Damprenser test-oversigt: De bedste damprensere ifølge tests

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Damprensning er både en effektiv og miljørigtig løsning. Med en damprenser kan du rengøre næsten alt i hjemmet, lige fra gulve og tekstiler til hvidevarer og svært tilgængelige fuger og sprækker. Den varme damp dræber bakterier og svampesporer, og løsner effektivt alle former for snavs. Læs med, når vi ser nærmere på de bedste damprensere på markedet netop nu.

I denne damprenser test har vi set nærmere på de mest populære modeller i øjeblikket. Tendensen med damprensere er forholdsvis ny, så der findes endnu ikke så mange officielle tests. Vi har fundet et par enkelte, men ellers har vi i denne gennemgang hovedsageligt valgt at læne os op ad erfaringerne fra de forbrugere, der rent faktisk har købt og anvendt maskinerne i hjemmet.

Denne artikel indeholder:
🔸 Gennemgang af de mest populære damprensere på markedet
🔸 Tips til hvordan du får mest ud af din damprenser
🔸 Gennemgang af de kilder vi har undersøgt til at udarbejde denne artikel

Damprenser test-oversigt – De 7 bedste damprensere ifølge eksperterne

I nedenstående sektion finder du en gennemgang af de damprensere, der har klarer sig bedst i test. Forbrugsguiden har analyseret en række forskellige tests, og viser dig her de bedste modeller ifølge eksperterne.

Du finder også prissammenligning af de forskellige modeller, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over hvilke forhandlere der er billigst.

Sådan vurderer og udvælger vi produkter

Vi sammenligner en række anerkendte produkter og brands. Vi har partnerskaber med mange store forhandlere, og selvom det kan have indflydelse på udvalget af produkter til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.

Vores research-team vurderer produkterne på parametre som:

    1
  • Produkttests fra ekspertkilder og forbrugermagasiner
  • 2
  • Kundeanmeldelser af produktet
  • 3
  • Produktets egenskaber og specifikationer
  • 4
  • Produktforhandlerens garantier, service og omdømme
  • 5
  • Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker

Ovenstående bliver holdt op imod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkter, men nærmere en gennemgang af nogle af de bedste produkter til forskellige behov.


Kärcher damprenser FC3 – Gulvdamper til hele hjemmet

✅ 92,1 ud af 100 point hos det tyske testmagasin ETM-Testmagazin.de 
✅ God bedømmelse hos det tyske testmagasin Testberichte.de 
✅ God anmeldelse hos den personlige blog Diydaddyblog.com 
✅ Middel bedømmelse hos den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön

Kärcher FC3

.
Kärcher FC3 er blevet testet hos 3 ekspertkilder samt hos en personlig blog med fokus på do-it-yourself stilen. Denne hedder Diydaddyblog.com, og de 3 eksperttests udgøres af de to tyske testmagasiner ETM-Testmagazin.de og Testberichte.de samt den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön.

Kilderne har set nærmere på modellens rengøringsevner, design, brugervenlighed, anvendelighed og håndterbarhed, hvorefter en endelig vurdering er givet. Denne lyder, at her er tale om en generelt god damprenser.

Til alle typer af hårde gulve

Kärcher FC3 vil være et godt valg for den forbruger, der har mange hårde gulve i sit hjem, og som ønsker en let rengøring af disse. Dette apparat er designet til at kunne rense alle typer af hårde gulve (såsom sten, plast og laminat, men også parketgulve). Den fungerer ved at trække sig selv henover gulvene, hvor disse gøres rene med de roterende valser/ruller, der løbende fugtes med rent vand.

På samme tid skrabes det opsamlede snavs af valsen/rullen, hvorved den forbliver rengøringsdygtig. Det opsamlede snavs ender i spildevands-beholderen, som blot skal tømmes efter brug. Kärcher FC3 kan varetage et område på op til 60 m2, og der arbejdes på batteri – dermed slipper man for en ledning.

Dette batteri kan holde op til 21 minutter, hvorefter det tager omkring 3 en halv time at lade op – derfor passer dette produkt bedst til et mindre hjem, hvis man ønsker at vaske alle gulvene med det samme. Damprenseren er også skabt med forbrugerens komfort for øje, for den er let at betjene med kun en knap, og så kan den også gøre rent under møbler, ved kanter og i hjørner – uden at man behøver at anstrenge kroppen ret meget.

God over hele linjen, ifølge eksperterne

Kärcher FC3 er blandt andet blevet testet af det tyske testmagasin ETM-Testmagazin.de, som er meget imponerede over modellen – derfor gives der også en meget høj score på hele 92,1 point ud af 100.

Dette begrundes med mange faktorer: Blandt andet forklarer de tyske eksperter, at dette apparat faktisk mere eller mindre kan erstatte den klassiske moppe. Den er nemlig kompakt i designet, vejer ikke særlig meget, og så er den udstyret med et velfungerende batteri. Den er god til alle typer af hårde gulve, kommenteres det, men kommer dog kun med 1 knap/trin. Det øger brugervenligheden og gør den meget intuitiv, idet man kun kan tænde og slukke for den –men man kan så heller ikke indstille den i forhold til niveau af snavs.

Efter udpakning fra kassen er den stort set klar til brug, og der er ikke ret meget, man skal foretage sig – dog kan man tilsætte eget vaskemiddel, hvis man foretrækker en grundigere rengøring. Det nævnes, at det ligeledes er smart, at rullerne kan tåle maskinopvask, og så er den god til kantrengøring. Dog kan den godt larme en del.

God til den mindre husholdning, ifølge eksperterne

Kärcher FC3 er også blevet testet af 3 øvrige kilder, som er godt tilfredse. Blandt andet forklarer det tyske testmagasin Testberichte.de, at denne vil passe godt til den mindre husstand – mest fordi batterilevetiden kun er på omkring 20 minutter per opladning. Dette vil ikke kunne række til et større hus.

Eksperterne forklarer yderligere, at dette produkt, med sine uafhængige gode roterende ruller og gode tilpasningsevne til gulvtypen, er skabt til at gøre rengøringen lettere for forbrugeren i dagligdagen.

Yderligere er eksperterne glade for den trådløse betjening, og så er det smart, at man kan tømme beholderen uden at komme i kontakt med beskidt vand. Der nævnes også et par minusser, og her hæfter eksperterne sig ved, at rengøringsevnerne ikke altid er helt tilstrækkelige, da der af og til efterlades fodspor, poteaftryk og fnuller på gulvet. Hertil forekommer der striber og mindre vandpytter. Det konkluderes, at Kärcher FC3 passer bedst til mindre hjem uden behov for meget dybdeborende rengøring.

Fordele

  • Utroligt let I vægt
  • Effektiv på hårde gulve
  • Meget god evne til at rengøre kanter
  • Batteridrevet og uden ledning
  • Rullerne kan gå i vaskemaskine
Ulemper

  • Større volumen
  • Ikke den bedste til at samle kæledyrshår

Specifikationer ved Kärcher FC3:
🔴 Type: Damp/gulvrenser
🔴 Mærke: Kärcher
🔴 Arbejdsareal: Op til 60 m2
🔴 Kører på batteri: Ja
🔴 Køretid per opladning: Op til 21 minutter
🔴 Opladningstid: 210 minutter
🔴 Kapacitet i tanken: 360 milliliter
🔴 Antal trin: 1
🔴 Højde: 122,0 centimeter
🔴 Bredde: 30,3 centimeter
🔴 Dybde: 22,6 centimeter
🔴 Vægt: 2,6 kilo


Kärcher damprenser SC 4 – Nem at bruge

✅ 4 ud af 5 stjerner hos Amazon (baseret på 66 brugeranmeldelser)
✅ 4,4 stjerner ud af 5 hos Tesco.com (baseret på 45 brugeranmeldelser)
✅ 9,3 ud af 10 stjerner hos Reevoo.com (baseret på 16 brugeranmeldelser)
✅ 4 ud af 5 stjerner hos Trustedreviews.com

Karcher SC 4

.
Smart tankkonstruktion med separat kedel

Kärchers SC 4 damprenseren er den dyreste model i feltet. Men her får du rigtig meget for den forholdsvis beskedne merpris. Kärcher har nemlig implementeret flere smarte løsninger i denne model. En af dem er den todelte tankkonstruktion, som rummer i alt 1,3 liter vand. I modsætning til de fleste andre damprensere, har denne model en særskilt kedel på 0,5 liter, kombineret med en ekstra tank på 0,8 liter.

Den todelte konstruktion har flere fordele. Først og fremmest giver den mindre kedel en hurtigere opvarmningstid på blot 4 minutter, hvilket er relativt lavt for en damprenser i denne størrelse. Kedlen trækker vand fra den ekstra tank, efterhånden som behovet opstår. Den ekstra tank kan dog let afmonteres, og det betyder i praksis, at du kan fylde den op midt i arbejdet, uden at kedlen mister damptryk og får behov for genopvarmning.

Kraftig dampgenerator og stor tilbehørspakke

Med en effekt på 2000 Watt er Kärchers SC 4 den kraftigste model i feltet. Damptrykket er 3,5 bar, og den store tankkapacitet giver mulighed for effektiv rengøring af helt op til 100 kvadratmeter overflade på en enkelt tankfuld. Dampen udledes ved meget høj temperatur, og Kärcher oplyser, at op til 99,99 % af alle bakterier derved dræbes.

Der medfølger en del tilbehør, herunder også mundstykke til gulvrengøring samt forskellige dyser og børster til finere rengøringsopgaver. Alt standardtilbehøret kan opbevares i et tilpasset rum i selve maskinen. Kärchers SC 4 er udstyret med en praktisk 2 meter lang slange, så det er let at udføre arbejdet. Selve maskinen vejer nemlig 4,1 kilo, og rulles rundt på hjul som en lille støvsuger.

Fordele

  • Nem at opererer
  • Godt bygget
  • Damptrykket forbliver konstant
  • Nemt at sætte op
Ulemper

  • Efterlader gulvene våde
  • Hvis du har trapper I boligen

Karcher damprenser SC 4

Udvalgte fordele ved Kärchers SC 4:
 Todelt tankkonstruktion med separat kedel
 Kraftig dampgenerator på 2000 Watt
 Højt damptryk og stor rengøringskapacitet (op til 100 kvadratmeter)
 Høj damptemperatur destruerer op til 99,99 % af alle bakterier
 Stor udstyrspakke med praktisk opbevaring i selve maskinen


Kärcher SC 2 EasyFix – dampmoppe med dampregulering

4 ud af 5 stjerner hos det britiske testmagasin Trustedreviews.com
Kåret til ”Best Buy” hos Englands største testmagasin Which.co.uk

Kärcher SC 2 EasyFix

.
Kärcher SC 2 EasyFix er blevet testet og anmeldt af det britiske testmagasin Trustedreviews.com samt det store testmagasin Which.co.uk. Begge eksperter er vilde med denne damprenser, hvor Trustedreviews.com giver modellen 4 ud af 5 stjerner, mens Which.co.uk kåret modellen som værende et ”Best Buy”.

Eksperterne fra Trustedreviews.com forklarer, at de især er vilde med damprenserens stærke ydeevne, samt at der er mulighed for at opbevare tilbehøret øverst. Dette er eksperterne fra Which.co.uk enige i, men bemærker yderligere, at damprenseren er forholdsvis prisvenlig i forhold til andre modeller.

Begge eksperter finder ikke mange ulemper ved Kärcher SC 2 EasyFix, men gør forbrugerne opmærksomme på, at kablet er meget kort.

Effektiv damprenser uden kemikalier

Med Kärcher SC 2 EasyFix får man en effektiv damprenser, der gør rent helt uden brug af kemikalier eller andre skrappe rengøringsmidler.

Kärcher SC 2 EasyFix kommer med en indbygget tragt, der har en varmeydelse på i alt 1500 Watt samt et damptryk på 3,2. Det betyder, at den er effektiv, når det kommer til at fjerne skidt og snavs. Desuden gør kombinationen af den høje varme samt trykket, at 99,9 procent af alle bakterier i hjemmet bliver dræbt.

Endvidere er der mulighed for at anvende Kärcher SC 2 EasyFix på forskellige typer af gulve og overflader. Damprenseren kan nemlig bruges til at fjerne både fedt og snavs på alt lige fra fliser til komfurer, armaturer og køleskabe.

Damprenseren er desuden forsynet med en to-trins dampregulering, hvorfor dampmængden nemt kan indstilles afhængig af opgaven.

Fleksibel model med punktstråledyse

Kärcher SC 2 EasyFix er meget nem at anvende på grund af EasyFix-mundstykket, der kommer med et fleksibelt drejeled. På grund af drejeleddet har man mulighed for nemmere at komme under møbler samt ind i alle hjørner og afkroge.

Damprenseren er yderligere forsynet med en punktstråledyse, der gør det nemmere at nå alle de steder, der er ikke så nemme at komme til. Jo tættere punktstråledysen bliver placeret på det beskidte område, jo hurtigere går rengøringen på grund af, at dampmængden og temperaturen er højest ved selve dysens udgang.

Når man skal bruge damprenseren, så er den klar på 6,5 minutter, hvorfor man ikke skal vente i lang tid, før den er klar til brug.

Praktisk tilbehør

Ved køb af Kärcher SC 2 EasyFix medfølger der praktisk tilbehør, som gør rengøringen en del nemmere. Der medfølger blandt andet klude, en turbodyse samt en stor og rund børste, der alle har hver deres praktiske funktion.

Alle tilbehørsdele kan opbevares på selve damprenseren, så den er nem at pakke væk og opbevare, når man ikke skal bruge den længere.

Fordele

  • Model med mange funktioner
  • Tilbehør han opbevares på damprenseren
  • Kommer med en spidsdyse
  • To-trins dampstyring
  • Effektiv damprenser med høj varme og højt tryk
Ulemper

  • Tager længere tid at varme op end lignende modeller på markedet
  • Du skal vente med at genopfylde den

Udvalgte fordele ved Kärcher SC 2 EasyFix:
Model med mange brugsmuligheder
Tilbehør kan opbevares på damprenseren
Kommer med punktstråledyse
To-trins dampregulering
Effektiv damprenser med høj varme og højt tryk

Her kan du se en præsentationsvideo af Kärcher SC 2 Easyfix fra Kärcher:


Kärcher SC 3 EasyFix – Damprenser til rengøring

4 ud af 5 stjerner hos det britiske testmagasin Trustedreviews.com
Kåret til ”Best Buy” hos Englands største testmagasin Which.co.uk

Kärcher SC 3 EasyFix

.
Kärcher SC 3 EasyFix er en damprenser, der er populær hos ekspertkilderne Trustedreviews.com og Which.co.uk. Begge eksperter er nemlig vilde med modellen, som de mener passer til de fleste husstande. Eksperterne fra Trustedreviews.com giver modellen 4 ud af 5 stjerner, mens Which.co.uk kårer modellen som værende et ”Best Buy”.

Mens Trustedreviews.com især er imponerede over damprenserens lette vægt og konstante damp, så er Which.co vilde med modellens brugervenlighed. Dog bemærker Trustedreviews.com, at modellen ikke er så prisvenlig samt, at der ikke medfølger meget tilbehør.

Effektiv damprensning og hurtig opvarmning

Med Kärcher SC 3 EasyFix får man en damprenser, der er effektiv samt varmer hurtigt op. Damprenseren anvender damp med et tryk på 3,5 bar og en varmeydelse på 1.900 Watt, hvilket betyder, at man har mulighed for at rengøre overflader samt fjerne 99,9 procent af bakterier i husstanden.

Maskinen er yderligere udstyret med en to-trins dampmængde. Hvis man har brug for at indstille damptrykket, kan dette gøres på selve håndtaget. Der kan også findes en tænd- og sluk-knap på damprenseren. Endvidere skal man ikke vente længe på, at Kärcher SC 3 EasyFix er klar til brug. Damprenseren er nemlig klar på blot 30 sekunder, hvorfor man kan gå i gang med rengøringen næsten lige med det samme. Damprenseren er desuden udstyret med en vandbeholder, der kan rumme 1 liter. Man kan fylde vandbeholderen op på alle tidspunkter – også selvom man er i gang med at gøre rent.

Fleksibel damprenser med afkalkningspatron

Damprenseren Kärcher SC 3 EasyFix er en fleksibel model, da den kommer med en 4 meter lang ledning. Den lange ledning gør det muligt at rengøre flere områder på en gang, da man nemmere kan bevæge sig rundt uden at skifte stikkontakt.

Derudover kommer Kärcher SC 3 EasyFix med en afkalkningspatron, der automatisk afkalker maskinen. Dette optimerer ikke blot rengøringen, men gør også, at damprenseren kan holde i længere tid. Det indbyggede afkalkningssystem er desuden forsynet med en indikator, der sørger for at give besked, når man skal skifte afkalkningspatronen.

Tilbehør med flere anvendelsesmuligheder

Ved køb af Kärcher SC 3 EasyFix får man flere dele tilbehør med i købet. Tilbehørsdelene har forskellige anvendelsesmuligheder, hvorfor man kan bruge disse til lidt af hvert. Der medfølger både et gulvmundstykke, et håndmundstykke, en rund børste samt mikrofiberklude. Det medfølgende tilbehør kan opbevares på selve damprenseren, så man har mulighed for nemt og hurtigt at pakke både tilbehør og damprenser væk, når det ikke længere skal bruges.

Fordele

  • Vandtanken er nemt at fylde uden at slukke for maskinen
  • Stor vandtank på 1 liter
  • To damprensningsfunktioner
  • Mulighed for at justere vandtrykket
  • Lang ledning
  • Simpelt design
Ulemper

  • Lidt dyr
  • Der medfølger ikke meget tilbehør
  • Intet mundstykke til tæpper

Udvalgte fordele ved Kärcher SC 3 EasyFix:
Indbygget afkalkningssystem
Varmer op på blot 30 sekunder
4 meter lang ledning
To-trins dampmængde
Vandbeholder kan fyldes op på alle tidspunkter

Her kan du se en præsentationsvideo af Kärcher SC 3 EasyFix fra Kärcher:


Shark S6003 – Damp gulvvasker til mudder og skidt

✅ Anbefalet af det bristiske testmagasin Expert Reviews
✅ ‘Best buy’ ved Englands testmagasin Which

Shark S6003 – Bedste køb

Dampkontrol med 3 indstillinger

Shark S6003 dampmoppen har et trendy design, der er let at håndtere. Moppen har 3 dampindstillinger, så du nemt kan kontrollere mængden af damp under gulvvask.  

Vælg mellem indstillingerne ’lidt’, ’medium’ og ’høj’, alt efter hvor meget dampning gulvet trænger til. Valget af indstilling afhænger af, hvor meget snavs der skal fjernes fra gulvet. Samtidig afhænger det af typen af gulv, der skal vaskes. Slidstærke fliser og vinyler tåler for eksempel mere dampning end mere følsomme gulvtyper.  

Med Shark S6003 kan du komme hurtigt i gang med rengøringen. Moppen bliver nemlig klar til dampning på under et minut. Indbygget i moppen er en funktion, som gør det muligt at løsne fastgroet snavs med en direkte stråle af damp. På den måde bliver rengøringen hurtigere overstået.  Vandtanken på 375 milliliter er god for op til 15 minutters brugstid. Tager gulvvasken længere tid, kan du naturligvis bare fylde tanken op igen. Der følger en praktisk kande med til formålet. 

Slip for kemikalier

Med dampmoppen fra Shark kan du rengøre boligens gulve uden brug af kemikalier. Modellen desinficerer 99,9 % af de almindelige husholdningsbakterier. Det gør den ideel til hjem med dyr og småbørn. Mobbens to vendbare mikrofiberpuder absorberer og fjerner effektivt skidt fra gulvet. Puderne fastgøres og løsnes med et tryk på en knap, så du undgår kontakt med snavset. Puderne er hurtigtørrende og tåler vaskemaskine. 

Shark S6003 vs. markedet

Shark S6003 vurderes som ’best buy’ af Englands testmagasin Which. Magasinets dom er, at dampmoppen er godt bygget, let at håndtere og renser grundigt uden at efterlade gulvet for vådt. Which giver dampmoppen en høj samlet scorer på 71 ud af 100 procent. De giver moppen en flot stjernebedømmelse: 

Fordele

  • Fantastisk til at fjerne mudder og pletter
  • Efterlader ikke gulvet vådt
  • Godt bygget
  • Nem at bruge
  • Det er nemt at fjerne snavsede puder
Ulemper

  • Kun til brug på gulve (du kan ikke bruge den til at rengøre vægfliser eller glas)
  • Skal hænges op for at kunne opbevares praktisk
  • Langsom til at fjerne klistret snavs

Brugervenlighed: 4/5
Rengøring af hårde gulve: 4/5
Overfladetørhed efter rengøring: 5/5
Holdbarhed: 5/5 

Hos Expert Reviews fremhæves Sharks model også som en af de bedste dampmopper på markedet. Det britiske testmagasin omtaler den som den bedste ”ingen dikkedarer”-dampmobbe. Moppen får ros for at være enkel og hurtig at komme i gang med med under et minuts opvarmningstid. Ifølge magasinet klarer moppen både mere følsomme gulve og slidstærke fliser og vinyler. Deres vigtigste købsargument er dog, at moppen er sjov at bruge. ”All that gushing steam makes mopping floors a blast!”, skriver magasinet.

Specifikationer ved Shark S6003
🔴 Mærke: Shark
🔴 Type: Dampmoppe
🔴 Vandtank: 375 ml
🔴 Rengøring pr. tank: 15 min
🔴 Effekt: 1200 W
🔴 Ledningslængde: 8 m
🔴 Mikrofiberpuder: 2 stk.
🔴 Klik n’ Flip: Ja
🔴 3 dampindstillinger
🔴 Farve: Grå og bordeaux
🔴 Mål: 10 x 11 x 119 cm
🔴 Vægt: 2,7 kg


Bissell Vac & Steam – Damprenser med sug

✅ Anbefalet af T3 

Bissell Vac & Steam – Effektiv rengøring med støvsuger og damprenser i ét

.
Spar tid med 2-i-1 støvsuger og damprenser

Med BISSELL Vac & Steam får du støvsuger og dampmoppe i et og samme produkt. Støvsug og damp på samme tid og spar tid på rengøringen med denne populære model. Støvsugeren og damprenseren fungerer også effektivt hver for sig. 

Elektronisk finger touch-betjening ved håndtaget gør det let at indstille maskinen til støvsugning, damp eller begge dele. Dampfunktionen er effektiv og hurtig. Bissells model har nemlig en smart Steam on demand-funktion, som opvarmer på et øjeblik, så du for eksempel ubekvemt og hurtigt kan pletrengøre spildt mad. 

Maskinens vandtank kan rumme 400 milliliter. Det svarer til dampning i op til 15 minutter. Du kan selv justere mængden af damp under rengøringen, alt efter mængden af snavs og typen af overflade, du rengører. 

Høj hygiejne

Damp er en effektiv og miljøvenlig metode til rengøring. Dampen dræber op mod 99,9 % af de bakterier, den rammer. Derfor er gulvvask med kemikalier ikke nødvendigt for ejere af Bissell Vac & Steam. Det er favorabelt i hjem med børn og dyr. For dig, der værner om miljøet, er damprenseren en god investering.  

Bissell Vac & Steam har en række fordele, som sørger for optimal hygiejne. DropIt-funktion gør det let og enkelt at tømme smudsholderen på en hygiejnisk måde, hvor du ikke er i direkte kontakt med snavset. Tør-tank-teknologi sørger for, at snavset i affaldsbeholderen holdes væk fra dampen. Et indbygget vandfilter beskytter maskinen ved at forhindre urenheder i vandet. Støv og skidt fanges af to vaskbare støvsugerfiltre. Ønsker du at tilsætte duft til din rengøring, lader det sig gøre med Bissell Vac & Steam. Det gør du ved at lægge den ene af to medfølgende duftplader i en lomme i mikrofiberpuderne. 

Bissell Vac & Steam vs. markedet

Denne model anbefales af T3, som har et af Storbritanniens førende websteder til livsstilsforbrugere. T3 vurderer de nyeste produkter på markedet, så forbrugerne kun køber det bedste af det bedste. Bissell Vac & Steam medregnes her som et af de bedste produkter på markedet.

 T3 fremhæver særligt to fordele ved modellen: 1) Du får også støvsuger, og 2) Dampfunktionen kan bruges separat. I praksis fungerer kombinationen af støvsuger og damprenser godt ifølge T3. De beskriver maskinen som en effektiv tidsbesparer. 

Fordele

  • Støvsuger lige så godt
  • Som den damprenser
  • Justerbart håndtag
  • Anti-kalk filter
Ulemper

  • En smule tung
  • Intet håndholdte tilbehør
  • Det er svært at se kontrolleren

Specifikationer ved Bissell Vac & Steam
🔴 Mærke: Bissell
🔴 Type: Damprenser
🔴 Effekt: 1600 W
🔴 Ledningslængde: 7,6 m
🔴 Rentvandsbeholder: 400 ml
🔴 Snavsbakke: 950 ml
🔴 Damp-driftstid: 15 min
🔴 Damptemperatur: 90 °-95 °
🔴 Varmetype: Flash-varmesystem
🔴 Moppepuder: 2 stk.
🔴 Duftposer: 2 st.
🔴 Farve: Titanium & blå
🔴 Vægt: 4,8 kg


Kärcher SC 5 EasyFix

4,5 ud af 5 stjerner hos det britiske testmagasin Trustedreviews.com

Kärcher SC 5 EasyFix

.
Kärcher SC 5 EasyFix er blevet testet og anmeldt af det britiske testmagasin Trustedreviews.com. Trustedreviews.com er imponerede over denne damprenser, som de er endt med at give 4,5 ud af 5 stjerner.

Eksperterne fra Trustedreviews.com er især begejstrede for Kärcher SC 5 EasyFix på grund af, at den er nem at anvende samt, at dens ydeevne er ’helt i top’. Dog gør de forbrugerne opmærksomme på, at prisen for damprenseren er ret høj. Desuden mener de, at kablet er for kort.

Damprenser med to-tanksystem og VapoHydro-funktion

Kärcher SC 5 EasyFix er en effektiv og kraftfuld damprenser, der kan bruges på mange overflader samt i mange rum. Man kan nemlig både anvende Kärcher SC 5 EasyFix på gulve, på badeværelset eller i køkkenet.

Damprenseren er forsynet med et to-tanksystem, der gør, at det er muligt at fylde vand på, selv når damprenseren er under tryk. Det er desuden muligt, at fylde vand på, selv når damprenseren er i gang, hvorfor man ikke skal vente på, at den køler ned.

Endvidere kommer Kärcher SC 5 EasyFix med en VapoHydro-funktion, der tilføjer allerede opvarmet vand til dampen. Dette hjælper blandt andet med at løse klæbrige pletter og snavs. Damptrykket er på 4,2 bar, mens varmeydelsen er på 2200 Watt. Det betyder, at man har mulighed for effektivt at fjerne alt lige fra snavs til kalk og sæberester.

Ledningslængde, opvarmning og damptryksjustering

Med Kärcher SC 5 EasyFix har man mulighed for selv at justere damptrykket, hvis der er brug for det. Det vil sige, at man selv kan justere det op og ned, så det passer til selve opgaven. Yderligere kommer Kärcher SC 5 EasyFix med en ledningslængde på 6 meter. Dette giver en mulighed for at klare flere områder på samme tid samt, at man har mulighed for at bevæge sig frit i rummet uden, at man skal finde en ny stikkontakt til ledningen. Damprenseren kan opvarmes på 3 minutter, og kan desuden også anvendes som en dampstation for dampstrygejernet fra Kärcher.

Forbedret og nyt gulvmundstykke med velcro

Ved køb af Kärcher SC 5 EasyFix medfølger der et nyt og forbedret gulvmundstykke med velcro. Det betyder, at det nye EasyFix-system blot skal monteres direkte på mundstykket med hjælp fra velcro på selve kludens bagside. Den nye klud sørger for en konstant bevægelse mod overfladen. Hvis der skal skrubbes lidt hårdere på genstridige pletter, er dette også muligt med det nye gulvmundstykke. Der medfølger desuden en børste, mikrofiberklude, en punktdyse, et håndmundstykke m.m.

Fordele

  • Ny gulvdyse med Velcro
  • Kapel længde på 6 meter
  • Mulighed for at justere damptrykket
  • To-tanks system
  • VapoHydro funktion
Ulemper

  • Dyr
  • Intet gummi værktøj til vinduet
  • Kablet er for kort

Udvalgte fordele ved Kärcher SC 5 EasyFix:
Nyt gulvmundstykke med velcro
Ledningslængde på 6 meter
Mulighed for justering af damptryk
To-tanksystem
VapoHydro-funktion

Her kan du se en præsentationsvideo af Kärcher SC 5 EasyFix fra Kärcher:


Derfor er damprenseren så populær

At varme effektivt bekæmper bakterier, mider og andet utøj, er bestemt ikke nogen ny viden. Gennem århundreder har vi eksempelvis tilberedt vores mad over varme, og de fleste er også instinktivt klar over, at varmt vand er bedre end koldt, uanset om der er tale om tøjvask, bad eller anden form for opløsning og fjernelse af snavs. Desto højere varme, desto bedre.

Almindeligt vand kan dog maksimalt blive 100 grader varmt. Denne temperatur er nemlig grænsen for den flydende form. Ved højere temperaturer overgår vandet til gasform, som for vands vedkommende også kaldes damp. Det smarte ved damp i forhold til vand er således, at temperaturerne kan komme endnu højere op end de 100 grader.

En anden stor fordel ved damp er, at det fylder rigtig meget. En enkelt liter vand kan forvandles til mere end 1.500 liter damp. Det betyder, at vi får rigtig meget ”rengøringsmiddel” for pengene. Damp er med andre ord et billigt rengøringsmiddel, og der er ingen giftige og miljøskadelige kemikalier involveret.

Det nye er, at dampen er blevet ”tæmmet” med de moderne damprensere. Du kan generere al den damp, du vil, ved et enkelt tryk på en knap, og smarte dyser kan styre dampen præcist derhen, hvor du vil have den. Dette er e stor fordel, som gør det det betydeligt nemmere at gøre rent, og derfor er der ingen tvivl om, at vi de kommende år vil se, at damprensere kommer til at spille en langt større rolle i rengøringen end hidtil.

Selv om fordelene er mange, er der dog også visse begrænsninger ved damprengøring. Eksempelvis kan rengøringen være uegnet til sårbare materialer som papir, pap og træ, og den varme damp er naturligvis heller ikke helt ufarlig. De mange fordele opvejer dog langt ulemperne. Læs eventuelt mere om fordele og ulemper hos Cleanipedia, som har lavet en fin oversigt her.

Dampen giver bedre forhold for allergikere

Damp er både billig og miljøvenlig, men en af dens helt store forcer er, at den også er allergivenlig. Antallet af allergikere stiger år for år, og lægevidenskaben har ikke helt styr på, hvad den underliggende årsag er. Vi kan blot konstatere, at flere og flere lider af astma og allergi.

Der findes mange former for allergi, men allergi overfor husstøvmider er en af de mest udbredte. Husstøvmider er små mikroskopiske dyr, som lever usynligt overalt i hjemmet. Problemet er deres afføring, som skaber allergiske reaktioner hos mange. Også svampesporer fra diverse typer af mug- og skimmelsvampe skaber problemer for mange. Det kan give sig udslag i eksempelvis hovedpine eller åndedrætsbesvær.

Med damprengøring løses mange af disse allergiproblemer. Den varme damp dræber de levende mikroorganismer, uanset om der er tale om husstøvmider, skimmelsvampe eller andre lignende allergifremkaldende organismer. En yderligere fordel er, at allergenerne ikke hvirvles op luften under rengøringsprocessen, som det sker, når du eksempelvis støvsuger eller svinger støvekluden. Den fugtige damp inddæmmer problemet, som efterfølgende kan opsamles i klud eller svamp.

Stadig flere udvikler dog også allergier overfor kemiske stoffer. Vi bruger kemi overalt i dagligdagen, og blandt andet rengøringsmidler indeholder ofte ret skrappe kemikalier. Der afsættes kemikalierester på de rengjorte flader, og de spreder sig også nemt i luften. Mange af os elsker ”duften af rent”, men duften er altså i bund og grund kemi i luften. Og det er ikke alle, der tåler den. Problemet med allergi er også, at den kan udvikles, hvis du udsættes for allergener af den ene eller den anden art i en kortere eller længere periode. Og har du først udviklet en allergi, bærer du den med dig resten af livet.

Også her er damprengøring derfor det perfekte alternativ. Den eneste ingrediens er rent vand, og dermed er der ved denne rengøringsform ingen risiko for hverken irritationer, allergiske reaktioner eller i det hele taget udvikling af allergier.


Guide til brug af damprenseren i den almindelige husholdning

Efterhånden som du bliver fortrolig med din damprenser, vil du få en god fornemmelse af, hvordan de forskellige opgaver bedst gribes an. De forskellige modeller af damprensere fungerer nemlig lidt forskelligt, og der kan også være store forskelle på tilsmudsningsgrad og problemområder fra hjem til hjem.

I det følgende går vi lidt i dybden med nogle generelle tips til, hvordan forskellige typiske rengøringsopgaver kan gribes an, når du har adgang til en damprenser. Læs også denne artikel hos Kärcher, hvor der er masser af tips og tricks at hente.

Vinduer og spejle rengøres effektivt med damp

Glatte flader som vinduer og spejle kan let rengøres med damp. Påfør blot damp over hele fladen og skrab kondensvandet væk med en gummiskraber. Afslutningsvis kan området efterpoleres med en klud, hvis gummiskraberen ikke er i stand til at tage vandet 100 %.

Vær opmærksom på, at den varme damp kan skabe et temperaturchok, hvis der for eksempel er tale om et meget koldt vindue i vinterperioden. Det kan i værste fald føre til sprængninger. I sådanne situationer skal glasset lige have tid til at tilpasse sig til temperaturen. Påfør derfor i første omgang damp med nogle centimeters afstand fra ruden, så den varmes lidt op. Herefter kan du foretage en almindelig rengøring som nævnt indledningsvis.

Damprengøring af fuger

Fliser er en både rengøringsvenlig og hygiejnisk løsning til køkken og bad. Fugerne mellem fliserne er dog et problemområde. For her samles der typisk snavs og urenheder, som er vanskelige at fjerne med traditionelle rengøringsmetoder. Med en damprenser forholder det sig imidlertid helt anderledes. Den skoldhede damp trænger ind i alle kroge af fugen, og dræber og løsner alle bakterier på sin vej. Monter en rundbørste på damprenseren, eller påfør damp og skrub efter med en håndbørste.

Er der tale om en silikonefuge, bør du dog være lidt varsom med dampen. Påfør kun damp i kort tid, så materialet ikke overophedes.

Damprengøring i køkkenet

I køkkenet bør der være særlig fokus på hygiejne, og derfor er damprenseren et oplagt valg. Den varme damp opløser eksempelvis let den fedtede film af stege-os, der sætter sig overalt. Brug for eksempel gerne dampen til overflader af rustfrit stål. Materialet holder uden problemer til varmen, og monterer du en klud på damprenseren, kan du på kort tid rengøre selv større overflader. Poler eventuelt efter med en klud, hvis resultatet skal være helt stribefrit.

Også den glaskeramiske kogeplade kan rengøres effektivt med damp. Monter eventuelt en stålskuresvamp direkte på dysen eller børsten, hvis arbejdet skal være ekstra effektivt. Den keramiske overflade kan sagtens tåle det, blandt andet fordi dampen er med til at smøre og reducere friktionen under arbejdet.

Hjørner, kanter og kroge ved kogepladerne, ved vasken og andre steder i køkkenet, kan også let desinficeres med varm damp. Brug blot en almindelig dyse, og lad den skoldhede damp trænge ind overalt og eliminere alle former for begyndende bakterievækst.

Lad damprenseren supplere strygejernet

Det er langt fra alle tekstiler, der har mulighed for at få en tur over strygebrættet. Med damprenseren kan du med et snuptag rette op på uheldige folder i gardinerne, badeforhænget og mange andre steder. Du kan dog også i mange tilfælde sagtens bruge damprenseren som alternativ til strygejernet. Påfør lidt damp på jakken eller skjorten, der hænger på en bøjle. Det vil i mange tilfælde kunne eliminere uønskede folder, uden at du behøver finde strygebrættet frem.

Rengøring af flise- og klinkegulve

Et af de steder, hvor damprenseren for alvor kommer til sin ret, er ved rengøring af flise- og klinkegulve. Fliser og klinker er robuste og tåler al den damp, det skal være, så her kan du skrue helt op for dampen. Brug et mundstykke med en monteret klud, og rengør med små skrubbebevægelser.

Ofte behøver du kun et pust med damp på området indledningsvist. Men det kan du frit regulere efter behov og tilsmudsningsgrad. Damprensning er også ideelt til at få bugt med skidt og snavs i fugerne mellem fliserne. Du får det hele med, hvis du bevæger moppen både vinkelret og diagonalt i forhold til fugeretningen.

Det er en fordel at støvsuge grundigt før selve damprensningen – og det gælder alle typer af gulve. På den måde holders kluden ren længere, og du undgår at skubbe rundt med overskydende skidt og snavs.

Laminatgulve og malede flader behandles lidt mere varsomt

Den varme damp er effektiv til rengøring, men kan være for varm i forhold til mere følsomme overflader. De fleste former for laminatgulv tåler dog eksempelvis sagtens behandlingen, hvis du er lidt varsom. Brug eventuelt et dobbelt kludelag, og skru lidt ned for damptrykket. På den måde bliver varmepåvirkningen knap så voldsom på selve gulvfladen. Akkurat som med et strygejern, bør du også undgå at parkere damprenseren og påføre damp det samme sted gennem længere tid. Ellers risikerer du, at temperaturen bliver for høj.

Som regel fordamper fugten straks af sig selv, men i nogle tilfælde kan der opstå vandansamlinger, for eksempel i forbindelse med opstart. Disse bør fjernes med moppen eller med en ekstra klud, så fugten ikke er til stede for længe og derved får lejlighed til at trænge ned i materialet.

De samme overvejelser gør sig gældende med malede overflader. Med lidt forsigtighed kan damprenseren dog også sagtens bruges her. Læs evt. også denne artikel i Idenyt, hvor der blandt andet er forskellige tips til damprensning af sarte overflader.

Generel rengøring af badeværelset

Damprengøring er også ideel til badeværelset. Her består problemområderne typisk af vægfliser, sanitetsporcelæn og stålarmaturer, og alle disse materialer er meget robuste i forhold til varm damp. Spar ikke på dampen, der effektivt opløser både kalk og sæberester. Det løsnede snavs kan som regel uden videre fjernes med en klud efterfølgende. Har du en damprenser, hvor mundstykket kan påmonteres en klud, er det endnu lettere. Kontinuerlig damp og gnubbebevægelser får lynhurtigt bugt med det meste.

Særlig genstridigt snavs kan håndteres med et børstehoved på damprenseren. I visse tilfælde kan der opstå tykke kalklag, som er særligt vanskelige. Disse kan med fordel lægges i blød i eddike nogle minutter, før damprenseren får lov at gøre arbejdet færdigt. Er der tale om glatte flader, kan du med fordel polere efter med en klud, når rensningen er overstået. Så er du sikker på, at der ikke opstår striber.

En lille video om, hvordan det foregår i praksis

Som det fremgår af ovenstående, kan damprenseren effektivisere din rengøring overalt i huset, og der er endnu flere anvendelsesmuligheder end de nævnte. Har du lyst til at se, hvordan de forskellige typer af rengøring gribes an i praksis, kan du eventuelt se nedestående video på 5 minutter kommer vidt omkring i husholdningen. Det er en Kärcher damprenser, der er anvendt i videoen, men principperne er de samme, uanset hvilket mærke og hvilken model du vælger at anskaffe dig.

Videoen er på engelsk, men selv om du måske ikke er så stærk i fremmedsprog, kan du sagtens får udbytte af at se den. 


FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilken damprenser er den bedste på markedet?

Der er mange gode damprensere på markedet i øjeblikket, men en af de bedste modeller er Kärcher FC3. Modellen har opnået nogle flotte resultater i en række tests, hvor den blandt andet bliver rost for at kan rense alle typer af hårde gulve.

Hvordan vælger jeg en damprenser?

Når du skal vælge en damprenser, så bør du gå efter en model, hvis indstillinger passer til dine typer af gulve. På den måde risikerer du ikke, at damprenseren kommer til at gøre skade på dine gulve. Derudover bør du også overveje, hvor mange penge du vil bruge på renseren.

Hvor lang tid holder en damprenser?

Hvis du køber en damprenser, som er beregnet til hjemmebrug, så kan du regne med, at den vil holde i omkring 5 år. Industrielle damprensere har en længere levetid på 8 år i gennemsnit. Damprenserens levetid afhænger dog også af, hvor ofte du bruger den.

Kan du bruge en damprenser, som kun har vand i?

Ja, du kan godt bruge en damprenser, som kun har vand i. Damprensere er netop kendetegnet ved, at du kan rengøre kun med vand, da dampen bliver så varm, at den slår bakterierne ihjel. Dermed skal du ikke bruge sæbeprodukter, når du rengør med en damprenser.


Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.

I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Traditionelt baserer Forbrugsguiden så vidt muligt bedømmelserne på grundige tests fra uvildige instanser. Som nævnt indledningsvis, er damprensning dog endnu så nyt, at antallet af testede damprensere er meget begrænset. Vi har fundet et par enkelte tests hos tyske Testberichte og engelske Trusted Reviews, hvor henholdsvis Nilfisk Steamtec 312 og Kärcher SC-serien har været testet. I begge tilfælde fik maskinerne rigtig gode anmeldelser.

Overordnet set har vi i stedet valgt at have ekstra fokus på forbrugernes egne anmeldelser. Når alt kommer til alt, er forbrugernes vurdering nok en af de mest retvisende indikationer af, hvorvidt et givent produkt er brugbart i praksis. Her er damprenserne ikke testet i et teoretisk miljø over kort tid, men derimod i et reelt autentisk hjemmemiljø over længere tid. Det er klart, at en enkelt brugeranmeldelse ikke kan stå alene, men et gennemsnit af mange brugeres oplevelser må anses for at være et særdeles solidt fundament for en vurdering.

Til grundlag for denne artikel har vi blandt andet hentet statistikker på tusindvis af brugeranmeldelser fra store portaler som Amazon.com, Tesco.com, Renthjem.dk og Reevo.com. Så nu burde du være klædt på til, at vælge den rigtige damprenser til netop dit rengøringsbehov.

Diydaddyblog.com 🇺🇸

Diydaddyblog.com er en personlig britisk blog af en far til 5, der skriver om livet med så mange børn. Der er fokus på, hvordan man gør livet lettere i hverdagen med do it yourself. Det inkluderer også tests af forskellig art – her for eksempel af damprenseren Kärcher FC3. Du kan læse hele testen hos Diydaddyblog.com.

ETM-testmagazin.de 🇩🇪

ETM-testmagazin.de er et tysk testmagasin, som tester et bredt udvalg af forbrugerprodukter til husholdningen. Her gælder det en test af damprenseren Kärcher FC3 – læs testen i sin helhed her hos ETM-testmagazin.de.

Råd & Rön 🇸🇪

Den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön beskæftiger sig med adskillige sider af svenskernes forbrugerliv, og det inkluderer også tests af forskellige forbrugerprodukter. Råd & Rön har her testet forskellige damprensere.

Ønsker du at læse mere, kan du klikke her. Læg dog mærke til at fuld adgang til testens specifikke resultater kræver abonnement. Hvis man kun ønsker at se resultatet af en enkelt test, kan man købe sig adgang til testene enkeltvis. 

Testberichte.de 🇩🇪

Testberichte.de er et tysk testmagasin, der har som formål at samle resultater fra forskellige, tyske test- og forbrugeranmeldelser, hvorefter de analyseres. Her gælder det en test af damprenseren Kärcher FC3. Læs mere om testen hos Testberichte.de.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme