Boksmadras Guide 2018 – Find den bedste boksmadras til dine behov

10

I denne guide ser vi nærmere på hvad du bør være opmærksom på, når du skal købe en boksmadras. Samtidig giver vi også en række bud på gode, prisbillige boksmadrasser. Så hvis du overvejer at købe en ny boksmadras, giver denne artikel dig, alt hvad du skal vide om boksmadrasser.

Boksmadrasser er en meget udbredt og populær sengetype i Danmark. Både fordi en boksmadras generelt er en nem løsning, da den i praksis er en madras med ben på. Det gør den meget lettere at stille op, da du hverken skal bruge sengeramme eller sengebund. Det er en alt i en løsning, som samtidig er nem at flytte rundt på. Det gør det nemt, at holde rent under sengen.

Find den bedste boksmadras:

Hvad der er den bedste boksmadras for dig, afhænger af en række forskellige parametre. Først og fremmest afhænger liggekomforten på boksmadrassen af fjedretypen. Samtidig bør du også være opmærksom på, at der er en meget stor kvalitetsforskel på de forskellige boksmadrasser.

Her vil du opdage, at nogle af de bedste boksmadrasser oftest produceret her i Danmark. Tilsvarende findes der også et hav af masseproducerede, ofte billige boksmadrasser, der typisk er produceret i Asien eller Østeuropa. De har typisk ikke den samme liggekomfort, ligesom holdbarheden sjældent er lige så god.

Vi anbefaler derfor, at du går efter en dansk produceret madras, så du kan være 100 % sikker på at kvaliteten er i orden, ligesom den er designet til vores kropsbygning herhjemme. Prisforskellen mellem en masseproduceret madras fra Asien eller Østeuropa og så en dansk produceret boksmadras er sjældent særlig stor – og den lille merpris er absolut alle pengene værd.

Sammen med Bedrenætter giver vi dig her en guide til de ting du bør overveje når du køber ny boksmadras, samt vi giver dig en række bud på gode boksmadrasser hvor vi mener at du får meget kvalitet for pengene.

Dette skal du være opmærksom på:

Vælg fjedretype og fasthed efter din vægt:
En god boksmadras er typisk opbygget af pocket-fjedre eller multipocket fjedre. Forskellen på de to fjedretyper afhænger helt og aldeles af, hvor mange fjedre pr. kvadratmeter, der anvendes af boksmadrassen. Boksmadrasser med pocketfjedre anvender typiske 250-300 fjedre pr. kvadratmeter, mens multipocketfjedre har 450-500 fjedre eller mere pr. kvadratmeter.fjedre til boksmadras

Hvilken fjedretype du vælger, har stor indflydelse på din liggekomfort. Jo flere fjedre din boksmadras har pr. kvadratmeter, jo mere præcist kan den tilpasse sig din krops konturer og sikre, at boksmadrassen støtter mest muligt den under søvnen.

Udover fjedretypen har også den såkaldte fasthed en stor betydning for liggekomforten. Fastheden fortæller noget om, hvor nemt fjedrene giver efter, når du ligger på dem.

Disse retningslinjer viser dig hvad du skal vælge:

Vejer du under 75 kilo – Så skal du vælge en boksmadras med pocketfjedre og medium fasthed. Derved understøtter boksmadrassen din krop bedst muligt. Samtidig tillader den skuldre og hofter at synke så tilpas ned i madrassen, at din rygsøjle og din nakke ligger lige, uanset om du ligger på siden eller på ryggen.

Vejer du mellem 75 og 95 kilo – Så bør du vælge enten en boksmadras med pocketfjedre og fast/hård fasthed eller en boksmadras med multipocketfjedre og medium fasthed.

Vejer du mere end 95 kiloI så tilfælde bør du altid vælge en boksmadras med multipocket-fjedre og fast fasthed. Den giver din krop den bedste støtte under søvnen.

Hvor mange komfortzoner bør boksmadrassen have?
En anden parameter, du skal være opmærksom på, er antallet af komfortzoner i boksmadrassen. Det er særlige områder i madrassen, der er tilpasset forskellige steder på kroppen.

Zonerne er vigtige, da de er tilpasset din krop, så madrassen giver optimal komfort for både hoved, skuldre, ryg, hofte osv. Vi anbefaler at du finder en boksmadras med 5 – 7 komfortzoner, der henholdsvis støtter op om og tillader at f.eks. hofter og skuldre lettere synker ned i madrassen.

Hvilken polstring skal jeg vælge på min boksmadras:
Rundt om fjedrene i boksmadrassen er der lagt en polstring, der sikrer, at du ikke kan mærke fjedrene gennem betrækket på madrassen. Tykkelsen og typen på polstringen kan have stor betydning for din liggekomfort.

Typisk er polstringen på mellem 4 og 6 centimeter og består enten af et lag af såkaldt memory skum, af latex eller en kombination af begge eller brug af gel.

Boksmadrasser med polstring i memory-skum:
Memory-skum er en slags varmefølsom skumgummi, der tilpasser sig kroppens konturer efter temperaturen. Ved hofter og skuldre synker skumgummiet mere sammen, da vi afgiver mere varme på disse steder, fordi de trykkes mere ned i madrassen. Tilsvarende afgiver vi ikke nær så meget varme til skumgummiet ved lænden og nakken, fordi de oftest ikke rører madrassen eller kun rører den meget lidt. Derfor synker memory-skummet ikke samme der.

Ulempen ved memory-skum er, at det er meget dårligt til at lede varme væk fra kroppen, ligesom det ikke tillader kroppen at ånde. Derfor kommer du meget nemt til at døje med varmen eller svede, hvis du vælger en boksmadras med polstring af memory-skum.

Boksmadrasser med polstring af latex:
Latex er som udgangspunkt et naturmateriale, men kan også fås i syntetiske kvaliteter, der dog sjældent har helt de samme egenskaber som naturligt latex.

Latex tilpasser sig også kroppens former efter hvor meget de enkelte kropsområder presser ned på latexlaget. Men i modsætning til memory-skum tillader latex kroppen at ånde og latexlaget transporterer også varme og fugt effektivt væk fra kroppen.

Derfor får du en mere stabil temperatur i sengen og får aldrig problemer med hverken varme eller sved, når du sover på en boksmadras med en polstring af latex.

Vi anbefaler som udgangspunkt en latex polstring, fordi det tillader din krop af ånde og transporterer fugt og varme væk fra kroppen, mens du sover. Det giver dig et mere sundt miljø at sove i med en nogenlunde stabil og ikke for varm temperatur. Derved mindskes antallet af gange, hvor du bliver ufrivilligt vækket om natten, fordi du enten sveder eller har fået sparket dynen af dig, så du er kommet til at fryse.

Skal jeg bruge topmadras oven på min boksmadras?
Selv om du sagtens kan sove på direkte på din boksmadras uden topmadras, anbefaler vi som udgangspunkt, at du tilvælger en topmadras oven på din boksmadras. Det giver en absolut bedre overordnet komfort og bedre søvnoplevelse, samtidig med at den mindsker sliddet på boksmadrassen.

Du kan således have glæde af boksmadrassen i længere tid og det er væsentligt billigere at skifte din topmadras end hele boksmadrassen. Samtidig giver topmadrassen mulighed for at justere, hvor blød eller hård boksmadrassen er at ligge på. Så vi mener at det absolut er værd at investere i en topmadras, for at få det optimale ud af din seng.topmadras til boksmadrasser

Lige som med polstringen kan du få topmadrasser med en kerne af enten memory-skum eller latex. Her kan du oftest vælge mellem en kerne på mellem 40 og 60 mm.

De to materialer giver de samme fordele og ulemper som i forbindelse med polstringen. Vi anbefaler derfor, at du vælger en topmadras med en kerne af latex og en kernetykkelse, der giver dig den bedste liggekomfort.

Hvilken benhøjde skal jeg vælge på min boksmadras?
På nogle modeller kan du vælge mellem forskellige benhøjder på boksmadrassen. Her anbefaler vi generelt at vælge så høje ben som muligt. Det gør det lettere at komme i og stå ud af sengen, især hvis du har fået problemer med ryggen eller bevægeapparatet. Det kommer oftest med alderen, hvorfor især ældre bør vælge høje ben på boksmadrassen.

Hvilket andet tilbehør bør jeg overveje til min boksmadras?
Til nogle boksmadrasser er det muligt at tilkøbe en sengegavl, der enten kan monteres på boksmadrassen eller på væggen bag boksmadrassen. Det er også muligt at tilkøbe såkaldte gavlpuder, der sidder fast på sengegavlen og gør det mere behageligt at sidde op af sengegavlen.

Forventer du, at du f.eks. også vil se fjernsyn eller sidde og læse i sengen, er det en god ide at tilkøbe en sengegavl til din boksmadras. Samtidig får den boksmadrassen til at fremstå mere som en egentlig seng.

Vigtigheden af god søvn: Se denne video og bliv klogere på din søvn


Gode boksmadrasser:

Vi kigger her nærmere på en række af markedets bedste boksmadrasser, fra vores faste samarbejdspartner Bedre Nætter. Boksmadrasserne kan bestilles online og du har mulighed for at prøve alle Bedre Nætters boksmadrasser i 30 dage, så du er sikker på, at du har fået valgt den rigtige fjedretype og fasthed på boksmadrassen.


Senses Lux – Til dig der ønsker 1. klasses kvalitet og komfort

I den øvre ende af prisskalaen finder du boksmadrassen Senses Lux, der også er produceret af Kinnabädden i Horsens. Her får du ekstra praktiske detaljer med som indbygget anti-skrid behandling på betrækket oven på boksmadrassen, så du undgår at topmadrassen kan glide rundt oven på boksmadrassen.

Topmadrassen til denne model er med den tykke kerne på 60 mm. Du kan frit vælge mellem en topmadras med latexkerne eller en såkaldt Celcius-topmadras med en kerne af såkaldt cooltex. Det er en memoryskum med indbygget gel-kugler, der virker kølende og er med til at transportere varme væk fra kroppen. Derved slipper du for de varmeproblemer, du normalt oplever med topmadrasser med skumkerne.

Selve boksmadrassen har 254 fjedre per kvadratmeter og anvender en polstring af 25 mm cooltex. Madrassen har 5 comfort zoner og der ydes 15 års garanti på ramme og mod fjedrebrud. Senses Lux fås også i en +95-version til personer med en vægt på over 95 kg.

Du har også mulighed for at vælge mellem fire forskellige designs på benene, ligesom du kan vælge mellem 2 forskellige højder – alt sammen uden at det koster ekstra. Så med denne boksmadras får du ekstra kvalitet for hver eneste krone, du investerer i Senses Lux.

senses_lux_seng

Senses Lux findes i følgende størrelser:
80 x 200
90 x 200
120 x 200
140 x 200
160 x 200
180 x 200

Se alle Senses Lux modellerne her.


Senses Classic – den billigste boksmadras med pocketfjedre

Senses Classic er en af de billigste bokmadrasser på markedet, der anvender pocketfjedre og tilbyder 5 comfort zoner. Skal du have en billigere boksmadras, kommer du ned i de boksmadrasser, der stadig sælges med gammeldag fjedre. De giver ikke nær den samme gode komfort som pocketfjedre, da der er langt færre steder, boksmadrassen kan tilpasse sig til din krops konturer.

På trods af prisen tilbyder Senses Classic hele 254 pocketfjedre per kvadratmeter og du kan tilmed vælge mellem medium og fast fasthed – ganske som på langt dyrere boksmadrasser.

Der medfølger også valgfri skum- eller latex-topmadras med en kerne på 40 mm, ligesom der også gives 10 års garanti på ramme og fjedrebund. Altså får du en fuldt ud lige så høj kvalitet på denne boksmadras, som du får på de langt dyrere modeller.

Denne model er i øvrigt også bygget hos Kinnabädden i Horsens, hvorfor boksmadrassen er produceret efter de samme høje kvalitetskrav, som producentens øvrige boksmadrasser. Senses Classic findes også i en model til personer med en vægt på over 95 kg. Den hedder Senses Classic No. 2.

Senses Classic findes i følgende størrelser:
80 x 200
90 x 200
120 x 200
140 X 200
160 x 200
180 X 200

Se alle Senses Classic modellerne her.


Ideel Komfort boksmadras

ideel komfort boksmadrassen

Boksmadrassen Ideel Komfort tilbyder som en af de første boksmadrasser på det danske marked hele 7 komfortzoner og 25 års garanti på både ramme og fjedrebrud. Samtidig adskiller sengen sig fra andre boksmadrasser ved at have en benhøjde på hele 19 cm.

Det betyder, at du får meget lettere ved at komme i og ud af sengen, samt at der bliver rigeligt med plads til at gemme dit sammenklappelige løbebånd, din cross-trainer eller andre fitness-maskiner under sengen. Du kan naturligvis også anskaffe nogle praktiske opbevaringsbokse på hjul og gemme alt muligt andet under den høje seng.

220 pocketfjedre og 7 komfortzoner

Madrassen er udstyret med 220 pocketfjedre pr. kvadratmeter og kan fås i medium og fast fasthed, så den kan bruges af personer helt op til 95 kilo. Vejer du mere end det, kan du vælge en 95+-version af boksmadrassen.

Normalt er box- og almindelige madrasser udstyret med 5 komfortzoner, men Ideel Komfort er som allerede nævnt udstyret med hele 7 zoner. De to ekstra komfortzoner er placeret på hver side af lænden, så du får en mere komfortabel liggeposition, uanset om du ligger på ryggen eller siden. Samtidig mindskes problemer med blodomløbet i benene, så du undgår at vågne op, fordi dine ben sover.

Valgfri topmadras og mulighed for fasthedsombytning

Til Ideel Komfort har du mulighed for at vælge mellem enten en 60 mm latex- eller Celcius-topmadras. Førstnævnte tillader bedre, at kroppe kan ånde, og leder bedre fugten væk fra kroppen. Så hvis du tit vågner badet i sved om natten, er det denne madras, du skal vælge. Fryser du omvendt ofte om natten, skal du vælge Celcius-skummadrassen.

Skulle du have fået valgt en forkert fasthed på din nye Ideel Komfort boksmadras, kan du ombytte fastheden på boksmadrassen inden for 30 dage mod et mindre gebyr.

Ideel Komfort fås i disse størrelser:

80 x 200
90 x 200
120 x 200
140 x 200
160 x 200
180 x 200

Du kan læse mere om Ideel Komfort her.


5 gode råd til at falde nemmere i søvn: I denne video kan lære mere om hvordan du hjælper din krop til at bedre slappe af, så du nemmere falder i søvn…


Ideel Harmoni boksmadras

ideel_harmoni_boksmadrassen

Ideel Harmoni er en klassisk, komfortabel boksmadras til en rigtig god pris. Boksmadrassen leveres med valgfri 40 mm topmadras af enten latex eller Celcius-skum og har hele 19 cm høje egetræsben. Så her bliver der ingen problemer med hverken at komme i eller ud af sengen.

Samtidig er der masser af opbevaringsplads under sengen. Selv dit sammenklappelige løbebånd eller andet fitness-udstyr, der kan foldes sammen, når det ikke er i brug, kan du nemt få plads til.

Minimalistisk design i neutral farve

Designet på Ideel Harmoni er lige så gennemført som på langt dyrere senge. Designstilen er holdt minimalistisk og dejlig fri for krummelurer og andre unødvendige designmæssige detaljer. Møbelstoffet på sengen er i øvrigt meget behageligt af føle på og nemt at rengøre. Samtidig gør det neutrale farvevalg og minimalistiske design, at du ikke får problemer med at få sengen til at passe ind, uanset hvilken stilart du har i dit soveværelse.

Boksmadrassen fås i flere størrelser, hvoraf det er muligt at tilkøbe en flot gavl til ”dobbelsengsudgaverne”. Det fuldender helhedsudtrykket og gør det samtidig mere behageligt for jer, at sidde op i sengen.

250 pocketfjedre i hver deres stofpose

Ideel Harmoni er udstyret med hele 250 pocketfjedre pr. kvadratmeter og kan fås i henholdsvis medium eller fast fasthed. Boksmadrassen fås også i en version til personer, der vejer over 95 kilo. Den kaldes for 95+.

Madrassen er opdelt i 5 komfortzoner, der støtter op om lænd, nakke og ben, samt tillader skuldre og hofter at synke dybere ned i madrassen. Derved er du sikker på, at din rygsøjle altid ligger så lige som muligt, uanset om du ligger på siden eller på ryggen.

Skulle du have valgt en forkert fasthed på din nye Ideel Harmoni boksmadras, kan du få ombyttet madrassen inden for de første 30 dage efter modtagelsen. Det er en god sikkerhed at have i baghånden, som betyder, at du ikke skal tilbringe de næste mange år i en seng, der er enten for hård eller for blød på grund af et fejlkøb.

20 års garanti på ramme og fjedre

Og sengen her er netop bygget til at holde i mange år. Derfor giver producenten også hele 20 års garanti mod både brud på ramme og fjedre i sengen. Så selv om du sagtens kan finde dyrere senge end Ideel Harmoni, er du sikker på, at du får kram, som er beregnet til at skulle holde i mange år.

Ideel Harmoni fås i disse størrelser:

80 x 200
90 x 200
120 x 200
140 x 200
160 x 200
180 x 200

Du kan læse mere om Ideel Harmoni her.


Jupiter – En billig boksmadras i dansk kvalitet

Her får du en boksmadras som er absolut overkommelig i pris. Den fås både som enkeltmandsseng, såkaldt ”halvandenmandsseng” og som dobbeltseng i flere forskellige bredder.

Selvom den er billig, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten. Boksmadrassen er produceret af den danske producent Kinnabädden i Horsens, som har svenske rødder med mere end 60 års erfaring. De er kendt for at stille strenge kvalitetskrav til deres senge.

Jupiter boksmadrassen fås i en version med 250 pocketfjedre per kvadartmeter med 5 comfort zoner indbygget. Zonerne sørger for at din krop støttes individuelt, så eksempelvis ryg, skuldre, nakke og hofter modtager præcis den støtte, de har brug for. Du har mulighed for at vælge mellem medium eller fast fasthed på sengens pocketfjedre.

Jupiter fås også i en +95-version til personer, der vejer mere end 95 kg. Denne model anvender multipocketfjedre med fast fasthed. Du dog også godt bruge denne model, hvis du vejer mindre. For modellen fås også med medium fasthed på fjedrene.

Boksmadrassen leveres i en stærk træramme i høj kvalitet, hvilket gør at sengen holder i rigtig mange år og er yderst robust. Derfor ydes der også 10 års garanti på sengerammen

Der medfølger også en valgfri topmadras, hvilket gør at du ligger meget behageligt og sikrer dig en god nattesøvn. Vælg mellem latex- eller skum-kerne på 40 mm.

Bemærk: Der ydes også 10 års garanti mod fjedrebrud.

Jupiter boksmadras findes i følgende størrelser:
80 x 200
90 x 200
120 x 200
140 x 200
160 x 200
180 x 200

Klik her for at læse meget mere om Jupiter


Venus Boksmadras – Fantastisk komfort i dansk kvalitet

Med Venus får du en boksmadras i rigtig flot design, hvor det tydeligt fremstår at sengen er af rigtig høj kvalitet. Den er derfor også lidt dyrere end Jupiter-modellen.
Også denne boksmadras er produceret af danske Kinnabädden, der som allerede nævnt har mere end 60 års erfaring i produktion af senge gennem sine svenske rødder.

Det er værd at bemærke, at Kinnabädden er et mærke, som har strenge kvalitetskrav og producerer virkelig gode senge, som samtidig er yderst konkurrencedygtige. En af deres store fordele er, at sengen er prissat meget billigt, sammenlignet med den kvalitet du får. Det gør sengen til et rigtig godt køb.

Venus indeholder fem comfort zoner, og består af 254 pocketfjedre per kvadratmeter som er pakket ind i en behagelig latex-polstring. Denne model fås også i en +95 version med multipocketfjedre.

Med Venus medfølger der også en valgfri topmadras, ligesom du kan vælge mellem medium og fast fasthed på fjedrene i madrassen.

Bemærk: Der ydes 15 års garanti på ramme og fjedrebrud på din nye Venus-seng.

Venus findes i følgende størrelser:
80 x 200
90 x 200
120 x 200
140 x 200
160 x 200
180 x 200

Se alle Venus modeller her.


Bergen by Bedre Nætter – det bedste valg i mellemklassen

Selv om Bergen boksmadrassen prismæssigt ligger pænt i midten, får du en kvalitetsløsning, som du ikke finder i de dyrere modeller. Således anvendes der et dobbelt fjederlag med 261 fjedre per kvadratmeter for oven og et ekstra lag med 150 fjedre per kvadratmeter nederst. Det hele er pakket ind i en polstring i 25 mm latex og møbelstof med anti-glide på overfladen, så topmadrassen ikke glider til siderne.

Bergen by Bedre Nætter er produceret af danske håndværkere og Bedre Nætters helt eget sengemærke, som er designet baseret på de erfaringer, firmaet har fra deres mange år på markedet. I serien har de også kontinental- og elevationssenge. Så udover at sælge, producerer Bedre Nætter også deres egne senge.

Ligesom de andre boksmadrasser som Bedre Nætter sælger, har denne model 5 komfortzoner. Du kan frit vælge mellem medium og fast fasthed på boksmadrassen og mellem en topmadras med en kerne af enten 40 mm latex eller 40 mm Celcius cooltex skum.

Som noget helt særligt fås Bergen i en ekstra lang version på 210 cm uden ekstra beregning. Det er det ideelle valg, hvis du er tæt på to meter i højden. For vi ligger bedst i sengen, hvis den er minimum 10 cm for lang. Ellers føler vi, at sengen ikke er lang nok.

Ligesom de øvrige boksmadrasser i Bedre Nætters sortiment, kan Bergen by Bedre Nætter også fås i en særlig version til personer, som vejer mere end 95 kilo. Den hedder Bergen +95 og anvender multipocket-fjedre i stedet for pocketfjedre.

Bergen findes i følgende størrelser:
80 x 200
90 x 200
120 x 200
140 x 200
160 x 200
180 x 200

Se alle Bergen modellerne her.


Derfor er en god nattesøvn vigtig for dig og dit helbred

Skal du give dig selv de bedste forudsætninger for at komme godt igennem den kommende dag, skal du sørge for at få en god nattesøvn. Det gavner både dit fysiske og mentale helbred, ligesom det kan forebygge en masse ubehagelige sygdomme.

For at få den bedste nattesøvn, skal du have styr på en lang række faktorer som:

🔵 En god seng som passer til din kropsbygning
🔵 Have faste sengetider
🔵 Få mellem 7 til 8 timers søvn hver nat
🔵 At forberede dig mentalt på at gå til ro
🔵 Ligge på den rigtige måde i sengen om natten
🔵 Sove stille, mørkt og køligt

Lad os se nærmere på de forskellige parametre, for at finde ud af, hvordan du kan optimere dine chancer for at få en god nattesøvn så meget som muligt.

Sørg for en god seng, der passer til din kropsbygning
Først og fremmest afhænger din nattesøvn af, hvor godt din seng passer til din kropsbygning. Vælger du en seng, der er enten for blød eller for hård, kan du nemlig få problemer med både ryg, nakke og bevægeapparat, ligesom især en for blød seng kan give problemer med blodomløbet.

Her er det vigtigt, at du vælger en madras, der har den rigtige fasthed i forhold til din vægt. Det har vi allerede gennemgået tidligere i artiklen.

Men selv om du har valgt den rigtige fasthed på madrassen, bør du også sikre dig, at den rent faktisk støtter korrekt op omkring din ryg og nakke. Det tjekker du bedst, ved at lægge dig i sengen og have en hjælper med, der kan teste, om du ligger rigtigt.

Ligger du på ryggen, skal det være muligt for hjælperen at få en flad hånd ind under lænden på dig, mens du ligger i sengen. Kan han eller hun ikke det, er madrassen for blød.

Når du ligger på siden, bør rygsøjle og nakke være helt lige, når du ligger med hovedet på puden. Laver ryg og nakke en opadgående bue er madrassen for hård og er buen nedadvendt, er madrassen for blød. Det kan også være komfortzonerne i madrassen der mangler eller er placeret forkert i forhold til din kropslængde.

Sørg for at have faste sengetiderfaste sengetider
En anden vigtig parameter for en god nattesøvn er, at du sørger for at have så ensartet et søvnmønster som muligt. Det vil sige, at du skal sørge for at gå i seng på nogenlunde samme tid hver aften og stå op på samme tid hver morgen – også i weekenderne.

Derved sover du på den tid af døgnet, som kroppen har vænnet sig til. Det giver dig den største chance for at få en fast søvnrytme, der passer nogenlunde til din krops behov. Brug eventuelt en sundhedsapp på din telefon til at minde dig om sengetiderne og holde styr på dit søvnmønster.

Føler du ikke at du er ordentligt frisk eller oplever du, at du er meget morgensur, kan det betale sig at forsøge at vågne en halv time før eller en halv time senere. Derved tilpasser du din opvågning bedre til din søvnperiode og slipper både for at være uoplagt hele dagen og for at være morgensur.

Få mellem 7 til 8 timers søvn hver nat
Det vigtigste ved de faste sengetider er, at du får nogenlunde samme antal timers søvn hver nat. Her viser den nyeste forskning, at du skal have mellem 7 og 8 timers søvn i gennemsnit hver nat. Både hvis du sover i kortere eller længere tid, kan det give dig komplikationer både i hverdagen og på længere sigt.

Det skyldes, at både kroppen og især hjernen skal have tid til at restituere sig efter den foregående dag. For hjernens vedkommende sker gennem de forskellige søvnfaser, som vi gennemgår hver nat. Her får hjernen bearbejdet og lagret dagens oplevelser i langtidshukommelsen, samt sorteret de detaljer fra, som det ikke er væsentligt at huske på.

Samtidig ”vaskes” hjernes celler rene for affalds- og sporstoffer. Sker dette ikke, risikerer du at udvikle Alzheimers, Parkinsons eller andre demenssygdomme. Renselsesprocessen foregår ved, at hjernecellerne krymper en lille smule, når du falder i søvn, så der bliver plads til, at en særlig rensevæske får mulighed for at fjerne de skadelige stoffer, som har ophobet sig i hjernecellerne gennem dagen.

Det hele styres af mængden af kalium i den væske, der omgiver hjernen. Opdagelsen skyldes den danske hjerneprofessor Maiken Nedergaard, som har foretaget forsøg på mus. Her kunne hun få dem til at falde i søvn eller vågne på kommando, blot ved at mindske eller øge kaliumkoncentrationen i hjernevæsken.

Ligge på den rigtige måde i sengen om natten
Når det kommer til selve renselsesprocessen i hjernen, spiller din sovestilling også en afgørende rolle. Her viser den nyeste forskning fra Stony Brook Universitet, at du skal sove på siden. Her har forskerne fundet ud af det, ved at studere liggepositionens indvirkning på mus og gnaveres indlæringsevne.

De mus som sov på siden, havde nemmere ved at tillære sig og huske nye færdigheder, end de mus som sov på ryggen eller maven. Samtidig kunne forskerne måle en bedre udskillelse af affaldsstoffer fra hjernen, når musene tilbragte natten på siden.

Det stemmer ganske godt overens med alle andre dyr, der i langt de fleste tilfælde sover på siden af sig selv. Derfor mener forskerne, at dyr og mennesker med tiden har optimeret renselsesprocessen i hjernen, så den fungerer bedst, når vi sover på siden.

Sover du på siden, slipper du samtidig af med en lang række andre søvnproblemer som snorken og den særligt farlige søvnapnø. Den oftest opstår, hvis du sover på ryggen. Her lukkes der for luftvejene i svælget, så vi reelt set ikke trækker vejret i op til flere minutter ad gangen. Det sænker ilttilførslen til kroppen og hjernen og derfor øger søvnapnø også risikoen for at udvikle demenssygdomme.

Forbered dig mentalt på at gå til ro
Har du svært ved at falde i søvn om aftenen, skal du især se nærmere på, hvad du foretager dig i timerne op til du skal gå til ro. Bruger du din computer, iPad eller mobil meget eller ser du fjernsyn, kan det blå lys fra skærmen nemlig forvirre dit indre ur, så kroppen ikke tror, det er tid til at sove.

Derfor anbefaler mange søvneksperter, at du ikke ser på skærme, mindst en time før du skal i seng. Har du en computer, tablet eller mobil der kan ændre farveskema til særlige ”nattefarver” uden den blå nuance, som snyder kroppen, kan det hjælpe at slå denne funktion til.

Giver det ikke det fornødne resultat, bør du helt undlade at bruge skærme og i stedet forberede dig mentalt på at gå til ro, ved at dæmpe belysningen omkring dig og f.eks. sætte dig til at læse en god bog.

Generelt bør du heller ikke indtage store måltider eller drikke meget, før du skal sove. Dels giver du maven mere at arbejde med og dels kan dit indtag af drikke og fødevarer resultere i, at du kommer til at skulle op på toilettet i løbet af natten.

Sov stille, mørkt og køligtsov stille
En anden vigtig detalje, der er med til at sikre dig en god nattesøvn, er lyd-, lys- og temperaturniveauet i soveværelset. Sørg for så stille og mørke omgivelser som muligt. Det er ikke en god ide at falde i søvn til fjernsynet og er der for meget støj fra omgivelserne eller for meget lys i soveværelset, bliver det også svært at falde i søvn, ligesom du nemt kan blive vækket flere gange i løbet af natten.

Sørg derfor for, at der er så stille og mørkt i soveværelset. Selv lyset fra en standby-knap på fjernsynet, kan være med til at forstyrre din søvnrytme. Er det rigtigt slemt, bør du anskaffe dig en øjenmaske og eventuelt ørepropper, for at få de mest optimale muligheder for at sove godt.

Sørg også for, at der er køligere i soveværelset end i resten af boligen. En temperatur omkring 16 grader giver de mest optimale muligheder for at få en god nattesøvn. Giver sengen dig problemer med varmen i løbet af natten, bør du investere i en topmadras med kerne af latex. Den tillader kroppen at ånde under søvnen og leder effektivt varme og fugt væk fra kroppen under søvnen.

Følger du alle disse gode råd, giver du din krop de bedste muligheder for at vågne udhvilet og frisk til den kommende dag. Samtidig reducerer du chancerne for en lang række alvorlige sygdomme og undgår langtidsvirkninger af en dårlig seng og liggestilling på ryg, nakke og bevægeapparat.


Når du sover, har kroppen sit eget liv

Alle mennesker har brug for at sove. I helt gamle dage uden huse og lys, var det solen, der bestemte, hvornår mennesket skulle gå til ro og stå op igen. I dag har menneskets søvnmønster ændret sig en del i takt med, at samfund og normer også har ændret sig.

Man er sjældent selv i tvivl om, at søvnen er vigtig for, hvordan man har det, og hvordan dagen derpå forløber – en nat uden søvn eller med urolig søvn kan både gøre en uoplagt, utilpas, træt og fraværende.

Det er ikke kun det individuelle menneske, der har søvnen med i overvejelserne, for efterhånden er der blevet forsket en hel del i søvn og søvnens betydning for mennesket. Vidensråd for Forebyggelse skriver i den forbindelse om, hvad søvn rent faktisk er, og de definerer det at sove ud fra fire adfærdsændringer: nedsatte bevægelser og aktivitet, stereotypisk stilling, nedsat reaktion på ydre stimuli og reversibilitet:

💤 Nedsatte bevægelser og aktivitet: Den første adfærdsændring, som træder i kraft, når man falder i søvn, er, at niveauet for bevægelser og aktivitet falder. En rolig og afslappet hvileposition fremmer dette.

💤 Stereotypisk stilling: Det er nødvendigt med en afslappet hvileposition for at kunne falde i søvn og bevare søvnen, og en behagelig stilling får også musklerne til at slappe af. Det vil ofte sige en flad og støttende madras med tilhørende hovedpude og dyne. Falder man i søvn i en siddende stilling i for eksempel lænestolen, vil man hurtigt ”tabe hovedet” og vågne igen.

💤 Nedsat reaktion på ydre stimuli: Når man falder i søvn, reagerer man ikke længere på de ydre, omgivelser med mindre de er meget høje. Derfor vil man ofte kunne sove fra lettere larm og hændelser, som man ikke reagerer på. Nogle mennesker kan derfor også sove befærdede steder som i lufthavne, toge og busser.

💤 Reversibilitet: Denne sidste adfærdsændring er meget vigtig, for det er den, der viser, at man ikke er død eller bevidstløs, når man sover. Det er evnen til at vågne op igen og derefter være ved fuld bevidsthed. Det kan for eksempel ske om natten, når vi vågner op for at hente noget at drikke eller gå på toilettet.


Søvnens forskellige stadier

god søvn

Søvn er en ting, der også for forskerne er svær at definere. Derfor er der blevet foretaget adskillige forsøg og undersøgelser for at studere fænomenet nærmere. Det sker ofte ved at sætte elektroder på hovederne af sovende mennesker, som kan måle hjerneaktiviteten under søvnen samt foretage målinger af muskelaktivitet og øjenbevægelser.

Vidensråd for Forebyggelse har studeret sådanne forsøg, og først og fremmest kommer de frem til de forskellige stadier under søvnen. Her er tale om let søvn, lidt dybere søvn, dyb søvn og REM-søvn. REM-søvnen er den søvntilstand, hvor man også kan begynde at drømme – derfor kan man også hurtigt føle, at man ikke har ”haft tid” til at drømme, hvis man ikke har sovet særlig meget.

Forskerne skriver, at når man sover, så sker der forskellige ting i kroppen, og man starter med den lette søvn. En uforstyrret søvn giver adgang til at komme ned i den dybere søvn og derefter også REM-søvnen. En af de ting, som sker i kroppen under søvnen, er, at hjerneaktiviteten falder, men hvis man når REM-søvnen, så stiger den faktisk igen. Her er der nemlig igen fuld gang i tanker, men til gengæld er muskelaktiviteten faldet helt, så man stort set er lammet under denne søvn-fase. Under søvnen falder hjertefrekvens også, og man får et roligere åndedræt.


Hvad sker der i kroppen, hvis man ikke får nok søvn?

for lidt søvn - konsekvenserEn af de vigtigste processer, som sker i kroppen, når man sover, er, at hjernen bliver vasket ren igen for indtryk og ophobninger. Dette sker via salte i hjernen, der fungerer som rengøringsfolk, idet de gør hjernen fri for affaldsstoffer og andre urenheder. Og dette er en meget vigtig proces, som er vital for, at man kan fungere ordentligt og på længere sigt får et godt værn mod alvorlige sygdomme. Jo længere tid man sover, jo grundigere bliver ”rengøringen”, og også derfor er det vigtigt at få de anbefalede otte timers søvn om natten.

Søvnmangel kan have alvorlige konsekvenser

Alle kan komme til at opleve stressede perioder, hvor man ikke får søvn nok. Det er ikke farligt, hvis man af og til oplever problemer med søvnen. Her vil man ofte ”kun” opleve uoplagthed og træthed, men man skal ikke undervurdere søvnens betydning for kroppen. Forskere fra University of Michigan har foretaget en undersøgelse omkring søvn, hvor de fandt ud af, at søvnmangel (også kortvarigt) kan føre til, at hjernen hæmmes, således at vi udfører de daglige gøremål ringere end normalt. Hukommelsen svækkes også, og man kan opleve koncentrationsbesvær og en forringet evne til at foretage logiske handlinger og løse problemer.

Hvis man over længere tid fortsat oplever søvnproblemer, så bør man være opmærksom på at få løst problemet. Der findes nemlig en række alvorlige konsekvenser ved mangel på søvn, som i værste tilfælde kan føre til livsfare. Her er blandt andet tale om hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og stressniveau, svækket immunforvar og fedme.

Har man problemer med at sove, så er man langt fra alene: Flere og flere danskere oplever nemlig søvnproblemer, og op mod en halv million danskere – det svarer til cirka hver 11. dansker – har så store problemer med nattesøvnen, at det går udover deres hverdag. 300.000 danskere lider af kroniske søvnproblemer i en sådan grad, at deres livskvalitet er markant forringet. Der er en tendens til, at kvinder generelt har større søvnproblemer end mænd. Ifølge en undersøgelse fra sengevirksomheden Auping er der tre gange så mange kvinder som mænd, der har søvnproblemer.

Pas på med sovepillerne

Danskernes søvnproblemer er faktisk så alvorlige, at mange er begyndt at tage sovemedicin for at få den nødvendige søvn. Videnskab.dk skriver, at mellem seks og otte procent af danskerne tager medicin for at kunne sove – og det tæller også mange børn. Selv om sovemedicin gør, at man kommer søvnproblemerne til livs, så kan de blot skabe andre problemer, for man kan både opleve at blive afhængig af dem, således at man simpelthen ikke kan sove uden medicinen, og så kan man opleve en lang række bivirkninger.

Forskerne anbefaler heller ikke sovemedicin til søvnløsheden, for efterhånden som der bliver forsket mere i søvnmedicin, så finder forskerne frem til flere og flere skræmmende resultater. Britisk Medical Journal har fundet ud af, at stoffet benzodiazepin, som findes i sovemedicin, indgår som en klar faktor i sammenhængen mellem sovemedicin og dødelighed.

Danske forskere, som udtaler sig til Videnskab.dk, fortæller også, at langtidseffekterne af brug af sovemedicin er meget negative og kan øge dødeligheden.

Forskerne anbefaler således, at man holder igen med medicinen og i stedet forsøger sig med andre og mere naturlige tiltag, når det kommer til søvnproblemer. Især hvis man har psykiske problemer, for disse kan forværres ved brugen af sovemedicin.

Dit søvnproblem går ud over samfundet

Oplever man problemer med at sove, har man nok tendens til at tænke, at det blot er ens eget problem og ikke noget, der vedrører andre – og slet ikke arbejdspladsen. Men faktisk er søvnproblemer blandt enkeltindivider så udbredt, at samfundet er begyndt at lide under det. Jyllands Posten skriver, at Sundhedsstyrelsen har foretaget en undersøgelse, der viser, at danskernes søvnproblemer hvert år koster samfundet i omegnen af 17 milliarder kroner og udmunder i knap 4,5 millioner sygedage. Hertil kommer 750 dødfald, som er knyttet hertil og 1,3 millioner lægebesøg.

Jyllands Posten tilføjer derefter, at flere store danske virksomheder er opmærksomme på problemet, og derfor har blandt andet Coloplast og det tidligere Dong Energy valgt at ty til alternative metoder. Coloplast tilbyder foredrag om søvn til medarbejderne, hvor Dong har tilbudt medarbejderne en søvn-anordning – en såkaldt søvn-tracker – som fortæller dem, hvornår de bør gå i seng samt informerer dem om deres søvnbehov.


Sådan kan du få styr på din søvn

Hvis man hører til den store gruppe mennesker, som igen og igen oplever problemer med at falde i søvn samt opretholde en ordentlig søvn, så findes der mange forskellige råd – som alle er naturlige og ikke involverer brugen af sovemedicin. Vi kan alle sammen opleve perioder, hvor vi har svært ved at sove, og derfor kan alle nyde godt af rådene.

Hold soveværelset mørkt

Det er vigtigt at opretholde et godt indeklima i soveværelse. Eftersom hjernen påvirkes af lys, så er det nødvendigt, at der er mørk i soveværelset – især i sommermånederne, når det bliver meget tidligt lyst. Her kan man med fordel investere i et mørklægningsgardin. Når soveværelset holdes mørkt, så stiger kroppens produktion af det naturlige søvn-stof melatonin, og dermed stabiliseres søvnen også. Hvis man ikke kan få et mørklægningsgardin, så kan man også prøve at sove med en sovemaske for øjnene.

Den rette temperatur

Soveværelsets temperatur påvirker kroppen, og både hvis der er for varmt eller for koldt i soveværelset, kan man have svært ved at falde i søvn og sove ordentligt. Temperaturen bør gerne ligge på mellem 18 og 21 grader og dermed holdes til den kølige side. Dog skal soveværelset ikke køles for langt ned, idet kroppen også kan blive for nedkølet, hvis der er for koldt, og dermed kan immunforsvaret blive svækket.

Hjernen arbejder for meget

Som tidligere nævnt så falder hjerneaktiviteten under søvnen, men det er også nødvendigt med en afslappet hjerne for at kunne falde i søvn. Hvis man er stresset eller har hovedet fyldt med tanker ved sengetid, så kan det være meget svært at falde i søvn. Forskere har påvist, at der løber mere end 90.000 tanker igennem et menneskes hoved hver dag, og derfor kan det være svært blot at slukke for den mentale tankestrøm, når man skal sove.

Mange kan godt lide at opsummere dagen og dagens begivenheder i hovedet, når man endelig har lagt sig på hovedpuden, men ifølge psykologer, så kan det hurtigt blive en dårlig vane. Så fylder man nemlig hovedet med flere tanker, og man kan komme til at drømme langt mere end normalt, og det kan forstyrre den dybe søvn. Den dybe søvn er nemlig meget vigtig for at genopbygge kroppen og rense hjernen, og dermed kan man hurtigt komme ind i en ond cirkel, hvor tanker, søvnløshed og træthed bider hinanden i halen.

Dyrk motionmotion og søvn

Eksperter er også enige om, at motion styrker søvnen. Her kommer man nemlig både af med en masse tanker, og så bruger kroppen en masse energi, så den bliver naturligt træt. Dog bør man ikke dyrke intens motion lige inden sengetid, da kroppen vågner op af det, men man kan med fordel gå en rolig tur og bruge turen til at tænke dagen igennem.

Gør krop og sind roligt

En afslappet krop og et afslappet sind giver en bedre søvn. Derfor er det vigtigt inden sengetid at komme ned i gear og slappe helt af. Det kan gøres på forskellige måder, men hold dig fra fjernsyn, computer og mobiltelefon, hvis kunstige lys kun bidrager til at øge følelsen af vågenhed. Man kan i stedet læse i en god bog eller avisen, eller man kan tage et varmt bad eller dyrke yoga og mindfulness. Det er individuelt, hvad der virker, men alle disse rolige aktiviteter har til formål at få krop og sind til at slappe af.

Tal med venner og familie

Har man mange tanker i løbet af dagen, som tumler rundt inde i ens hoved, så kan det også være en god ide at tale med venner, familie eller kollegaer omkring tankerne. På den måde kommer de ud, og man vil ofte opleve en øget ro af dette.

En lille morfar i løbet af dagen

For de flestes vedkommende foretages søvnen om natten. Det er sådan, søvnrytmen foregår i det moderne samfund, men man skal ikke langt sydpå for at opleve, at der holdes ”siesta” flere timer om dagen – både hos butikker og erhverv. Denne pause bruges på at hvile, inden der skal arbejdes videre og varer gerne omkring tre-fire timer mellem omkring kl. 13-16. I de sydlige lande holdes der nemlig denne siesta, fordi varmen er særlig slem midt på dagen, og derfor sløves kroppen ned.

Denne tradition er noget fremmed for de fleste nordeuropæere, men hvis man har svært ved at sove om natten, så bør man måske adoptere denne sydlandske tradition. Mange gør det allerede, men kalder blot dette for en middagslur.

NASA har nemlig undersøgt middagsluren og effekten heraf ved at teste et antal piloters præstation og årvågenhed med en middagslur på 26 minutter. Konklusionen lyder, at middagsluren gjorde piloterne både mere årvågne og øgede deres præstation markant. De nøjagtige tal lyder, at deres præstationer blev øget med 34 procent og årvågenheden med 54 procent. Også Harvard University har foretaget en undersøgelse omkring middagsluren, og de konkluderer, at en lur på 45 minutter midt på dagen er med til både at forbedre hukommelsen og indlæringen. Der blev også opdaget fysiske goder ved en middagslur, for en lille ”morfar” kan også være med til at reducere stress og hjertestop.

Hvis man er lidt småtræt og har behov for at være ekstra effektiv, så kan man med fordel drikke en kop kaffe og lægge sig ned i 20 minutter. Koffeinen i kaffen tager nemlig 20 minutter om at påvirke kroppen, og dermed får man både en lille lur samte derefter et skud naturligt opkvikkende middel.

Hvis man derimod er meget træt og har behov for at indhente lidt af den forsømte nattesøvn, så skal man sove i mindst halvanden time for at kunne genoprette balancen.


Vi har forskellige søvnbehovforskellige behov for søvn

Det generelle råd har i lang tid været, at man bør få de otte timers søvn hver nat. Kroppen er indrettet til at opretholde en fast og rutinepræget cyklus, men der er dog forskel på, hvor meget søvn vi hver især har brug for. Disse rutiner har ændret sig meget over tiden, for urmennesket havde helt andre rutiner. Udover at deres søvncyklus var i takt med solens baner, så sov de langt mindre og havde sjældent en uafbrudt søvn. Om vinteren kunne søvnen dog være noget forlænget, idet der var mørkt i meget længere tid – dette blev radikalt ændret, da elektriciteten kom frem.

I dag står de fleste også op om morgenen for at gå på arbejde eller i skole og går i seng om aftenen, når det er blevet mørkt. Lyset er med til at regulere menneskets søvnrytme, idet lyset er med til at fortælle hjernen, hvornår det er tid til at sove og være vågen – det er også derfor, at det kan være et problem, når man sidder med computerskærmen for længe om aftenen, for det stærke lys påvirker hjernens opfattelse af nat og dag og får koncentrationen af søvn-stoffet melatonin i kroppen til at falde. Dermed kommer man til at føle sig mere vågen.

Gerne mindst syv timer hver nat ⏰

Den amerikanske organisation National Sleep Foundation har lavet en stor undersøgelse for at finde ud af, hvor meget søvn, mennesker egentlig har brug for. Det viste sig at være en smule svært at fastslå blandt voksne mennesker, idet deres søvnbehov er meget individuelle. De amerikanske forskere fandt alligevel frem til, at tommelfingerreglen for voksne mellem 18 og 65 år lyder, at søvnbehovet for denne aldersgruppe bør ligge på minimum syv timer hver nat.

Ofte hører man, at det er usundt at sove for lidt, og det er også rigtigt. National Sleep Foundation skriver, at den nedre smertegrænse for søvn ligger på seks timer hver nat, men man kan også sove for lang tid. Hertil skriver de, at man ikke bør sove mere end ti timer hver nat.

Søvnbehovet ændrer sig med alderen

National Sleep Foundation skriver også, at søvnbehovet ikke er konstant hele livet. Som man bliver ældre og passerer de omkring 65 år, så får man brug for mindre søvn, og her er den nedre smertegrænse i stedet på fem timers søvn om natten. I direkte modsætning til de ældres søvnbehov ligger de nyfødte og babyerne. En nyfødt har behov for omkring 14-17 timers søvn om natten, og med alderen falder dette. Herunder illustrerer vi søvnbehov i forhold til alder:

💤 Nyfødte har brug for 14-17 timers søvn hver nat

💤 Mindre babyer har brug for 12-15 timers søvn hver nat

💤 Større babyer har brug for 11-14 timers søvn hver nat

💤 Børn i børnehavealderen har brug for 10-13 timers søvn hver nat

💤 Skolebørn til omkring 12 år har brug for 9-11 timers søvn hver nat

💤 Teenagere har brug for 8-10 timers søvn hver nat

💤 Voksne har brug for 7-9 timers søvn hver nat

Forskerne gør opmærksom på, at ovenstående tal er generelle anbefalinger, og af og til ændrer søvnbehovet sig. For eksempel under sygdom eller for menstruerende eller gravide kvinder. Her kan både virus og hormonelle ændringer forårsage udmattelse i kroppen, og derfor bør man i stedet lytte til, hvad kroppen har brug for. Også overgangsalderen og en stresset hverdag kan give et øget søvnbehov.

Man bør være opmærksom på, at de generelle anbefalinger skal fungere som tommelfingerregler. Har man søvnproblemer eller søvnunderskud i perioder, er det ikke farligt, men ved vedvarende problemer bør man søge læge og professionel hjælp.

{{ reviewsOverall }} / 5   (0 Vurderinger)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse