Hvilken seng er bedst?
Det er svært at udpege én seng, der entydigt er den bedste seng, da dine personlige behov og kropstype spiller en afgørende rolle. Derfor har vi sammenlignet flere modeller og inddelt vores guide i forskellige kategorier.
Uanset om du leder efter en seng, der klarer sig godt i eksterne tests og matcher din unikke søvnstil, eller en 180×200-model til et rummeligt soveværelse, er der ikke én enkelt seng, der er “bedst i test” for alle. Det afhænger i høj grad af individuelle behov og præferencer.
En kontinentalseng, der vurderes positivt i tests, er ofte et populært valg for dem, der prioriterer luksus og komfort, mens en elevationsseng med gode anmeldelser kan være ideel for dig, der har brug for en mere fleksibel soveløsning. Derfor har vi vurderet forskellige sengetyper ud fra en række kriterier som komfort, støtte, materialer og pris – så du nemt kan finde en model, der passer til dine behov, uanset om du søger en stor, rummelig seng eller en mere kompakt løsning.
Hvilken type seng skal du vælge?
Det er vigtigt at forstå, at der ikke findes én seng, der er det helt optimale valg for alle. Den bedste seng for dig afhænger af din kropstype, og hvilke behov du har i løbet af natten.
Elevationssenge
Denne type seng yder individuel støtte til din krop, fordi du har mulighed for at justere din sidde- eller liggeposition – du kan både hæve og sænke din elevationsseng. Mange der lider af af ryg- eller skulderproblemer vælger en elevationsseng, netop fordi den kan tilpasses, også selvom dine behov ændrer sig. En elevationsseng er ofte dét, man betegner som den mest luksuriøse sengetype.
Kontinentalsenge
En kontinentalseng er en sengetype, som er opbygget af flere lag. Typisk består den af 3 lag, hvor den nederste del er en boxmadras, der udgør selve bunden på sengen. Ovenpå ligger et lag med en springmadras, og øverst er der placeret en topmadras, der enten har en kerne af memory-skum eller latex. Det er de ekstra madraslag, der giver sengen sin karakteristiske højde og sit attraktive udseende samt god liggekomfort. Kontinentalsengen er den mest almindelige sengetype.
Almindelige boxmadrasser
En boxmadras er en billigere og mere simpel løsning end de to ovenstående sengetyper. En boxmadras er normalvis opbygget med en træramme, hvor du blot skal montere ben direkte på sengen, og derefter er den klar til brug. Den bedste boxmadras for dig afhænger af en række forskellige parametre. Først og fremmest afhænger liggekomforten på boxmadrassen af fjedretypen. Samtidig bør du dog også være opmærksom på, at der er stor kvalitetsforskel på de forskellige boxmadrasser. I vores guide viser vi dig nogle af de modeller, vi mener, har den højeste standard.
Hvad sker der i vores hjerne og krop, når vi sover?
Søvn er en anabolsk opbyggende tilstand. Det betyder, at kroppen og hjernen restituerer og genopbygges, så den kan fungere optimalt. Han siger, at vi mennesker lukker af for sanseinput, når vi sover, så hjernen har mulighed for at gennemgå en række processer gennem tre slags søvnstadier: dyb søvn, REM søvn og overfladisk søvn.
I den dybe søvn restituerer kroppen, mens hjernen frigiver væksthormon, så vores væv, skelet og muskler genopbygges. Her bliver hjernen også vasket ren. Ifølge Rasmussen skyller hjernen 7 gram giftigt protein ud af hjernen hver nat – der smides med andre ord ubrugelig viden ud af hjernen, så der er plads til næste dags påfyldning. Den dybe søvn giver også et boost til vores immunforsvar.
Eksperten anbefaler: Sådan indretter du bedst dit soveværelse
Søvnen er noget af det vigtigste for helbredet. Uden søvn bliver du uoplagt, uskarp, dårligere til arbejdet og i værste fald syg af et svækket immunforsvar.
Der er en grund til, at det værelse, hvor du hviler dig og restituerer, hedder soveværelset – nemlig fordi det er meningen, at du rent faktisk skal sove i rummet. Derfor skal du efterlade alt, hvad der kan stimulere hjernen udenfor soveværelset. Undgå derfor TV, tablets, mobiltelefoner og lignende, der kan holde hjerneaktiviteten i gang. Vær også opmærksom på, at dit soveværelse gerne skal være mørklagt og fri for lys tæt på sengetid. Rasmussen anbefaler faktisk, at du sidder i mørke en times tid før sengetid, så hjernen gør sig klar til søvn.
God nattesøvn er vigtig for at kunne fungere ideelt i hverdagen, og der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når det gælder om at få sovet optimalt. Udover dit eget velvære og din søvnrytme, har de fysiske rammer for soveværelset også stor vigtighed. Dit soveværelse skal føles som en slags hule, som du går ind i. Hold derfor rummet mørkt og også gerne lidt køligt. Når du falder i søvn, falder kropstemperaturen nemlig, så hvis du går ind i et køligt rum, hjælper det søvnen på vej.
Hvilken seng skal jeg vælge?
Alle kroppe er forskellige og har forskellige behov, hvilket der skal tages højde for, når du skal vælge ny seng.
Vi vil nu gennemgå nogle af de ting, du bør være opmærksom på, inden du køber din nye seng. Vi håber, at vores råd kan hjælpe dig med at vælge den seng, som er bedst for dig.
Hvis du er mindre og lidt rund, vil du typisk have behov for en hårdere madras, sammenlignet med hvis du er høj og slank, hvor du i stedet har brug for en blødere madras.
Politiken.dk har interviewet kiropraktor Michael Randsøe fra Herlev Kiropraktor Center, som har mange års erfaring med rådgivning af køb af ny seng. Han giver her et par gode råd omkring nogle af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.
Zoner er vigtige
Hvis man har former, såsom en fyldig bagdel eller brede hofter, så anbefales det, at man køber en madras med indbygget zoneinddeling.
Årsagen til, at det er vigtigt med zoneinddeling er, at rygsøjlen skal kunne ligge vandret når du sover, da det afhjælper fremtidige rygproblemer. Ved at dine hofter kan synke lidt ned i madrassen sammenlignet med resten af kroppen, så kan rygsøjlen ligge vandret natten igennem.
Her kan en topmadras i memory skum anbefales, da de former sig efter kroppen og giver god aflastning.
Vælg den rette topmadras
Det er ikke nok kun at have fokus på at finde den rette madras – det er mindste ligeså vigtigt at finde en passende topmadras. Topmadrassen ligger øverst i sengen og er dermed også den, din krop vil have kontakt med natten igennem. Derfor er det vigtigt, at du vælger en topmadras, der faktisk passer til din kropstype.
Primært er der to forskellige materialer indenfor topmadrasser:
- Latex: Udvundet af gummitræer og skaber en topmadras med god fasthed. Du får en god støtte, da den er todimensionel, og samtidig er madrassen også trykaflastende. Latex har samtidig den fordel, at det både er allergivenligt og åndbart, hvilket betyder, at materialet ikke påvirkes af din kropsvarme. En latex topmadras er altså behagelig at sove på – også om sommeren.
- Memory-skum: Justerer sig efter kroppens vægt og former sig efter din facon ved hjælp af kroppens egen varme. Memory-skum bliver blødere, når den bliver varmet op af kroppen, hvilket gør, at din krop synker lidt ned i madrassen i de områder, hvor der er ekstra belastning, såsom hofte- og skuldreområdet. Det gør, at du ligger i en mere fastlåst position, hvilket giver god søvnkomfort for mange mennesker. Det anbefales, at folk med rygproblemer benytter en memory-skum topmadras.
Med memory skum får du altså en trykaflastende topmadras som skaber trykaflastning ved hjælp af din kropsvarme, da den former sig efter kroppen. Når du synker ned i madrassen ligger du mere roligt om natten og bevæger dig mindre. Topmadrassen tilpasser sig dermed din kropsstilling.
En forkert seng kan forværre din rygproblemer
Politiken skriver at omkring hver 5. af os danskere sover i senge, som rent faktisk forværrer vores rygproblemer.
Selvom vi bruger ca. 26 år af vores liv i sengen, så tænker vi alligevel for lidt over, hvor vigtigt sengen rent faktisk er for vores velbefindende. Det kan gå ud over nattesøvn og især vores ryg, hvis vi ikke er opmærksomme på at vælge en seng, som passer til os.
Tom Bendix, som er professor og leder af forskningsenheden ved Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital, udtaler til politiken omkring vigtigheden i at vælge en god seng:
“Det har en vis betydning, og det taler forskellige undersøgelser også for, selv om man skal være forsigtig med at komme med firkantede budskaber, når det kommer til rygproblemer”
Han udtaler endvidere:
»Det er klart, at en almindelig springmadras ikke holder for evigt, og selv om det kan være svært at sige noget definitivt om, hvorvidt en slidt madras har en betydning for folk med rygproblemer, uden at man har lavet en større undersøgelse, så er der noget, der taler for, at den kan forværre en dårlig ryg«
Kiropraktor Michael Randsøe udtaler ligeledes til Politiken: »Sengen er det møbel, du bør stille størst krav til i hjemmet. Skal du til at stifte hjem, så prioriter sengen og sid på ølkasser i stuen. Det er ikke så skadeligt at sidde på en gammel, slidt ølkasse, som det er at sove i en billig, dårlig seng«,
Der er altså ingen tvivl om, at sengen faktisk spiller en stor rolle i vores liv. Med den rigtige seng kan du være med til at mindske risikoen for rygsmerter og du vil opleve en hverdag, hvor du føler dig frisk og veludhvilet.
Der skal være nok plads i sengen
TV2 har på deres hjemmeside lavet et interview med fysioteaupeut, Mark Abildhauge, som fortæller, at det også er vigtigt, at din seng ikke er for lille. Du sover bedre hvis du har rigeligt med plads. Din seng skal være mindst 90 cm bred og med 20-30 cm luft i hver ende, så du kan ligge helt udstrakt.
Manglende søvn kan gøre dig syg
Voksne mennesker skal sove mellem 7 og 9 timer. Det er selvfølgelig individuelt, hvor mange timer man har brug for, men forskere er nået frem til, at 7,5-8 timer er det optimale. Det betyder faktisk, at mennesket sover en tredjedel af livet.
Når man sover, får kroppen hvile til at restituere og genopbygge sig selv. Den kobler bevidstheden fra og danner nye celler og energi, som skal bruges næste dag.
Giftstoffer i hjerne og krop bliver også nedbrudt, mens man sover, og sover man ikke længe og godt nok, forbliver disse giftstoffer i kroppen. Får man ikke en god nattesøvn over en længere periode, tærer det således på immunforsvaret, som ikke når at blive genopladt. Det kan få store konsekvenser, og udover almindelig uoplagthed og træthed, er der også større risiko for at udvikle b.la. stress, depression, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt. Desuden påvirkes indlæringsevne og hukommelse.
Blot få timers mindre søvn hver nat kan have en stor effekt på effektiviteten. Søvnforsøg fra USA, hvor forsøgspersoner fik to timers mindre søvn hver nat over en periode på 14 dage, viste faktisk, at effektiviteten var så nedsat, at deres funktionsevne svarede til, at de havde været vågne i 48 timer i træk.
Søvnløshed er desværre ved at blive en folkesygdom i Danmark, for op mod en halv million danskere – det svarer til cirka hver 11. – har så store problemer med nattesøvnen, at det går udover deres hverdag. Heraf lider omkring 300.000 af kroniske søvnproblemer i en sådan grad, at deres livskvalitet er markant forringet.
Gør soveværelset søvnvenligt
Det er vigtigt at gå til ro uden et virvar af tanker og stress i hovedet. Når hjernen arbejder på højtryk, kan den ikke hvile og falde i søvn. Ifølge Rasmussen, at det er vigtigt, at dit soveværelse er stimuli-frit. Derfor skal du undgå TV, mobiltelefoner eller andet, der kan distrahere dig. Du skal gerne gå ind i en hule, hvor der er mørkt og lidt køligere end i resten af huset, siger han.
Udover ens egen sindstilstand påvirker de fysiske forhold i soveværelset også søvnen. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvilke omgivelser, man sover i. Her guider vi til nogle af de faktorer, du skal være opmærksom på i soveværelset baseret på undersøgelser fra DTU og Vidensråd for Forebyggelse.
God luftkvalitet giver bedre søvn
Klimaforskning handler ikke kun om det eksterne miljø, Jorden befinder sig i. Det handler også om indeklima i huse og rum, for luftkvaliteten er vigtig for menneskets velbefindende – og ikke kun hvis man er allergiker.
Rengøringen har en stor påvirkning på indeklimaet, og for at sikre det bedst mulige indeklima er det en god ide at lufte ud dagligt – uanset årstid – og støvsuge ofte. Mange udvikler nemlig allergi over for husstøvmider, som lever i støvet, men en effektiv støvsuger kan fjerne støvet og forbedre forholdene, og gennemtræk i 5-10 minutter får renset luften yderligere.
Er det pollensæson, er det dog bedst at lufte ud sent på aftenen, hvor pollentallet er lavere end om dagen. Man behøver dog ikke være allergiker for at nyde godt af en god luftkvalitet, for et dårligt indeklima kan let give gener som hovedpine eller træthed.
Det er dog forholdsvist nyt at forske i luftkvalitetens påvirkning af søvn og indlæring. Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har dog allerede fundet ud af, at der er en klar sammenhæng mellem indeklima og søvn og dermed indirekte også mellem indeklima, søvn og præstationsevner.
I et forsøg blev forsøgspersonerne udstyret med en måler, og herefter blev de udsat for forskellige luftkvaliteter natten over. Den efterfølgende morgen blev de bedt om at udfylde spørgerskemaer og tests, der testede de logiske evner. Resultaterne var meget klare, for de personer, der sov med den bedste luftkvalitet, præsterede bedre end de personer, der sov under dårligere luftforhold.
Lyset driller hjernen
De fleste med normal skolegang og dagsarbejde står op sammen med morgenlyset, og de går i seng, når mørket og natten falder på. Menneskets hjerne er meget følsom over for påvirkningen af lys, og lyset fortæller groft set hjernen, hvornår den skal sove.
Den mængde lys, mennesker udsættes for på daglig basis, er ikke konstant året rundt. Mængden afhænger både af sommer og vinter og af hvilken breddegrad, man bor på. Det er også en af grundene til, at mange danskere udvikler vinterdepression i de kolde måneder, hvor sol og lys er fraværende.
Lys påvirker dog mere end humøret: Det har også påvirkning på menneskets søvn og søvnrytme, idet lyset påvirker døgnrytmen. Mange danskere mærker lys-forskellen om vinteren, hvor de oplever, at det kan være svært at komme op om morgenen. Det bliver først lyst henimod kl. 8, men mange står tidligere op, mens det stadig er mørkt.
Ændres døgnrytmen, ændres søvnen også. Døgnrytmen reguleres nemlig af nerveceller i mellemhjernen, og samlingen af nerveceller kaldes ”hjernens indre ur”. Kommer kroppen i ubalance, så hjernens indre ur ikke følger søvnrytmen, kan man have meget svært ved at falde i søvn. Om vinteren, når det er mørkt, er chancen for at blive ramt af de-synkroniseringen markant større.
Problemet kan dog behandles, hvis den ramte bliver eksponeret for en times lys om morgenen. Dette lys kan sagtens være kunstigt, og særligt det blå lys er effektivt mod det irregulære søvnbehov og påvirker personens vågenhed. Det blå lys kan nemlig regulere vågenhedsniveauet og ændre hjernens elektriske signaler.
Har man problemer med søvnrytmen – især når det er vinter – kan det derfor være en mulig løsning at investere i en lysterapi-lampe, som har indbygget ”wake-me-up” funktion, der simulerer solens rytme og langsomt og gradvist lyser soveværelset op.
Har man derimod svært ved at sove i sommermånederne, hvor de lyse sommernætter sørger for, at det aldrig rigtig bliver mørkt, kan man installere mørklægningsgardiner i soveværelset.
Har man skifteholdsarbejde, så man hele tiden skifter rundt på sin døgnrytme, skal man være særlig opmærksom på sin søvnrytme. Arbejder man aften/nat, udsættes man nemlig for en masse lys sent på dagen/tidligt på natten, hvilket kan give problemer med at sove, for lyset fortæller hjernen, at den skal være vågen.
Hold en regelmæssig døgnrytme
Langt de fleste af os sover for lidt på arbejdsdage og så sover vi måske lidt mere ud på fridage og weekender. Men det gør, at vi hele tiden flytter rundt på de processer, der styrer søvnen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Søvneksperten siger, at hvis du oplever problemer med at falde i søvn, kan det være godt at fokusere på regelmæssighed i forhold til mængde. Du kan ikke styre søvnen med vilje. Derfor handler det om, hvor længe du har været vågen og hvordan din døgnrytme er placeret. Jo mere stabil du holder døgnrytmen, jo nemmere er det for hjernen at sende signaler til kroppen.
Computerskærmens blå lys
Som nævnt tror hjernen, det er dag, og den skal være vågen, når den udsættes for lys, mens mørke fortæller den, at det er tid til at gå til ro. Kunstigt lys kan være manipulere til et godt formål, men kunstigt lys fra fjernsyn og smartphones og især computere kan også have en negativ effekt på hjernens opfattelse af dag og nat.
Mange bruger computere og internet i deres daglige arbejde, men i fritiden er forbruget af computer-, tablet- og telefonskærme også højt – ikke mindst for den yngre generation. Der findes ikke belæg for, at brugen af computere i dagtimerne påvirker søvnen, men anderledes forholder det sig, når man sidder med skærme senere på aftenen og hen mod sengetid.
De moderne skærme lyses nu op af transistorstyrede, flydende krystaller kaldet LCD (liquid crystal display), og hos LCD-skærme findes en høj koncentration af blåt lys med en stærk lysintensitet. Det gør, at lyset fra en skærm faktisk påvirker vores døgnrytmesystem, og koncentrationen af stoffet melatonin i kroppen falder. Når melatonin-niveauet i kroppen falder, øges fornemmelsen af vågenhed, og hjerterytmen og kropstemperaturen stiger.
Vil man gerne undgå, at computerskærmen holder en vågen, så luk ned for skærmen en times tid inden sengetid. Er det nødvendigt at bruge computeren sent om aftenen, så tjek om du kan ændre på lysintensiteten på skærmen eller installer software, der kan regulere lysmængden. Ifølge Rasmussen handler det om at ventilere sit nervesystem og gøre sig fri af skærme, geare ned og slappe af en times tid inden du skal i seng, så du nemmere kan falde i søvn.
Selv svag støj kan genere
Uanset om det er en summende myg eller naboen, der holder fest, kan støj hurtigt blive en grund til, at man ikke kan sove. For at opnå de optimale vilkår for en tilfredsstillende søvn er det vigtigt, at krop og hjerne kan slappe af. Det kan de ikke, hvis der er støj tilstede. Og så er det ligegyldigt, om det er støj fra en samtale eller baggrundstøj fra trafikken. Hjernen skelner nemlig ikke imellem lyde og støj.
Det anbefales, at niveauet for baggrundsstøj ikke overstiger 30 dB om natten, da søvnen ellers vil kunne blive forstyrret og forringet. Til sammenligning larmer en almindelig samtale mellem mennesker omkring 60-65 dB. Selv tale vil kunne være et problem for folk, der er meget sensitive over for støj. Der er nemlig forskel på, hvor påvirkede mennesker bliver af støj, men i stressede perioder vil man typisk være mere følsom over for selv lave lyde.
Især i bysamfund udgør søvnproblemer et stadigt stigende problem på grund af bylarm og trafik. Bor man tæt på jernbaner, lufthavne eller andre trafikerede transportcentre, kan problemet være særlig stort.
I EU er cirka 40 procent af befolkningen udsat for så kraftig trafikstøj, at lydniveauet kommer over 55 dB om dagen, og 10 procent udsættes for samme niveau om natten. Og det er et langt stykke over de anbefalede 30 dB. I nærheden af meget kraftigt befærdede veje kan lydtrykket komme helt op på 75-80 dB.
Bor man i støjgenerende omgivelser, kan man afhjælpe det ved at udbedre boligens isolering, og her er det især vigtigt at investere i gode kvalitets-vinduer. Ved den rette isolering af facader kan niveauet reduceres med omkring 7 dB, mens flerlags-glas i vinduer kan reducere 10 dB. Er generne meget svære, kan man investere i special-vinduer, der kan skære helt op til 25 dB af støjen.
Sov i den rigtige temperatur
Ikke for varmt og ikke for koldt. Sådan lyder rådet kort sagt, når det gælder om at finde den bedste soveværelsestemperatur til nattesøvnen. Geografien har stor betydning, når det gælder temperaturer. I de varme klimaer har mange huse installeret aircondition, der kan regulere varme/kulde og dermed reducere den høje varme. I de nordiske lande bliver temperaturen kun sjældent høj, og det er derfor de færreste huse, der har aircondition.
Et par varme sommernætter kan dog alligevel godt forekomme, og de kan skade søvnen. En for høj temperatur kan medføre både nattesved og en øget vågenhed samt påvirke søvnstadierne på en sådan måde, at mængden af den dybe søvn nedsættes.
Vintrene i norden kan være kolde, og her er det vigtigt med den rette temperaturregulering. Når temperaturen falder, er det fristende at skrue op for varmeapparaterne indendørs. Men der gælder andre regler for soveværelset, for her skal der ikke være for varmt. Selv om nogle sover godt i et køligt rum, skal man dog heller ikke skrue for langt ned for temperaturen i soveværelset. En for kølig luft kan nemlig medføre, at luftvejene nedkøles, eller at immunforsvaret svækkes.
Det konkluderes, at både et for koldt og for varmt soveværelse påvirker søvnkvaliteten, og det anbefales, at der er mellem 18-21 grader i soveværelset.
Husk også at regulere temperaturen med tøj og dyner eller tæpper. Til kolde nætter kan man beskytte kroppen mod kulde med tykt nattøj og en varm dyne, mens man om sommeren kan skifte til tyndere nattøj og måske kun sove med et lagen.
Find den bedste seng, hovedpude og madras
En seng er ikke bare en seng. Vi bruger rundt regnet en tredjedel af vores liv på at sove, og på årsbasis er det 2.920 timer, hvilket svarer til over 121 døgn. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige type af både seng og madras.
Der findes mange senge på markedet, og der findes især to typer, man skal holde øje med:
Kontinentalsenge og elevationssenge. Vi har lavet guides til begge, så vil du vide mere, kan du blive klogere på sengetyperne på ovenstående links.
En kontinentalseng er en seng, der består af tre lag: En boksmadras, en springmadras og en topmadras, hvor en ”normal” seng ofte kun består af en enkelt madras.
Kontinentalsengens boksmadras udgør bunden og fundamentet, springmadrassen midten og ”kroppen” og topmadrassen giver den sidste komfort, ofte i form af memory foam, der tilpasser sig efter din krop. Der er ikke en egentlig sengeramme, men sengen er lidt højere end normalt. Det er især godt for ældre eller folk med rygproblemer, da sengen er lettere at komme ned i og op af.
De tre lag sikrer ultimativ komfort, som gør nattesøvnen bedre. Husk dog at afprøve alle tre lag inden køb, og husk grundigt at overveje madrassens blødhed. Det er nemlig fristende at vælge den bløde madras, fordi den umiddelbart føles så rar i butikken, når man prøver den.
Men en for blød madras kan påvirke både ryg, vejrtrækning og blodomløb, da man risikerer at falde for langt ned i sengen, når man sover. Det er især springmadrassen, der afgør blød-/hårdheden og ikke topmadrassen, selv om det kan føles sådan ved første berøring. Husk også at din vægt er en afgørende faktor for, hvor fast din madras bør være. Jo højere vægt, des større fasthed skal du gå efter.
Topmadrassen er dog ikke uden betydning. Det er særligt materialet, der er vigtigt: Vælg en af skum, hvis du vil sove varmt, og hvis du foretrækker et køligere klima, så er en topmadras med en kerne af latex bedre.
Elevationssenge er et godt alternativ til kontinentalsenge, og det smarte ved en elevationsseng er, at den er bevægelig og har mange funktioner og kan justeres efter kropsform og –type. Elevationssengen kan også justeres efter ønsket brug, så du både kan sidde op eller ligge ned i sengen.
Ved køb af en elevationseng er det vigtigt at undersøge, om motoren er solid, og om lamellerne under madrassen er i god kvalitet. Det er dem, der skal bære både vægt og bevægelse, og de er med til at afgøre, om man ligger godt. Se også gerne efter, om sengen har en madrasbremse i sengebunden, som sikrer, at madrassen bliver liggende, hvor den skal.
Madrassen er selvfølgelig også vigtig. Vælg en springmadras af god kvalitet, som passer i hård-/blødhed. Affjedringen på madrassen er også et vigtigt kriterium for god søvn, så kig gerne en ekstra gang på fjedrene. Pocketfjedre eller multipocketfjedre er gode valg, for her er der tale om mange, små fjedre i stedet for få store, som understøtter kroppens vægt og form og justerer sig efter den. Det anbefales at vælge multipocketfjedre, hvis man vejer over 95 kg.
Noget mange undervurderer er vigtigheden af en god hovedpude. Der er flere aspekter du bør overveje når du vælger en ny hovedpude til din seng:
Soveposition:
- Hvis du sover på ryggen, kan en pude med medium tykkelse og støtte være ideel.
- Hvis du sover på siden, bør puden have en højde, der støtter nakken og holder rygsøjlen i en neutral position.
- Hvis du sover på maven, bør du overveje en blød pude eller endda undlade at bruge en pude for at undgå nakkespændinger.
Materiale:
Puder er lavet af forskellige materialer som memoryskum, fjer, dun, latex og syntetiske fibre. Hvert materiale har sine egne fordele og ulemper, så vælg et materiale, der passer til dine præferencer og eventuelle allergier.
Allergivenlighed:
Hvis du har allergier, skal du vælge en pude lavet af allergivenlige materialer og bruge pudebetræk, der kan vaskes regelmæssigt.
Fasthed:
Fastheden afhænger af personlige præferencer. Nogle foretrækker en fast pude for ekstra støtte, mens andre foretrækker en blødere pude. En pude, der giver støtte til nakken, men stadig er komfortabel, er ofte ideel.
Pudestørrelse:
Vælg en pude, der passer til din seng og din kropsstørrelse. Standardpudestørrelser er normalt tilstrækkelige, men der findes også king-size eller queen-size puder, hvis du foretrækker det.
Holdbarhed:
Overvej holdbarheden af puden. Nogle materialer har længere levetid end andre. For eksempel kan puder lavet af memoryskum have en længere levetid sammenlignet med nogle fjer- eller dunpuder.
Vaskbarhed:
Hvis du ønsker at kunne vaske din pude regelmæssigt for at holde den ren og fri for allergener, skal du vælge en pude, der tåler maskinvask.
Pris:
Prisen kan variere meget afhængigt af mærke, materiale og kvalitet. Vælg en pude, der passer inden for dit budget, men husk også at investere i noget, der giver dig den nødvendige komfort og støtte.
Andre vigtige faktorer
Udover de ovennævnte faktorer for optimal nattesøvn kan soveværelsets orden også spille ind. Er der rod med store tøjbunker og anden uorden, så skaber værelsets rod også mentalt rod, og det kan gøre det sværere at falde i søvn. Farverne i rummet er desuden en faktor. Gå gerne efter mørke og ensfarvede farver, som er kendt for at gøre hjernen rolig. Desuden er sengetøjet også vigtigt for komforten. Skift sengetøj ofte og gå efter materialer, du selv finder mest behagelige. Der er stor forskel på for eksempel bomuld og silke.
Læg dig rigtigt i sengen
Udover de fysiske rammer i soveværelset og valget af en god seng, der giver den bedst mulige komfort, så har ens hvileposition mere betydning, end man skulle tro. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om man ligger på venstre side, højre side, på maven eller ryggen.
National Geographic har undersøgt, hvordan hvilepositionen har indvirkning på søvnen og kroppen. I et forsøg med mus har eksperter fundet ud af, at musene reagerer forskelligt på forskellige hvilepositioner. Konklusionen er, at de mus, der sov på siden, var bedre til at huske det, de havde lært i løbet af dagen, og dertil fungerede udskillelsesprocessen af affaldsstoffer i hjernen langt bedre. Desuden giver denne position god støtte til ryg og nakke.
Dog er der også forskel på, hvilken side man sover på, og det er bedst at sove på venstre side, selv om det kan trykke på både lever, lunger og mave. Søvn på højre side kan ifølge forskerne give mere håndgribelige problemer som halsbrand og tilbageløb af mavesyre fra mavesækken, da maven i så fald kommer til at ligge over spiserørets indgang til mavesækken. Husk også på ikke at lade armene ligge ned langs siden, for det øger risikoen for, at de begynder at sove. Bøj dem i stedet ud mod siden.
At sove på ryggen eller maven har også sine bivirkninger. Sover man ofte på ryggen, kan man udvikle en tendens til snorken og søvnapnø, hvorved luftvejene lukkes, og vejrtrækningen under søvn bliver besværlig. Det giver for lidt ilt til hjernen, hvilket kan gøre, at du oftere vågner om natten.
Der kan også opstå flere komplikationer, hvis du vælger at sove på maven. Nakken belastes meget, fordi det er nødvendigt at dreje hovedet til en af siderne for luft. Når hovedet drejes mod puden, strækkes nakkemusklerne og leddene uhensigtsmæssigt, mens ryg og lænd får for lidt støtte.
Illustreret Videnskab bemærker dog, at der også er fordele ved at sove på ryggen, idet denne position giver god støtte til rygsøjle og nakke. Vægtfordelingen er også rigtig god, så smerter i led, skuldre og hofter undgås. Her er det bedst at sove med armene ned langs siden.
Hvordan vælger jeg den bedste seng til mit behov?
At vælge den rette seng er en vigtig beslutning, da det kan påvirke både din søvnkvalitet og din generelle sundhed. Der er mange faktorer at overveje, såsom størrelse, komfort og materialer. For eksempel kan en stor seng som en king-size give ekstra komfort, mens en sengeramme kan tilføje både stil og funktionalitet til dit soveværelse. Hvis du ønsker at finde den bedste seng for dig, bør du tage et kig på vores guide til sengeramme materialer, som giver dig indsigt i, hvilke materialer der er bedst for din komfort og søvnkvalitet.
Find den rigtige seng til dit behov: Seng størrelser og valgmuligheder
Når du leder efter den bedste seng, er det vigtigt at vælge den rette størrelse, der passer til både dit rum og dine søvnbehov. Der findes mange forskellige størrelser af senge på markedet, og hver størrelse har sine egne fordele afhængigt af, hvordan du sover og hvor meget plads du har til rådighed.
- Seng 140×200: Denne størrelse er ideel til en enkeltperson, der ønsker ekstra plads, eller som et godt valg til et mindre soveværelse. En 140×200 seng giver dig god komfort uden at fylde for meget.
- Seng 120×200: En lidt mindre seng, der er perfekt til mindre rum eller som en ekstra seng i et gæsteværelse. En 120×200 seng er et godt valg, hvis du har begrænset plads, men stadig ønsker en behagelig søvnoplevelse.
- Seng 180×200: Hvis du har et større soveværelse og ønsker en ekstra stor seng til komfort og plads, er en seng 180×200 det perfekte valg. Denne størrelse giver rigelig plads til to personer og er ideel til dem, der ønsker at strække sig ud om natten.
- Seng 160×200: En populær størrelse seng for par, der har et mellemstort soveværelse. En 160×200 seng giver tilstrækkelig plads til en komfortabel nats søvn uden at tage for meget plads i rummet.
- 140×200 seng: Hvis du har et lille rum, men stadig ønsker god plads til at sove komfortabelt, kan en 140×200 seng være det perfekte valg. Den giver tilstrækkelig plads til en voksen uden at optage for meget plads i soveværelset.
- Seng 90×200: En klassisk størrelse til en enkeltseng, ideel til børneværelser, gæsteværelser eller til de, der bor alene. En seng 90×200 er også perfekt som en juniorseng.
- 120×200 seng: Denne størrelse er alsidig og kan være det ideelle valg, hvis du har et mindre soveværelse eller ønsker en seng til et gæsteværelse. En 120×200 seng giver dig god komfort uden at fylde for meget i rummet.
Uanset hvilken størrelse seng du vælger, er det vigtigt at overveje både komfort og praktisk funktionalitet. Husk at den rigtige størrelse seng kan gøre en stor forskel for din søvnkvalitet, så vælg den, der passer bedst til dine behov og dit rum.
60 mm åndbart hybridskum-toplag til målrettet trykaflastning
Hovedgærde medfølger ikke som standard
