Vores bud på de 11 bedste sovesofaer til dit hjem

Først og fremmest er det vigtigt at du gør op med dig selv, hvad du er ude efter – vil du købe en så billig sovesofa som muligt, eller er du på udkig efter en i højere kvalitet?

Hos Biva, Jysk eller Ikea kan du få sovesofaer til billige priser – samtidig skal du dog også være klar over, at kvaliteten er derefter.
De sovesofaer, vi har fundet frem til i vores artikel, er alle dansk produceret, og lever op til den bedst mulige kvalitet. I stedet for at sovesofaerne indeholder skum, så indeholder de nemlig i stedet pocket-fjedre, hvilket gør en verden til forskel, når det gælder god søvn.

Fjedre er vigtige for søvnen

En sovesofa med pocketfjedre har den samme følelse som en seng med samme typer fjedre. Fjedrene gør, at komforten øges markant, og at du trykaflastes optimalt, hvorfor det er vores klare anbefaling, at du investerer en smule mere i din nye sovesofa.

Pocket-fjerdrene former sig altså efter din krop, og aflaster dine trykpunkter, så du får en mere afslappet søvn og føler dig mere udhvilet.

Hvor er den produceret

Du får hvad du betaler for – den sætning har man ofte hørt, og det er bestemt også relevant når det handler om køb af sovesofaer. Mange møbler og sovesofaer er masseproduceret i Østeuropa eller Asien, og det afspejler sig i kvaliteten.

En af de store fordele ved de ovennævnte sovesofaer er, at de er produceret i Danmark, hvilket tydeligt kan mærkes.
Så selvom du måske betaler 20 – 30 % mere, så får du altså også en sovesofa i langt bedre kvalitet, der holder i længere tid og som øger din egen komfort og søvn.

Indretning med en sovesofa

Der findes mange måder, du kan bruge en sovesofa på. Den kan både passe ind som almindeligt møbel i stuen, eller på gæsteværelset. Politiken har blandt skrevet en lille artikel omkring, hvordan du kan indrette dig, hvis pladsen er trang. Du kan læse artiklen her.

Der er kæmpe forskel på kvaliteten af sovesofaer, og med en sovesofa i den rigtige kvalitet er det bestemt muligt at finde en, som både kan bruges som almindelig sofa og som en god seng.

Alle har prøvet en nat eller to med dårlig søvn, og alle kan nikke genkendende til, at man dagen efter føler sig træt, uoplagt og irritabel. Søvnen er faktisk meget vigtigt for kroppen, og i dette afsnit vil vi gennemgå, hvorfor søvn er så vigtigt, og hvordan du får den mest optimale søvn.

Derfor er søvn vigtigt for krop og hjerne

Når man sover, så restituerer kroppen og hjernen, og disse processer er vigtige for, om man kan blive ved med at fungere ordentligt. Illustreret Videnskab skriver, at dårlig nattesøvn påvirker krop og hjerne meget hurtigt, og at dårlig søvn på længere sigt kan blive et decideret problem, som kan udgøre sundhedsrisici. Søvnen spiller nemlig en hovedrolle, når det kommer til immunforsvarets styrke i kroppen, som hjælper os med at beskytte mod sygdomme.

Søvnen er en meget kompleks proces, og når man falder i søvn, så starter hjernen med at bearbejde dagens indtryk og lagrer dem – det gør også, at de irrelevante informationer sorteres fra, og de vigtige (for eksempel ny læring) opbevares til fremtidig brug.

Hjernen skylles igennem af salte

Der foregår også en meget vigtig renselsesproces i hjernen under søvnen. Det foregår ved, at forskellige salte skyller hjernen igennem for at genoplade den. Her bliver alle kemiske og hormonelle affaldsstoffer samt ophobninger renset ud, og derefter er man klar til en ny dag med nye indtryk og aktiviteter, som hjernen så næste nat igen renser systemet for.

Hjerneforskere har fundet ud af, at denne proces er meget vigtig for helbredet, for hvis hjernen ikke bliver ordentligt renset, så kan ophobningen af affaldsstoffer være med til at forøge risikoen for at udvikle Alzheimers. Og dette kan ske, hvis man ikke får tilstrækkelig med sammenhængende søvn. I andre forsøg omkring søvn og depression har forskere fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem de to, for hvis saltene i hjernen ikke får tid til at rense ordenligt ud i depressionsfremmende stoffer, så lagres de også og kan føre til depression.

Hjernens arbejde under søvnen omfatter også reparationer af småskader og fornyelse af celler samt udjævning af eventuelle ubalancer, som er vigtigt for at opretholde en velfungerende krop.

Dårlig søvn kan udgøre en sundhedsrisiko

Ud over risikoen for at udvikle Alzheimers, så kædes dårlig søvn sammen med flere andre forskellige alvorlige og mindre alvorlige sygdomme og tilstande. Både Illustreret Videnskab og Vidensråd for Forebyggelse har skrevet om dette, og forskning viser, at dårlig søvnkvalitet over længere tid kan føre til alvorlige og potentielt livstruende problemer, såsom en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme, fedme, diabetes og depression samt forhøjet blodtryk og stressniveau.

På kortere sig kan søvnmangel også skabe gener og problemer i dagligdagen. Det er ikke decideret farligt på kort sigt, men Illustreret Videnskab skriver, at allerede efter et par dage med dårlig søvn sløves kroppen så meget ned, at man får en dårligere indlæringsevne og bliver mindre effektiv.

Forskere har i denne forbindelse lavet et forsøg med mus, som også kan overføres til mennesker angående søvn og hukommelse: Forsøget viste, at de områder i hjernen, som bliver aktiveret, når man lærer noget nyt, bliver genaktiveret under den dybe søvn. Forskerne vækkede musene, inden de nåede ned til den dybe søvn, og dermed blev disse hjerneområder ikke aktiveret igen – dette førte til, at musene havde sværere ved at huske, hvad de havde lært forrige dag.

Sådan får du det mest optimale soveklima

Vidensråd og National Geographic har fundet frem til, at der er forskellige faktorer, som påvirker søvnen. Her er der blandt andet tale om tre fremtrædende faktorer: Lys, lyd og temperatur.

Hold soveværelset mørkt

Lys har gennemgående altid været en vigtig faktor i menneskets døgnrytme, for som tommelfingerregel skal man sove, når det er mørkt og vågne op, når det bliver lyst. Lyset har nemlig en stor påvirkning på kroppen og er med til at fortælle kroppen, om det er sengetid eller tid til at være vågen. Kroppen associerer dermed mørke med søvn og lys med at være vågen.

Derfor bør man være opmærksom på at holde sit soveværelse mørkt – det kan især være en udfordring om sommeren, når det bliver tidligt lyst – her kan et mørklægningsgardin eller en sovemaske være en god ide. Vær især også opmærksom på, at kunstigt lys fra computeren, telefon og fjernsyn påvirker kroppen, og lyset manipulerer kroppen til at tro, at det er dag.

Det kunstige lys sætter nemlig nogle processer i gang i kroppen, hvor det får mængden af stoffet melatonin i kroppen til at falde. Melatonin er kroppens naturlige søvn-stof, og hvis det falder, så øges vågenheden, og hjerterytmen stiger. Derfor bør man droppe skærmene et par timer inden sengetid.

Undgå støj

Støj er en anden faktor, som påvirker søvnen. Nogle mennesker kan sove fra alt, hvor andre vågner ved den mindste lyd. Det anbefales, at man ikke sover et sted, hvor lydniveauet overstiger 30 dB. Hvis man bor inde i større byer eller ved trafikerede veje, så kan støj udefra være en svær gene, og derfor bør man kigge nærmere på isoleringen af ens hjem. Man kan blandt andet få specialisolerende vinduer, som kan afhjælpe problemet. Som en lettere løsning kan man også sove med ørepropper.

18-21 grader i soveværelset

Den tredje faktor er temperatur. Temperaturen har en stor påvirkning på kroppen, og derfor bør man som tommelfingerregel sove i et soveværelse med en temperatur mellem 18 og 21 grader. Sover man i et for koldt klima, kan kroppen blive nedkølet, hvilket kan svække immunforsvaret, og hvis man sover i et for varmt rum, så kan man opleve store problemer med at sove. Det er fordi, den ydre temperatur har en stor påvirkning på kroppen, og hvis det er varmt, så tror kroppen, at det stadig er dag og ikke sengetid, fortæller Rasmussen.

Med årstidernes skift kan det være svært at opretholde den rigtige temperatur. Derfor kan man regulere varmen og kulden med tøj og dyner – om sommeren kan man sove med et lagen og tyndere nattøj og eventuelt holde et vindue åbent, hvor man om vinteren kan iføre sig tykkere nattøj og sove med en tykkere dyne.

Man bør også være opmærksom på selve klimaet i luften i soveværelset – derfor bør man gerne lufte ud et par gange om dagen, hvilket også er fordelagtigt, hvis man ønsker at forebygge husstøvmideallergi.

Din hvileposition påvirker dit helbred

Der findes mange faktorer, som påvirker nattesøvnen, og det tæller også, hvordan man hviler i sengen. Når det kommer til hvilepositioner i sengen, så findes der grundlæggende fire: ryggen, maven, højre side og venstre side.

En forkert hvileposition kan føre til både dagligdagsgener som hovedpine, ondt i nakken og ondt i ryggen, men på længere sigt kan en forkert hvileposition også føre til alvorligere problemer. I det følgende gennemgår vi hver af de mulige hvilepositioner og ser på fordele og ulemper.

Den sunde hvileposition på siden

Forskerne er mere eller mindre enige om, at hvilepositionen på en af siderne er den sundeste – den er ligefrem sundhedsfremmende på flere måder. På det mest lavpraktiske område giver hvilepositionen på siden en god støtte til både nakke og hoved, og derfor kan man opleve færre spændinger, hvis man sover på siden. Denne position sikrer også, at rygsøjlen og nakken holdes udstrakte. Vær opmærksom på, at man har brug for en lidt højere hovedpude for den bedst mulige støtte, når man sover på siden.

Man bør også sove på siden af mere sundhedsfremmende grunde, for når man sover på siden, så får hjernen de mest optimale muligheder for at rense ud. Today.com skriver blandt andet, at eksperter og forskere har fundet frem til, at når man sover på siden, så får hjernen de bedste vilkår for at kunne eliminere specifikke peptider, som på længere sigt kan være med til at nedbryde hjernen og eventuelt resultere i Alzheimers.

Bt.dk skriver i en lignende artikel, at ifølge en amerikansk undersøgelse fra University of New York viser scanninger, at når man sover på siden, så udskiller hjernen flest affaldsstoffer.

At sove på ryggen har både fordele og ulemper

Der er både argumenter for og imod at sove på ryggen. Den store fordel er, at kroppen får en rigtig god støtte – der gives både god støtte til rygsølje og nakke, men man bør dog huske at vælge en lavere pude, som sikrer, at nakken ikke kommer til at ligge i en unaturlig position, som kan give spændinger og hovedpiner. Også led, skuldre og hofter skånes, når man sover på ryggen.

Desværre findes der nogle lidt alvorlige ulemper ved at sove på ryggen, idet chancen for at begynde at snorke og udvikle søvnapnø forøges. Søvnapnø giver lukning af luftveje via slappe muskler i svælget eller en forstørret drøbel, og lider man i forvejen af søvnapnø, bør man især undgå at sove på ryggen.

Søvnapnøen kan nemlig blive et problem, når man ligger på ryggen, idet vejrtrækningen kan blive uregelmæssig og uhensigtsmæssig, og den manglende lufttilførsel er usund for både hjerne og krop – man kan faktisk risikere, at man helt holder op med at trække vejret et stykke tid. Dette kan ifølge National Geographic føre til en forhøjet risiko for at udvikle både Alzheimers og Parkinsons.

Hvilepositionen på maven giver problemer med nakken

Den sidste hvileposition er maven. Dette er den mindst hensigtsmæssige hvileposition, selv om denne position er god for fordøjelsen. At sove på maven kan dog give en del gener, for især nakken belastes meget, da man er tvunget til at dreje hovedet til den ene eller anden side for at kunne trække vejret og få luft. Dette udgør en unaturlig position for nakken, som kan skabe mange smerter og spændinger. Ryggen får heller ingen støtte, hvis man sover på maven, og det kan også give rygsmerter.

Du kan her se en video fra Ted.com, der dybdegående fortæller om vigtigheden af din søvn:

Her har vi samlet nogle gode råd, som kan give en bedre søvn.

• Otte timer hver nat: Det er individuelt, hvor meget man bør sove, men det anbefales at få omkring de 7,5-8 timer hver nat som voksen.
• Faste sengetider: Kroppen har bedst af en fast rytme. Gå derfor i seng og stå op på samme tid hver dag – også i weekenden.
• Sov i mørke: Kroppen sover bedst, når det er mørkt. Hold derfor soveværelset så mørkt som muligt og behold den naturlige døgnrytme.
• Pas på computerskærmens kunstige lys: Kunstigt lys fra for eksempel computerskærme manipulerer med hjernen og får den til at tro, at den skal være vågen. Det kunstige lys får også mængden af stoffet melatonin (kroppens naturlige søvnstof) i kroppen til at falde.
• Sov hverken for koldt eller varmt – gerne omkring 18-21 grader.
• Luft ud: Et godt indeklima i soveværelset er vigtigt og forebygger allergi – luft derfor ud morgen og aften.
• Sov på siden: Hvilepositionen på siden er både bedst for helbredet og kroppen.
• Sengen: Madras og sengetype er også vigtige. Man bør have en madras, som hverken er for blød eller for hård, og som passer til ens vægt. Man bør også overveje, hvilken type seng, man ønsker. Læs med fordel også vores artikler om elevationssenge og kontinentalsenge, som er nogle af de mest populære valg, hvis man ønsker et alternativ til sovesofaen.
• Dyne og pude: Der findes mange forskellige dyner af forskellige materialer. De isolerer alle forskelligt. Puder kommer også i forskellige fastheder og tykkelser.
• Dyrk motion: Man bliver naturligt træt af motion, men dyrk ikke motion umiddelbart inden sengetid, idet kroppen vågner op lige efter motion.
• Undgå fed mad og kaffe inden sengetid: Mad og kaffe giver også kroppen ny energi, som kan holde kroppen vågen. Det gælder også alkohol. Der findes desuden meget koffein i kaffe, som virker opkvikkende.
• Glem sovepillerne: Sovepiller ødelægger den naturlige rytme og kan have uheldige bivirkninger – snak altid med en læge.
• Få ro i sindet: Hvis man er stresset, så kan man ikke sove. Har man problemer med stress og øget vågenhed, så kan man dyrke yoga, mindfulness eller lignende inden sengetid.
• Gør kroppen klar til søvn: En vågen krop kan ikke falde i søvn. Foretag noget roligt inden sengetid: Læs avisen eller en bog eller tag et varmt bad, som også har en beroligende effekt.

Her kan du se en TED Talk med Jeff Iliff, hvor han fortæller om hvad en god søvn betyder for din krop:

Hvad er en god sovesofa?

En god sovesofa er først og fremmest behagelig at sidde i til hverdag, men også komfortabel nok til at sove på for natten. Det kan godt betale sig at vælge en sovesofa med fjedre i madrassen, hvis du selv eller dine besøgende ofte skal overnatte på sovesofaen. En sovesofa med skummadras vil nemlig ikke yde samme gode støtte, som en rigtig madras med fjedre vil.

Sovesofaer med opbevaring – Er de lige så gode som dem uden?

Om en sovesofa med opbevaring er bedre end sovesofaer uden, er helt op til dig og dine behov. Har du i forvejen begrænset med plads i hjemmet og skal bruge en sovesofa for at spare plads, kan det være rigtig fint med indbygget opbevaring i sovesofaen. Her kan du gemme de ekstra dyner, kugledyner, puder og sengetøj, som dine gæster skal bruge for natten, når de er på besøg.

Fordele ved en sovesofa med chaiselong

Mange danskere vælger en sofa med chaiselong, og flere modeller med chaiselong fungerer også som ekstra soveplads. Fordelen ved en sovesofa med chaiselong er, at du har ekstra plads at brede dig på i sofaen til hverdag, hvor du kan få benene op. Når gæster skal overnatte, er sovesofaer med chaiselong ofte større i liggefladen, og de fylder også mere slået sammen, fordi chaiselongen kræver ekstra plads.

Sovesofa 140×200

I Danmark bliver der solgt flest sovesofaer med målene 140×200 cm. Det svarer til en halvandenmandsseng, hvor der er god plads til en enkelt person, men også snildt kan ligge et par. Sovesofaer på 140×200 cm er populære, fordi de er en god mellemløsning, men du kan selvfølgelig både få dem større og mindre alt efter dine behov.

Sovesofa med springmadras

Du kan få mange forskellige sovesofaer på markedet, men en ting, du med fordel kan vælge, er en sovesofa med springmadras fremfor en model med fyld af skum. Springmadrassen vil få sovesofaen til at føles mere som en rigtig seng, hvor kroppen får støtte, men også bedre kan ånde. En sovesofa med springmadras er ofte dyrere, men det kan betale sig at investere i god sovekomfort.

Billig sovesofa – er det noget værd?

En billig sovesofa kan fint være pengene værd, men det afhænger af dine ønsker og behov. Kvalitet og pris følges ofte ad, og vil du tilbyde dine gæster en behagelig soveplads, kan det godt betale sig at give lidt ekstra for god komfort. I de billigere sovesofaer er fyldet ofte skum, mens en dyrere sovesofa ofte har en rigtig springmadras, der giver bedre støtte og åndbarhed for natten.

Sovesofa eller daybed?

I de seneste år er der kommet flere og flere daybeds på markedet. En daybed er til forskel fra en sovesofa ikke udstyret med ryglæn og armlæn, som en rigtig sofa er, men er derimod mere en ekstra plads at slænge sig på både nat og dag. Det kan være en elegant løsning, hvis du både mangler siddepladser og sovepladser, men ikke vil have en decideret sovesofa stående i hjemmet.