Hvordan kan du få den bedste nattesøvn?

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Hvis du tit har problemer med at falde i søvn om aftenen, eller ofte sover uroligt, er du ikke alene. Ifølge tal fra Dansk center for søvnsygdomme, lider op mod 20% af den danske befolkning af kronisk søvnbesvær.

Heldigvis kan man selv gøre meget, for at opnå en bedre og roligere nattesøvn. Læs med i denne artikel, hvor ekspert søvnekspert Mikael Rasmussen giver sine bedste anbefalinger til, hvad du selv kan gøre for at sove bedst muligt. 

Hvorfor skal man sove? 

Når vi sover, sker er en masse processer i særligt vores hjerner, som er nødvendige for at vi kan klare os gennem den kommende dag. Mikael Rasmussen fortæller, at det første der sker, er at der skrues ned for vores stofskifte, kropstemperatur og muskeltonus. 

Under søvnen kommer vi igennem flere søvnstadier, f.eks. REM søvn, som alle har forskellig indvirkning på vores kroppe. Din krop restituerer og frigiver væksthormon. Din hjerne bliver vasket ren for giftig protein og ubrugelig viden, så der bliver lavet plads til den kommende dags påfyldning af indtryk og oplevelser. 

Mikael Rasmussen fremhæver desuden søvn som en væsentlig faktor, for at opbygge et sundt og velfungerende immunforsvar. Hvis du sover for lidt, vil det betyde at du har færre antistoffer i dit blod, hvilket betyder at din krop er mindre modstandsdygtig over for vira og andre sygdomme. 

Hvordan sover man bedst?

Hvis du vil være sikker på at få en god nattesøvn, er der flere ting du selv kan gøre i løbet af dagen og før du går i seng om aftenen. Ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen er et godt råd til at sove godt, at opbygge en fast døgnrytme, ved at gå seng og stå op på faste tidspunkter. 

Derudover bør du indarbejde fysisk aktivitet i din dagligdag. En enkelt times moderat fysisk aktivitet er det mest effektive våben mod dårlig søvn, da det hjælper med at opnå naturlig træthed og løsne op for spændinger. Du bør dog ikke dyrke sport, hvor du får pulsen op umiddelbart før sengetid. 

Hvis du kan indarbejde afspændingsøvelser eller meditation i din daglige rutine, kan du bruge disse til at få ro på både krop og tanker før du skal sove. Hvis du stadig har svært ved at slippe tankemyldret, kan det også hjælpe, at lave en liste over dagens gode og dårlige oplevelser, og evt lave morgendagens to do-liste. Så kan du nemlig nemmere lægge det fra dig, hvis det er blevet nedskrevet. 

Når du faktisk skal til at sove, kan du, ifølge Mikael Rasmussen, hjælpe dig selv til at få en bedre nattesøvn, ved at sikre dig, at du sover i et mørkt og stille rum med en temperatur på omkring 18-19 grader, da det giver dig de mest optimale betingelser for en rolig søvn. Fødevarer som bananer, mandler, tørrede dadler, yoghurt og mørk chokolade, indeholder stoffer tryptofan, der i kroppen bliver omdannet til melatonin, som også kaldes for søvnhormonet. 

Hvilken side er bedst at sove på?

De fleste af os har en foretrukken sovestilling, og for langt de flestes vedkommende, er det at sove på siden. Ifølge vores søvnekspert Mikael Rasmussen er det forskellige fra person til person hvordan man sover bedst. Han påpeger dog, at det i forhold til udrensning af det glymfatiske system i hjernen, er bedst at sove på højre side – hvilket ca. 70% af os foretrækker at gøre. 

Hvis du generelt har problemer med smerter, er det bedst at sove på ryggen. Når du sover på ryggen, aflaster du nemlig din krop. Det betyder, at det kan have en smertereducerende effekt i led og muskler at sove på ryggen. Desværre kan snorken være en lidt kedelig følgevirkning ved at sove på ryggen.  

Hvordan falder man hurtigt i søvn? 

Til dette har Mikael Rasmussen et enkelt råd: Læg de elektroniske apparater væk senest en time før sengetid. Mikael Rasmussen forklarer, at mange af de fysiologiske ting der sker i vores kroppe, er styret af lys- og mørkeinputtet. 

Vores nervesystem er nemlig tilpasset livet ved ækvator, hvor man får 12 timers lys og 12 timers mørke. Når vi derfor får for meget lys tæt på sengetid, og særligt når det er blåt lys, bliver kroppen fysiologiske processer forstyrret. 

Mikael Rasmussen anbefaler derfor, at du skrue ned for lysstyrken en times tid inden sengetid. På den måde vil du øge kroppens produktion af melatonin, som er kroppens søvnhormon. 

Hvad skal man gøre, hvis man ikke kan sove?

Har du også prøvet at gå i seng, blot for at ende med at ligge vågen i sengen i, hvad der føles som, evigheder? Vores søvnekspert Mikael Rasmussen fortæller at den primære årsag til søvnbesvær er stress, da du, når du er stresset, går i seng med for meget gang i neuronerne i hjernen. 

Så er ekspertens gode råd klart: Hvis du i løbet af 15 minutter ikke er faldet i søvn, så skal du stå op igen og blive oppe, indtil du er blevet søvnig. 

Som tidligere nævnt, kan moderat motion være rigtig godt til at opnå naturlig træthed i kroppen. Derfor kan det være en god idé at gå en tur, for at blive søvnig. Nogle fødevarer kan, som tidligere nævnt, hjælpe med at øge mængden af søvnhormonet melatonin i kroppen. Det er fødevarer som mandler, bananer, chokolade, yoghurt og dadler. 

Hvis du har en tendens til at se meget på skærme der udsender blåt lys om aftenen, kan det være en god idé at slukke for disse senest en time før du skal sove, fortæller Mikael Rasmussen. Det blå lys fra for eksempel telefoner og computerskærme, forstyrrer nemlig dit indre ur og gør det sværere at falde i søvn.

Det kan også være, at det ikke er den rigtige seng du sover i. Her kan du med fordel læse om de bedste kontinentalsenge og elevationsenge, hvori vi gennemgår fordele og ulemper ved hver type seng og hvorfor netop disse kan hjælpe dig med en bedre nattesøvn.

Hvad sker der, hvis man får for lidt søvn?

Alle sover dårligt engang imellem, og det er der intet farligt ved, siger Mikael Rasmussen. Søvnløshed bliver først et problem, når du igennem længere tid (3 måneder eller længere) har problemer med at sove. 

Der er nemlig nogle risici forbundet med dårlig søvn. Søvnløshed kobles sammen med sygdomme som depression, diabetes-2, overvægt og fedme, forhøjet blodtryk, visse former for kræft, parkinsons, alzheimers m.fl. Der er derfor rigtig mange gode grunde til at prioritere sin søvn, og gøre hvad man kan, for at sove nok. Læs her om, hvor meget søvn du har brug for. Du kan også læse vores artikel om børn og søvn, hvori vi går i dybden med netop dét.

FAQ

Hvilken side skal man sove på?
Det er forskelligt fra person til person, hvilken side det er bedst at ligge på. Der er dog fysiologiske fordele ved at ligge i forskellige stillinger. At ligge på højre side fremmer udrensning af hjernen, mens det, at ligge på ryggen reducerer smerter i led og muskler.
Hvorfor kan jeg ikke falde i søvn?
Der kan være mange grunde til, at du har svært ved at falde i søvn. For eksempel kan du have svært ved at falde i søvn, hvis du sidde i lys fra en skærm lige inden du skal sove. Fed og energiholdig mad, kan også gøre det sværere at finde ro.
Hvordan falder jeg i søvn?
Der er mange ting du kan gøre, for at få nemmere ved at falde til ro. Fx kan du lægge din pc eller mobil fra dig mindst en time før du skal sove, eller holde dig fra at indtage koffein, fed eller energiholdig mad, før du skal sove.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme