En støbejernsgryde giver dig rigtig mange fordele i køkkenet, når det kommer til simremad, gryderetter, stege og endda grill og brød. Derfor er det vigtigt for dig at få fingrene i den bedste støbejernsgryde til dine individuelle behov.
Størrelse/kapacitet
Stegegryder kommer i forskellige størrelser og vægtklasser. Du bør først og fremmest vælge efter, hvad du har brug for. Generelt kan den moderne model rumme rigtig meget mad, så du behøver ikke nødvendigvis skynde dig ud at investere i den største, du kan finde.
De mindre i klassen kan rumme omkring tre liter eller derunder. De største har en kapacitet på over seks liter. De tre liter er rigeligt til den mellemstore familie, mens de seks liter er bedst til de helt store familier, eller hvor der tit bliver inviteret gæster.
Læg mærke til at jo større kapacitet, et produkt har, jo større vil diameteren også være. Har du kun lidt skabsplads, kan det være en fordel at købe en af de mindre varianter.
Vægt er også en vigtig faktor. Generelt set vejer støbejern godt til, og du vil opleve, at din nyerhvervelse vejer en del mere end den almindelige gryde til kartoffel-kogning. Det er sjældent at finde en enhed på under de omkring tre kilo, men langt fra usædvanligt med syv, otte eller ni kilo.
Vil du gerne bruge den til for eksempel campingturen, kan det være en god ide med et valg til den lette side.
Materiale
Det giver sig selv, at en støbejernsgryde er fremstillet af støbejern. Støbejern er et gammelt materiale, der er en legering af jern, silicium og kulstof. Kendetegnet ved materialet er den høje vægt og styrke, som gør det velegnet som byggemateriale også.
I forbindelse med madlavning har materialet den fordel, at det er varmeledende og holder godt på varmen. Du får gerne din gryde i 100 procent støbejern men med tilbehør af andre materialer. Det er ofte glas, træ eller metal. For eksempel låg, håndtag eller hængsler. Planlægger du at kokkerere ved meget høje temperaturer, så vær sikker på at de øvrige materialer kan tåle den stærke varme.
Varmekilder
Fordi støbejern er så robust og kraftigt, så kan det holde til utrolig høje temperaturer. Det betyder tillige, at langt de fleste varmekilder vil være kompatible med din støbejernsgryde. Induktion, traditionelle kogeplader, ovn, gas, grill og åben ild vil være varmekilder, de fleste produkter kan blive anvendt sammen med.
Læg dog mærke til at det ikke er alle, der især er kompatible med induktion, gas og åben ild.
Anvendelse
Overvej hvad du vil bruge din enhed til. Simremad, stegemad og gryderetter er traditionelt set de typer af retter, som specielt vil nyde godt af tilberedningen i støbejernsgryden.
Det er også de formål, som de fleste anvender den til. Nogle varianter er dog specialdesignet til andre formål. Det gælder for eksempel brødbagning eller grill. Så er du bage- eller grillentusiast, så vil du bestemt også kunne få glæde af en stegegryde.
Emalje
De fleste modeller i dag kommer med en emaljebelægning på indersiden. Det er blevet normalen af flere grunde. For det første mindsker det den traditionelle bismag af let jern, når du spiser et måltid, der er tilberedt i en støbejernsgryde.
For det andet gør det nogle typer af retter lettere at lave, og det øger smage og aromaer.
Endelig fungerer belægningen som en slags non-stick, som betyder, at maden ikke så let hverken brænder på eller sætter sig fast. Det er lig med en lettere rengøring.
Ulemper ved en emaljeret støbejernsgryde er, at belægningen kan være en smule skrøbelig. Det betyder for dig, at du ikke bør anvende redskaber af metal, da metallet kan skrabe mod emaljen og ødelægge den. Du bør derfor kun anvende redskaber af enten træ eller plastik.
Er du ikke sikker på, om dit køb er med emalje eller ej, så kan du føle på den. Er den ru, er den højst sandsynligt ikke emaljeret. Er den glat, er den.
Rengøring
Apropos rengøring så vil du stort set altid skulle gøre din stegegryde ren manuelt. Det vil sige ingen opvaskemaskine. Eksperterne er meget enige på punktet her, for maskinopvask kan ødelægge emalje og den konstruktion, der gør støbejernet særligt.
Vil du gerne have en nem rengøring, kan du vælge en version med en non-stick belægning eller en model uden for mange kroge og hjørner.
Brugervenlighed
Se gerne efter, hvor der sidder håndtag, og hvor lette de er at komme til. Når en støbejernsgryde er så tung, som den er, er det meget vigtigt, at du kan få ordentlig fat.
Undersøg også gerne om håndtagene bliver varme under brug.
Mærke
Det er individuelt, om mærket betyder noget for dig. Køkken-nørden vil måske foretrække en Le Creuset støbejernsgryde, den praktiske en Fiskars og den æstetiske en Iittala. Men det er helt individuelt, hvad du foretrækker.
Eksperterne har vurderet produkter fra både dyre og billigere mærker såvel som kendte og mindre kendte, og de understreger, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem mærke og kvalitet. Læs gerne her eksperternes kommentarer for mere viden – du kan finde links til alle undersøgelser nederst i artiklen.
Pris
Prisen varierer en del fra gryde til gryde. Du kan sagtens få en rimelig billig støbejernsgryde til et par hundrede kroner, og du kan også få en til flere tusinde. Det er ofte mærke, design, størrelse og konstruktion, der er tungen på vægtskålen angående prisen.
Du har måske hørt skrækhistorier om, at vedligeholdelse og rengøring af din støbejernsgyde er meget besværlig. Men det er den faktisk ikke. Her guider vi til, hvordan du lettest gør.
- Første brug: Når du lige har investeret i enheden, så skal du starte med at give den en håndvask med meget varmt vand og lidt sæbe. Det fjerner eventuelle kemikalier fra produktionen. Er den ikke præ-behandlet fra producentens side, bør du smøre den med et lag olie for at gøre den stærkere og forhindre rust. Tænd for blusset og lad olien ”brænde af”.
- Håndopvask: Når du skal rense modellen efter brug, skal du aldrig putte den i opvaskemaskinen. Det kan den ikke tåle. I stedet skal du gøre det manuelt. Men eftersom madrester har svært ved at sætte sig fast på støbejern, så vil opvasken ikke være så besværlig. Brug meget varmt vand tilsat en smule sæbe. Skrub med en børste eller en svamp alt afhængig af, hvor tilsmudset gryden er. Læg mærke til at støbejern generelt ikke har godt af for meget sæbe. Især hvis der er tale om den type uden emalje. Sæbe kan fjerne den præ-behandling, der er foretaget for at beskytte gryden.
- Vask med det samme: Sørg for at vaske den op med det samme efter brug. Sætter du den for længe i blød, kan der opstå rust.
Smøring: Efter vasken bør du tørre den grundigt af og derefter smøre produktet med lidt rapsolie, som både forlænger levetiden, beskytter mod rust og giver bedre tilberednings-resultater. Opbevar den altid et tørt sted.
- Grundig rengøring: Af og til bør du foretage en mere grundig rengøring. Efter brug kan du hælde lidt groft salt i bunden og varme det op i et par minutter. Tør derefter saltet grundigt af og smør den med rapsolie. Olielaget skal være tyndt. Varm herefter gryden op igen, så olien bliver brændt af. Så er den klar til brug igen uden mere rengøring.
- Ingen metalredskaber: Du bør aldrig anvende metalredskaber til madlavningen. Metallet kan beskadige indersiderne. Benyt derfor i stedet spatler og skeer med videre af enten plastik eller træ. Det gælder især, hvis du har en emaljeret støbejernsgryde.
- Langsom start: Støbejerns-varianten er en langsom starter, så du skal væbne dig med tålmodighed, når du skal til at påbegynde madlavningen. Start med at sætte den på middel varme og vent gerne omkring ti minutter på, at den varmer op. Skru aldrig helt op for blusset for at det skal gå hurtigere. Det kan medføre, at støbejernet slår sig, får revner eller bliver skævt.
Du kan læse mere om rengøring og vedligeholdelse af støbejernsgryden hos Lodgecastiron.com og Thekitchn.com. Læg mærke til at eksperterne ikke er helt enige i deres råd angående rengøring. Nogle fraråder sæbe, og andre gør ikke. Vil du være helt sikker på en optimal beskyttelse, så kan du droppe sæben.