Multicooker test-guide: De bedste multicookere ifølge eksperterne

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet

SENESTE ÆNDRING: februar 29, 2024.
ANNONCER
Anonns

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Multicooker test-guide: De bedste multicookere ifølge eksperterne

Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af analyser og research..., men artiklen inkluderer kun produkter, der udbydes af vores kommercielle partnere. Artiklen er derfor en annonce. Læs her hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker rækkefølgen af vores produkter. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Læs mere

Multicookere er maskiner, der består af en gryde, hvor ingredienser hældes i, og herefter tilberedes maden enten via slow cooking eller tryk.

I denne artikel har vi undersøgt en række tests, og viser dig her de bedste multicookere på markedet, ifølge eksperterne. Vi sammenligner også priser, så du nemt og hurtigt kan finde de billigste online forhandlere.

Vi gennemgår modellerne en for en med henblik på, hvad hvert produkt kan, og derefter kommer vi nærmere ind på, hvordan eksperterne eller brugerne mere konkret har udtalt sig om modellerne.

Ekspertkilderne består af en række anerkendte kilder såsom testsiderne Trustedreviews.com og Expertreviews.co.uk, avisen Independent.co.uk, teknologimagasinerne T3.com og Cnet.com og det britiske husholdningsinstitut Goodhousekeeping.com.

Hvis man ønsker at læse mere om testene og testkilderne, så findes der til sidst i denne artikel en liste over links til de undersøgelser, som vi henviser til.

Denne multicooker test indeholder:

  • Overblik over de bedste multicookere
  • Guide til at finde den rette multicooker
  • Gode råd og viden om multicookere
  • Opskrifter til multicookeren

Gennemgang af de tests, vi har undersøgt samt links til eventuel videre læsning. Bemærk venligst at Forbrugsguiden ikke selv tester produkterne, men vi samler derimod resultaterne af uvildige tests, så forbrugerne nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.

Multicooker test 2021 – Her er de 6 bedste modeller

I nedenstående sektion finder du en liste over de bedste multicookere ifølge eksperterne. Vi viser dig, hvor de forskellige modeller er blevet testet, og hvad eksperternes bedømmelser er. Du finder også prissammenligning på de forskellige modeller, så du nemt og hurtigt kan finde den billigste forhandler.

Seneste ændring:

I dag har vi overført denne artikel til vores nye design for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. I tråd med ændringen har vi dertil revideret, optimeret og suppleret vores produktanmeldelser for yderligere at forbedre din oplevelse, så du lettere kan finde lige præcis det, du har brug for.

test-guiden

En test-guide, som denne, er en artikel, der analyserer produkter via en gennemgang af bl.a. anmeldelser og tests.

De 4 bedste multicookere i test-guiden 2024:

Sådan vurderer og udvælger vi produkter

Vi sammenligner en række anerkendte produkter og brands. Vi har partnerskaber med mange store forhandlere, og selvom det kan have indflydelse på udvalget af produkter til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.

Vores research-team vurderer produkterne på parametre som:

    1
  • Produkttests fra ekspertkilder og forbrugermagasiner
  • 2
  • Kundeanmeldelser af produktet
  • 3
  • Produktets egenskaber og specifikationer
  • 4
  • Produktforhandlerens garantier, service og omdømme
  • 5
  • Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker

Ovenstående bliver holdt op imod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkter, men nærmere en gennemgang af nogle af de bedste produkter til forskellige behov.

Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

Dagens bedste priser og tilbud på Sage the Risotto Plus:

Fordele

  • Specialfremstillet til risotto
  • Kan lave risotto uden at røre i gryden
  • Kan anvendes som slow cooker
  • 5 programmer
  • Let rengøring

Sage the Risotto Plus er blevet testet af 4 ekspertkilder – testsiderne Trustedreviews.com og Expertreviews.co.uk samt teknologimagasinet T3.com og det britiske Goodhousekeeping.com.

Eksperterne har set nærmere på modellens evner inden for tilberedningspræstationer, brugervenlighed, anvendelighed og funktionalitet, og alle er enige om, at her er tale om et meget velfungerende produkt.

Anmeldelse: Produktanalyse af Sage the Risotto Plus

Riskoger med mere

Sage the Risotto Plus er designet til primært at fungere som en riskoger, men denne version af modellen kan meget mere.

Risotto er dog stadig en af de fremtrædende kvaliteter ved dette apparat, og maskinen kan tilberede risotto til perfektion, uden at man behøver manuelt at røre i gryden.

Herudover findes der i alt 5 forskellige programmer, som tillader, at produktet kan andet end blot være en risotto-fremstiller.

De 5 programmer inkluderer, ud over risotto-funktionen, en sauter-funktion, ris-dampning, slow cooking lavt blus og slow cooking højt blus.

Til mange retter

De forskellige funktioner gør, at man kan tilberede mange typer af retter. Man kan for eksempel anvende sauter-funktionen til at svitse grøntsager før den egentlige tilberedning, hvorefter man kan komme både kød og grøntsager ned i gryden og tilberede dem som en gryderet ved slow cooking.

Ønsker man ris til aftensmaden, kan Sage the Risotto Plus også selv klare det, så man ikke behøver at hive gryder frem og anvende komfuret.

Sage the Risotto Plus har i øvrigt en fin kapacitet på 3,7 liter, men det er ikke i den allerstørste ende. Rengøringen er skabt til at være let, for man behøver kun tage selve indergryden op og gøre den rent med vand og sæbe.

Alsidigt produkt, ifølge eksperterne

Sage the Risotto Plus er blandt andet blevet testet af Expertreviews.co.uk, som kalder den for langt mere alsidig, end navnet antyder. Det forklares, at her generelt er tale om et godt produkt, som heller ikke koster så meget som andre riskogere.

Den har lidt svært ved at tilberede de korte ris, men til gengæld er den god til at tilberede de lidt længere ris-typer.

Også Goodhousekeeping.com har anmeldt Sage the Risotto Plus, og de er godt tilfredse. De fremhæver, at det er smart, at den er multifunktionel og udstyret med flere forskellige programmer, hvilket øger alsidigheden, og så er rengøringen let.

Dog hæfter eksperterne sig også ved, at der mangler håndtag på indergryden, og så skal grøntsagerne tilberedes en del længere, end opskrifterne mener.

Teknologimagasinet T3.com har foretaget en test af flere forskellige riskogere, hvor Sage the Risotto Plus indgår.

Eksperterne er generelt glade for modellen, som især fremhæves for muligheden for at kunne fremstille risotto uden hele tiden at skulle røre i gryden. Det kommenteres også, at apparatet er brugervenligt.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Dagens bedste priser og tilbud på Crock Pot Express Crock Multi Cooker:

Fordele

  • Fokus på hurtig madlavning
  • 8 programmer
  • Kan anvendes som slow cooker
  • Kan tilberede via tryk
  • Let rengøring

Crock Pot Express Crock Multi Cooker er blevet testet af 4 forskellige ekspertpaneler, som har set nærmere på, hvordan modellen klarer sig inden for tilberedning, funktionalitet, brugervenlighed og anvendelighed.

Ekspertpanelerne består af testsiden Trustedreviews.com, teknologimagasinet Cnet.com, avisen Independent.co.uk samt britiske Goodhousekeeping.com.

Anmeldelse: Produktanalyse af Crock Pot Express Crock Multi Cooker

Enkel og hurtig

Crock Pot Express Crock Multi Cooker er designet til hurtigere og lettere at kunne sætte god og næringsholdig aftensmad på bordet. Faktisk op til 70 gange hurtigere sammenlignet med traditionel madlavning.

Her er desuden tale om et enkelt produkt, som betjenes på fronten via et brugervenligt display. Gryden er ydermere stor, således at apparatet kan anvendes til at mætte hele familien, og kapaciteten er derfor på 5,7 liter. Det er nok til 6+ familiemedlemmer.

8 programmer

Crock Pot Express Crock Multi Cooker skal også fremhæves for sine i alt 8 programmer, som gør maskinen meget alsidig.

De 8 programmer inkluderer nemlig både gryderetter, risotto, ris, yoghurt og supper. Man skal blot trykke på en enkelt knap for at vælge programmer.

Produktet kan også tilberede maden via trykkogning, som især får tilberedningsprocessen til at gå meget hurtigere. Man kan også anvende den til traditionel slow cooking. Rengøringen er tillige let, da gryden er skabt med non-stick belægning, og så tåler den maskinopvask.

Mange funktioner i ét produkt, ifølge eksperterne

Crock Pot Express Crock Multi Cooker er blandt andet blevet testet af teknologimagasinet Cnet.com, som giver en høj score.

De forklarer, at den har en god pris, kan tilberede maden hurtigt under tryk, er kompetent som riskoger, let at bruge og nem at gøre ren. Den er simpel – og måske for simpel for den erfarne hjemmekok.

Goodhousekeeping.com forklarer, at Crock Pot Express Crock Multi Cooker er fantastisk til slow cooking, men den kan også udføre mange flere opgaver, for eksempel tilberedning via tryk. Det nævnes desuden, at den har en smart holde-varm-funktion og let rengøring.

Independent.co.uk har testet 9 multicookere inklusiv Crock Pot Express Crock Multi Cooker, og de skriver, at maskinens kvalitet er helt i top.

Den er god til at bryne kød og dampe ris også, og så er den hurtig, når man anvender trykkogning. De britiske eksperter synes dog, at den er lidt svær at gøre ren.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Dagens bedste priser og tilbud på Russell Hobbs-21850:

Fordele

  • Flot multicooker
  • Let betjening
  • 11 programmer
  • Til mange typer af tilberedning
  • Med timer og holde-varm-funktion

Russell Hobbs-21850 er blevet testet af 3 forskellige hold eksperter, som udgøres af henholdsvis onlinemagasinet Colourmyliving.com, bloggen Cookerguide.co.uk samt det tyske testmagasin Reisland.net.

Hertil er Russell Hobbs-21850 også en favorit blandt brugerne, idet modellen modtager en score på 4,4 ud af 5 stjerner i brugeranmeldelser hos Amazon.co.uk.

Anmeldelse: Produktanalyse af Russell Hobbs-21850

Flot og simpel

Russell Hobbs-21850 ligner en rigtig flot gryde, som vil pynte på bordet med sin blanke overflade. Her er tale om en multicooker til den lidt større familie, idet den har en kapacitet på 5 liter. Det er nok til 5+ personer.

Herudover er den også god til nybegynderen, for der medfølger en grundig manual med instruktioner.

11 programmer

Russell Hobbs-21850 vil desuden være et godt valg for den forbruger, der ønsker at anvende multicookeren til flere formål.

Denne maskine kommer nemlig med 11 programmer, som både gør det muligt for eksempel at slow cooke maden, sautere, koge ris, lave gryderetter, bage kager og brød.

Herudover findes en smart holde-varm-funktion samt et stort LED-display, hvor der også findes en 24-timers timer.

Virkelig god, ifølge eksperterne

Russell Hobbs-21850 er blevet testet af 3 hold eksperter, som alle er meget begejstrede for modellen. Blandt andet skriver Colourmyliving.com, at modellen virkelig er god til at sautere kød og grøntsager, og det gør selv komplicerede retter lette.

Det fremhæves også, at den kommer med en god timerfunktion, og at den tilbereder kød bedre end en almindlig slow cooker. Desuden kan den anvendes til at bage brød og kager.

På minussiden kommenterer Colourmyliving.com dog, at apparatet har en lidt for lille kapacitet, hvis man ønsker at anvende mange ingredienser, og så er hverken manualen eller opskriftsbogen særlig gode.

Cookerguide.co.uk roser modellen for de mange funktioner, de gode programmer, den fine pris, det smarte LED-display, som gør gryden let at bruge samt rengøringen, som er nem.

Dog hæfter de sig også ved, at det kan være svært at tilberede mindre portioner ordentligt, og så skal den indre gryde rengøres ofte.

Endelig har også tyske Reisland.net testet Russell Hobbs-21850, og her er eksperterne så imponerede, at de stort set ingen fejl kan finde ved modellen.

I stedet modtager multicookeren ros for at have et godt display, en let betjening, et flot design, en nem opbevaring samt et godt og tætsluttende låg. Det nævnes også, at modellen er god til at tilberede alle typer af retter.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Dagens bedste priser og tilbud på Crock Pot 5,6 L Multi Cooker:

Fordele

  • Stor model
  • Kan tilberede mad til 5-8 personer
  • Flere programmer
  • Høj alsidighed
  • Godt display med mange muligheder

Crock Pot 5,6 L Multi Cooker er ikke blevet testet af eksperter, men vi har alligevel valgt at tage denne maskine med, idet her i stedet er tale om en brugerfavorit.

Brugerne anvender produktet i dagligdagen og ved derfor, hvad der fungerer godt og mindre godt. Vi kommer ind på, hvad brugerne konkret mener efter gennemgangen af produktet.

Anmeldelse: Produktanalyse af Crock Pot 5,6 L Multi Cooker

Traditionel Crock Pot

For mange er mærket Crock Pot lig med slow cooking, og Crock Pot 5,6 L Multi Cooker er da heller ikke nogen undtagelse. Her er tale om en flot, aflang model med en indergryde placeret inden i selve rammen.

Udenpå findes displayet, hvor man blandt andet kan programmere tid og temperatur.

Her er tale om et alsidigt produkt, der blandt andet både kan slow cooke maden på flere indstillinger, stege, riste, tilberede ris og sautere grønt.

Modellen er især fordelagtig til gryderetter, hvor man blot skal tilsætte ingredienserne, og så gør maskinen arbejdet.

Til den store familie

Crock Pot-modellerne kommer i forskellige størrelser, der passer til størrelsen på husholdningen. Denne model, Crock Pot 5,6 L Multi Cooker, vil være et godt valg for den store familie eller hos den forbruger, der ofte får gæster på besøg.

Gryden har nemlig en kapacitet på 5,6 liter, hvilket er meget, og man kan derfor snildt tilberede mad til 5-8 personer.

Must-have i køkkenet, ifølge brugerne

Crock Pot 5,6 L Multi Cooker er en klar favorit blandt brugerne, og flere fremhæver maskinen som et fantastisk multiprodukt, som de ikke kan undvære. Især den øgede lethed ved madlavningen fremhæves.

En bruger udtrykker det således: ”So easy to use and super effective. Genuinely makes my life that little bit easier, so for me it is a kitchen necessity and worth every penny”.

En anden forbruger udtrykker begejstringen således: ”So happy with this product. It does everything it says and it does it very well”.

Flere af forbrugerne kommenterer desuden også størrelsen, og kommer frem til den konklusion, at den passer godt til 5+ medlemmer.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Test og anmeldelser af multicookere anvendt i artiklen

OBS: Selvom følgende kilder har været anvendt i forbindelse med artiklen siden publicering, kan der som følge af udgåede/slettede produkter være kilder, der ikke længere anvendes. Det skyldes tekniske problemer, og vi arbejder lige nu på at forbinde alle henvisninger til kilder med reference, samt slette gamle kilder (April 2024).

Ekspert- og testkilder

Cnet.com

Cnet.com er et amerikansk teknologimagasin, som beskæftiger sig med en bred vifte af aspekter inden for den teknologiske verden. I denne omgang har Cnet.com testet Crock Pot Express Crock Multi Cooker. Du kan læse anmeldelsen i sin helhed hos Cnet.com.

Cookerguide.co.uk

Cookerguide.co.uk er en britisk blog med fokus på madlavning. Bloggen foretager også tests, og her gælder det netop en test af Russell Hobbs-21850, hvor der er blevet set nærmere på modellens præstationer. Læs hele testen på bloggen Cookerguide.co.uk.

Expertreviews.co.uk

Expertreviews.co.uk er en britisk testside, som hovedsagelig tester elektroniske produkter til brug i hjemmet. I denne omgang har de britiske eksperter testet Sage the Risotto Plus. Læs mere om testen på hjemmesiden Expertreviews.co.uk.

Good Housekeeping Institute

Det britiske Goodhousekeeping.com, hvor man kan finde viden, information og vurderinger af forskellige hus-, hjem- og haveprodukter. Goodhousekeeping.com har her testet 2 forskellige multicookere:

Læs mere om testen af Crock Pot Express Crock Multi Cooker ved at trykke her.

Læs mere om testen af Sage the Risotto Plus ved at trykke her. 

Independent.co.uk

The Independent er en britisk avis, som behandler en bred palet af nyheder fra ind- og udland, politik, sport og kultur, men der er også plads til det kulinariske og forbrugerprodukter. Independent.co.uk har her foretaget en test af forskellige multicookere, hvor Crock Pot Express Crock Multi Cooker indgår. Hele testen kan læses hos Independent.co.uk. 

Reisland.net

Reisland.net er et tysk testmagasin med fokus på køkkenprodukter. Her har de tyske eksperter set nærmere på, hvordan modellen Russell Hobbs-21850 klarer sig med hensyn til for eksempel tilberedningsevner, funktioner og anvendelighed. Læs hele testen hos Reisland.net. 

Testberichte.de

Testberichte.de er en tysk webside, der har som formål at samle resultater fra forskellige tests og forbrugeranmeldelser, hvorefter de analyseres. Testberichte.de former deres egne ekspertvurderinger herudfra og giver en samlet vurdering. Her har de tyske eksperter set nærmere på Gastroback Design Multicook Plus 42526. Læs testen i sin helhed hos Testberichte.de.

Trustedreviews.com

Trustedreviews.com er en international testside, der foretager en lang række ekspertundersøgelser og -tests af de nyeste elektroniske forbrugerprodukter. Trustedreviews.com har i denne omgang testet 2 forskellige multicookere:

Ønsker du at læse mere om testen af Crock Pot Express Crock Multi Cooker, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Sage the Risotto Plus, kan du klikke på dette link. 

T3.com

T3.com er et amerikansk teknologi- og gadget-magasin med fokus på diverse emner inden for teknik, blandt andet nyheder, anmeldelser, guides og artikler. Eksperterne fra T3.com har her set nærmere på modellen Sage the Risotto Plus. Læs mere om hvad eksperterne præcist mener på T3.com.

 

Andre relevante tests og artikler

Fandt du ikke det, du ledte efter, har vi her på Forbrugsguiden en række andre tests, der måske kunne være interessante for dig.

Er du på udkig efter lignede produkter som dem i denne test, kan du med fordel læse vores slow cooker test og vores Crock Pot test. Med disse tests kan du skabe dig et overblik over markedets bedst anmeldte modeller, samt finde nyttig viden og inspiration til madlavningen.

I forlængelse af denne artikel, vil vi gerne fremhæve vores gode sous vide test. Kort sagt er sous vide en måde at langtidstilberede mad på via vakuumpakning af råvarerne, hvorefter de nedsænkes i et temperaturstyret vandbad. Du kan også læse vores dybdegående tests af modellerne Anova sous vide og Steba SV50.

Som nævnt tidligere, kræver det at råvarerne vakuumpakkes, før man kan benytte sig af sin sous vide. Derfor finder du her i vores brede vakuumpakker test et overblik over markedets bedst anmeldte modeller.

Skal det modsat langtidstilberedning gå stærkt, kan man gøre brug af noget så praktisk som en elektrisk grill. I denne test giver vi dig et godt overblik over hvilke modeller eksperterne anbefaler, og hvor du kan købe dem til den bedste pris.

Du kan også læse vores relaterede artikler så som vores panini grill test, vores toaster test, vores Tefal snack collection test og vores Tefal Optigrill test, der alle indeholder testvidende modeller.

Guide: Sådan finder du den rette multicooker

Der findes flere forskellige multicookere på markedet, og derfor kan det være svært at finde ud af hvilken en, man skal vælge. Baseret på ekspertviden fra Choice.com.au og Consumerreports.org guider vi her til, hvordan du finder den rette model:

Størrelse/kapacitet

Multicookerens kapacitet er vigtig, idet de varierer en del i størrelse. Hvilken kapacitet, man skal vælge, afhænger af familiens størrelse. De mindre multicookere kan rumme omkring 3-4 liter, mens de større kan rumme 5-6 liter

Tilberedning under tryk

Nogle multicookere kommer med muligheden for at tilberede maden under tryk, mens andre ikke gør. En trykkognings-mulighed vil være en rigtig god ide. Med tryk-tilberedning går det ofte meget hurtigere. Uden tryk-funktionen vil multicookeren blot foretage en form for slow cooking-tilberedning

Indstillinger

Findes der muligheden for trykkogning, så kig efter en multicooker, der kommer med flere indstillinger for dette. På den måde kan man selv regulere trykket og dermed den tid, det tager at færdiggøre tilberedningen. Jo højere tryk, jo kortere er tilberedningstiden

Programmer

Forudbestemte programmer gør det lettere at anvende multicookeren. Nogle maskiner kommer med programmer for specifikke typer af fødevarer, for eksempel ris, karryret, steg, grøntsager eller gryderet

Funktioner

De forskellige multicookerere kommer med forskellige funktioner – ofte i overensstemmelse med prisen. Det betyder, at nogle modeller også kan foretage air frying, således at man kan tilberede pommes frites på en sundere måde, foretage bruning af for eksempel kager eller give sprødt skind på kylling og andet fjerkræ

Timer

En multicooker bør have en timer-funktion, således at den kan tælle tiden ned og give besked, når maden er færdig

Sikkerhed

En multicooker er et godt redskab i køkkenet, men sikkerheden skal være på plads først. Der har været problemer med multicookere med tryk før, hvor flere personer endte med forbrændinger, så for at undgå dette er det vigtigt at investere i en model, der tilbyder låsning af låget med en god låsemekanisme – også gerne mere end én. Når der anvendes tilberedning under tryk, kan trykket nemlig åbne låget, hvis det ikke er sat godt nok fast

Design

Det er individuelt, hvad man foretrækker, når det kommer til udseende, men eksperterne råder til, at multicookeren bør have meget få huller eller revner, hvor maden kan sætte sig fast

Rengøring

Vælg en multicooker med aftagelige dele, som nemt kan tages fra hinanden og rengøres. Husk at rengøringen af låget på modeller med tryk kan være lidt besværlig

Pris

Prisen på multicookere varierer rigtig meget, men det er ikke ensbetydende med, at en billig multicooker er dårligere end en dyr. Ofte vil de mere prisvenlige modeller bare ikke have så mange funktioner og muligheder. Her kan man med fordel læse eksperternes vurderinger, idet de har testet modellerne og fundet frem til hvilke, der er gode og hvilke, der er knap så gode. Links til eksperttestene kan findes nederst i denne artikel.

Gode råd og viden om multicookere

Baseret på ekspertviden fra Thekitch.com og Digitaltrends.com bringer vi her nogle gode råd til, hvordan man får de bedste resultater:

Test-runde: Start med at prøve multicookeren af med vand, før du tilsætter ingredienserne. På den måde får man en bedre føling med maskinen, hvordan den fungerer, og hvordan alle delene passer sammen.

Pas på med at tilsætte for mange ingredienser: Man bør ikke fylde gryden mere end to tredjedele, idet maden skal kunne tilberedes ordentligt. Nogle fødevarer udvider sig (især ved tilberedning med tryk), hvilket kan give et sikkerhedsproblem, hvis gryden er fyldt. På de fleste multicookere findes der streger, der indikerer, hvor gryden må fyldes til.

Husk væden: Når man tilbereder mad i en multicooker, skal der altid være væde til stede i gryden. Tilsæt mindst en kop vand eller anden form for væde inden tilberedningen begynder.

Hold ventilen ren: Hvis man anvender tilberedning under tryk, så er det vigtigt, at ventilen til damp er helt ren og ikke tilstoppet. Er den tilstoppet, så kan dampen ikke komme ud, hvilket kan skabe sikkerhedsmæssige problemer.

Overvej et ekstra låg: Hvis ens multicooker både kan foretage tilberedning med og uden tryk, så overvej at anskaffe et ekstra låg, når der kun skal slow cookes. Låg til slow cooking er lettere at gøre rene og nemmere at arbejde med, når der skal kigges til maden.

Gode opskrifter til multicookeren

Her bringer vi nogle gode opskrifter til multicookeren, som viser apparatets alsidighed:

Kylling Cacciatore

Ingredienser:

  • 4 kyllingefileter med skind
  • 2 spiseskefulde olivenolie
  • 3 stilke selleri, hakkede
  • ½ løg, hakket
  • 1 bakke champignoner, hakkede
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 teskefulde Herbs de Provence
  • 2 deciliter vand
  • 3 terninger kyllingebouillon, smuldret
  • 2 spiseskefulde tomatpasta

Sådan gør du

1. Varm olien op i gryden på multicookeren (hvis muligt på Sauter-funktionen). Tilbered kyllingen til den er brunet – cirka 6 minutter på hver side. Tag kyllingen op og læg den på en tallerken.

2. Kom selleri, løg og champignoner i gryden og tilbered dem omkring 5 minutter. Tilsæt hvidløg og tilbered videre i omkring 2 minutter. Læg kyllingen tilbage i gryden og tilsæt også tomater, tomatpasta og Herbs de Provence samt vand og bouillon.

3. Kom låget på og lås det. Vælg tryk-funktionen og anvend gerne den høje indstilling. Afsæt 10-15 minutter for trykket til at nå det ønskede niveau. Tilbered herefter i 11 minutter.

4. Fjern låget (i overensstemmelse med modellens tryk-fjernelses-mekanisme) i omkring 5 minutter og tjek om kyllingen er gennemstegt. Serveres med det samme.

Du kan finde hele opskriften hos Allrecipies.com.

Champignon-risotto

Ingredienser:

  • 3 ½ deciliter ris
  • 2 deciliter hvidvin
  • 10 deciliter hønsefond
  • Salt og peber
  • 1 deciliter parmesanost
  • 25 gram usaltet smør
  • ½ deciliter olivenolie
  • 7 deciliter champignoner, skiveskårne
  • 2 ½ deciliter løg, hakket
  • 1 kvist rosmarin

Sådan gør du

1. Vælg Sauter-funktionen på multicookeren og tilsæt smør og olivenolie. Lad smørret smelte og tilsæt derefter champignonerne. Lad det simre i 3 minutter. Hæld løg i og tilbered yderligere 2 minutter. Tilsæt rosmarin og fortsæt tilberedningen i 1 minut.

2. Hæld risene i gryden og rør indtil alle riskornene er tildækket af væde. Tilsæt herefter hvidvin og lad det simre i 3 minutter. Herefter skal hønsefonden tilsættes.

3. Luk og lås låget. Vælg den høje indstilling inden for tilberedning med tryk og vent 10-15 minutter indtil trykket har nået den valgte indstilling. Tilbered herefter i 6 minutter.

4. Fjern låget (i overensstemmelse med modellens tryk-fjernelses-mekanisme) og rør i risottoen indtil den er cremet. Fjern rosmarin-kvisten og krydr med salt og peber. Tilsæt parmesanosten og lad den smelte. Server med det samme.

Du kan finde hele opskriften hos Allrecipies.com.

Chilorio a la Mexico

Ingredienser:

  • 1 kg svine-skulder, i tern
  • 4 appelsiner, friskpressede
  • 1 dåse hønsefond
  • 1 løg, hakket i ringe
  • 1 teskefuld tørret oregano
  • 3 chilier, tørrede og finthakkede uden kerner
  • 5 deciliter kogende vand
  • ½ deciliter æblecider-eddike
  • 1 jalapeno, finthakket og uden kerner
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spiseskefulde koriander, hakket
  • ¼ teskefuld spidskommen

Sådan gør du

1. Hæld svinekød, appelsinjuice, hønsefond, løg og oregano i gryden på multicookeren. Luk og lås låget. Vælg den høje indstilling for tryk-tilberedning og tillad 10-15 minutter, før trykket når det ønskede niveau. Tilbered i 20 minutter.

2. Fjern låget (i overensstemmelse med modellens tryk-fjernelses-mekanisme) i 10-40 minutter.

3. Fjern svinekødet fra gryden, tør det og læg det på en tallerken.

4. Placer chilierne i en varmesikret skål. Hæld kogende vand over og lad dem ligge i blød i 15 minutter.

5. Tilsæt 1 deciliter af vandet, som chilierne lå i blød i, samt chilierne, æblecider-eddike, jalapeno, hvidløg, koriander og spidskommen til en blender. Blend massen til en tyk sauce. Hæld saucen over svinekødet og server med det samme.

Du kan finde hele opskriften hos Allrecipies.com.

Krydret butternut-suppe

Ingredienser:

  • 1 spiseskefuld olivenolie
  • 1 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg
  • 500 gram butternut, hakket i tern og uden kerner
  • 1,2 liter grøntsagsfond
  • 1 spiseskefuld sukker
  • 1 teskefuld salt
  • ½ teskefuld peber
  • ½ teskefuld ingefær
  • ½ teskefuld karrypulver
  • 2 ½ deciliter fløde

Sådan gør du

1. Tænd multicookeren på Sauter-funktionen. Varm olivenolien op og tilsæt herefter løget. Lad det simre i omkring 7 minutter. Tilsæt hvidløg og lad simre videre 1 minut.

2. Tilsæt butternut, grøntsagsfond, sukker, salt, peber, ingefær og karrypulver. Luk og lås låget. Vælg den høje indstilling for tilberedning ved tryk og tillad 10-15 minutter før det ønskede niveau af tryk er nået. Tilbered i yderligere 10 minutter.

3. Fjern låget (i overensstemmelse med modellens tryk-fjernelses-mekanisme) i omkring 5 minutter.

4. Blend suppen i en blender indtil konsistensen er cremet. Tilsæt fløde og server herefter.

Du kan finde hele opskriften hos Allrecipies.com.

Slow Cooked BBQ Kylling

Ingredienser:

  • 4 store kyllingebryster, skåret i halve og uden skind
  • 2 ½ deciliter ketchup
  • 2 spiseskefulde sennep
  • 2 teskefulde citronsaft
  • ¼ teskefuld hvidløgspulver
  • 1 deciliter ahornsirup
  • 2 spiseskefulde Worchestershire-sauce
  • ½ teskefuld chilipulver
  • 1/8 teskefuld cayennepeber
  • 8 sandwich-boller, skåret op

Sådan gør du

1. Placer kyllingen i bunden af gryden på multicookeren.

2. Bland ketchup, sennep, citronsaft, hvidløgspulver, ahornsirup, Worchestershire-sauce, chilipulver og cayennepeber sammen i en skål.

3. Hæld saucen over kyllingen og lad den slow cooke på den lave indstilling i 6 timer.

4. Pil kyllingen fra hinanden med to gafler og lad den simre videre i 30 minutter.

5. Server kyllinge-blandingen som fyld i en sandwich.

Du kan finde hele opskriften hos Allrecipies.com.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme