Hvad er en airtrack?
En airtrack er en speciel type gymnastikmåtte, der er designet til at give ekstra hoppe- og springegenskaber. Den er lavet af holdbart materiale og har indbyggede luftkamre, der gør den let og fjedrende. Airtracks bruges primært til gymnastik, tumbling, træning og leg, og de tilbyder en række unikke funktioner og fordele i forhold til traditionelle gymnastikmåtter.
En af de vigtigste fordele ved en airtrack er dens evne til at absorbere stød og reducere belastningen på led og muskler under hop og spring. Luftkamrene giver en blød og fjedrende overflade, der giver ekstra højde og lethed til springene. Det kan hjælpe med at reducere risikoen for skader og belastninger i forbindelse med intensiv træning eller avancerede gymnastiske bevægelser.
En airtrack er også let og bærbar, hvilket gør den nem at opbevare og transportere. Den kan hurtigt og nemt oppustes og tømmes for luft, hvilket gør det bekvemt at bruge den både indendørs og udendørs. Den kompakte størrelse og fleksibiliteten gør det muligt at træne eller lege med en airtrack hvor som helst.
Hvis du ønsker at lære mere om airtracks og udforske deres forskellige størrelser og muligheder, kan du besøge vores artikel om trampoliner. Airtracks kan være et fantastisk supplement til trampoliner og andre træningsredskaber. Uanset om du er en gymnast, træner eller entusiast, kan airtracks tilbyde dig en sjov og sikker måde at udforske nye bevægelser, forbedre din træning og styrke din kropskoordination.
Købeguide: Sådan vælger du den rette airtrack
Når du skal købe den helt rette airtrack, er der nogle kerneområder, du bør tage med ind i dine overvejelser. Ved at overveje følgende punkter øger du chancen for, at du rammer rigtigt i første forsøg.
Når du skal kigge på airtracks, er størrelsen afgørende i forhold til den plads, du har til rådighed. Har du ikke så meget plads hverken inden- eller udendørs, bør du vælge størrelse derefter, måske endda gå efter en mini airtrack.
Har du masser af plads til rådighed, bør du som tommelfingerregel hellere vælge en airtrack, der er lidt for lang, end én, der er for kort.
Derudover skal du overveje materialerne. Her skal du afgøre, om du prioriterer holdbarhed, UV-beskyttelse eller noget tredje. Et materiale som PVC giver typisk god styrke og holdbarhed, mens der skal en speciel belægning til for UV-beskyttelse.
Det sidste er især en fordel, hvis du forventer, at du skal bruge din airtrack udendørs i stort omfang. På den måde kan du undgå, at solens stråler ødelægger og slider for meget på måtten.
Det næste punkt, du med fordel kan overveje, når du skal vælge en airtrack, er funktionerne. Det kan være praktisk med håndtag i siderne, så du nemt kan bære den, men der er også andre ting, der kan være smarte.
Eksempelvis bør du tænke over, om du vil forbinde den til andre airtracks. I så fald skal du gå efter modeller, der har velcro i enderne, som giver mulighed for udvidelse.
Du kan også kigge efter pakkeløsninger, hvor du får ting som reparationssæt og taske til opbevaring med i købet. Især det først er vigtigt, hvis du regner med at bruge måtten uden for, hvor der kan ligge små grene og sten, der kan lave huller.
Når du vælger en oppustelig airtrack, skal du også have en pumpe i hus. Du kan typisk vælge mellem en fodpumpe og en elektrisk pumpe, hvilket vi også kommer ind på i vores oversigt.
En elektrisk pumpe klarer meget af arbejdet for dig, mens en fodpumpe er det billige valg.
Endelig skal du overveje prisen på airtracken. Prisen på et produkt er generelt altid vigtigt at overveje, hvad enten det gælder en romaskine, en sofacykel eller en badmintonketcher.
Her kan det være en god idé at spørge sig selv, hvor meget airtracken vil komme til at blive brugt.
De vil normalt koste mellem omkring 1.500 og 8.000 kroner, men der vil også være undtagelser. Er du på udkig efter en mere eksklusiv model, kan du med fordel lede efter gode airtrack tilbud.
Hvis du ikke regner med, at airtracken vil komme til at blive brugt så meget, bør du rette fokus mod de billigere modeller.
Brug airtracken som træningsredskab
En airtrack giver dig rigtige gode muligheder for at dyrke sund og sjov motion, og det gælder både for børn og voksne. Især øvelser, der involverer hop, spring og landinger er oplagte, fordi underlaget er blødt.
På airtracks laver du godt nok ikke de samme spring trampoliner giver dig mulighed for, men måtterne er stadig ekstremt alsidige.
Med alle de former for motion, du kan dyrke på en airtrack, kan du opnå mange fordele, som du vil kunne få glæde af til daglig. Det kan være i form af et energiboost, et bedre humør, et vægttab eller slet og ret en bedre livskvalitet.
Du kan i sandhed lave mange forskellige øvelser på en airtrack, og du kan kombinere dem på et hav af måder. På den måde kan du lave et træningsprogram, der passer lige præcis til dig og din krop. Vi har samlet et lille udsnit af øvelserne herunder.
Sprællemænd
En klassisk øvelse, der faktisk er rigtig hård, hvis du lægger energi i den, og som helt sikkert vil give dig et smil på læben.
Håndstand
En øvelse for de mere øvede, som kræver smidighed og styrke. En perfekt håndstand kan være et godt mål at træne hen imod.
Max jumps
Som navnet antyder er max jumps en øvelse, der går ud på at hoppe så højt op i luften, som du kan. Det gælder om at lande kontrolleret på airtracken i en position, der minder om squat. Øvelsen giver sved på panden, kræver fokus og udholdenhed og er rigtig god træning for benene.
Front flips
Front flips er i grove træk en forlæns salto. Øvelsen kræver, at du er eksplosiv og har god kropskontrol, og den kræver også en vis portion mod. Igen er det ikke en øvelse for nybegynderen, men et oplagt mål at arbejde hen imod.
Der findes rigtig mange andre øvelser, som du også kan få meget ud af at lave, men herover har vi samlet lidt, du kan bruge som inspiration i begyndelsen.
Sådan reparerer du en airtrack
En airtrack kan hænde at gå i stykker, og det kan der være mange årsager til. Én af de mest hyppige er, at du har brugt den i haven, hvor en lille gren eller sten har lavet en hul.
Hvis det sker, er det vigtigt at vide, hvordan du løser problemet. Vi har sammensat en kort guide, du kan tage udgangspunkt i.
- Tjek, om der er utætheder, hvor der kommer luft ud. Her kan du pensle sæbevand udover airtracken og se, om det bobler nogen steder.
- Skær en passende lap af det materiale, der er normalt vil være leveret med airtracken.
- Sørg for, at det beskadigede område er rent og tørt.
- Påfør rigeligt med lim på din lap og sørg for, at der er nok til, at du kan strække kanterne af din lap, når du presser den ned over hullet. Der vil normalt følge lim med i reparationssættet. Hvis ikke kan du eventuelt bruge superlim til mindre punkteringer.
- Brug eventuelt en tapetrulle eller lignende til at rulle over lappen, mens du bruger en hårtørrer til at give varme. Gør det i omkring fem minutter og lad derefter airtracken stå i 24 timer.
Når det er gjort, er der en god sandsynlighed for, at skaden er udbedret. Tjek eventuelt med sæbevand, om hullet er lappet.