Jura kaffemaskine test-oversigt – Her er eksperternes vurderinger

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

I denne artikel undersøger vi anmeldelser og tests af forskellige kaffemaskiner fra Jura. Ud fra eksperternes vurdering gennemgår vi de bedste Jura kaffemaskiner, hvor vi ser nærmere på maskinernes fordele og ulemper.

Til formålet har vi set nærmere på tests fra forskellige ekspertkilder som for eksempel  Råd & Rön, Goodhousekeeping.com, Stuff.tv, BeanToCupCoffee.co.uk, Bloomberg.com og T3.com.

Ønsker du at læse mere, bringer vi en liste over links til de anmeldelser, vi henviser til, nederst i artiklen.

Denne artikel indeholder:
Gennemgang af kaffemaskiner fra Jura
Købsguide: Vælg den rigtige kaffemaskine
Sådan påvirkes du af koffein
Information om kaffebønner
Gennemgang af testkilder

Bemærk venligst, at Forbrugsguiden ikke selv tester produkter, men derimod indsamler resultaterne af uvildige tests. På den måde kan du nemmere få et overblik over de bedste produkter på markedet.

Jura kaffemaskine test – Her er de bedste Jura kaffemaskiner 2021

Hos Forbrugsguiden har vi gennemgået ekspert tests fra ind- og udland, og samlet de bedst anmeldte Jura kaffemaskiner i sektionen herunder. Ydermere har vi lavet en prissammenligning, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over, hvilken forhandler der har dit ønskede produkt til den bedste pris.


Jura E8

Testvinder hos den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön
✅ 78 ud af 100 point hos britiske Goodhousekeeping.com
✅ 5 ud af 5 stjerner hos britiske Stuff.tv

jura-e8-platin

savier

Find og test rabatkoder ved checkout

Savier har +9.000 rabatkoder og tilføjer den bedste ved checkout

 

 

.
Jura E8 er blevet testet og anmeldt af  Råd & Rön, Goodhousekeeping.com og Stuff.tv. Alle ekspertkilder er begejstrede for modellen, som de har givet en god anmeldelse.

Ingen af eksperterne finder mange ulemper ved Jura E8. Dog skriver Goodhousekeeping.com, at måleenheden til den varme mælk er en smule skuffende.

Eksperterne: Nem maskine med personlige indstillinger

Både Råd & Rön samt Goodhousekeeping.com er vilde med Jura E8, som de har kåret som henholdsvis testvinder samt givet 78 ud af 100 point. Dette er blandt andet på grund af, at kaffemaskinen er nem i brug, samt at den leverer en god espresso.

Derudover nævner eksperterne fra Goodhousekeeping.com, at hvis man er på udkig efter en ’fantastisk kaffemaskine’, hvor man kan brygge kaffe med ’tryk på en enkelt knap, så er denne maskine perfekt’. De fandt nemlig maskinen ’nem at bruge’, samt at den lavede en cappuccino med ’perfekt fløjlsagtigt mælkeskum’, hvilket eksperterne fra Stuff.tv er enige i.

Kaffemaskine med P.E.P og AromaG3 kværn 

Jura E8 er forsynet med funktionen P.E.P, hvilket står for Pulse Extraction Process. I praksis betyder det, at vandet bliver pumpet gennem kaffebønnerne med hurtige pulseringer. Vand og bønner er i berøring i en længere periode, så der bliver trukket mere aroma ud af kaffebønnerne, hvilket giver en mere velsmagende drik.

Derudover er Jura E8 udstyret med en AromaG3 kværn, der efterlader op til 60 % mindre kaffegrums i kaffekværnen i forhold til andre modeller fra samme mærke. Man er derfor sikret en frisk kaffe, uanset om kaffebønnerne er friske eller allerede er i maskinen.

Man kan også anvende formalede kaffebønner i denne maskine, hvis man har brug for det. Kaffemaskinens vandtank er på 1,9 liter, og bønnebeholderen rummer 280 gram.

12 forskellige kaffevalg 

Med Jura E8 får man en kaffemaskine med 12 forskellige kaffevalg, hvor man kan brygge både en espresso, cappuccino, latte macchiato m.m. med blot et enkelt tryk. Jura E8 kommer også med en indstilling til mælkeskum.

Jura E8 kommer desuden med 8 forskellige kaffestyrker, så man kan vælge, hvor mild eller stærk kaffen skal være.

Maskinen er ligeledes forsynet med en teknologi, der gør, at man kan styre den via sin smartphone med appen Jura Smart Connect. Her kan man vælge, hvilken drik man vil have eller personliggøre sin egen drik, hvis man har brug for det.

Sidst men ikke mindst kommer Jura E8 med et Claris Smart filter med en chip, der kommunikerer med maskinen, så den sørger for at vedligeholde sig selv.

Specifikationer ved Jura E8: 
Type: Fuldautomatisk
Mærke: Jura
Vandbeholder: 1,9 liter
Bønnebeholder: 280 gram
Kaffekværn: Ja
Mælkeskummer: Ja
Pumpetryk: 15 bar
Højde: 35,1 centimeter
Bredde: 28 centimeter
Dybde: 43,9 centimeter
Vægt: 9,8 kilo

Fordele ved Jura E8: 
 Claris Smart filter
 Kan betjenes via en app på telefonen
 Med AromaG3 kværn
 Pulse Extraction Process-bryggemetode
 Mulighed for at tilpasse drikken efter behov

Her kan du se en videoanmeldelse af Jura E8 kaffemaskinen. Videoen er produceret af YouTube kanalen Whole Latte Love:


Købsguide: Vælg den rigtige kaffemaskine

kaffebrygning Hvis du er på udkig efter en kaffemaskine, har du nok allerede taget et kig på dine forskellige muligheder. Men da der findes så meget at vælge imellem, kan det være, at du har opgivet, da det virker uoverskueligt. Her kan du finde en guide, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige kaffemaskiner til dig og dine behov.

Hvilken type kaffemaskine har du brug for?
Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken type kaffemaskine du har brug for. Der findes flere typer på markedet, der hver især har sine fordele og ulemper. Du kan vælge imellem:

Kaffemaskine med filter
Semiautomatisk espressomaskine
Automatisk espressomaskine
Fuldautomatisk espressomaskine
Kapselkaffemaskine

Disse fem typer minder på nogle måder om hinanden, mens de på andre områder er vidt forskellige. Det er derfor en god idé at finde ud af, om du ønsker den ene eller den anden, samt hvad for en der kan opfylde dine behov i hjemmet.

Hvilken kaffe-drik kan du lide?
Når du har fundet ud af, hvilken type kaffemaskine du skal vælge, er der nogle andre faktorer, som du også skal overveje i købsprocessen. En af disse faktorer er, hvilken kaffe-drik du kan lide. Dette er en af ​​de vigtigste overvejelser.

Hvis du udelukkende drikker cappuccino eller caffe latte og forsøger at finde frem til en kaffemaskine, skal du naturligvis finde en maskine, der kan brygge denne type kaffe-drik. Du bør derfor kun købe en kaffemaskine, der kan brygge en kaffe-drik, du nyder at drikke.

Hvor nemt skal det være at anvende kaffemaskinen?
Hvis du er ligesom de fleste og drikker kaffe om morgenen, vil du nok gerne have en kaffemaskine, der ikke er særlig kompliceret at anvende. At placere en kaffekapsel i kaffemaskinen, hvorefter du blot skal trykke på en knap, kan være en fordel for mange, der ønsker, at det skal gå stærkt.

Med en fuldautomatisk espressomaskine kan du ligeledes brygge kaffe ved blot at trykke på en enkelt knap, hvorefter maskinen selv klarer resten. Dette kommer naturligvis an på dine behov, men er bestemt noget, som du bør tænke over.

Hvor stor må kaffemaskinen være?
kaffe Alle køkkener har en grænse for, hvor mange apparater der kan presses ind på køkkenbordet. Nogle kaffemaskiner vil optage meget mere plads end andre, så du skal overveje, hvor stor kaffemaskinen må være, samt hvor meget plads den må fylde. Under købsprocessen skal du derfor huske at tage et kig på størrelsen. Når du kender størrelsen, kan du bedre få en idé om, hvorvidt den vil passe ind i dit køkken eller ej.

Husk, hvis din kaffemaskine skal sættes væk i et køkkenskab eller i et andet rum efter brug, kan det være en fordel at finde en mindre og kompakt kaffemaskine, der er nem at flytte rundt på. Dette sikrer også, at der er plads til den i dit køkkenskab.

Hvilke krav har du til kaffemaskinen?
Noget andet, du skal tage stilling til, er, hvilke krav du har til kaffemaskinen. Dette varierer naturligvis fra person til person, da det kommer an på, hvad du ønsker, at din kaffemaskine skal have af funktioner.

Du skal for eksempel overveje, om kaffemaskinen skal have en mælkeskummer, størrelsen på vandtanken og bønnebeholderen, om den skal kunne lave 2 kopper kaffe på samme tid, om den skal have en indbygget kaffekværn, tilpasningsmuligheder samt meget mere.

Det kan være en fordel, hvis du sørger for at bruge noget tid på at finde ud af, hvad du ønsker, da dette vil indskrænke din søgning markant samt gøre det nemmere for dig at finde den helt rette model.

Hvad må kaffemaskinen koste?
Da der findes et væld af kaffemaskiner på markedet, kan de naturligvis også findes i flere forskellige prisklasser. Det betyder også, at du skal få en idé om, hvad dit budget er. Du kan både finde de billige modeller samt de dyrere modeller, hvor der som regel er en forskel på kvaliteten og funktionerne. Det er dog muligt at finde en maskine i god kvalitet, der ikke er i den højeste prisklasse.

Ønsker du at læse mere om, hvad du skal overveje ved køb af en kaffemaskine, kan du klikke ind her på denne artikel.


Sådan påvirkes du af koffein

koffein Mange drikker i dag kaffe hver eneste dag. Mens nogle kun drikker kaffe om morgenen for at komme godt i gang med dagen, er der andre, der drikker kaffe i løbet af hele dagen for at holde sig frisk. Men hvad er det i kaffe, der gør, at du får en opkvikkende effekt? Det er koffeinen i kaffen, der sørger for, at du føler dig mere frisk efter en kop. Men hvordan bliver din krop så påvirket af koffeinen?

Koffein påvirker centralnervesystemet
Når det kommer til centralnervesystemet, virker koffeinen som en form for stimulerende middel. Her er det især din hjerne, der mærker en effekt, da du vil føle, at du bliver mere frisk og klar i hovedet. Derudover er der også lavet studier, der konkluderer, at kaffe kan være med til at mindske risikoen for at få demens eller Alzheimers.

Blodtrykket påvirkes i en kortere periode
Endnu en ting, der bliver påvirket, er dit blodtryk. Det er typisk kun i en kortere periode, hvorfor det ikke giver nogen langvarig effekt. Dog kan det være en fordel at undgå kaffe, hvis du har et højt blodtryk eller andre problemer med hjertet. Det anbefales i hvert fald, at du kontakter din læge, hvis dette er tilfældet.

Kaffe kan forårsage mavesyre og halsbrand
Fordøjelsessystemet kan også opleve en påvirkning i form af mavesyre og halsbrand. Desuden kan du opleve, at du tisser mere, efter du har drukket kaffe, da koffeinen bliver behandlet i din lever og herved kommer ud sammen med urinen.

Koffein er ikke godt for reproduktionssystemet
En faktor, som du skal være opmærksom på ved koffein, er, at det kan medføre en øgning i både puls og stofskifte hos babyen, hvis du er gravid. Koffein kan også være med til at påvirke fosteret i form af væksten. Det anbefales derfor, at du kun drikker kaffe i en mindre mængde, hvis du er gravid.

Vil du vide mere om, hvordan koffein kan påvirke din krop, kan du klikke ind her på denne artikel fra Medicalnewstoday.com eller denne artikel fra Healthline.com.


Kend dine kaffebønner

kaffebønner

Mange kaffebønner minder en del om hinanden – i hvert fald efter de er blevet ristet. Dog er kaffebønner på ingen måde ens, da der findes et væld af forskellige former for kaffesorter. De to kaffebønner, man typisk skelner mellem hedder Robusta og Arabica.

Hvad er Robusta?
Kaffebønnerne ved navn Robusta er fra Afrika og bliver især anvendt til instant kaffe og espresso. Smagen fra disse kaffebønner er nemlig ofte skarp og mere koncentreret, da de indeholder meget mere koffein end eksempelvis Arabica. Kaffebønnen har også et lavt indhold af syre, hvorfor de ikke er af lige så høj kvalitet som eksempelvis Arabica.

Hvad er Arabica?
Kaffebønnerne ved navn Arabica kommer fra Etiopien. De dyrkes dog i flere områder i dag. Dette er den største stort i forhold til produktionen og også den mest populære. Kaffebønnerne er milde og søde samt syrlige. Arabica er dyrere at producere sammenlignet med Robusta, da de er mere sårbare overfor blandt andet klimaet m.m.

Find mere information om kaffebønner i denne artikel fra TheKitchn.com.


Gennemgang af testkilder

BeanToCupCoffee.co.uk  
BeanToCupCoffee.co.uk er en britisk kaffeside, der omhandler alle emner indenfor kaffe. Sidens formål er at informere forbrugerne om kaffe og kaffemaskiner, så det er nemmere at finde den helt rette maskine til ens behov. De tester og anmelder også forskellige kaffemaskiner. Her har de testet de to maskiner Jura E6 og Jura Ena Micro 1. Ønsker du at læse anmeldelserne, kan du klikke ind her eller her.

Bloomberg.com  
Bloomberg.com er et amerikansk nyhedsbureau, der har specialiseret sig indenfor finansverdenen. Her kan der både findes nyheder om finans, data, analyser m.m. Hos Bloomberg.com kan man også læse tests og anmeldelser af forskellige produkter heriblandt kaffemaskiner. Bloomberg.com har blandt andet testet Jura Z6. Du kan læse hele artiklen på Bloomberg.com her.

Goodhousekeeping.com 
Goodhousekeeping.com er en britisk side, der hjælper forbrugerne med hverdagens udfordringer. Der kan nemlig både findes opskrifter, artikler og gode råd om mange forskellige emner. Derudover laver Goodhouseheeping.com også tests og anmeldelser af forskellige forbrugerprodukter. De har blandt andet testet og anmeldt Jura E8, Jura E60, Jura A1 og Jura Z6.

Råd & Rön  
Den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön fokuserer på det svenske forbrugerliv. De tester og anmelder nemlig et hav af forbrugerprodukter heriblandt vaskemaskiner, tørretumblere, ovne og kaffemaskiner. Her har de lavet en stor test af forskellige espressomaskiner, hvor Jura E8, Jura E60, Jura A1, Jura E6, Jura Z6 og Jura Ena Micro 1 er iblandt.  Du kan læse anmeldelserne her.

Stuff.tv 
Stuff.tv er en britisk teknikside, der skriver om alt, hvad der har med teknologi og elektronik at gøre. Udover at skrive artikler og guides, så tester og anmelder Stuff.tv også et hav af forskellige produkter. Her har eksperterne testet maskinen Jura E8, som de har givet 5 ud af 5 stjerner. Ønsker du at læse hele anmeldelsen, kan du klikke ind her.

T3.com  
Det amerikanske gadget- og teknologimagasin T3.com fokuserer på nyheder, anmeldelser, guides og artikler indenfor teknologiens verden. T3.com har især fokus på elektroniske forbrugerprodukter, hvor de anmelder og tester et hav af disse. Her har de testet maskinen Jura Z6, som de har givet 4 ud af 5 stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.

Applianceabode.com
Applianceabode.com er et amerikansk magasin med fokus på udstyr til rejser, hjemmet, haven og køkkenet. Der foretages også tests af produkter fra tid til anden, og her gælder det netop en test af espressomaskinen Jura J6. Testen kan læses i sin helhed hos Applianceabode.com.

Beantocupmachines.coffee
Beantocupmachines.coffee er et amerikansk kaffemagasin, der har fokus på at guide læserne til at brygge den bedste kop kaffe. Magasinet foretager også tests af forskellige kaffe-produkter, og her gælder det 2 forskellige espressomaskiner:

Du kan læse mere om testen af Jura J6 her hos Beantocupmachines.coffee.

Du kan læse mere om testen af Jura J90 her hos Beantocupmachines.coffee.

Coffeedino.com
Coffeedino.com er et amerikansk kaffemagasin, der hjælper læserne til at lære alt om kaffe og selv kunne brygge den kaffe, som ellers kun kan fås hos baristaerne. Magasinet afprøver i denne sammenhæng også forskellige kaffemaskiner/espressomaskiner, og her drejer det sig om en vurdering af modellen Jura J90. Du kan finde hele testen hos Coffeedino.com.

Cuppabean.com
Cuppabean.com er et amerikansk kaffe-magasin, der har fokus på den perfekte kaffebrygning. Derfor afprøves der også forskelligt udstyr til kaffebrygning, som viderebringes til læserne, og i denne omgang har eksperterne set nærmere på modellen Jura J90. Hvis du er interesseret i at læse testen i sin helhed, kan den findes hos Cuppabean.com.

Stylecurator.com.au
Stylecurator.com.au er et australsk magasin med fokus på boligindretning og design. Eksperterne herfra foretager også løbende tests af produkter til hjemmet, som de gør tilgængelige for læserne, og her gælder det netop en test af espressomaskinen Jura J6. Læs hele testen hos Stylecurator.com.au.

Testberichte.de
Testberichte.de er et tysk testmagasin, der har som formål at samle resultater fra forskellige tests og forbrugeranmeldelser, hvorefter de analyseres. Testberichte.de former deres egne ekspertvurderinger herudfra og giver en samlet vurdering. Her er modellen Jura J6 blevet testet. Læs mere om testen hos Testberichte.de.


Andre relevante tests og artikler

Hvis du endnu ikke er overbevist om hvorvidt du skal vælge en Jura kaffemaskine, så kan du overveje at læse nogle af vores andre tests, hvor vi går i dybden med produkter fra andre producenter. I disse tests finder du også en oversigt over eksperternes bedømmelser, samt prissammenligning af de forskellige produkter.

Du kan eksempelvis læse vores espressomaskine test, hvor vi gennemgår alle de espressomaskiner på markedet, som eksperterne har givet de bedste bedømmelser. Vi har ligeledes udarbejdet en test omkring fuldautomatiske espressomaskiner, hvor du også her finder en oversigt over alle de bedste modeller, baseret på eksperternes vurderinger.

Du kan også læse vores generelle kaffemaskine test, hvor vi har samlet alle de traditionelle kaffemaskiner som klarer sig bedst i test. Du kan også læse vores kaffemaskine med kværn test, hvor vi specifikt har samlet de bedste kaffemaskiner med kværn på markedet.

Også vores indbygningskaffemaskine test er værd at tage et kig på, hvis du på forhånd ved at du er på udkig efter en model med indbygningsmulighed.

Et andet meget populært valg for tiden er en kapsel kaffemaskine. I vores test finder du de modeller der har klaret sig bedst i test, i en lang række anerkendte tests.

En Nespresso maskine er et populært valg inden for kaffemaskiner med kapsel kategorien. Derfor finder du naturligvis også en oversigt over de bedste Nespresso maskiner på markedet, baseret på testresultater.

Hos Forbrugsguiden.dk har vi også udarbejdet en lang række en lang række mærke-specifikke tests af kaffemaskiner, hvor du kan få et overblik over eksperternes anbefalinger. Du kan eksempelvis læse vores Siemens kaffemaskine, vores Melitta kaffemaskine og vores Bosch kaffemaskine test, hvor vi går i dybden med de modeller, der har fået de bedste anmeldelser af eksperterne. Du kan også læse vores Moccamaster kaffemaskine test, hvor vi har gennemgået de Moccamaster modeller, som har klaret sig bedst i test.

Hvis du allerede ved at du gerne vil investere i en espressomaskine, så kan du også læse en række specifikke anmeldelser af forskellige espressomaskine producenter.

Du kan eksempelvis læse om anmeldelsernes vurderinger af DeLongi Magnifica, eller en stor gennemgang af Siemens espressomaskiner, hvor du også får et stort overblik over de bedste modeller. Du kan også læse vores DeLonghi espressomaskine artikel, hvor alle de bedste modeller er samlet.

Du finder også anmeldelser af Sage Barista Touch og Sage Bartista Express, hvor vi har samlet testresultaterne fra forskellige aviser og testmagasiner. Du kan også læse meget mere om Sage her.


Tidligere anmeldte produkter – nu udgået 

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

 

Jura J6 

✅ 8,3 ud af 10 stjerner hos det amerikanske kaffe-magasin Beantocupmachines.coffee 
✅ 4,5 ud af 5 stjerner hos det tyske testmagasin Testberichte.de 
✅ 4,5 ud af 5 stjerner hos det australske magasin Stylecurator.com.au 
✅ Anbefalet af det amerikanske magasin Applianceabode.com

Jura J6

 

.
Jura J6 er blevet testet af 4 hold eksperter, der inkluderer kaffemagasinet Beantocupmachines.coffee, testmagasinet Testberichte.de, magasinet Stylecurator.com.au og magasinet Applianceabode.com.

Eksperterne har set nærmere på forskellige aspekter, som udgør grundlaget for deres bedømmelse, og disse tæller blandt andet bryggeevner, kontrol, temperatur, funktioner, anvendelighed og design.

Alle eksperterne vurderer efter endt test, at denne model er særdeles god.

Fuldautomatisk espressomaskine i professionel stil

Jura J6 vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker en espressomaskine, der kan gøre det meste af arbejdet selv og bare levere god kvalitetskaffe – både espresso og kaffedrikke med mælk.

Dette apparat er nemlig en såkaldt fuldautomatisk variant – det betyder, at man ikke selv manuelt skal stå for brygningen, men i stedet blot trykker på knapperne.

Dette foregår via både touch-display og knapper, men alle er de meget brugervenlige og guidende. Dermed er produktet ideelt til både den uerfarne og mere garvede kaffedrikker.

Jura J6 kommer dertil med en stærk mekanisme, der sikrer en hurtig og effektiv brygning – effekten ligger nemlig på 1450 watt.

Beholderen har en høj kapacitet på 2,1 liter, og man kan brygge 2 kopper på én gang, hvis man ønsker det (gælder kun for espresso – ikke kaffedrikke med mælk).

Udseendet er meget professionelt og til den industrielle side, men samtidig bevares der en høj elegance og minimalistisk stil. Det gælder også kontrolpanelet, der er placeret på fronten.

Vælg selv styrke

Jura J6 kan som nævnt både brygge espresso og kaffe med mælk. Der leveres cremet og tykt skum med dog en fjerlet konsistens via Fine Foam-teknologien, og det er endda muligt selv at justere højden på skummet. Dertil findes både muligheden for at anvende formalede bønner eller hele bønner.

Apparatet har en integreret bønnebeholder (kapacitet på 250 gram) samt kaffekværn. Når man trykker på den ønskede drik på skærmen, så kværnes bønnerne først, og det giver den højeste friskhed.

Den kommer tillige med en justerbar styrke-vælger – man kan regulere denne via 10 niveauer. Dermed kan man få kaffen så stærk eller mild, som man ønsker den.

Herudover opererer maskinen ved et pumpetryk på 15 bar, og der er et automatisk renseprogram, som blandt andet altid sikrer helt rengjorte filtre.

Den er intelligent nok til at vide, når filteret skal afkalkes, og dette gives der besked om. En auto-sluk funktion sørger for, at produktet aldrig står tændt for længe, og for te-drikkeren findes der en varmt-vands-funktion.

Espressomaskine i premium-klassen, ifølge eksperterne

Jura J6 er blevet testet af flere hold eksperter. Det drejer sig blandt andet om hos det tyske testmagasin Testberichte.de, der er meget imponerede.

Her forklares det, at produktet ligger i ”premium-klassen”, gør det til en kunst at brygge kaffe og leverer mælkeskum af høj kvalitet. Tillige bemærkes det, at designet er helt i top, at brugervenligheden for det meste er høj, og at den er hurtig til at brygge kaffe.

Stylecurator.com.au giver 4,5 ud af 5 stjerner til Jura J6 og er meget imponerede. Eksperterne herfra hæfter sig især ved, at man med denne nu slipper for at besøge sin lokale barista, for kaffen er lige så god som hos de professionelle.

Kaffen bliver velbrygget hver gang, og så roses modellen for at give forbrugeren muligheden for selv at kunne individualisere kaffen.

