Hvad er en integreret opvaskemaskine?
En integreret opvaskemaskine er lavet til at være camoufleret i ens køkken. Hvis man ønsker en opvaskemaskine, der er en smule gemt, samt der passer perfekt til ens køkken, så er en integreret opvaskemaskine en oplagt mulighed.
En integreret opvaskemaskine kommer ikke med nogen front, hvilket betyder, at man skal montere en køkkenlåge, der passer til resten af køkkenet. Denne køkkenlåge skal man selv anskaffe, men fordelen er, at man kan finde eller købe en låge, der egner sig optimalt til resten af køkkenets design.
En anden variant, af en integreret opvaskemaskine, er en halvintegreret maskine. På denne form for opvaskemaskine skal der også monteres en låge på fronten. Dog skal den ikke fylde hele fronten, da både knapper og eventuelt et display skal være tilgængeligt og synligt.
Hvordan installeres en integreret opvaskemaskine?
Hvis du har købt en ny opvaskemaskine, så er der mulighed for, at du selv kan gå i gang med at installere og montere den. Man du skal dog være sikker på, at du gør det på den helt korrekte måde, da det ellers kan ende med at blive dyrt for dig. Her kan du læse nærmere om, hvordan du installerer en integreret opvaskemaskine. Denne guide giver dig mulighed for selv at springe ud i det samt at blive klogere på, om det er en opgave, som du selv skal give dig i kast med.
Nummer 1: Gør køkkenet klar til opvaskemaskinen
De fleste integrerede opvaskemaskiner har en bredde, der er på omkring 60 centimeter (dog kan størrelsen Opvaskemaskinesagtens variere, hvilket du skal være opmærksom på). Hvis det er nødvendigt, så kan du justere på skabet til højden af opvaskemaskinen ved at fjerne noget af det øverste af skabet eller tilføje en plade for at dække mellemrummet mellem pladen og selve opvaskemaskinen.
Hvis det er første gang, at du installerer en integreret opvaskemaskinen i dit køkken, så skal du også sørge for at bore huller i skabet til opvaskemaskinens elektriske ledninger, vandindløb samt afløbsrør.
Nummer 2: Tilslut vandforsyningen under vasken
Sluk for vandforsyningen og afbryd vaskens varmtvandstilførsel. Tilslut en dobbelt udløbsventil til varmtvandsindløbet under vasken. Sæt herefter vandudløbet til den ene side, samt sæt vandforsyningsledningen til opvaskemaskinen til den anden udgang. Ved brug af den dobbelte udløbsventil kan du slukke for vandet til enten opvaskemaskinen eller vasken, hvis du har brug for dette.
Nummer 3: Tilslut vandslangen til opvaskemaskinen
Tilslut vandforsyningen under vaskenI forhold til dette trin, så skal du være opmærksom på, hvilken form for opvaskemaskine, du installerer, da tilslutningen kan variere afhængig af dette. Mens nogle opvaskemaskiner kræver, at både el- og vandslanger bliver forbundet til et panel under enhedens front, så har andre modeller vand-, el- og afløbsforbindelser bagpå opvaskemaskinen. Når du har fundet ud af præcis, hvordan din opvaskemaskine fungerer, samt hvilken model det er, så skal du sørge for at tilslutte vandslangen til maskinen.
Nummer 4: Tilslut afløbsrøret
Du skal starte med at tilslutte opvaskemaskinens vandslange til afløbet under vasken. Hvis der ikke er en studs til montering af denne, så skal du sørge for først og fremmest at montere et helt nyt rør med en studs. Dette sikrer, at vandet løber ud sammen med afløbet fra håndvasken. Du skal sørge for, at du fører slangen, der er monteret på selve afløbet under vasken, op over selve afløbspunktet. På den måde sikrer du, at der ikke løber vand fra afløbet direkte ind i din opvaskemaskine. Derudover skal du også sørge for, at ingen af delene er for gamle, da det kan ende med lækager og utætheder, hvilket du naturligvis skal undgå.
Nummer 5: Tilslutning af strøm til opvaskemaskinen
Nu skal du sørge for at tilslutte strøm til opvaskemaskinen. Dette må du dog selv kun gøre, hvis den skal have strøm gennem en helt almindelig stikkontakt. Inden du gør dette, så sørg dog for, at alt strøm er afbrudt, så du undgår stød. Hvis du har brug for en anden form for installation, så skal du have en professionel til at klare det for dig.
Nummer 6: Nu er opvaskemaskinen klar til at komme på plads
Når du har sørget for at tilslutte el, strøm og afløb, så er opvaskemaskinen klar til at komme helt på plads i dit køkken. Du skal naturligvis sørge for, at den integrerede opvaskemaskine passer ind i dit køkken, inden du overhovedet er gået i gang med de andre ting. Derudover er det også en fordel at finde ud af, om du overhovedet selv må gå i gang med at montere din opvaskemaskine. Der er nemlig nogle krav, der gør, at du i nogle tilfælde gerne selv må gøre det, mens du andre gange ikke selv må gå i gang med det. Eksempelvis må du ikke gå i gang med at installere din opvaskemaskine, hvis du skal i gang med en såkaldt fast installation, når det kommer til tilslutningen af strøm.
Hvilken opvaskemaskine passer til dig?
Der findes et væld af opvaskemaskiner med forskellige funktioner på markedet, hvorfor det kan være svært at finde ud af, om du skal vælge den ene eller den anden model. En opvaskemaskine er en praktisk køkkenhjælper, hvorfor det er vigtigt, at du vælger den helt rette i forhold til dine behov.
Inden du vælger en opvaskemaskine, der skal hjem i dit køkken, så er det vigtigt, at du overvejer følgende faktorer:
Hvilken type opvaskemaskine skal det være?
Hvilken type opvaskemaskine, du skal have i dit køkken, afhænger af dine egne ønsker og behov. Hvis du ønsker en opvaskemaskine, der kan integreres perfekt ind i dit køkken, så skal du vælge en integrerbar model. Hvis du i stedet ønsker en opvaskemaskine, der kan stå helt selv, så skal du kigge på de fritstående modeller. Du kan også vælge en indbygningsopvaskemaskine, der er designet til at være under køkkenbordet, en smal opvaskemaskine eller en bordopvaskemaskine. Du skal derfor starte med at finde ud af, hvilken type du ønsker, da du på denne måde nemmere kan udelukke en del modeller fra starten af.
Hvor stor skal opvaskemaskinen være?
Når du har valgt den rette type opvaskemaskine, så skal du i gang med at overveje maskinens kapacitet. Du kan finde opvaskemaskiner, der kan rumme alt lige fra 4 kuverter og op til hele 14 kuverter. Hvis du bor i en husstand med omkring 4 til 5 personer, så anbefales det, at du finder en opvaskemaskine, der kan rumme op til 13 til 14 kuverter. Hvis I er en mindre familie og ikke gør brug af opvaskemaskinen særlig meget, så kan det være nok med omkring de 4 kuverter.
Vær opmærksom på opvaskemaskinens energimærke og tørreevne
Noget af det, som du skal være opmærksom på, når det kommer til en opvaskemaskine, er energimærket og tørreevnen. Energimærket viser nemlig, hvor energivenlig modellen er, mens tørreevnen viser, hvor godt maskinen kan tørre servicen.
Den bedste energimærkning er på A, hvorfor det er en fordel, at du finder en opvaskemaskine i klassen A eller over. Derudover er det også en fordel, hvis du er opmærksom på maskinens tørreevne. Tørreevnen går fra A til G, hvor A er den højeste.
Hvor meget må opvaskemaskinen støje?
Hvor meget må opvaskemaskinen stoejeEn anden faktor, som du skal være opmærksom på og overveje er, hvor meget opvaskemaskinen må støje. I dag har opvaskemaskiner typisk et lydniveau, der går fra 39 dB til og med 57 dB. En normal samtale har et lydniveau på 60 dB, hvorfor ingen af disse maskiner vil støje særlig meget under brug. Det er dog vigtigt, at du går efter en af de helt lydsvage modeller, hvis du ønsker dette.
Hvilke funktioner har jeg brug for?
I dag kan du finde opvaskemaskiner med et væld af funktioner. De fleste opvaskemaskiner kommer med de samme standardfunktioner, men du kan også finde modeller, der kommer med tillægs- samt ekstrafunktioner. Disse opvaskemaskiner er dog som regel også en del dyrere, men hvis du har brug for det, så kan det være pengene værd. Ekstrafunktionerne kan være alt lige fra en børnesikring til en optimal tørring, timer-funktion, MængdeSensor, AquaStop samt meget mere.
Hvordan skal opvaskemaskinen se ud?
Hvis du ønsker en integreret opvaskemaskine, så er designet af opvaskemaskinen ikke nødvendigvis det vigtigste. Men hvis du eksempelvis ønsker en fritstående model, så kan det være, at du går en del op i designet. Det er derfor værd at overveje, hvordan du ønsker, at din opvaskemaskine skal se ud, samt om designet overhovedet er vigtigt for dig eller ej.
Hvis du ønsker at finde flere gode råd, der kan hjælpe dig med at finde den rette opvaskemaskine, så kan du klikke ind her eller her.
Sådan vedligeholder du din opvaskemaskine
Hvis du gør brug af din opvaskemaskine flere gange i ugen, så kan den også ende med at blive ret snavset og beskidt. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at vedligeholde din opvaskemaskine. Dette er ikke mindst vigtigt for, at den holder sig pæn, men det kan også være en fordel i forhold til maskinens levetid. Hvis du ønsker at vedligeholde din opvaskemaskine så godt som muligt, så skal du især være opmærksom på følgende:
Opvaskemidlet: Hvis du bruger for meget vaskemiddel, så kan sæberester eller sæbefilm ende med at sætte sig på glas, bestik og tallerkener. Dog skal du også være opmærksom på, at du ikke fylder for lidt sæbe i, da du herved kan ende med, at servicen ikke bliver ren nok.
Fjern alle madrester: Fjern alle madrester: Hvis du ikke sørger for at fjerne madresterne, så kan de ende med at blive siddende i maskinen. Det er derfor vigtigt, at du fjerner madrester ved at gøre brug af en serviet, klud eller lignende.
Rengøring af åbning og filtre: Hvis du ikke husker at rengøre åbning og filtre regelmæssigt, så vil opvaskemaskinen hurtigt blive beskidt. Hvis du gerne vil sørge for at vedligeholde din opvaskemaskine samt holde den ren, så skal du gøre dette flere gange om året. Dog er der også andre dele af maskinen, som du skal være opmærksom på at rense og rengøre. Dem kan du finde nedenfor.
Maskinens si: Husk altid at tømme sien for madrester. Dette skal helst gøres hver uge. Du skal blot fjerne sien fra maskinen og herefter rense den under vandhanen med sæbe. Du skal også huske at fjerne og rense den fine si. Dog behøver du kun at gøre dette en gang hver anden måned eller deromkring.
Rens afløbet: Du skal også huske at rense afløbet, hvilket du gør ved at fjerne finsien og grovsien. Herefter skrubber du afløbet med en børste med en smule sæbe.
Rens spulearmen: Endnu en ting, som du skal rense, er spulearmen. Den skal du blot tage ud, hvorefter du kan fjerne alle madrester med en tandstik eller lignende. Herefter kan du tørre spulearmen efter med en klud eller serviet.
Rengør opvaskekurven: Det er vigtigt, at du renser opvaskekurven cirka en gang om ugen. Her skal du blot tage kurven ud samt skrubbe den med en børste, hvor du har påført en smule opvaskemiddel. Mange opvaskekurve kan tages helt ud, hvorfor dette er en del nemmere for dig.
Rens alle hjørner og afkroge af maskinen: Når du har fjernet kurven samt alle de dele, du kan fjerne, så kan du også give dig i kast med at rense de indre sider og hjørner. Dette skal blot gøres med en opvaskebørste eller klud.
3 gode råd til ekstra vedligeholdelse af opvaskemaskinen
Hvis du ønsker at gøre din opvaskemaskine helt ren, så har vi lige fundet et par ekstra gode råd, som du kan benytte dig af. Hvis du har brugt tid på at rengøre samt vedligeholde din opvaskemaskine på bedst mulige måde ved hjælp fra ovenstående guide, så kan du også give dig i kast med disse 3 gode råd.
Paafyldning af salt og afspaendingsmiddelPåfyldning af salt og afspændingsmiddel: Husk at være opmærksom på, at du fylder salt og afspændingsmiddel i opvaskemaskinen, når der er brug for det. I dag giver mange modeller selv besked, når det er tid til at påfylde både salt og afspændingsmiddel.
Brug af citronsyre: Når du renser din opvaskemaskine indvendigt, så kan du vælge at gøre brug af citronsyre. Citronsyre kan også hjælpe, hvis der er meget kalk i vandet.
Afkalk opvaskemaskinen: Du skal helst afkalke din opvaskemaskine hver eller hver anden måned.
Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvordan du på bedst mulige måde kan rense og vedligeholde din opvaskemaskine, kan du klikke ind her.
Integreret opvaskemaskine – det stilrene valg til dit køkken
En integreret opvaskemaskine er perfekt til dig, der ønsker et køkken med et strømlinet og stilrent look. Disse maskiner er designet til at blive skjult bag en køkkenlåge, så de smelter ind i resten af køkkenindretningen. Ud over designet er det vigtigt at vælge en model med de rette funktioner såsom lavt støjniveau, effektive vaskeprogrammer og energibesparende teknologi.
For at få den bedste rengøringseffekt bør du også forstå, hvordan de forskellige vaskeprogrammer påvirker opvaskens renhed og maskinens levetid. Hvis du vil have indsigt i, hvilken cyklus du bør vælge for optimal opvask, kan du finde nyttige tips i denne vejledning til opvaskemaskine-cyklusser.
Hvad siger brugere Bosch SMV4ECX14E?
Med en integreret opvaskemaskine fra Bosch går du ikke galt i byen. Faktisk har modellen modtaget en masse positiv feedback fra kunder, der har allerede har haft fornøjelsen af at bruge den. Her fremhæver rigtig mange især den smarte wifi-forbindelse, der gør det muligt for dig at modtage en besked, når opvasken er færdig. Derudover kommenterer flere også på de plet- og fugtfrie resultater, som opvaskemaskinen efterlader. Alt i alt en yderst effektiv og smart opvaskemaskine.