Elektrisk tandbørste - Bedst i test: Her er de bedste el tandbørster i test

Ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Sundhedsinstitut, er danskernes mundhygiejne slet ikke så god som man skulle forvente. Selv om 8 ud af 10 danskere børster tænder to gange daglig, har kun hver trejde dansker en god mundhygiejne. Ifølge tandlægerne, der står bag undersøgelsen, skyldes dette at danskerne ikke børster grundigt nok.

Tandlægerne anbefaler, at man børster tænderne to gange dagligt, om morgenen og om aftenen, inden man går i seng. Hver tandbørstning bør tage mindst 2 minutter.

Del munden op i 4 området når du børster tænder

Tandlæger anbefaler, at man deler munden op i områder, så man får børstet alle tænderne lige grundigt. I rapporten fra Dansk Sundhedsinstitut foreslår de, at man deler tandbørstningsområdet op i følgende områder:

• Overkæbe og underkæbe
• Højre og venstre side
• Ydersiden, indersiden og tyggerfladerne på tænderne
• Området bag de bagerste tænder samt imellem tænderne

Det er en god ide at skabe sin egen rutine, så man ikke glemmer nogle af områderne. Endvidere anbefales det at børste med cirklende bevægelser i stedet for frem og tilbage, da dette er mere skånsomt for tandkødet.

Det er vigtigt at passe på tandkødet mens man børster. Sørg for, at du ikke trykker for hårdt og hold øje med, at tandkødet ikke trækker sig tilbage eller begynder at bløde. Hvis dette sker, er det muligt at du trykker for hårdt eller at tandbørstehovedet er for hårdt.

Ifølge rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, så virker begge dele fint, så længe man børster rigtig og længe nok. Vælger man en almindelig tandbørste, skal man sørge for at udskifte den med jævne mellemrum. Tandbørsten skal være rimlig blød, så den ikke skader tandkødet og børstehårene skal sidde tæt sammen.
Mange mennesker foretrækker i dag en el-tandbørste, da man ikke skal bevæge tandbørsten så meget. Mange el-tandbørster er endvidere udstyret med diverse programmer, der holder øje med hvor længe og grundigt du børster, så dette kan også være en hjælp for mange.

Ønsker du at læse mere om rapporten fra Dansk Sundhedsinstitut kan du gøre det her.

Ønsker du inspiration til en bedre tandbørstning, så har tandportalen.dk lavet en video hvor de viser, hvordan man børster tænderne korrekt med både en almindelig og en elektrisk tandbørste.

De færreste tænker til daglig over, hvor mange bakterier vi er omgivet af og at især badeværelset er et sandt bakterie-paradis. En undersøgelse foretaget af American Microbiology Society viser, at der på langt de fleste badeværelser er utallige skadelige bakterier, såsom stafylokokker og bakterier fra afføring. Men dette gælder altså ikke kun gulvet og selve toilettet, men også alt hvad vi har stående på badeværelset. Dette betyder altså også, at vores tandbørster er bakteriebomber, der i værste fald kan gøre os rigtig syge.

Hjælp er det at gemme tandbørsten væk i et skab?

Mange tror fejlagtigt, at ved at gemme tandbørsten væk i medicinskabet, at de dermed beskytter tandbørsten fra de farlige bakterier. Desværre viser undersøgelser at dette ikke hjælper, snarere tværtimod. Ved at lukke tandbørsten inde, skaber du et fugtigt miljø, der blot øger bakterievæksten.

Det er dog heller ikke en god ide, at have tandbørsten stående ved vasken, da man så sprøjter ud over tandbørsten hver gang man vasker hænder. Den bedste løsning er at sætte en hylde op, så langt væk fra toiletkummen som muligt, hvis dette kan lade sig gøre rent pladsmæssigt.

Den værste bakteriespreder på badeværelset er selvfølgelig selve toiletkummen. Undersøgelser viser, at bakterier kan flyve helt op til 25 centimeter over toilettet ved skyl, så husk at lukke toiletbrættet ned, hver eneste gang du skyller.

Derudover er det vigtigt, at tandbørsten altid står op, så den har mulighed for at tørre imellem brug. Hvis den ligger ned eller er lukket inde i en beholder, kan den ikke tørre ordentligt og bliver dermed et sandt paradis for svamp og diverse skadelige bakterier.

Det er en god ide at købe en tandbørste hver trejde måned eller i hvert fald at skolde den i kogende vand med jævne mellemrum.

Det er også vigtigt at bruge en god tandpasta, der slår bakterier ihjel, og at man sørger for at vaske hænder inden man rører ved tandpastatuben, så man ikke overfører unødvendige bakterier til tuben.

Du kan læse mere om tandbørstehygiejne ved at klikke på dette link.

Flere undersøgelser viser, at mange af os lider af vigende tandkød eller andre gener, der skyldes at vi børster tænderne for hårdt, forkert og med børster, der er for hårde.

Ifølge en lang række danske tandlæger, er det helt op til 80% af befolkningen, der børster deres tænder forkert og dermed risikerer at skade deres tandkød.

Hvis man børster tandkødet for hårdt, risikerer man at komme til at lide af tandkødsretraktioner, hvilket betyder, at tandkødet trækker sig tilbage. Dette blotter tandhalsene og gør tænderne mere sensitive, hvilket man især kan mærke når man spiser en is eller drikker varm kaffe eller te.

I værste fald kan man risikere at tænderne blive løse og der dermed er større sansynlighed for at de falder ud.

Hvis tandkødet først har trukket sig tilbage er det som regel for sent at rette op på det og den eneste løsning er ofte at dække tandhalsen med en plastikfyldning. Dette hjælper som regel på smerterne og isningen og beskytter tandkødet mod yderligere skader.

Hvordan beskytter man bedst sit tandkød?

Modsat hvad mange tror, skal tandkødet ikke børstes andet end hvad man nu rammer under tandbørstningen. Bakterierne sidder på og mellem tænderne og ikke på tandkødet.

Derudover er det vigtigt at din tandbørste ikke er for hård, da dette slider for meget på både tandemaljen og tandkødet.

Mange tandlæger anbefaler, at man bruger en elektrisk tandbørste, især hvis man har problemer med tandkødet, da børstehovedet som regel er meget mindre og bevægelserne mere skånsomme.

Mange el-tandbørster har også tryksensorer, der fortæller hvis man trykker for hårdt, så man på den måde kan lære en bedre teknik.

Er dit tandkød allerede blevet skadet, er det bedst at søge tandlæge så hurtigt som muligt. Derudover er det også en god ide at benytte en mild tandpasta, der skåner både tandemaljen og tandkødet. Der findes mange forskellige mærker på markedet fremstillet specielt til folk med tandkødsproblemer.

Du kan få flere gode råd om hvordan du bedst beskytter dit tandkød ved at læse denne artikel fra Politikken eller denne artikel skrevet i samarbejde med Zendium.

Mange mennesker synes at tandtråd er unødvendig hvis de blot børster deres tænder to gange daglig. Undersøgelser viser dog tydeligt, at ligegyldigt hvor grundigt du børster, vil der altid være områder du ikke kan nå med en tandbørste. Dette gælder især mellem tænderne og ved tandkødsranden, og her kan tandtråd hjælpe. Ved at følge de nedenstående forslag får du størst udbytte af at bruge tandtråd:

•  Start med omkring 40-45 centimeter tandtråd viklet rundt om dine pegefingre, med ca. 3 til 5 centimer imellem.
• Hold tandtråden udspændt mellem din pegefinger og din tommelfinger og før den forsigtig ind mellem dine tænder.
•  Prøv forsigtigt at komme ind under tandkødsranden, men sørg for ikke at beskadige tandkødet, da dette kan medføre blottede tandhalse.
•  Skift til ren tandtråd når du bevæger dig fra tand til tand.

Der findes mange forskellige slags tandtråde, både med og uden voks og med diverse smage, så prøv dig frem og find den du bedst kan lide.

En række undersøgelser verden over har påvist, at der er sammenhæng mellem mundhygiejne og vores helbred generelt. Blandt andet er det blevet påvist, at der er en sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og en lang række alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, luftvejsinfektioner og svangerskabskomplikationer.

En god mundhygiejne er dermed langt vigtigere end man før troede. Vi har alle en masse bakterier i munden mange af dem gavnlige, men også mange skadelige.

Ud over de nævnte sygdomme, kan dårlig mundhygiejne føre til udvikling af tandkødsbetændelse, huller i tænderne samt løse tænder. Derudover kan dårlig mundhygiejne også føre til at man lugter dårligt ud af munden, hvilket kan påvirke både selvtilliden og det sociale liv.

En god mundhygiejne betyder ikke at din mund skal være helt bakteriefri. Tværtimod er der mange gavnlige bakterier i vores mund, vi ikke kan undvære. Det gælder i stedet om at skabe det rigtige miljø i munden, så man undgår de uhensigtsmæssige bakterier. Kosten har her en stor indflydelse, for eksempel kan en kost, der indeholder meget sukker, skabe ubalance i hele kroppen og også munden.

Hvordan er din mundhygiejne?

Er du i tvivl om hvordan din mundhygiejne er, er det altid en god ide at besøge tandlægen. Men der er også nogle ting, du selv kan undersøge.

• Har du plak eller tandsten i munden?
• Hvordan ser dit tandkød ud? Hvis det er mørkerødt er dette et tegn på at noget er galt
• Er dit tandkød ømt eller bløder du når du børster tænder?
• Har du en dårlig smag i munden og dårlig ånde?

Hvis du har et eller flere af disse symptomer, er det et tegn på at den er gal med din mundhygiejne. Måske skal du børste dine tænder bedre, skifte tandpastamærke eller købe en ny tandbørste. Er du i tvivl så kontakt din tandlæge.

Tandbørsten, dit vigtigste redskab

Dit vigtigste redskab er en god tandbørste. Tandbørsten må ikke være for hård og du må prøve dig frem og se, hvorvidt du foretrækker en elektrisk tandbørste eller en almindelig tandbørste.

Børst tænderne to gange dagligt, morgen og aften, i mindst to minutter hver gang. Brug en tandpasta, der indeholder fluor og gerne en bakteriedræbende en af slagsen.

Tandtråd

Tandtråd er vigtigt for at komme ind imellem tænderne for at fjerne plak. Dette gælder især for folk, der har tætsiddende tænder, da en tandbørste ikke kan komme ind i alle mellemrum.

Spis sundt

Vores kost påvirker hele vores krop, også munden, og det er derfor vigtigt at spise sundt for at opnå den rette bakteriebalance. Prøv at spise mindre sukker, masser af grønsager og godt med fibre. Det frarådes også at drikke syreholdige drikke kort inden sengetid, da dette kan skade tandemaljen.

Du kan læse mere om mundhygiejne og de sygdomme, der er forbundet med en dårlig mundhygiejne her. Ønsker du at få flere råd om hvordan du passer bedre på din mund, kan du læse mere i denne artikel.

Mundhygiejne handler om så meget mere end blot munden, tænderne og tandkødet. Fordi munden er en primær indgang i kroppen, kan dårlig mundhygiejne have negative konsekvenser for hele kroppen. Tænder, der gør ondt, tandkød, der bløder og en dårlig ånde, er alle indikatorer på en dårlig mundhygiejne.

Bakterier fra munden kan let komme ind i blodbanen og forårsage infektion og inflammation. Det er vigtigt at have en god mundhygiejne samt regelmæssigt at gå til tandlægen for, at din mundhygiejne ikke går udover dit helbred. Her er almindelige og alvorlige helbredsproblemer, en dårlig mundhygiejne kan forårsage:

Kardiovaskulær sygdom

At have dårlig mundhygiejne kan øge risikoen for hjertesygdomme. Hvis tandkødet er betændt på grund af de bakterier, der forårsager periodontal sygdom, kan de samme bakterier faktisk komme ind i blodbanen, hvilket får arterierne til at opbygge plak. Denne hærdning af arterierne hedder aterosklerose og er meget alvorlig. Den kan nemlig føre til blokering af arterierne, hvilket øger sandsynligheden for at få et hjerteanfald.

Demens

En dårlig mundhygiejne kan også påvirke hjernen. Stoffer, der frigives fra et betændt tandkød, kan faktisk dræbe hjerneceller og føre til hukommelsestab. Demens og muligvis endda Alzheimers sygdom kan skyldes tandkødsbetændelse, når bakterierne i munden spredes til nervekanalerne eller kommer ind i blodbanen.

Diabetes

Ikke alene er diabetikere mere modtagelige for infektion, såsom infektion i tandkødet og periodontal sygdom, men periodontal sygdom kan også gøre det sværere at kontrollere diabetes. Det er især vigtigt for diabetikere at tage sig godt af deres mundhygiejne for at forhindre komplikationer. Fordi tyggesygdomme kan føre til højere blodsukkerniveauer, har en person med dårlig mundhygiejne en øget risiko for at udvikle diabetes.

Nyresygdom

Kroniske nyresygdomme er et alvorligt helbredsproblem, der påvirker nyrerne, hjertet, knoglerne og blodtrykket. Infektioner i kroppen såsom periodontal sygdom kan føre til nyresygdomme. Mennesker med tyggesygdomme har generelt svagere immunsystemer og er mere tilbøjelige til at erhverve infektioner. Nyresygdomme kan være dødelige, hvis det fører til nyresvigt eller til en kardiovaskulær sygdom.

Leddegigt

Personer med tyggesygdomme er fire gange mere tilbøjelige til at lide af leddegigt, end personer uden tyggesygdomme. Begge sygdomme kan øge betændelsen i hele kroppen, hvilket gør risikoen for udviklingen af leddegigt meget højere.

Hvis du ønsker at læse mere om mundhygiejne og dit helbred, kan du klikke ind her eller her.

At vælge den rette tandpasta kan være svært, hvis du ikke er helt sikker på, hvad du skal kigge efter. Hos Tandlægeforeningen giver de gode råd, når det kommer til tandpasta og mundskyllemidler.

Gode råd om tandpasta

• Brug fluortandpasta, da dette hæmmer udviklingen af karies
• Sørg for at bruge 1 centimeter tandpasta ved hver tandbørstning
• Brug ikke tandpasta med triclosan, da det kan være hormonforstyrrende
• Undgå tandpasta med Natrium Lauryl Sulfat, hvis du har en sart mund

Gode råd om mundskyllemidler

• Brug ikke mundskyllemidler, hvis din mundhygiejne er god
• Erstat ikke tandbørstning med mundskyllemidler
• Mundskyllemidler med zink kan være gavnlige for dårlig ånde
• Mundskyllemidler med klorhexidin kan være gavnlige, hvis du har fået fjernet en tand

Er du i tvivl om, hvor meget du skal gå til tandlægen? Så er svaret ifølge Tandlægeforeningen, at det kommer an på dine individuelle behov. Hvor du førhen skulle gå til tandlægen cirka hvert halve år, så skal du i dag gå til tandlægen, når du har behov for det.

Det er derfor en fordel, hvis du aftaler med din tandlæge, hvor ofte du skal komme. Her tager tandlægen hensyn til din risikoprofil (hvor stor risiko er der for, at du udvikler en mundsygdom), din tidligere sygdomshistorie samt, hvordan dine tænder og din mund har det lige nu. Hvis du har en mundsygdom, så skal du naturligvis gå mere til tandlæge, end hvis din mund og dine tænder ikke fejler noget.

Derudover kan det være, at du i enkelte perioder skal besøge tandlægen noget mere. Eksempelvis når du er barn, så går du typisk mere til tandlægen, fordi du taber dine mælketænder og får dine voksentænder. Hvis du har andre former for implantater eller lignende i munden, så kræver det typisk også en hyppigere kontrol fra tandlægen.

Selvfølgelig kan du altid selv vælge at gå mere eller mindre til tandlægen uafhængig af din tandlæges anbefalinger. Det anbefales dog altid, at du følger, hvad din tandlæge siger, da du herved opnår den bedste tand- og mundhygiejne.

Hvis dine tænder ikke fejler noget, så er en tandbørstning om aftenen samt om morgenen nok til at holde eventuelle tandsygdomme m.m. væk. Dog er tandbørstning ikke bare tandbørstning, da det er en fordel, at du vælger den rette tandbørste samt børster tænder på den mest optimale måde i forhold til dine behov. Tandlægeforeningen forklarer, hvordan du vælger den rette tandbørste samt børster dine tænder.

Vælg den rette tandbørste

Alle personer skal ikke vælge den samme tandbørste, da dette kommer an på ens individuelle behov. Om du skal anvende en almindelig tandbørste eller en elektrisk tandbørste, er derfor afhængig af dine egne behov. Nedenfor kan du finde punkter, der kan hjælpe dig med at finde den rette tandbørste.

• En tandbørste med mange tætsiddende børstehår.
• En blød tandbørste. Det kan skade dit tandkød, hvis tandbørsten er alt for hård.
• Et mindre hoved, så tandbørsten kan nå hen til de bagerste tænder.
• Tandbørsten skal ligge godt i hånden.

Derudover er det vigtigt, at du sørger for at skylle tandbørsten ordentligt for at undgå bakterier. Tandbørsten skal desuden tørre med hovedet opad og skal udskiftes, når tandbørstens hår spreder sig. Som tommelfingerregel er det en fordel at udskifte din tandbørste cirka hver tredje måned.

Sørg for at børste dine tænder grundigt

De fleste har hørt, at man skal børste tænder to gange dagligt i to minutter. Dette er stadig tilfældet. Derudover skal du sørge for at kigge dig i spejlet, når du børster tænder for at sikre dig, at du kommer rundt over det hele. Sørg for at alle tænder bliver børstet og børst helt op til tandkødet, da der også kan sidde bakterier der. Det er vigtigt, at tandpastaens fluor bliver fordelt i hele munden.

Du kan børste tænder på flere måder. Hvis du er i tvivl om, hvordan du børster dine tænder ordentligt, så er det en god idé at spørge din tandlæge. Det er vigtigt, at du sørger for at børste dine tænder roligt, samt at du laver en form for system, så alle tandflader og tænder bliver børstet. Husk på, at du ikke skal børste alt for hårdt, da dette i sidste ende kan skade dine tænder og dit tandkød. Når du er færdig med at børste tænder, skal du spytte tandpastaen ud. Du behøver ikke at skylle munden, men hvis du ønsker at skylle munden, skal det være med blot en smule vand.

Det kan være meget ubehageligt at døje med dårlig ånde. Men der er rent faktisk flere ting, som du kan gøre, når det kommer til at bekæmpe dårlig ånde. I dette afsnit kan du derfor læse lidt mere om, hvorfor du får dårlig ånde samt, hvad du kan gøre ved det.

Derfor får du dårlig ånde

Der er flere grunde til, hvorfor du eventuelt døjer med dårlig ånde. Disse grunde kan eksempelvis være:

• Mundhygiejnen er dårlig
• I de fleste tilfælde skyldes dårlig ånde, at mundhygiejnen ikke er særlig god. Dette kan for eksempel være på grund af manglende tandbørstning. Når du ikke børster tænder, så vil bakterierne ofte sætte sig på tandkødet, i tændernes dybe huller m.m., hvilket kan forårsage en dårlig lugt.
• Tandkødsbetændelse
• Tandkødsbetændelse kan også være en faktor, der fører til dårlig ånde. Derfor er det en god idé at sørge for at få en tandrensning regelmæssigt.
• Sygdomme
  Sygdomme i munden og svælget kan føre til dårlig ånde, men helt almindelige sygdomme kan faktisk også være synderen. Eksempelvis kan diabetes føre til en dårlig lugt i munden, hvis dit blodsukker bliver for højt. Hvis du tilmed lider af en nyresygdom, så kan der ende med at komme en lugt af urin fra munden.
  Sygdomme i luftvejene samt sygdomme i mavetarmkanalen er også sygdomme, der kan ende med, at din ånde begynder at lugte.
• Madvarer og spisevaner
  De fleste af os har prøvet at spise mad, der er kendt for at give dårlig ånde. Her er der eksempelvis tale om hvidløg, der er en stor synder. Endvidere kan dine spisevaner også føre til dårlig ånde. Jo længere tid siden det er, at du har spist, jo større er risikoen for, at du får dårlig ånde. Dette er på grund af, at der ikke dannes lige så meget spyt, hvorfor der vil komme flere bakterier i munden.

Hvad kan jeg gøre ved dårlig ånde?

Hvis du oplever, at du har dårlig ånde, så er der flere ting du kan gøre. Du kan eksempelvis gøre følgende:

• Sørg for at have en god mundhygiejne ved at børste tænder
• Brug tandtråd og tandstikkere, hvis det er nødvendigt
• Sørg for at holde din tunge ren ved at børste den med en tandbørste eller rense den med en tungeskraber
• Tyg sukkerfrit tyggegummi
• Anvend mundskyllemidler (ikke alt for ofte)

Dog er det altid bedre at finde roden af problemet i stedet for blot at gøre brug af eksempelvis tyggegummi og mundskyllemiddel. Hvis du ikke ved, hvad problemer er, så sørg for at gå til tandlægen.

Den store tandbørste-producent Oral-B forklarer, at man i dag har mange valgmuligheder, når det kommer til valg af tandbørste.

De forklarer, at tandlæger over hele verden efterhånden har fået fortalt befolkningen, at en elektrisk tandbørste grundlæggende er mere effektiv end en manuel, men når det kommer til elektriske tandbørster, så finder der mange varianter til både høje og lave priser, som kommer med forskellige funktioner.

Oral-B og Wupti.com fortæller her, hvad man som forbruger især bør overveje, når man skal købe en ny elektrisk tandbørste:

Børstehovedet

Elektriske tandbørster kan have forskellige typer af børstehoveder – nogle er roterende, mens andre er oscillerende (bevæger sig fra side til side). Nogle børstehoveder kan også pulsere og bevæge sig ind og ud mellem tænderne.

Funktioner/indstillinger

Nogle elektriske tandbørster er simple og har kun én indstilling. Andre har mange flere, således at man også kan vælge for eksempel en sensitiv tandbørstning, en dybde-rengøring eller en funktion, der er ”hvidgørende”, hvilket betyder, at den polerer bedre og efterlader tænderne hvidere.

Timer

Mange elektriske tandbørster kommer med en timer, der fortæller, når de anbefalede 2 minutter et gået. Nogle fortæller også, når det er tid til at skifte sektion og børste videre i andre dele af munden.

Sensor

En del elektriske tandbørster har også en tryksensor, som aktiveres, hvis man børster for hårdt på tænder og tandkød.

App

De mest teknologiske elektriske tandbørster kan også kommunikere med telefonen via Bluetooth og en app, som kan downloades til telefonen. Her kan man se historik samt få feedback omkring sine børstevaner og -rutiner, således at ens tandbørstning kan blive så optimal som muligt.

Pris

Der er stor forskel på priserne på elektriske tandbørster. Mange af de billige modeller har ikke så mange funktioner, men til gengæld kan de stadig sagtens have gode rengøringsevner.

Særlige modeller til børn

Der findes elektriske tandbørster, som er specialdesignede til børnene, og disse modellers ydre bærer præg af dette. Ofte er de elektriske tandbørster til børn fyldt med motiver fra kendte tegneserier og tegnefilm, og deres børstehoveder er ofte mindre og blødere end dem til voksne – men stadig effektive.

Selv om der findes elektriske tandbørster, som er specialdesignede til børn, er mange forældre nervøse ved ideen om at benytte en elektrisk model til børnenes små tænder og sarte tandkød.

Den norske avis Dinside.no har undersøgt sagen og talt med en ekspert inden for tandplejning, og eksperten forklarer, at der ingen fare på færde er.

Sjovere tandbørstning

Eksperten fortæller derimod, at en elektrisk tandbørste kan give barnet en sjovere oplevelse end med en manuel model, hvor barnet ikke vil åbne munden, og med lidt kreativitet så vil tandbørstningen ofte gå lettere.

Forældrene har ansvaret

Eksperten understreger dog, at en elektrisk tandbørste ikke må anses som en genvej, så forældrene ikke behøver at tænke på tandbørstningen, for det er stadig dem, der har ansvaret og dem, der styrer børsten. Børn indtil omkring 10 år bør ikke få til opgave selv at stå for tandbørstningen – ej heller hvis de har en elektrisk tandbørste.

Som barnet bliver ældre, så kan forældrene begynde selv at lade børnene børste og så kontrollere tænderne bagefter og holde øje med selve børste-processen.

Eksperten anbefaler, at børnene får børstet tænderne 2 gange dagligt, og at man altid anvender tandpasta med flour, idet flour styrker tænderne og modvirker huller. Derfor er det også vigtigt, at al plakken bliver børstet væk – også det, der gemmer sig ved tandkødet og mellem tænderne.

Det store britiske testmagasin Which.co.uk foretager en lang række af tests af forbrugerprodukter. Her har de britiske eksperter testet elektriske tandbørster, og herunder forklarer de, hvad de specielt lægger vægt på i deres bedømmelse:

Rengøringsevner

De elektriske tandbørsters evner til at gøre tænderne rene er det vigtigste parameter for eksperterne fra Which.co.uk. Hver tandbørste skal igennem 200 tandbørstninger, hvor niveauet af plak måles før og efter.

Batteri

Hver tandbørste bliver testet for, hvor mange tandbørstninger á 2 minutter, den kan klare på én opladning. For at kunne få det mest nøjagtige resultat for, hvad forbrugerne kan regne med, så gik der i Which.co.uk’s test 12 timer mellem hver børstning – det svarer nogenlunde til, når man børster 2 gange om dagen.

Opladning af batteri

Der måles for, hvor lang tid det tager at lade batteriet helt op. Which.co.uk forklarer, at her findes store forskelle, for nogle modeller lader fuldt op på mindre end 10 timer, hvor andre tager flere dage.

Brugervenlighed

Det vurderes, hvor komfortabel hver tandbørste er at anvende, holde på og børste med. Der testes også for, hvor let det er at skifte børstehoved.

Støj

Endelig tester eksperterne for støjniveauet.