdage, at græsset meget hurtigt bliver grønt igen.

Hvis man ikke vil bruge penge på at vande græsplænen (det kan hurtigt blive dyrt at vande bare en mellemstor plæne og læg også mærke til, at der kan komme vandingsforbud), så betyder vissent græs ikke, at græsset er dødt – det vil ofte vokse og blive grønt igen, lige så snart der kommer regn.

Husk også sommer-gødningen, som beskrevet ovenfor.

Efterårs- og vinterpleje af plænen

Efter sommeren kan der ofte opstå nøgne pletter i græsplænen, og for at komme dem til livs kan man fylde dem med en blanding af kompost og sand. Herefter kan der sås nyt græs i pletten, så plænen igen bliver ensartet.

Man skal klippe græsplænen for sidste gang om efteråret, og det vil ofte være i oktober.

Når bladene begynder at falde fra træerne om efteråret, så kan man sagtens lade dem ligge vinteren over.

Pas dog på med at der ikke ligger alt for tunge bladbunker på græsplænen, for så kan der opstå svamp nedenunder. Man kan også med fordel slå græsset med bladene oven på, hvorefter bladene klippes i stykker af maskinen og spredes ud.

Hvis man er haveejer, er det nødvendigt at klippe græsset regelmæssigt for både at holde græsplænen sund og flot at se på. Til formålet er det nødvendigt med en plæneklipper af en slags, og her vælger mange en traditionel, benzindreven plæneklipper, som man skubber med håndkraft – har man en meget lille have, kan man også blot anvende en model uden motor med klinge, og har man en meget stor have, kan en havetraktor være en ide, men det er kun, hvis ens have er helt ude i enten den meget lille eller meget store ende af arealskalaen – de fleste haveejere vil have brug for en decideret plæneklipper.

Efterhånden som teknologien er blevet mere moderne, er robotplæneklippere også kommet ind i billedet og udgør nu en relativt stor del af udbuddet på markedet. For mange kan en robotplæneklipper stadig virke som en lidt fjern og uvirkelig ide, men hvis man ser nærmere på, hvad man får for pengene, så vil det måske være en både økonomisk og komfortabel ide på længere sigt. Derfor er der også stadig mange der anvender en traditionel græsslåmaskine.

Baseret på råd fra Bolius.dk guider vi her til fordele og ulemper ved både en robotplæneklipper og en traditionel plæneklipper.

Fordele ved en robotplæneklipper 

Mindre manuelt arbejde: At man ikke behøver at bruge timevis af hårdt fysisk arbejde vil nok være den mest tungtvejende fordel for de flestes vedkommende for at anskaffe en robotplæneklipper, for en robotplæneklipper klarer nemlig alt klippearbejdet selv.

Lette at bruge: Moderne robotplæneklippere er ofte lette at indstille med hensyn til både tidsplan, start og stop. Man kan indstille robotplæneklipperen til at klippe græsset, når man ikke er hjemme, så man ikke bliver generet af den. Herefter klarer robotplæneklipperen sig selv, uden at man behøver at foretage sig noget selv.

Kører uden om forhindringer: De fleste robotplæneklippere er i dag udstyret med sensorer, som gør, at modellerne er blevet i stand til at klare forhindringer i haven, såsom møbler, statuer, legetøj og bede, idet de kan registrere dem på forhånd og køre udenom. Så man behøver ikke længere rydde græsplænen, inden den skal klippes.

God løsning til allergikere: Som græspollenallergiker kan det være en ubehagelig udfordring at slå græsset manuelt, men det, at robotplæneklipperen selv er i stand til at klippe græsset uden indblanding, gør, at man som græspollenallergiker slipper for unødvendige gener.

Kan styres med app: Man kan anskaffe sig en robotplæneklipper, som man kan styre med en app på sin telefon – så kan man hele tiden styre modellen, selv om man ikke er hjemme. 

Miljøvenlig: En robotplæneklipper bruger ikke benzin og forurener derfor ikke. 

Meget lille vedligeholdelse: En robotplæneklipper kræver meget lidt vedligeholdelse, ud over at den skal have nye knive engang imellem. Der sætter sig ikke så meget græs fast i knivene, og nogle modeller kan endda skylles af med haveslangen.

Minimerer uønsket vækst: Græsset på plænen bliver klippet oftere med en robotplæneklipper, og det resulterer i, at plænen bliver flottere og mere jævn – en regelmæssig klipning sørger også for at minimere væksten af mos og ukrudt.

Gøder græsplænen under arbejdet: Har man en model med bioklip, så bliver græsplænen også automatisk gødet, da det afklippede græs bliver klippet i meget små stykker, hvorefter det spredes ud og fungerer som naturlig gødning.

Kan arbejde i fugtigt vejr: De fleste robotplæneklippere er udstyret med en regnsensor, der selv registrerer, hvis regnen bliver for tung – herefter har mange af modellerne den funktion, at de selv returnerer til lade-stationen for at komme i tørvejr. De fleste modeller vil dog sagtens kunne arbejde i let regn.

Svag støj: En robotplæneklipper larmer ikke ret meget i forhold til en traditionel benzindreven plæneklipper.

Ulemper ved en robotplæneklipper 

Høj pris: En robotplæneklipper er en dyr investering, og netop prisaspektet vil ofte være det parameter, som vil afholde mange fra at anskaffe sig en robot. Hvis man har en stor græsplæne, vil man også have brug for en model med et stort arbejdsareal, hvilket koster mere. 

Kan ikke altid erstatte den normale plæneklipper: Man kan ikke være sikker på, at robotplæneklipperen kan komme til alle steder i haven, og derfor kan der forekomme ”helligdage” i græsplænen.  

Set-up kan tage tid: Ikke alle robotplæneklippere er lige brugervenlige, og det kan tage noget tid at få dem indstillet. Man skal også selv afgrænse det område, som robotten må arbejde på.

Problemer ved objekter og forhindringer: Robotplæneklippere kan have svært ved at klippe alt græs rundt om bordben og stoleben samt i hjørner og kroge.

Problemer med kanter: Det er heller ikke alle robotplæneklippere, som kan klippe græsset ud over siderne på modellen, hvilket vil betyde, at de fleste kanter på græsplænen ikke bliver klippet. 

Kan ikke klare højt græs: De fleste robotplæneklippere kan kun klare en græshøjde på maksimum cirka seks centimeter, men lader man robotten køre regelmæssigt, så vil græsset blive holdt nede, og højdeaspektet vil ikke udgøre et problem.

Fordele ved en traditionel plæneklipper 

Lavere pris: En traditionel, benzindreven plæneklipper koster noget mindre end en robotplæneklipper.

Ingen helligdage: Da man selv styrer modellen, kan man sørge for at få hele plænen klippet, så der ikke er huller.

Ingen manglende kanter: Hvor robotterne kan have svært ved at klippe græsset ved kanterne, så kan man nemt selv gøre dette med en traditionel plæneklipper.

Let at komme i gang med at bruge: En traditionel plæneklipper kræver ikke installation – man kan blot fylde benzin på og gå i gang med at klippe græsset.

Kan klippe højt græs: En traditionel plæneklipper vil ofte kunne slå græsplænen, selv om græsset er meget højt.

Ulemper ved en traditionel plæneklipper 

Tidskrævende: Man skal selv manuelt slå græsplænen, og hvis man har en stor have, så kan det godt tage lang tid.

Hårdt arbejde: Det kan være hårdt rent fysisk for kroppen at klippe græsset med en traditionel plæneklipper, for godt nok har den en motor, men man skal stadig selv skubbe den – især ved bakker og hældninger kan arbejdet blive tungt. 

Vedligeholdelse: En traditionel plæneklipper kræver en del mere vedligeholdelse end en robotplæneklipper. Den skal også gøres klar både vinter og forår, og der skal benzin og olie på, knive, filtre og tændrør skal skiftes, samt modellen skal ofte renses for græs – både ved knivene og ved hjulene. 

Besværlig græsopsamling: Nogle traditionelle plæneklippere har en beholder, som opsamler afklippet græs, og den skal ofte tømmes. Har modellen ikke dette, så vil det afklippede græs ofte lægge sig som en tung bunke oven på plænen.

Støj: En traditionel plæneklipper larmer en del, og man vil ofte ikke kunne opholde sig i haven, mens græsset klippes.

Ikke god for miljøet: Eftersom en traditionel plæneklipper kører på benzin, så vil den uundgåeligt forurene, hvilket er skidt for miljøet.

Selv om der ikke er meget vedligeholdelse at varetage, hvis man anskaffer sig en robotplæneklipper, så er der alligevel et par ting, som man bør huske på. Bolius.dk har her lavet en hurtig guide:

Knivene: Eftersom robotplæneklipperen arbejder ofte, så vil der være behov for at skifte knive/klinger engang imellem. Eksperterne anbefaler en-tre gange per år. En sløv kniv forringer nemlig både modellens klippeevner og giver en synlig mindre pæn græsplæne. Knivenes levetid afhænger ofte af, hvordan ens græsplæne ser ud – for eksempel om den er stor eller lille, typen af græs, og om der er mange rødder og sten i jorden.

Børst maskinen af: Det er kun de færreste robotplæneklippere, der kan tåle at blive spulet med vand. Børst derfor i stedet blot græs og skidt af modellen engang imellem. Hvis selve karosseriet skal renses, så anvend en fugtig klud.

Tjek modellen af og til: Se regelmæssigt efter at der ikke sidder noget og blokerer for knivene, så rotationen forbliver fri – ellers kan robotplæneklipperen ikke fungere optimalt.

Frostfri opbevaring: Sæt altid lade-stationen et tørt sted i selve plæneklipningssæsonen, og når det bliver vinter, så opbevar både lade-station og robotplæneklipper et tørt og frostfrit sted. Man kan med fordel lade batteriet op et par gange i løbet af vinteren for at holde gang i det – det forlænger levetiden. Eksperterne skriver, at den forventede levetid for et batteri til en robotplæneklipper er på omkring fire år.

Her kan du se en video om tilkøbs garagen til Gardena robotplæneklippere & rengøring. Videoen er produceret af GardenaDenmark: 

Der findes mange forskellige robotplæneklippere på markedet, og det kan være svært at finde ud af, hvilke modeller der er de bedste. Derfor kan det være en fordel at læse eksperternes anmeldelser, og mange forskellige eksperter har faktisk testet robotplæneklippere. Det tæller blandt andet Which.co.uk, der i det følgende tydeliggør for forbrugeren, hvordan de foretager deres tests og fremhæver hvilke aspekter, der vægtes højest:

Klippeevner

En robotplæneklippers vigtigste opgave er at klippe græsset, og derfor vægtes evnerne inden for græsklipning meget højt. Which.co.uk skriver, at når de tester både robotplæneklippere og almindelige plæneklippere, så sørger de for at teste modellerne på forskellige typer af græs for at finde ud af, om der er nogle plænetyper, hvor modellerne vil halte lidt bagefter. Det betyder, at Which.co.uk både tester deres udvalgte plæneklippere på langt græs, lavt græs, hårdt græs og fugtigt græs.

Brugervenlighed

Eksperterne ser også nærmere på, hvor let det er at anvende robotplæneklipperen, og om brugen er intuitiv og nem at finde ud af. Det tæller også opsætning, som af og til kan være lidt besværlig, når det gælder robotter.

Bevægelser

Også robotplæneklippernes bevægelser ses der nærmere på af eksperterne, og det, der især lægges mærke til, er, hvordan modellerne bevæger sig hen over græsset, og om de har en praktisk tilgang til den individuelle have og ikke overser steder på græsplænen. Bevægelsesaspektet tæller også, hvor gode modellerne er til at navigere og manøvrere uden om forhindringer såsom stole, borde, legetøj og blomsterbede.

Tid og batteri

Eksperterne måler også, hvor hurtige eller langsomme robotplæneklipperne er, når de arbejder, og også batterilevetiden er et vigtigt parameter. Eksperterne kigger både på, hvor længe robotplæneklipperne kan arbejde per opladning men også på, hvor lang tid det tager at lade batteriet fuldt op. Angående lade-tiden så findes der nemlig meget store forskelle her på de forskellige modeller – nogle tager en times tid, hvor andre kan tage mere end 15 timer for at få et fuldt opladet batteri.

Funktioner

De forskellige robotplæneklippere kommer med forskellige funktioner (ofte anhængig af pris), og eksperterne ser nærmere på, hvilke funktioner modellerne har, og dem, der er, afprøves også. Det kan for eksempel være sensorer som regnsensor eller stødsensor eller muligheden for tilslutning til WiFi, og at man derfor kan anvende telefonen til at styre modellen via den tilhørende app.