Dog er prisen noget høj, og så savnes der en bedre mulighed for at kunne justere på mælkens varme.

Applianceabode.com anbefaler ligeledes Jura J6 til deres læsere, selv om også de kommenterer den høje pris.

Maskinen leverer på elegant vis velsmagende og nuancerede kaffeoplevelser, som man ellers kun kan få hos en professionel.

Hertil kommer de mange valgmuligheder for forbrugeren, en høj brugervenlighed samt en kort bryggetid – perfekt til de travle morgener.

Eksperterne forklarer afslutningsvis, at her kun findes mindre fejl (såsom en lidt lav vandkapacitet), og hvis man leder efter et absolut kvalitetsprodukt, så vil Jura J6 bestemt være et valg, man bør overveje. 

Specifikationer – Jura J6:
Type: Espressomaskine, fuldautomatisk
Producent: Jura
Effekt i watt: 1450
Vandkapacitet: 2,1 liter
Kan anvendes med formalede bønner: Ja
Bønnebeholder: 250 gram
Integreret kaffekværn: Ja
Justering af kaffestyrke, Ja
Antal indstillinger for kaffestyrke: 10
Mælkeskum-system: Ja
Mælkebeholder: Nej
Pumpetryk: 15 bar
Automatisk renseprogram: Ja
Auto-sluk: Ja
Steam: Ja
Varmt vand: Ja
Kopvarmer: Nej
Højde: 34,2 centimeter
Bredde: 28,5 centimeter
Dybde: 43,3 centimeter
Vægt: 10,9 kilo 

Fordele ved Jura J6:
 Fuldautomatisk variant
 Klarer selv brygningen
 Til både espresso og kaffe med mælk
 Integreret kaffekværn
 Justerbar kaffestyrke

Her kan du se en præsentationsvideo af Jura J6. Videoen er produceret af Jura: 

 


Jura J90

✅ 8,3 ud af 10 stjerner hos det amerikanske kaffe-magasin Beantocupmachines.coffee 
✅ 7,8 ud af 10 stjerner hos det amerikanske kaffe-magasin Coffeedino.com 
✅ 4 ud af 5 stjerner hos det amerikanske magasin Cuppabean.com

Jura J90

 

.
Espressomaskinen Jura J90 er blevet testet af 3 forskellige ekspertkilder, der har vurderet modellen ud fra parametre såsom kvalitet af kaffen, brugervenlighed, anvendelighed, funktioner, design og kontrol.

Eksperterne inkluderer kaffemagasinerne Beantocupmachines.coffee, Coffeedino.com og Cuppabean.com, og alle uddeler de flotte scorer til dette Jura-apparat.

Fuldautomatisk variant, der selv klarer brygningen

Hører man til den type forbruger, der elsker kvalitetsespresso af højeste standard, men ikke selv ønsker manuelt at skulle arbejde for resultatet, vil Jura J90 være et godt valg.

Prisen er ikke lav, men til gengæld får man en fuldautomatisk espressomaskine af højeste kvalitet, som selv klarer stort set hele arbejdet – uanset om man ønsker espresso eller kaffetyper med mælk.

Man modtager kaffen ved at trykke på touch-skærmen på fronten. Her vælger man den type kaffe, man ønsker, og derefter brygges den. Der brygges ved 15 bar og en effekt på 1450 watt, og der kan laves meget kaffe, for tanken har en kapacitet på 2,1 liter.

Som en ekstra bonus kan man selv bestemme, om man ønsker at få kaffen via formalede bønner eller hele bønner.

Der er en integreret bønnebeholder til de hele bønner, og denne beholder sørger for at holde bønnerne helt friske, hvilket giver den bedste aroma og smag i kaffen.

Kvalitetskaffe med og uden skum

Jura J90 kommer yderligere med den fordel, at den både kan levere velbalanceret espresso (med perfekt crema på toppen) og kaffedrikke med mælk.

Der findes nemlig det såkaldte Fine Foam-system, som sørger for at skumme mælken, så skummet bliver let og luftigt, men dog med en cremet tekstur.

Dermed er der fokus på at tilpasse kaffen efter personlige ønsker, og det gælder også for styrken – denne kan nemlig justeres på 5 niveauer, så man både kan få en mild eller stærk kop. Der medfølger en integreret kaffekværn, som maler de hele bønner direkte fra beholderen, og her males disse forskelligt afhængig af styrke.

Jura J90 kommer yderligere med et automatisk rengøringsprogram til filteret, som gør, at hygiejnen og kvaliteten aldrig falder.

For sikkerheden (og miljøets) skyld er der en auto-sluk-funktion, og te-drikkerne kan tillige få varmt vand til teen.

Vandet kan tilpasses på 3 niveauer. Læg i øvrigt gerne mærke til udseendet på denne model, som er meget gennemtænkt og stilfuldt – det giver en professionel tilføjelse til køkkenbordet, som vil pynte i alle typer af køkkener.

Godt valg til teknologinørden, ifølge eksperterne

Jura J90 er blevet testet af flere hold eksperter, deriblandt kaffeeksperterne fra Coffeedino.com, der giver en flot score på 7,8 ud af 10 stjerner.

De forklarer, at her er tale om det perfekte valg, hvis man er teknologinørd, og modellen har virkelig mange plusser. De går blandt andet på, at vandtanken har en god størrelse, og så findes der en moderne og højteknologisk brugerflade, der giver forbrugeren høj kontrol over alle aspekter af kaffebrygningen.

Eksperterne nævner dog tillige nogle minusser – for eksempel at den føles en smule plastikagtig i bygningen og er noget svær at finde ud af at anvende, og herudover savnes der en kopvarmer.

Cuppabean.com giver 4 ud af 5 stjerner baseret på især 3 aspekter – værdi for pengene, funktioner og kaffebrygning. På alle 3 parametre modtager Jura J90 4 stjerner og præsterer således solidt.

Yderligere forklarer eksperterne, at der findes flere gode kaffeindstillinger/programmer, at designet er elegant og moderne, at den er nem at betjene og har en høj kapacitet.

Der nævnes dog også nogle ulemper, og her hæfter Cuppabean.com sig ved, at prisen er meget høj, at der savnes en kopvarmer og flere indstillinger i kværnen, samt at den bryggede kaffe ikke føles varm nok.  

Specifikationer – Jura J90:
Type: Espressomaskine, fuldautomatisk
Producent: Jura
Effekt i watt: 1450
Vandkapacitet: 2,1 liter
Kan anvendes med formalede bønner: Ja
Bønnebeholder: 250 gram
Integreret kaffekværn: Ja
Justering af kaffestyrke, Ja
Antal indstillinger for kaffestyrke: 5
Mælkeskum-system: Ja
Mælkebeholder: Nej
Pumpetryk: 15 bar
Automatisk renseprogram: Ja
Auto-sluk: Ja
Steam: Nej
Varmt vand: Ja, 3 niveauer
Kopvarmer: Nej
Højde: 34,2 centimeter
Bredde: 28,5 centimeter
Dybde: 43,3 centimeter
Vægt: 10,9 kilo 

Fordele ved Jura J90:
 Fuldautomatisk variant der klarer arbejdet selv
 Leverer kaffe som hos baristaen
 Brygger både espresso og kaffe med mælk
 Integreret kaffekværn
 Justerbart styrkeniveau


FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilke Jura kaffemaskiner er bedst i test?

Jura E8

Hvordan testes Jura kaffemaskinerne?

Maskinerne testes ud fra parametre så som brugervenlighed, her under påfyldning, finjustering af indstillinger og rengøring. Ydermere vurderes kvaliteten af den bryggede espresso, samt temperaturen og ensartetheden såfremt flere kopper brygges efter hinanden. Ligeledes testes maskinernes evne til at skumme mælk. Slutteligt vurderes de på deres energiforbrug.

Hvordan vælger jeg den rigtige maskine?

Start med at finde ud af, hvilken type kaffemaskine, der dækker dine behov. Der findes overordnet 5 typer kaffemaskiner: kaffemaskine med filter, semiautomatisk espressomaskine, automatisk espressomaskine, fuldautomatisk espressomaskine og kapselkaffemaskine. Dernæst bør du overveje ting som funktioner, størrelse, brugervenlighed og pris.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme