Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af analyser og research..., men artiklen inkluderer kun produkter, der udbydes af vores kommercielle partnere. Artiklen er derfor en annonce. Læs her hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker rækkefølgen af vores produkter. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Læs mere

Sikker nethandel

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Er du tryg ved at handle på nettet?

Mange hører om svindel på nettet, og nogle oplever det endda selv, hvilket kan være meget afskrækkende i forhold til at benytte sig af handelsformen i fremtiden.

Der er findes heldigvis mange gode forholdsregler, som kan sikre dig en tryg og god oplevelse.

Ved du for eksempel, hvilke regler der gør sig gældende i forhold til fortrydelsesret, eller hvordan du kan vurdere om en webshop er sikker at handle på? Hvis ikke, så læs med her.


Hvordan opnår jeg sikker nethandel?

Der er mange forholdsregler du kan tage, som kan gøre din nethandel sikker. Et godt udgangspunkt er at kigge eftere-mærket, når du handler på danske webshops. Det betyder
nemlig, at webshoppen lever op til en række krav om sikkerhed, kundeservice, returret og levering.

Derudover kan det være en fordel at slå hjemmesiden op på
Trustpilot, hvor andre forbrugere kan skrive om deres erfaringer
med webshoppen og give den en anmeldelse baseret på service, produktets kvalitet, leveringstid mv.

Et sidste godt tip er at slå hjemmesidens domæne op hos DK Hostmaster, hvor alle hjemmesider der slutter på .dk vil være registreret. Derinde kan du søge i deres databaser og få oplysninger om hjemmesidens ophav.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg handler online?

Udover at slå hjemmesiden op på Trustpilot eller Google, bør du forholde dig til om hjemmesiden virker troværdig. Hvordan er sproget, er det velformuleret og skrevet på korrekt dansk? Hvis teksten er fyldt med sproglige fejl, eller virker til at være oversat af en maskine, bør dine alarmklokker ringe. Det er særligt på de længere tekster, du kan bedømme tekstkvaliteten.

Har hjemmesiden handelsbetingelser, som du skal acceptere i forbindelse med købet? Dette gælder uanset hvor på kloden, du handler fra. Virksomhedens kontaktoplysninger bør altid fremgå af betingelserne. Bærer handelsbetingelserne præg af at være udarbejdet af én med forstand på jura?

Du kan også kigge efter kontaktoplysninger på hjemmesiden, da enhver webshop med respekt for sine kunder angiver enten deres firmanavn, adresse eller telefonnummer. Enkelte troværdige webshops har kun en e-mail adresse eller kontaktformular, som du kan skrive til. Er du i tvivl, kan du altid prøve at kontakte virksomheden med et spørgsmål til et af deres produkter – så kan du, udfra det svar du modtager, måske bedre vurdere troværdigheden.

Hvordan er fortrydelsesretten ved online handel?

Når du handler på nettet har du altid 14 dages fortrydelsesret. Det gælder uanset, om du handler i Danmark eller i resten af EU – og uanset om du køber fysiske varer eller ydelser. Det er bestemt i Forbrugeraftalelovens §§ 18 – 25 om fortrydelsesret.

Når du bestiller et fysisk produkt, starter de 14 dages fortrydelsesret fra du modtager pakken – uanset om fragtmanden afleverer pakken til dig personligt, lægger den i din postkasse eller stiller den på et aftalt sted. Bliver pakken indleveres i en pakkeshop, pakkeboks eller på posthuset, starter de 14 dage først, når pakken er afhentet.

Hvis du bestiller en ydelse, som for eksempel et nyt mobilabonnement eller en vinduespudsning, starter de 14 dages fortrydelsesret fra den dag ordren er bestilt.

Fortrydelsesretten beregnes i hele dage hvilket betyder, at den er bestillingsdag (ved ydelser) eller leveringsdag (ved varer) + 14 dage. Så bestiller du en vare d. 10, løber din fortrydelsesret til og med d. 25. Falder den sidste dag i fortrydelsesretten på en helligdag, udløber fristen før den følgende hverdag.

Vær dog opmærksom på, at fortrydelsesretten på 14 dage ikke gælder, hvis du bestiller et stykke arbejde der påbegyndes inden de 14 dage er gået. Her vil fortrydelsesretten udløbe, når arbejdet er udført.

Hvad er fordelene og ulemperne ved online handel?

Der er mange fordele ved at handle på nettet. Du kan klare dine indkøb i ro og mag i dit hjem og slipper altså for at skulle bevæge dig ud i det kæmpe menneskemylder, shopping ofte er forbundet med.

Du slipper for at stå i lange køer og for salgsekspedienter, som forstyrer dig, mens du står letpåklædt i prøverummet. Til gengæld kan du ikke prøve varen, før du trykker på køb, når du bestiller på nettet. Nogle webshops tilbyder dog gratis retur, så det ikke bliver en omkostning at komme af med en vare, du alligevel ikke ønsker.

Endnu en fordel ved handel på nettet er, at udvalget ofte er meget større end i fysiske butikker. Det kan dog godt være lidt uoverskueligt for nogen, at der er rigtig mange varer at vælge imellem. Her kan det anbefales at bruge de filtre, som mange webshops har. Det kan indsnævre udvalget af produkter, og kun vise dig de mest relevante produkter.

Hvornår må der trækkes penge ved nethandel?

Når du som privatforbruger bestiller en vare på nettet, må sælgeren som udgangspunkt først hæve pengene, når varen er afleveret til fragtfirmaet. Det har den danske forbrugerombudsmand fastslået.

Du skal dog være opmærksom på, at reglerne kan være helt anderledes i andre lande – også når det gælder lande indenfor EU. Virksomheder hjemmehørende i andre lande vil, ligesom danske virksomheder, nemlig være underlagt hjemlandets regler.

Under særlige omstændigheder, som for eksempel, ved specialfremstillede varer, kan sælgeren dog godt forlange, at du betaler enten dele af eller hele beløbet forud for produktionen af varen.


Læs mere her:

 


FAQ

Er det sikkert at handle online?
Selvom der findes rigtig mange gode og sikre hjemmesider at handle på, oplever mange desværre stadig at blive snydt på nettet. Der er dog en række forholdsregler du kan gøre dig, som sikrer en god og sikker oplevelse med online handel.
Hvornår må der trækkes penge ved nethandel?
Når du handler online, har forbrugerombudsmanden har bestemt, at pengene tidligst må trækkes fra din konto, når din vare er udleveret til fragtfirmaet.
Er der fortrydelsesret ved nethandel?
Ja, når du handler på nettet, har du altid mindst 14 dages fortrydelsesret fra du modtager din vare. Det gælder både når du handler på nettet i Danmark og i resten af EU.

 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme