Bedste dundyne – Her er de bedste dundyner i test

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Lige fra de billigste kunststofdyner til priser på under 100 kroner og helt op til luksuriøse edderdunsdyner, der let koster 15-20.000 kroner. Lige som prisen, varierer kvaliteten også voldsomt, så det betaler sig at bruge lidt tid på at undersøge budget, behov og muligheder. Heldigvis kan du skyde genvej med denne guide, hvor vi har gjort det meste af forarbejdet.

I praksis viser det sig, at dyner med natur-dun i mellemprisklassen fra omkring tusind kroner og op til to-tre tusinde kroner giver mest valuta for pengene, både når det gæler komfort og holdbarhed. Vi har derfor fundet en top-ti over rigtig gode køb i denne prisklasse, og der er dyner for enhver smag.

I det følgende præsenterer vi først ganske kort de anbefalede dun-dyner og deres specifikationer. Derefter får du en uddybende guide, der går lidt mere i detaljer med de forskellige fagudtryk, samt giver en gennemgang af de forskellige dun-typer og deres fordele og ulemper. Vi kommer også ind på, hvordan du bedst vedligeholder dynen, og afslutningsvis ser vi desuden nærmere på, hvordan du generelt opnår den bedste søvn.

Sådan vurderer og udvælger vi dynerne

I denne artikel analyserer og sammenligner vi en række anerkendte og populære dyner og sengeforhandlere. Vi har partnerskaber med de fleste af landets store sengeforhandlere og selvom disse kan have indflydelse på udvalget af dyner til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens faglige, subjektive vurdering af de bedste dyner.

Vi hos Forbrugsguiden vurderer dynerne på parametre som:

  • Kundeanmeldelser fx Trustpilot score
  • Dynensegenskaber og specifikationer
  • Forhandlerens garantierservice og omdømme
  • Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker
  • Eventuelle officielle tests af dyner

Ovenstående er målt op mod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen i artiklen ikke repræsenterer en rangering af produkterne, men en gennemgang af nogle af markedets bedste produkter til forskellige behov.


”Snedronningen” – luksus dundyne med ekstra stor bæreevne

Mærke: Ringsted Dun
Bæreevne: 13
Udførelse: Små bokskassetter
Fyld: 100 % 1. klasses europæiske gåsedun
Fyldvægt: 500 gram for standardmodellen
Bolster: Europæisk vår i 100 % ægyptisk bomuldsfinbatist med Super Soft finish
Certifikater: NOMITE, Downafresh, Oeko-Tex klasse 1
Vaskbarhed: Tåler 60 graders maskinvask, og kan tørretumbles eller snortørres
Varianter: Fås både i sval, lun og varm udførelse
Størrelser: Fås i både 140 x 200, 140 x 220, 200 x 220 og 240 x 220

Hvis du er villig til at ofre en smule ekstra på dynen, er ”Snedronningen” fra danske Ringsted Dun måske det bedste bud i prisklassen. Dynen er en anelse dyrere end gennemsnittet, men du får rigtig meget for merprisen. Bæreevnen på 13 siger det meste. Det fås ganske enkelt ikke bedre, og det betyder i praksis, at du med Snedronningen har en luftig varm dyne i mange år fremover.

Det er også værd at bemærke, at fyldet er 100 % gåsedun. Det gør dynen en anelse lettere end gennemsnittet, idet fyldvægten er 500 gram for standardmodellen. Der er også gjort lidt ekstra ud af overfladen, som er 100 % ægyptisk bomuldsfinbatist med Super Soft finish. Sovekomforten bliver dermed nærmest optimal.

Den danskproducerede dyne byder naturligvis også på alle gængse mærkningsordninger som NOMITE, Oeko-Tex og Downafresh. Udvalget af varianter er også helt i topklasse: Modellen fås som både sval, lun og varm, og der er et righoldigt udvalg af tilgængelige dimensioner, hvad enten du foretrækker egen dyne eller vil dele med din partner.


Mille Notti Natura – dundyne med gåsedun

Mille Notti Natura Dyne

 Mærke: Mille Notti
Bæreevne:
Udførelse: Kvadrater
Fyld: 90% gåsedun og 10% fjer
Fyldvægt:
Bolster:
Certifikater: Oeko-Tex standard 100 og anbefalet af Astma og Allergiforbundet.
Vaskbarhed: Tåler maskinvask ved 60 grader og tørretumbling
Varianter:
Størrelser: Fås i 150 cm x 210 cm og 220 cm x 220 cm

Denne varme dyne fra topproducenten Mille Notti kommer i de lækreste materialer, så du kan få den bedste nattesøvn. Dynen er lavet med hvide gåsedun af Europæisk 1. klasse. Dette sikrer en høj kvalitet i dynen, som gør du oplever mest muligt komfort, når du sover med denne dyne. Fyldet består af hele 90% gåsedun og 10% gåsefjer. Gåsedun gør dynen luftig men stadig varmt, så du ikke fryser om natten, når du sover med denne dyne. I dyne er der syet kvadrater i betrækket som holder fyldet jævnt fordelt over hele dynen. Dette gør, at dynen altid er blød, uanset hvor du bruger den, når du sover. For at holde fyldet blødt og lækkert anbefales det, at du ryster og lufter dynen hyppigt. Dette øger dynens komfort og gjort den elsket blandt kunder.

Denne topmodel fra Mille Notti er lavet i de absolut bedste materialer, så du får en dyne af så høj kvalitet som muligt. Dynen er lavet, så den er ekstra varm, hvilket gør den perfekt til at bruge om vinteren. Dynen er lavet i naturlige materialer, som gør den allergivenlig. Dette har også gjort, at denne dyne er anbefalet af Astma og Allergiforbundet. Altså er denne dyne perfekt til dig som kan opleve allergi eller har sart hud.

For at gøre din nattesøvn så behagelig som muligt kommer denne dyne i et betræk af 100% bomuld. Dette gør det muligt for din krop at komme af med varme, så du ikke ender med at svede om natten, når du sover.


Feel dundyne

Feel dundyne - dundyne

Mærke: FEEL
Bæreevne:
Udførelse: Mellemvæg med stof med kvadratiske sømme
Fyld: 90% hvide andedun og 10% hvide andefjer
Fyldvægt: 950 gram
Bolster: 100% bomuldspercat
Certifikater: Ingen
Vaskbarhed: Tåler 60 graders skånevask
Varianter: Fås udelukkende som varm
Størrelser: Fås udelukkende i 150 cm x 210 cm

Denne lækre dundyne fra FEEL er lavet så den er så varm som muligt. Det gør den perfekt til dig som fryser meget om natten om vinteren. Dynen er lavet i kvalitetsmærket J-Premium, så du er sikker på, at du får en dyne af høj kvalitet, når du vælger denne.

Den er lavet med et fyld af kvalitetsmaterialer i form af 90% hvide andedun som gør, at dynen både er blød og varm. For at holde dynen varm og blød, er dynen lavet med mellemstof og kvadratiske sømme som holder fyldt jævnt fordelt gennem hele dynen. Selvom fyldet i dynen gør den dejlig varm, så er det stadig muligt for din krop at ånde gennem dynen. Dette skyldes dynens betræk i 100% bomuld. Dette gør, at du hverken sveder eller fryser om natten som kan lede til dårlig nattesøvn. For at holde dynen lækker og ren, så bliver den leveret i en stoftaske. Den medfølgende stoftaske gør det nemt for dig at opbevare og transportere dynen.

For at give dynen så lang en levetid som muligt, så anbefales det stærkt at bruge den sammen med sengetøj. Hvis dynen skal vaskes, så kan det gøres nemt ved 60 graders skånevask.

Som nævnt før er denne dyne J-Premium mærkeret. Dette betyder, at den er lavet i højere kvalitet end mange andre dyner. Den er dog stadig praktisk, da den er lavet i holdbare materialer som bomuld som sikrer, at dynen kan holde til slid.

For at holde dynen blød, så anbefales det, at du jævnligt lufter og ryster den. Dette hjælper med at bryde klumper af dun op.


Quilts of Denmark Rømø – dobbelt dundyne til hele året

Quilts of Denmark Rømø

Mærke: Quilts of Denmark
Bæreevne: 800
Udførelse: 5 x 7 kassetter
Fyld: Gåsedyn og småfjer
Fyldvægt: 950 gram
Bolster: Bomuldssatin
Certifikater: Oeko-Tex standard 100, Nomite, Downafresh og Downpass
Vaskbarhed: Tåler 60 graders maskinvask og tørretumbling
Varianter: Fås udelukkende som helårsdobbeltdyne
Størrelser: Fås udelukkende i 240 cm x 220 cm

Denne lækre dyne fra Quilts Of Denmark kommer fra mærkets danske Ø-serie. Inspirationen bag serien kommer fra den danske produktion. Dette gælder alt fra ideudvikling til selve produktionen som alt sammen har foregået i Danmark. Udover at være produceret lokalt, så er denne dyne også produceret med kvalitet i tankerne. Dette kan blandt andet ses på dens lækre betræk og endnu lækrere fyld.

Denne dyne er lavet som en hyldest til Rømø. Dynen er made in Denmark med bløde gåsedun som giver dig en blød og varm dyne. Gåsedun giver dynen en blød følelse samtidig med den holder på varmen. Dog kommer dynen med et betræk i bomuldssatin, som gør det muligt for din krop at ånde gennem dynen, så du ikke sveder om natten. Dette gør blandt andet dynen god som helårsdyne.

Dynen er fremstillet i de fineste materialer, så den føles så luksuriøs som muligt. Betrækket af lavet af det fineste bomuldssatin som har en kølig og lækker følelse. Derudover er dynen lavet med gåsedun som giver dig noget af det lækreste fyld på markedet. For at sikre, at fyldet er jævnt fordelt er der syet kassetter i dynens betræk, så fyldet ikke samler sig nogle steder i dynen.

Du kan lægge dig trygt til at sove i denne dyne velvidende, at den er blevet produceret med henblik på miljøansvarlighed og dyrevelfærd. Derudover kan dynen også tåle både maskinvask ved 60 grader og tørretumbling, så den er nem at gøre ren, hvilket er vigtigt for at holde den lækker længe.


Hvad er en dundyne?

I modsætning til en dyne med fyld af kunststof, er en dundyne fyldt med naturfyld – nærmere bestemt dun og småfjer fra fugle. Dun og fjer har jo hos de fleste fugle op gennem evolutionen netop udviklet sig til perfektion med ideelle isolerende egenskaber. Naturdun er blot et af mange eksempler på, at menneskeheden ikke formår at overgå naturen, selv ikke med højt udviklet teknologi og viden.

Ideelt set består fyldet i dudyner udelukkende af de helt lette florlette og meget bløde inderdun, men der er som regel også en andel af yderdun og mindre fjer, som også har stor smidighed. Problemet i den sammenhæng er, at dun og småfjer sidder på fuglen i en glidende overgang. Der findes ikke en fast definition af, hvor overgangen fra dun til småfjer præcist ligger.

Den manglende mulighed for at definere fyldet præcist, giver et vist spillerum for fortolkning, og derfor er køb af dundyne i høj grad en tillidssag. En producent kan eksempelvis deklarere, at fyldet er 100 % dun, selv om det måske i virkeligheden er 100 % småfjer på grænsen til at være dun. Omvendt kan en 90 % dundyne bestå af 90 % perfekte dun og 10 % småfjer fra grænseområdet. I dette tænkte eksempel vil den sidstnævnte dyne være at foretrække, selv om den rent specifikationsmæssigt ser ringere ud.

I denne artikel har vi gennemgået en række dundyner, som er blandt markedets bedste. Her har vi lagt vægt på at finde dundyner der er dansk produceret, hvor du kan være helt sikker på at din dundyne er i absolut topkvalitet.

I praksis bør du derfor ikke tillægge det alt for stor betydning, om producenten angiver et dunindhold på eksempelvis 90 % eller 100 %. Dette tal er i bedste fald vejledende, og du bør i stedet gå efter en velanskrevet producent.

Du kan i den henseende med fordel købe dundyner, der er danskproducerede. Her er der godt styr på kvalitetssikring og mærkning, og de mest grelle eksempler på over- eller fejlspecificering ses som regel med dyner fra eksempelvis Fjernøsten, som da også i nogle tilfælde kan være mistænkeligt billige.


Hvad er bæreevne?

Selv om det er umuligt at afgøre fyldets beskaffenhed for dig som forbruger, er der heldigvis en rettesnor, som giver dig et meget sikkert fingerpeg. De fleste dundyner specificeres nemlig med en såkaldt ”bæreevne”, der blandt andet er et udtryk for, hvor god dynen er til at rette sig ud efterfølgende, når du har trykket den sammen. Bæreevnen udtrykkes med et tal fra 2-13, hvor 13 er det absolut bedste. Optimal bæreevne kan næsten kun opnås med 100 % dun i bedste kvalitet. Så snart andelen af småfjer stiger, bliver bæreevnen ringere.

Bæreevnen er samtidig også et udtryk for dynens isolationsgrad. Det siger næsten sig selv, at en dyne, der er helt klappet sammen og flad, ikke isolerer nær så godt som en tyk og spændstig dyne. Med årene vil fyldet i dynen til en vis grad slides og miste noget af spændstigheden. Men som tommelfingerregel kan du regne med, at højere bæreevne giver dynen en længere levetid alt andet lige.

Ved valg af dundyne er der selvfølgelig flere parametre, du skal tage hensyn til, men bæreevnen er måske den vigtigste parameter overhovedet. Gå efter højest mulige bæreevne inden for budgettet. Du bør ikke stille dig til tåls med en bæreevne under 10, men omvendt kan du sagtens finde dyner med bæreevne op til 12-13 stykker, uden det behøver gøre dynen nævneværdigt dyrere.


Hvilke dun er bedst i en dyne?

Der er stor forskel på dunenes kvalitet fra de forskellige fuglearter. I praksis har det vist sig, at andefuglene generelt er de bedste, og i særdeleshed moskusdun og gåsedun er meget anvendte. Den ultimative dun kommer dog fra edderfuglen, men da denne fugleart ikke opdrættes kommercielt, må dunene indsamles manuelt fra fuglenes reddemateriale, og det gør selvsagt dette fyld endog særdeles kostbart.

dun
Der er dog også stor forskel på, hvor i verden andefuglen lever. Det har nemlig vist sig, at de fugle, der leverer i områder med meget varierende klima (som eksempelvis det nordiske eller europæiske) giver langt bedre dun. Uanset om der er varmt eller koldt skal dunene isolere fuglen optimalt, og det giver god mening at disse dun også viser sig at fungere bedst som dynefyld, idet dynen jo netop også optimalt både skal kunne varme og køle alt efter forholdene i soveværelset.

En anden detalje, som også taler for at vælge dun med europæisk oprindelse, er det faktum, at dunenes kvalitet øges med fuglens alder. Desto ældre fuglen er, når den slagtes, desto bedre kvalitet har dunene. I Europa har vi strenge regler og kontrol med dyrevelfærden, og det betyder i praksis, at fuglene har et både bedre og længere liv, før de slagtes, sammenlignet med eksempelvis Østen, hvor dyrevelfærd typisk ikke tillægges helt samme vægt.

Under alle omstændigheder kommer dunene altid fra opdrættede ænder, som er blevet slagtet med henblik på at producere andesteg eller gåsesteg. Så dunene er som sådan blot et restprodukt, der på denne måde udnyttes optimalt. Du behøver med andre ord ikke være bekymret for, at dit valg af dundyne skulle have konsekvenser for dyrene. Vælger du en dyne med europæiske dun, er du samtidig med til at fremme en bedre dyrevelfærd, og får tilmed en dyne i bedre kvalitet.

Du kan læse meget mere i denne spændende artikel, som også udmærker sig ved at have en lang tilknyttet sektion med spørgsmål og svar omkring dundyner.


Dundyner vs. andre typer af dyner

Som alternativ til dundyner fås i dag også dyner med fyld af kunststof, som typisk er hulfiber. I de lidt bedre kunststofdyner kan der være anvendt såkaldt mikrofiber. Fælles for fiberdynerne er, at de typisk er noget billigere end ”rigtige” dyner. Dyner af kunststof er typisk også lidt mere robuste, og tåler bedre hårdhændet vask og håndtering. Kunstfibrene tager heller ikke skade af at være fugtige over længere tid. Det er en fordelagtig egenskab, hvis dynerne for eksempel skal overvintre i et uopvarmet sommerhus eller lignende.

Ulempen ved kunstfibrene er dog, at de ganske enkelt ikke ventilerer nær så godt som naturmaterialer. Kroppen ånder ikke optimalt, og der er større risiko for, at du ligger og sveder, mens du sover. Det giver en ringere søvnkomfort, og øger også behovet for udluftning. Med en fiberdyne er det særligt vigtigt at huske at slå dynen til side om morgenen, så også madrassen kan få lov at dampe af.

Fiberdynens ringere ventilation kan bevirke, at den føles varmere end en traditionel dundyne. Det kan måske lyde forjættende, hvis du hører til dem, der har tendens til at fryse om natten. Her kan du dog alternativt vælge en lidt tykkere dundyne, som holder dig bedre varm. Den optimale søvnkvalitet kan dog kun opnås, hvis kroppen får lov at sænke temperaturen en anelse, og det opnås bedst med en dundyne.

forskellige typer dynerFørhen blev fiberdynerne ofte valgt af allergihensyn, men dette hensyn er ikke nødvendigt at tage i dag. En moderne dundyne er normalt allergivenlig. Gå for eksempel efter dyner med NOMITE-mærket, der effektivt bekæmper husstøvmider, som nok er det største problem for allergikere. Lider du af hudallergi (eller vil gøre, hvad der er muligt for at undgå at udvikle den), kan du også med fordel gå efter Oeko-Tex mærket, der sikrer dig mod potentielt skadelige og allergifremkaldende restkemikalier i stof og fyld. Skæv også til en eventuel Downafresh-mærkning, der blandt andet giver sikkerhed for optimal rensning og varmebehandling af dun og fjer.

Du kan eventuelt også læse denne brevkassebesvarelse hos Sundhedsplejersken.dk, hvor der gives lidt yderligere info om fordele og ulemper ved de forskellige typer af fyld.


Sådan vedligeholder du din dundyne

Der er ingen tvivl om, at mange er bange for at vaske en dyne med naturdun. Der er dog for så vidt intet at være bange for, for dundyner er normalt beregnede til maskinvask, og følger du vaskeanvisningen, forløber processen problemfrit. Naturdun er dog et følsomt materiale, så der er et par vigtige detaljer at huske. Først og fremmest bør du benytte et vaskemiddel uden enzymer, da enzymerne kan ødelægge dunenes gode egenskaber. Her kan du for eksempel bruge et vaskemiddel, der er beregnet til uld. Brug også gerne vaskemaskinens indstilling til skånevask.

Det er også meget vigtigt at dunene tørres grundigt efter vasken. De fleste benytter tørretumbleren, og her skal du påregne adskillige timers tørretid. Et smart trick er at veje dynen, før den vaskes. Efter endt tørring kan du veje den igen. Vejer dynen det samme eller måske lidt mindre, er du sikker på, den er gennemtør. Vejer den mere end før, skyldes det, at der stadig er fugt tilbage, og så skal der mere tørring til. Er vejret til det, er tørring på tørresnor et godt alternativ. Husk dog, at stærkt sollys kan være med til at mørne stoffet og dermed i det lange løb korte lidt af dynens levetid.

Selv om de fleste dundyner er syet med såkaldte bokskassetter, der hjælper med til at holde fyldet på plads og jævnt fordelt, er det en god ide at forebygge, at fyldet klumper sammen. Det kan for eksempel afhjælpes ved at putte 2-3 tennisbolde i tørretumbleren sammen med dynen. Boldene sørger for at ”massere” dynen godt og hjælper med til en jævn fordeling af fyldet. En lignende effekt kan opnås, hvis dynen lufttørres i blæsevejr, så den ruskes lidt under processen.

Dynevask foretages optimalt 2-4 gange årligt. Vasker du dynen for sjældent, ophobes der snavs, husstøvmider og andet utøj. Vaskeprocessen er også med til at bibeholde dynens spændstighed, bæreevne og fyldfordeling, så jævnlig vask giver dig en bedre og sundere dyne. Omvendt er det et ubestrideligt faktum, at vaskeprocessen også slider på blandt andet stof og syninger, så der er ingen grund til at overdrive det. Husk altid at vaske ved 60 grader. Den høje temperatur dræber utøjet og eventuelle skimmelsvampe, så du får en helt frisk og sund dyne.

Hvis du vil læse mere om vask og vedligehold af dundyner, er der udmærkede vejledninger hos blandt andet Jysk.dk og Drømmeland.dk.


Sådan opnår du den bedste søvn

Vi sover gennemsnitligt en tredjedel af livet, og det er der god grund til. Søvnen regenererer og vitaliserer, og uden den er vi ilde stedt, både fysisk og psykisk. Der er selvfølgelig mange parametre, der spiller ind på søvnkvaliteten, herunder naturligvis både madras og pude. Med en god dundyne er du dog godt på vej til at forbedre din søvn betragteligt.

En vigtig faktor i den henseende er dynens størrelse. Alt for mange sover med en dyne, der er for lille. Det kan give anledning til træk og kulde, som i yderste konsekvens kan være medvirkende til eksempelvis led- og rygproblemer. Det kan du læse mere om i denne interessante artikel fra Sundhedsguiden.dk, som også giver en række gode tips til, hvordan du ellers kan forbedre søvnen.

I dag fås de fleste dundyner heldigvis både med ekstra længde og bredde. Prisen stiger selvfølgelig en anelse med dynestørrelsen på grund af de dyre dun, men det er en billig pris for et bedre helbred. Husk på, at en kvalitetsdyne holder i mange år, og at du bruger den mange timer hvert eneste døgn.

En anden faktor, der kan have betydning for dit søvnmæssige velbefindende er dynens vægt. Det er meget individuelt, om man foretrækker en let eller lidt tungere dyne, men nyere forskning indikerer, at nogle personer kan have gavn af en ekstra tung dyne. Du kan eventuelt læse mere om fænomenet i denne artikel hos Videnskab.dk.

En moderne dundyne vejer dog ikke nær så meget som gammeldags dyner, som blandt andet typisk havde et større indhold af de lidt tungere fjer. Dynerne fra vores topti vejer i gennemsnit kun omkring 5-600 gram, hvilket vil være optimalt for de fleste.

Generelt er der et hav af faktorer, som spiller ind på søvnkvaliteten, men pladsen i denne artikel er ikke tilstrækkelig til at komme hele vejen rundt om emnet. Døjer du med dårlig søvn, bør du undersøge sagen nærmere. Start eventuelt med ovennævnte link fra Sundhedsguiden.dk.

Et par enkelte faktorer skal dog kort nævnes her: Nyere forskning viser nemlig, at høje soveværelsestemperaturer og lys har markant negativ indvirkning på søvnkvaliteten. Der skal være helt mørkt i soverummet, og selv en stand-by indikator på et elektronisk apparat kan have betydning.

Der skal også være relativt koldt i rummet – gerne ned til 16-18 grader. Det vil uden tvivl lyde afskrækkende for nogen, men med en god åndbar dyne er det ikke et problem i praksis. Her får kroppen selv mulighed for at indregulere temperaturen, som gerne skal en anelse ned under søvnen.

Følger du disse få råd, er du godt på vej til at få en bedre søvn. Så mangler du bare en ordentligt dyne. Den har du fået ti gode bud på i denne artikel. Så sammen med en god seng og en god madras, skulle alle forudsætninger være på plads for en god, restituerende nats søvn.

Hvordan påvirker dyner og puder søvnkvaliteten?

Der er forskellige præferencer fra person til person. Mikael Rasmussen, søvnekspert, foretrækker en silkedynen, da den har god temperaturregulering, men hans kone ikke bryder sig om den, da den mangler vægt og gør det svært for hende at føle sig tilpas. Det, der fungerer for én person, fungerer ikke nødvendigvis for en anden, og derfor er det vigtigt at eksperimentere for at finde det rette valg, ifølge Mikael Rasmussen.


Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.


Turiform – helårs dundyne og hovedpude inkl. Sengetøj

Turiform helårsdyne og hovedpude inkl. Sengetøj

Mærke: Turiform
Bæreevne: 10
Udførelse: 5 x 7 kassetter
Fyld: Moskusdyn
Fyldvægt: 530 gram
Bolster: 100% bomuld cambric
Certifikater: Oeko-Tex Standard 100, Nomite, Downafresh og Downpass
Vaskbarhed: Tåler 60 graders maskinvask og tørretumbling
Varianter: Fås udelukkende som helårsdyne
Størrelser: Fås udelukkende i 140 cm x 200 cm

Denne lækre dyne fra Turiform kommer i kvalitetsmaterialer, som giver den en lækker og luksuriøs følelse. Dynes er lavet med fyld af moskusdun som gør dynen både blød og varm. Udover dynen får du i dette sæt også den tilhørende hovedpude og et lækkert sæt sengetøj i bomuld. Bomuldssengetøjet gør, at du ikke får det for varmt om natten, da det er nemt for kroppen af ånde gennem bomuldsstoffet. 

Fyldet er godt og jævnt i dynen, hvilket også gør det behageligt at bruge dynen om sommeren. Dette lette moskusdun holder på varmen om vinteren, men det er ikke for varmt at bruge om sommeren. Dette sammen med dynens bolster i 100% bomuld cambric gør denne dyne god til sommer.  

For at holde fyldet jævnt fordelt i dynen er der syet hele 35 kassetter ind i dynen. Disse kassetter gør, at dynen er luftig og blød, men uden alt fyldet bliver samlet i ét hjørne af dynen. 

Den medfølgende hovedpude kommer også med fyld af moskusdun og fjer. Dette gør, at puden både er blød og støttende for dit hoved, når du sover. I puden er der ikke indsyet kassetter, så du nemt kan forme fyldt efter dit hoved, så du ligger bedst muligt om natten. 

For at holde hygiejnen i top kommer sættet også med et lækkert sæt sengetøj i bomuld. Sengetøjet kommer i antracitgrå som passer ind i langt de fleste soveværelser. 

Hele sættet er Oeko-Tex certificeret, så du er sikker på, at der er ingen skadelige stoffer i hverken dynen, hovedpuden eller sengetøjet. 


VidaXL 4-sæsoners dundyner

VidaXL 4-sæsoners dundyner

Mærke: VidaXL
Bæreevne:
Udførelse:
Fyld: Andedun og andefjer
Fyldvægt for vinterdyne + sommerdyne: 2600 gram
Bolster: Børstet mikrofibre
Certifikater: Ingen
Vaskbarhed: Tåler maskinvask ved 40 grader
Varianter:
Størrelser: Fås udelukkende i 135 cm x 200 cm

Dette dynesæt indeholder hele 4 dyner. Det betyder, at der er en vinterdyne + sommerdyne til både dig og din partner. Dynerne kommer til en formidabel pris, hvor det er nemt at følge med for de meste. De tynde dyner kan bruges enkeltvis om sommeren, hvor det er varmt, og de tykkere dyner kan bruges, når det begynder at blive koldere om efteråret. Når det er helt koldt om vinteren, og man nemt begynder at fryse om natten, kan dynerne sammensættes til en ekstra varm dyne. Dette gør dette dynesæt fra VidaXL perfekt til helårsbrug, da der er en dyne til alle årstider. Dynerne kommer med trykknapper på betrækket som gør det nemt og hurtigt at sammenkoble dem om vinteren. Du skal ikke være bekymret for, om dynerne kommer fra hinanden, når du bruger dem om natten. Når du kommer de sammenkoblede dyner i det samme dynebetræk, bliver de holdt sammen, så du ikke skal knappe den sammen om og om igen.

Dynerne er nemme at holde rene, da du kan maskinvaske dem ved 40 grader i vaskemaskinen. Det kan blandt andet være en god ide at vaske dynerne, når du skifter årstid, så du er sikker på, at de forbliver i god stand. Når du vasker dynerne, så kan du også tit opleve, at det hjælper med at bryde eventuelle klumper i fyldet op, så dynerne forbliver bløde og lækre.

Ydersiden af dynerne er lavet i 100% polyester, som gør det nemt at holde dynerne rene ved længere tids brug, hvilket er vigtigt for mange, når de er på udkig efter nye dyner.


”BALANCE”

Mærke: by BN
Bæreevne: 11
Udførelse: Store bokskassetter
Fyld: 100 % moskusdun
Fyldvægt: 600 gram for standardmodellen
Bolster: Hvid 100 % bomuldscambric
Certifikater: NOMITE, Downafresh, Oeko-Tex klasse 1
Vaskbarhed: Tåler 60 graders maskinvask og snortørring
Varianter: Fås både i sval, lun og varm udførelse
Størrelser: Fås i både 140 x 200, 140 x 220 og 200 x 220

Dynen ”BALANCE” ligger prismæssigt i den lydt dyrere ende, men så er der heller ikke sparet på noget. Fyldet er 100 % dun fra moskusand, og dynen har en god bæreevne på 11, som giver dig en god fyldig dyne i mange år fremefter.

Bolsteret er relativt standard med hvid bomuldscambric, men både bolster og fyld er certificeret på alle tænkelige fronter. NOMITE-mærkningen fortæller eksempelvis, at husstøvmider ikke kan trænge igennem bolsteret og etablere sig i fyldet. Materialerne er også mærket med både Oeko-tex og Downafresh. Det giver dig sikkerhed for, at produktionen har været bæredygtig, og at hverken fyld eller bolster kan indeholde kemikalierester fra produktionen, der potentielt kan være skadelige for helbredet.

Selv om materialerne er rene og husstøvmiderne ikke kan trænge ind, bør dynen alligevel vaskes af og til, og det kan du roligt gøre med BALANCE. Modellen tåler 60 graders maskinvask, og tørres efterfølgende helt enkelt ved ophængning. Dynen fås i både standard og ekstra lang version, samt som dobbeltdyne. Det er også muligt at vælge mellemflere tykkelser, så søvnen kan være optimal, uanset om du er ”varm” eller ”kold”.

Änglamark – økologisk dundyne til den kolde vinter

Änglamark vinterdyne

 

Mærke: Änglamark
Bæreevne: 11
Udførelse: 4 x 6 kassetter
Fyld: Moskusdun
Fyldvægt: 770 gram
Bolster: 100% økologisk bomulds super cambric
Certifikater: Svane, astma og allergi Danmark, Oeko-Tex 100, Nomite og Downafresh
Vaskbarhed: Tåler 60 graders maskinvask og tørretumbling
Varianter: Fås udelukkende som vinterdyne
Størrelser: Fås udelukkende i 140 cm x 220 cm

Denne lækre vinterdyne fra Änglamark er perfekt til dig som hurtigt bliver kold om natten. Med denne dyne bliver det nemmere for dig at holde varmen – især når du skal sove. Dynen er lavet med moskusdun som gør dynen blød og varm. Det er altså den perfekte at ligge i ske med på kolde vinternætter. Denne vinterdyne kommer også med en tungere fyldvægt, så du føler, at du bliver pakket godt ind, når du bruger denne dyne, hvilket gør denne dyne god til vinter.

Da dynen er pakket med en masse fyld, så er det bedst hvis det ikke bliver samlet i ét af dynens hjørne. Dette har Änglamark gjort sit bedste for at undgå ved at sy 4 x 6 kassetter ind i dynens betræk, så fyldet bliver jævnt fordelt, uanset hvordan den ligger. Det sørger for, at dynen altid føles lækker og blød hele tiden.

Denne dyne kommer med svanemærket, astma og allergi Danmark, så du er sikker på, at dynen ikke indeholder unødvendigt kemi. Dette gør denne dyne perfekt til dig med sartere hud.

For at holde den så ren så muligt, så er det vigtigt, at man vasker den med jævne mellemrum. Dette hjælper også med at bryde eventuelle dunklumper op i fyldet. Dette gøres nemt med en vaskemaskine, da dynen kan klare maskinvask ved hele 60 grader. For at gøre det nemt at tørre dynen efter vask, kan den også tørretumbles.

Hvis du oplever problemer med din dyne, kommer den med hele 10 års garanti.


Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder. I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
Mille-notti.com

Mille-notti.com er en familiedrevet virksomhed, der siden 1991 har arbejdet hårdt på at skabe oplevelser, der fryder alle sanser. Familien samarbejder om at skabe produkter med fokus på materialer, mønstre, arbejdsmetoder og kvalitet.

Hos Mille-notti.com har Fibra Fiber tæpper fået 4,3 ud af 5 stjerner fra forbrugerne, der alle er ganske godt tilfredse med dynen. Den får ros for at være komfortabel og tyk, uden at den bliver for varm. Den er nem at vedligeholde med den udførlige plejeguide på hjemmesiden.

Du kan se anmeldelsen her

PriceRunner

PriceRunner er en side, der sammenligner priser på produkter for den almene forbruger. Hver dag deles anmeldelser, så du kan få et overblik over markedet. PriceRunner har over 20 års erfaring med millioner af produkter på deres hjemmeside.

PriceRunner har lavet en liste over de 7 bedste Gravity tæpper i test. I anmeldelsen er CURA of Sweden Cura pearl med blandt de 7 anmeldte produkter, og den vinder som bedst i test. Den får ros for at følge kroppens konturer, men kan være en smule varm. Samlet scorer dynen en karakter på 4,5 point ud af 5, og den ligger som nummer 1 på listen.

Anmeldelsen er opdateret den: 29. marts 2021
Du kan se hele anmeldelsen her


FAQ

Hvilken dundyne er den bedste at købe?
Der er flere gode dundyner på markedet, men det er vigtigt, at du køber en dyne, som passer til dig. Eksempler på nogle af de bedste dundyner, som du kan vælge imellem, er blandt andre Turiform helårsdyne og hovedpude, Feel dundyne og Turiform helårskugledyne 9 kg.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skal købe en dundyne?
Når du skal købe en dundyne, skal du først og fremmest være opmærksom på, hvorvidt det er en helårsdyne eller ej. Dertil er det også relevant at undersøge, som dynen er allergivenlig eller ej, hvis du lider af for eksempel støvallergi, da en ikke-allergivenlig dyne kan blive generende for allergikere.
Hvad kendetegner en dundyne af god kvalitet?
En god kvalitets dundyne er ofte kendetegnet ved, at den er lavet af nogle gode og holdbare materialer, sådan at dynen kan holde en hel del år, førend den trænger til at blive skiftet ud. Dertil findes der også forskellige slags dun, hvor specielt edderdun er ekstra eksklusivt.
Hvilken slags dyne er den tykkeste?
Hvis du gerne vil have en tyk og varm dyne, så bør du vælge en dundyne, som er fyldt med gåsedun. Gåsedun varmer mere end andedun, og det er muligt at finde både sommer- og vinterdyner med gåsedun, sådan at du kan have en god, fyldig dyne året rundt.

 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme