Amerikanerkøleskabe test-guide: Find de bedste modeller ifølge eksperter og forbrugere

Et “amerikanerkøleskab” eller blot “side-by-side-køleskab”, er en type stort, fritstående køleskab, der ofte findes i amerikanske husholdninger. Disse køleskabe er kendt for deres karakteristiske træk:

• Side-by-Side-design: Amerikanske køleskabe har typisk et lodret side-by-side-design med et kølerum på den ene side og et fryserum på den anden side. Dette design giver nem adgang til både friske og frosne fødevarer uden at bøje sig ned. Det er altså et slags dobbelt køle-/fryseskab.
• Størrelse: Amerikanerkøleskabe er generelt større og højere end standardkøleskabe, hvilket giver en betydelig mængde opbevaringsplads. De er kendt for deres rummelige interiør, hvilket gør dem velegnede til større familier eller dem, der har brug for mere opbevaringskapacitet
• Vand- og isdispensere: Mange amerikanske køleskabe er udstyret med indbyggede vand- og isdispensere på frontdøren. Disse funktioner omfatter ofte muligheder for filtreret vand, knust is og isterninger
• Yderligere funktioner: Amerikanerkøleskabe har ofte forskellige avancerede funktioner som justerbare hylder, fugtighedsstyrede crispers, temperaturstyrede zoner og digitale displays til styring og overvågning af køle- og fryserum
• Moderne æstetik: De har normalt et slankt og moderne udseende, hvor finish i rustfrit stål er et populært valg. Designet er designet til at passe godt sammen med moderne køkkenæstetik

Køleskabe i amerikansk stil er designet til at give bekvemmelighed, rigelig opbevaring og ekstra funktioner, der imødekommer behovene i mange husholdninger, især i USA. Deres størrelse og funktioner kan gøre dem til et attraktivt valg for dem med større køkkener og behov for ekstra køle- og fryseplads.

Uanset om du køber et amerikanerkøleskab på grund af husstandens størrelse eller på grund af den ekstra luksus, som mange af disse skabe tilbyder, betaler det sig altid at afstemme behov og budget, før det endelige valg træffes. Selv om du vælger en dyr model, er det nemlig ikke givet, at den tilbyder netop de funktioner du har fokus på. Omvendt er det også muligt at få et relativt billigt amerikanerkøleskab med mange smarte funktioner, hvis du ser dig for.

Markedet for amerikanerkøleskabe er lidt af en jungle, men i listen ovenfor har vi valgt de bedste modeller ud baseret på brugeranmeldelser, og der er lidt for enhver smag og pengepung. Vælger du blandt disse modeller, kan du i alle tilfælde være sikker på at få et kvalitetsprodukt, som også forbrugerne har sagt god for efter afprøvning i eget hjem.

I de følgende afsnit gennemgår vi nogle af de ting, du særligt skal være opmærksom på ved køb og brug af amerikanerkøleskabe. Undervejs finder du også nyttige links til yderligere information.

Amerikanerkøleskabe fylder mere

Amerikanerne er kendt for at lave alting lidt større end andre, og det er nok også i den forbindelse, at betegnelsen amerikanerkøleskab er opstået. Køleskabene i denne gennemgang er dog hverken lavet af- eller til amerikanere, men faktum er ikke desto mindre, at de er væsentligt større end traditionelle køleskabe.

De fleste er umiddelbart klar over, at disse modeller er bredere end standard, men vær også opmærksom på, at de typisk også er noget dybere end den gængse køkkenstandard på 60 cm. Derfor vil et amerikanerkøleskab ikke altid uden videre kunne glide ind i køkkenindretningen, selv om der er plads i bredden. Løsningen kan for nogle være at have skabet stående frit. Hvis det er aktuelt i din situation, bør du før køb sikre dig, at det påtænkte køleskab også har et tilfredsstillende design og finish på sidepanelerne.

Kapaciteten svinger, men ikke meget

Almindelige køleskabe fås i alle størrelser, men sådan er det typisk ikke med amerikanerkøleskabe. Alle de topmodeller, vi har gennemgået, ligger typisk omkring de 500 liter i samlet kapacitet. Der er dog selvfølgelig en vis variation, og nogle modeller udmærker sig ved enten ekstra stort køleskab eller fryserum. Det er selvfølgelig faktorer du bør tænke ind i udvælgelsesprocessen, hvis du og din familie har særlige mønstre i dagligdagen.

Selve indfrysningskapaciteten svinger til gengæld meget for de enkelte amerikanerkøleskabe, og her bør du være særligt opmærksom, hvis I typisk køber stort ind, når I handler. Er det tilfældet, skal du gå efter amerikanerkøleskabe med høj indfrysningskapacitet. For jo højere indfrysningskapaciteten er, desto flere madvarer kan du stoppe i fryseren på én gang, uden at det hæver den generelle frysetemperatur nævneværdigt meget.

Er der behov for isvand og isterninger?

Muligheden for altid at have koldt vand og isterninger inden for umiddelbar rækkevidde tiltaler mange, og disse features er i mange tilfælde udslagsgivende for beslutningen om at anskaffe et amerikanerkøleskab. Hvis det er vigtigt for dig, er der flere forhold, du bør undersøge nærmere. Eksempelvis er det ikke alle modeller, der kan tilsluttes til vand, men i stedet manuelt skal have påfyldt vand på en beholder.

Bemærk også, at der kan være stor forskel på iskapaciteten. Nogle modeller kan producere 4-5 kilo is i døgnet, mens andre måske kun klarer en tredjedel eller mindre. I det daglige har det måske ikke den store betydning. Men holder du ofte større selskaber, er kapaciteten ikke uden betydning. Enkelte modeller tilbyder også muligheden for at lave sodavand ved hjælp af en kulsyrepatron. Så tænk dette ind i overvejelserne, hvis du eller dine gæster sætter pris på hjemmelavet sodavand eller et godt glas, koldt danskvand.

Hvis du på den anden side ikke forventer at få brug for disse features, kan du med fordel gå efter modeller uden. I mange tilfælde gør det skabet markant billigere, men ikke altid. På nogle modeller er ressourcerne i stedet brugt på højere kvalitet og andre spændende funktioner. Fraværet af ismaskine gør typisk også designet mere stramt og strømlinet, og giver alt andet lige mere plads i frysedelen.

Et godt forarbejde betaler sig

Det har altid været fornuftigt at foretage en grundig research før indkøb af større forbrugsgoder, og det gælder ikke mindst amerikanerkøleskabe. For de er trods alt i de fleste tilfælde væsentligt dyrere end traditionelle køleskabe.

I denne artikel er det meste af benarbejdet dog gjort, idet vi både har fundet frem til brugernes favoritter og analyseret de enkelte modeller lidt nærmere. Sammen med ovenstående indkøbsråd og overvejelser er du godt klædt på til at kunne vælge rigtigt.

Tips og tricks i det daglige

Når du har valgt dit optimale amerikanerkøleskab og fået det installeret, kan du glæde dig over den ekstra plads og de mange luksusfunktioner, der typisk følger med. Har du valgt en af de anbefalede modeller, har du desuden et driftssikkert og næsten vedligeholdelsesfrit køleskab mange år frem i tiden. Der er dog en række ting du, selv kan gøre for at optimere brugen i det daglige. Det gælder for eksempel i forhold til strømforbrug og hygiejne. Det har vi set lidt nærmere på i de følgende afsnit.

Vær opmærksom på strømforbruget
Da amerikanerkøleskabe både byder på køleskab, fryser og masser af kapacitet, overrasker det ikke, at strømforbruget er lidt højere end for et almindeligt køleskab. Moderne teknologi hjælper dog heldigvis i den rigtige retning, og alle de topmodeller, vi har gennemgået, kommer da heldigvis også med flotte C energimærkninger.

Der er dog flere ting du selv kan optimere, hvis forbruget skal bringes helt i bund. Eksempelvis er det vigtigt ikke at placere køleskabet et sted, hvor solen ofte bager ind i dagtimerne, og der skal være luft både bagved og over skabet, så overskudsvarmen kan komme væk uden alt for stort energiforbrug. Hvis du vender dig til at bruge køleskabet til optøning, og lader varm mad køle en smule af, før den kommer på køl, er der også en del at spare.

Det gælder selvfølgelig også om at holde dørene til køleskab og ikke mindst fryser lukket mest muligt, og kun åbne så kort tid som muligt, når madvarer skal ind og ud. Den disciplin er det ikke alle børn og unge, der mestrer lige godt. Men det hjælper, at mange af modellerne har akustisk advarselssignal, hvis dørene står åbne for lang tid.

Du kan læse mere om strømforbrug til køl og frys hos blandt andet Sparenergi.dk, der går lidt mere i dybden med tingene, og desuden bringer en række nyttige sparetips. Der er også en del information at hente fra bladet Samvirke, der i 2015 bragte en udmærket artikel om køleskabe og strømforbrug.

Optimer hygiejnen med jævnlig rengøring

Et moderne amerikanerkøleskab er stort set vedligeholdelsesfrit. Eksempelvis klarer topmodellerne selv alle funktioner omkring afrimning, og elektronikken styrer temperaturer og luftfugtighed automatisk.

Den almindelige rengøring kommer du dog ikke helt uden om, men en let rengøring et par gange om måneden er faktisk alt, der behøves. Det kan du blandt andet læse mere om i denne artikel hos Politiken, hvor husmodereksperten Ann-Alicia Thunbo Ilskov også kommer ind på, hvordan du får bugt med eventuel dårlig lugt i køleskabet. Hun afslører blandt andet, at dårlig lugt typisk kommer fra drypskålen og afløbet hertil, samt hvordan disse rengøres.

En typisk fejl i den forbindelse er eksempelvis at placere madvarerne helt op ad bagvæggen i køleskabet. Her kan de have en tendens til at fryse fast og afgive madrester til det smeltevand, der kan opstå. Som bekendt skal der kun små mængder bakterier til, før dårlig lugt kan opstå over tid.

Klædt bedre på til at vælge

Med denne artikel håber vi, at du føler dig godt klædt på til at vælge det amerikanerkøleskab, der passer til netop din familie og jeres præferencer. Øverst i artiklen finder du en oversigt over de bedste modeller på markedet netop nu, og undervejs får du også tips og tricks til brug både før og efter købet.

Fra Forbrugsguiden ønsker vi dig held og lykke med anskaffelsen. Du er også velkommen til at browse rundt på siderne og lade dig inspirere af de mange andre artikler, hvor vi på samme grundige facon giver dig guides til mange forskellige produktgrupper, lige fra forbrugerelektronik til hvidevarer og møbler.

Amerikanerkøleskab med skuffer

Et amerikaner køleskab med skuffer er en type køleskab med to døre, hvor den ene dør er for køleskabet og den anden dør er for fryseren. Skufferne er ekstra opbevaringsrum til madvarer, som normalt er placeret i den nederste del af køleskabet eller i fryseren.

Det store britiske testmagasin Which.co.uk forklarer, at der er forskellige ting, man skal holde sig for øje, hvis man overvejer at anskaffe sig et amerikanerkøleskab, for de har meget bestemte fordele og ulemper. Baseret på Which.co.uk’s artikel lister vi her fordelene og ulemperne ved amerikanerkøleskabene:

Fordele ved et amerikanerkøleskab: 

• Et amerikanerkøleskab ser rigtig flot og imponerende ud i køkkenet.
• Et amerikanerkøleskab tilbyder virkelig meget opbevaringsplads.
• Et amerikanerkøleskab kommer ofte både med en køledel og en fryser.
• Et amerikanerkøleskab kommer ofte med muligheden for at lave isterninger.
• Et amerikanerkøleskab har ofte rigtig mange smarte funktioner, for eksempel både afrimningsfrie frysere, hurtigfrys, justerbare hylder, ekstra skuffer til special-nedkøling af kød og fisk og flaske-opbevaringssystem. Eksperterne anbefaler desuden, at man går efter en model, der også har en separat termostat, selvstændig nedkølingsfunktion for henholdsvis køleskab og fryser samt digitalt display.

Ulemper ved et amerikanerkøleskab: 

• Et amerikanerkøleskab er ofte meget dyrt – både at anskaffe og i brug.
• Et amerikanerkøleskab fylder rigtig meget og optager meget plads – et amerikanerkøleskab vil ofte være for stort til et lille eller medium-stort køkken, og så kan de være meget klodsede i opbygningen.
• Et amerikanerkøleskab fylder ofte mere end 90 centimeter i bredden – et amerikanerkøleskab er ofte også dybere end et almindelige køleskab. Gerne på 70 centimeter eller mere. Vær derfor sikker på at amerikanerkøleskabet overhovedet kan komme ind i hjemmet.
• Et amerikanerkøleskab kommer ofte med en vanddispenser, som kan volde problemer.
• Et amerikanerkøleskab har mindre fryse-kapacitet end en decideret fryser.
• Et amerikanerkøleskab har ifølge eksperterne tendens til at have problemer med temperaturen.

Hvis man har travlt, kan det være fristende bare at smide fødevarerne ind i køleskabet i vilkårlig rækkefølge, når man kommer hjem med dem, men ifølge Whiteaway, så er det ikke ligegyldigt, hvordan man placerer fødevarerne på køl – der findes nemlig stor forskel på temperaturen inde i selve køleskabet.

Nogle køleskabe er dog udstyret med ventileret køl, og disse modeller har den fordel, at køleskabets ventileringssystem sikrer, at der holdes en jævn og konstant temperatur over det hele – således bliver temperaturen i top og bund den samme.

Hvis man ikke har et køleskab med ventileret køl, så kan man opleve store udsving, og som hovedregel er der koldest nederst i køleskabet, da varmen stiger op.

Hvis man ikke har et køleskab med ventilering, så bør man opbevare fødevarerne på følgende måde:

• Nederste hylder: Der er som regel koldest nederst i køleskabet, og derfor skal de madvarer, som hurtigt bliver fordærvede, placeres her. Her er tale om mælk, kød og fisk men også rester fra aftensmaden. Også æg kan med fordel placeres her. Mange placerer mælk og æg i køleskabsdøren, men her skal man være opmærksom på, at der findes store temperatursvingninger.
• Øverste hylder: Frugt og grønt kan placeres øverst i køleskabet, selv om mange er vant til at gøre det modsatte, for de behøver ikke en stærk kulde. Så gemmes de heller ikke væk i en skuffe, hvor de let kan blive glemt. Det samme gælder for ost og smør, som har det bedst, hvor det ikke er allerkoldest.

Når det kommer til frugt og grønt, så skal man også være opmærksom på, at det ikke er alle typer, der bør komme på køl – nogle typer har det nemlig bedre på køkkenbordet:

• Frugt og grønt, som ikke skal på køl: Æbler, pærer, bananer, meloner, avocado, tomat, agurk, frisk ingefær, squash og aubergine.
• Frugt og grønt, som skal på køl: Stenfrugter, bær og andet grønt, som ikke er nævnt ovenfor.

Luftfugtighed er et andet element, man også skal holde sig for øje – frugt og grønt foretrækker som regel en høj luftfugtighed, som gerne kommer op på omkring 95 procent, og her vil grøntsags-skuffen være en god ide, for den holder på fugten, da den lukkes til. Der findes dog også undtagelser som for eksempel gulerødder, som foretrækker en lavere luftfugtighed.

Det varierer fra fødevare til fødevare, hvor lang tid de hver især kan holde sig i køleskabet – nogle har kun en holdbarhed på et par dage, og andre kan holde i flere uger. Det er dog essentielt, at køleskabet har et køligt og stabilt miljø og ikke overskrider 5 grader.

Vi har skrevet en guide til dig om, hvor længe de enkelte typer fødevarer kan holde sig i køleskabet – vi starter med de fødevarer, der har den korteste holdbarhed:

• Fisk: Fisk bliver meget hurtigt fordærvet og skal opbevares så koldt som muligt. Fisk bør enten spises eller fryses ned samme dag, men ønsker man at opbevare fisk i køleskabet, så skal man være opmærksom på, at fisk skal opbevares ved maksimum 2 grader, hvis man ikke spiser fisken samme dag, den er købt.
• Kød og pålæg: Disse fødevarer skal altid opbevares på køl og i tæt emballage. Kødpålæg kan holde sig i et par dage, og kød bør som regel fryses ned eller anvendes i løbet af et par dage afhængig af type. Sørg for at ompakke kød, hvis det skal i fryseren. Ved håndtering af kød skal man være særlig påpasselig med bakterier, som hurtigt udvikler sig.
• Mælkeprodukter: Mælk, fløde og yoghurt kan holde 2-3 dage efter åbning i køleskab – yoghurt dog ofte lidt længere. Opbevar helst disse fødevarer så lys og ilt holdes ude – derfor i den originale emballage.
• Frugt og grønt: Især frisk grønt kan holde sig i over en uge i køleskab – nogle grøntsager endnu længere, og frugts holdbarhed afhænger ofte af modenhed. Man vil kunne se på frugt og grønt, om det ikke længere er godt, da de vil begynde at rådne, eller de vil få en dårlig lugt. Ompak gerne grønt på køl, og vær opmærksom på at flere typer frugt og grønt skal opbevares separat. Her er tale om blandt andet æbler, pærer, tomater, rød peber, melon, ferskener, nektariner, vindruer, kiwier og citrusfrugter – de udskiller nemlig stoffet ethylen, som kan forringe kvaliteten af andre frugter og grønt samt modne dem. Se med fordel listen ovenfor om, hvilke frugter og grøntsager der skal på køl.
• Æg og ost: Æg og ost kan holde sig friske i køleskab i flere uger.
• Brød: Man kan både opbevare sit brød i køleskabet eller ved stuetemperatur. I køleskab kan det holde længere, men denne kolde opbevaring gør også, at det meget hurtigt bliver tørt og kedeligt. Hvis brød er for gammelt, så begynder det at mugne. Brød kan også nedfryses, hvis man ikke kan nå at spise hele pakken.
• Rester: Hvis man har rester til overs fra aftensmaden, så skal det afkøles meget hurtigt. Umiddelbart efter måltidet bør man pakke det i mindre portioner og stille det i køleskabet eller i fryseren med det samme. En sammenkogt ret kan holde 2-3 dage i køleskabet og 3 måneder i fryseren. Husk altid at gennemvarme madrester, inden de skal spises.

Se efter datomærkningen

Tv2.dk forklarer, at datomærkningen på pakken er en god indikator for, at man kan være sikker på, at maden er god. Dog kan man ikke være 100 procent sikker, så derfor bør man altid bruge sin sunde fornuft, for hvis for eksempel maden lugter eller smager dårligt eller har en forkert konsistens, så bør den kasseres – også hvis der står en dato på, som endnu ikke er nået.

Fødevarestyrelsen.dk forklarer, at man også skal være opmærksom på, at nogle fødevarer har en ”Mindst holdbar til” datomærkning, hvor andre har en etiket, der siger ”Sidste anvendelsesdato”.

Der er en stor forskel på disse to mærkninger, for fødevarer med ”Sidste anvendelsesdato” (ofte kød) må aldrig anvendes efter denne dato. Fødevarer med ”Mindst holdbar til” kan ofte holde sig længere end den nævnte dato, så her skal man lade fornuften råde.

Mange amerikanerkøleskabe har også en indbygget fryser, og for at sikre fødevarernes holdbarhed i fryseren er det vigtigt, at temperaturen aldrig overskrider minus 18 grader. Der skal således altid være minus 18 grader eller koldere i fryseren, for det er ved denne temperatur, at bakterievækst stopper.

Her har Idenyt.dk samlet en liste over, hvor længe fødevarer kan holde sig i fryseren. Den skal anvendes som en rettesnor, men husk altid at bruge den sunde fornuft også – har fødevaren en forkert konsistens, og lugter den eller smager den dårligt, så skal den kasseres. Som en tommelfingerregel så kan federe fødevarer holde sig i kortere tid end magre, da fedtet bliver harskt under nedfrysning.

Bagværk, magert: 4-5 måneder
Bagværk, fedt: 2-3 måneder
Frugt: 10-12 måneder
Grøntsager: 6-12 måneder
Kalvekød: 6-8 måneder
Svinekød, magert: 6 måneder
Svinekød, fedt: 3 måneder
Hakket kød: 4 måneder
Røget kød: 4-6 måneder
Pølser: 2-3 måneder
Fisk, mager: 3-6 måneder
Fisk, fed: 2-3 måneder
Fiskefars: 1-2 måneder
Gravet og røget fisk: 3-4 uger
Fjerkræ, magert: 8-10 måneder
Fjerkræ, fedt: 5 måneder
Mælkeprodukter: 3 måneder
Ost: 3-4 måneder

Hvis man har med nedfrosne fødevarer at gøre, så skal man også optø dem korrekt. Det gælder især for kød, som bør optøs i køleskab, selv om det tager længere tid end køkkenbordet. Bakterierne begynder nemlig lynhurtigt at formere sig, når kødet udsættes for varme stuetemperaturer.

Når man har en fryser, så kan man fryse madvarer ned, som man ellers ville have smidt ud, for når man fryser en madvare ned, stopper udviklingen af bakterier, som fordærver maden.

Ligesom med køleskabet bør man dog ikke bare smide sine madvarer ind tilfældigt, for en ordentlig nedfrysning sikrer både, at madens kvalitet holdes god, og at man kan spare penge og plads. Baseret på artikel fra Dr.dk guider vi her til, hvordan man bedst foretager en nedfrysning:

• Ompak altid kød: Man bør altid ompakke kød inden nedfrysning, da nogle emballager fra supermarkedet ikke kan tåle frost – de er mærket med betegnelsen HO-PP. Andre er så isolerende, at det er svært for fødevaren at blive frossen. Det kan være svært at skelne imellem disse typer for den almindelige forbruger, så derfor anbefaler eksperten, at man altid ompakker sit kød inden nedfrysning.
• Vælg fryseposer: Som sagt skal især kød altid ompakkes, og pak helst kødet ned i fryseposer. Nogle har også for vane at fryse madvarer ned i plastikbokse, men jo større emballager, jo mere energi skal fryseren bruge. Vælg derfor fryseposer til nedfrysning. Bokse fylder også rigtig meget. Husk at anvende deciderede fryseposer til nedfrysning. Se efter om posen har et mærke med en kniv og gaffel – så er den beregnet til madvarer. Der kan være skadelige kemikalier i andre typer plastikposer.
• Tryk luften ud af posen: Sørg for at der er mindst muligt luft og dermed ilt i posen, når maden fryses ned. Mindre luft giver mindre iltning af varen plus færre rimfrostskader på madens overflade.
• Frys maden ned med det samme: Man bør altid fryse maden ned så hurtigt som muligt – både rester fra aftensmaden eller nyindkøbte varer, der skal på frost. Det skal både gøres af kvalitetsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager. Hurtig nedfrysning stopper nemlig bakteriernes vækst hurtigere, plus en hurtig nedfrysning sikrer, at maden ikke bliver kedelig og smagløs, når man skal spise den på et senere tidspunkt. Hvis der er tale om for eksempel store portioner af rester, så bør man fordele det ud i flere, mindre portioner i steder for én stor – så fryser maden nemlig hurtigere ned.
• Frys ikke maden ned igen: Hvis man én gang har haft nedfrosset fødevaren, så må den ikke fryses ned igen.
• Jævn fordeling: Hvis man fryser flere fødevarer ned samtidig, så bør man lægge dem forskellige steder i fryseren.
• Afrim fryseren: Fryseren er mest effektiv, hvis den er afrimet, og der dermed ikke sidder store isklumper på siderne. Nogle frysere har en automatisk afrimningsfunktion, så de klarer selv arbejdet.
• Tag indfrysningsfunktion i brug: Har man en fryser med en indfrysningsfunktion, så anvend den hvis der skal fryses store mængder ned.

Man kan aldrig gardere sig mod strømsvigt, så derfor er det vigtigt, at fryseren kan holde fødevarerne forsvarligt kolde, så de ikke begynder at tø op, hvis strømmen går.

Hvis strømmen går, kan de fleste frysere stadig holde på kulden i relativt lang tid.

Dog forklarer eksperterne, at der faktisk er meget stor forskel på, hvor længe de forskellige frysere kan holde på kulden.

Hvis man vil være sikker på, at fødevarerne i fryseren bliver opbevaret ved en forsvarlig temperatur, så kan man investere i en model, der er udstyret med et advarselssystem, som informerer forbrugeren, såfremt at fryseren får en for høj temperatur.

Hvis man er ude for et strømsvigt, så er det desuden meget vigtigt at holde døren til fryseren lukket – dette forlænger tiden, hvor fryseren kan holde på kulden.

Hvad er et energimærke?
Energimærket er EU’s obligatoriske ordning for hvidevarer og elektriske apparater. Det viser, hvor energieffektivt et produkt er. Hold øje med energimærkningen, når du skal købe hårde hvidevarer eller elektronik, så kan du spare penge på elregningen.

Mærket har for nyligt fået en opdatering. Det nye mærke ligner det gamle, men er blevet opdateret, så det er mere overskueligt at afkode for dig som forbruger. Vi sætter dig ind i det nye format herunder, så du ved, hvad du skal kigge efter, når du skal på jagt efter nye produkter.

Den nye energimærkelov
Den nye energimærkelov gælder i hele EU og omfatter alle hårde hvidevarer og elektronik. Produkterne vurderes på en skala fra A til G. Tidligere var skalaen forskellig fra produkt til produkt, hvilken kunne være forvirrende at finde rundt i.

Den nye energimærkning indebærer, at produkter, med mærket A med ét eller flere plusser, nu bliver til mærke B, C eller D. Formålet er, at du som forbruger skal have nemmere ved at vurdere det egentlige energiforbrug, når du skal købe nye produkter med hjem.

Den nye mærkning bliver i første omgang indfaset på udvalgte produkter, herunder opvaskemaskiner, vaskemaskiner, vaske- og tørremaskiner, køle- og fryseskabe samt TV og computere. Senere vil andre produkter følge efter.

I en periode vil du derfor opleve, at nogle produkter har den gamle mærkning og andre den nye. Energistyrelsen anbefaler, at du kigger på farverne på skalaen frem for på bogstaverne, så det er nemmere at afkode. Jo mørkere grøn farven er, desto mere energieffektiv er produktet.

Hvad betyder den nye energimærkning?

Den nye skala går fra A til G og har ingen plusser. De mest energivenlige produkter har mærket A og de mindst energivenlige er G-mærket.
Skalaen er ens for alle produkter.
Den nye skala har en tilknyttet QR-kode, der giver dig ekstra information om produktet.

Hvad med den gamle energimærkning?
Den gamle skala afhænger af, hvilket type produkt mærket sidder på. Nogle produkter har A som det øverste på skalaen, mens andre kan have en mærkning på helt op til A+++. Det kan være forvirrende som forbruger, så derfor er mærkningen nu blevet ens for alle produkter.

Disse informationer kan du finde på energimærket
Informationen på energimærket er tilpasset det produkt, som mærket sidder på. Derfor kan den information, du kan finde på mærket, afvige lidt fra produkt til produkt.

Det betyder symbolerne på energimærket:

• L/annum: det årlig vandforbrug i liter
• Kg: hvor mange kilo maskinen kan indeholde
• dB: det generelle støjniveau for maskinen
• kWh/annum: hvor mange kilowatt-timer maskinen bruger på et år

Hvilket energimærke skal du vælge?

Hvis du ønsker at spare lidt på elforbruget i hjemmet, er det en god idé at kigge efter et energimærke, som ligger højt på skalaen.

Når tiden kommer til at udskifte dine produkter, viser undersøgelser, at køkkenet er én af de helt store syndere, når det kommer til at sluge energi. Det gælder blandt andet maskiner som elkedel, køleskab og ovn. Så hvis du overvejer nye maskiner til hjemmet, der er mere ernergieffektive, er det et godt sted at starte.

Husk dog, at du ikke bør udskifte dine hvidevarer, før de går i stykker. Det kan føles smart at skifte produkterne ud med en mere energibesparende udgave, men det er hårdt for miljøet at producere dem, så derfor bør du først skifte ud, når de gamle står af.

Hvilke produkter har et energimærke?

• Ovne
• Frysere og køleskabe
• Lamper
• Emhætter
• Fjernsyn
• Vaskemaskiner
• Tørretumblere
• Opvaskemaskiner
• Støvsugere

Et køleskab kræver regelmæssig vedligeholdelse for at sikre, at det fungerer effektivt. Hvis dit køleskab begynder at skabe problemer, som at fryselementerne ikke fungerer eller der er konstant isdannelse, er det vigtigt at tage hånd om disse problemer hurtigt. Det kan spare dig penge på reparationer og hjælpe med at forlænge køleskabets levetid.

I vores guide til fejlfinding af køleskab-problemer finder du nyttige tips til at diagnosticere og rette de hyppigste problemer, der kan opstå. Her lærer du, hvordan du effektivt vedligeholder dit køleskab og hvad du skal gøre, hvis det begynder at opføre sig unormalt.