En græstrimmer er et haveredskab, som bruges til at trimme og klippe græsset, især på svært tilgængelige steder, hvor en almindelig plæneklipper ikke kan nå. Græstrimmere har normalt et langt skaft og en roterende trimmerhoved, som skærer græsset med en hurtig og præcis bevægelse. De er også kendt som trimmere eller kantklippere.
Græstrimmere findes i forskellige modeller og størrelser, fra de mindre batteridrevne modeller til de større benzin- eller elmotor-modeller. De kan også have forskellige funktioner, som f.eks. teleskopskaft, ergonomiske håndtag, justerbar skærebredde og automatisk påfyldning af trimmertråd.
Hvis du har brug for mere hjælp til at vedligeholde din have, såsom beskæring af hække og buske, kan en hækkeklipper også være et nyttigt redskab. En hækkeklipper hjælper med at skabe en mere præcis og ensartet klipning af hække og buske, og kan også have forskellige funktioner som f.eks. teleskopskaft og klinge-beskyttelse.
En god kombination af både en græstrimmer og hækkeklipper kan hjælpe dig med at vedligeholde din have på en effektiv og praktisk måde.
Har du bestemt dig for, at du gerne vil have en græstrimmer, kan du blive overvældet af udbuddet på markedet, for der er rigtig mange modeller at vælge imellem.
Baseret på ekspertviden fra Which.co.uk guider vi her til, hvad du skal holde øje med før købet, så du er sikker på at få den variant, der passer til dine behov.
Type
Du kan vælge imellem flere typer af græstrimmere – batteridrevne, benzindrevne og eldrevne.
De batteridrevne har den fordel, at de blot kræver strøm fra et batteri. Det er let og hurtigt, og du slipper for både ledning, benzin-udgift og forurening. Som en bonus er de ofte lettere rent vægtmæssigt.
Ulempen er batterilevetiden, for du kan kun arbejde, så længe der stadig er strøm på batteriet. Når det er løbet tør, skal du vente, før du kan arbejde igen – med mindre du investerer i en græstrimmer fra et mærke, hvis batteri er kompatibelt med produkter fra samme serie. Den anden store ulempe er prisen, der gerne er noget højere end hos de øvrige typer.
Du kan få batteridrevne græstrimmere til både lette og tungere opgaver.
De benzindrevne er gerne meget stærke og designet til de tungere opgaver, hvor der er brug for deres kraft. På grund af de store tanke, er de også velegnede til større områder, hvor du arbejder langt fra huset i lang tid. De fungerer gerne som kombinerede buskryddere og græstrimmere. Der er ingen ledning med en benzindreven, så du vil få en mere fleksibel og smidig arbejdsproces.
Ulempen er udgiften til benzin samt forurening, og så kan det være en udfordring med de mere delikate trimninger på grund af styrken.
De eldrevne får deres strøm fra stikkontakten. Det betyder, at du ikke kan slippe for en ledning. Ledningen giver en begrænset bevægelsesfrihed, men til gengæld løber du ikke tør for strøm undervejs.
En anden fordel er prisen, som ofte er lavere i forhold til andre typer.
De eldrevne er typisk bedst til de lettere og mere generelle opgaver.
Pris
Prisen varierer meget fra model til model, og de billigste koster kun et par hundrede kroner. De dyreste koster mange tusinde kroner.
Eksperterne skriver, at de helt billige varianter ofte ikke leverer en særlig god ydeevne, men på den anden side behøver du heller ikke vælge den dyreste for at få et kvalitets-apparat. Du kan her med fordel nærstudere eksperternes undersøgelser for at se hvilke maskiner, der opnår en blåstempling. Du kan finde links til alle undersøgelserne nederst i artiklen.
Generelt er de batteridrevne de dyreste, men du får også rigtig mange fordele med den type.
Du kan stort set få modeller i alle prisklasser, og her i vores græstrimmer test artikel kan du finde både prisvenlige og dyrere produkter.
Batteri
Det er batteriet, der giver strøm til den batteridrevne type, som vi behandler her i artiklen.
Der er stor forskel på batteritiden, og den kan variere fra omkring 15 minutter til 90 minutter per opladning.
Har du en stor have eller brug for hjælp til krævende opgaver, så er det et must med et græstrimmer batteri med en lang arbejdstid. Eller også skal du have to eller flere batterier at skifte imellem.
Læg mærke til at græstrimmer batteri ikke altid medfølger i købet af den nye græstrimmer. Du skal ofte købe det særskilt.
Hos nogle mærker er deres maskiner kompatible med hinanden, hvad angår batteri. Det betyder, at du vil kunne ”låne” batteriet fra et andet produkt fra mærket. Det er rigtig smart. I vores græstrimmer test artikel står det angivet, hvis modellen har den mulighed.
Funktioner
Nogle græstrimmere kommer med få funktioner og andre med mange. Antallet af funktioner og prisen hænger ofte sammen.
Eksperterne anbefaler, at du overvejer, om du har brug for følgende:
- Roterende hoved – det giver mulighed for vertikalt klip.
- Hjul ved hovedet – det giver en jævn klipning og gør vægten lettere for brugeren.
- Teleskoprør – det betyder, at du kan højdejustere røret efter individuelle behov.
- Alsidige håndtag – det giver muligheden for at forbrugeren kan holde på græstrimmeren på forskellige måder. Det reducerer chancen for trætte arme og gør det muligt med forskellige klippeteknikker.
- Sele – det gør, at du kan bære noget af vægten med kroppen i stedet for i armene. En sele giver også en bedre kontrol.
Tråd-fremføring
Det er tråden, der skærer græsset over med sine hurtige bevægelser, og den vil engang imellem have brug for at blive erstattet af ny tråd.
Nogle modeller kommer med en automatisk tråd-fremføring, hvor maskinen selv klarer arbejdet. På andre varianter skal du manuelt selv føre den nye tråd frem.
Det er vigtigt for effektiviteten med en stærk og ubeskadiget tråd – både hvis du vil have et lige og præcist resultat, men også hvis du bare gerne vil have fjernet genstridigt ukrudt. En slap og beskadiget tråd kan ingen af delene.
Anvendelse og alsidighed
Nogle græstrimmere kan både fungere som kantklippere, trimmere og buskryddere, og nogle er bedst til det ene eller det andet.
Det er en smagssag, hvad du foretrækker, men vælg gerne et produkt der passer til de individuelle behov, du har i haven.
En græstrimmer, der både kan agere som kantklipper og buskrydder, vil ofte være en fordel for de fleste.
Når du får anskaffet din nye græstrimmer, er det vigtigt at vedligeholde den og passe på den. Så bliver levetiden længere, og du vil få mere ud af dine investeringspenge.
Baseret på ekspertviden fra Repairclinic.com guider vi her til, hvordan du bedst gør:
Når du har en græstrimmer til at trimme græsset, vil du opdage, at det er et effektivt tråd-system, der står for klipningen. Tråden finder du nederst på maskinen, hvor motoren sender tråden rundt i hurtige bevægelser. De hurtige bevægelser sikrer en jævn og lige klipning af græs, ukrudt med mere. Det er let at holde systemet ved lige, forklarer eksperterne. Sådan gør du:
- Hold øje med tråden: Tråden bliver udsat for meget, og den vil knække af og til. Her er det vigtigt med ny tråd for at sikre en optimal trimning. Hold også øje med om tråden bliver slap eller beskadiget. Eksperterne anbefaler, at du anvender tråd af høj kvalitet, selv om det kan koste mere. I længden vil du blive gladere for resultatet.
- Rens eller udskift gnistfangeren: Inde i motoren sidder gnistfangeren, som har en vigtig funktion for en duelig græstrimmer. Det er en god ide løbende at holde øje med gnistfangerens tilstand, og for hver 25 timers brug bør du rense den. Er den beskadiget, bør du udskifte den helt. Er din gnistfanger af fiberglas, skal du udskifte den, da du ikke kan rense og genbruge fiberglastypen.
- Brændstoffilteret: Hvis du har en benzindreven model, bør du regelmæssigt tjekke dit brændstoffilter efter for at se, om det er tilstoppet. Er det tilstoppet, arbejder motoren ikke så effektivt.
- Rengøring: Generelt set er der ikke meget rengøringsarbejde forbundet med at have en græstrimmer. Det eneste rigtige must er, at du foretager en god rengøring, når sæsonen er slut, og du skal sætte græstrimmeren væk for vinteren. Inden du sætter den væk, bør du smøre et affedtningsmiddel på de mekaniske og til-fedtede dele og lade det sidde i 10-15 minutter. Herefter kan du rense det væk igen med en ren klud.