Oversigt over de bedste Garmin pulsure ifølge eksperterne

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet

SENESTE ÆNDRING: april 16, 2024.
ANNONCER
Anonns

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Oversigt over de bedste Garmin pulsure ifølge eksperterne

Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af analyser og research..., men artiklen inkluderer kun produkter, der udbydes af vores kommercielle partnere. Artiklen er derfor en annonce. Læs her hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker rækkefølgen af vores produkter. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Læs mere

I denne artikel gennemgår vi en række eksperters vurderinger af ti forskellige Garmin pulsure gennem forskellige tests, hvorved vi finder frem til, hvad der gør modellerne anbefalelsesværdige.

Til dette formål har vi set nærmere på tests fra forskellige ekspertkilder, heriblandt forskellige teknologimagasiner og træningsmagasiner.

Ønsker du at læse mere, bringer vi en liste over links til de undersøgelser, vi henviser til, nederst i artiklen.

Denne Garmin pulsur test indeholder:

  • Overblik over de bedste Garmin pulsure
  • Viden omkring pulsen og pulsmåling
  • Information om hvordan man bliver en bedre løber
  • Guide til at spise rigtigt i forhold til løbetræningen
  • Viden om fedtforbrænding og løb
  • Guide til de bedste træningsøvelser til løbere
  • Gennemgang af diverse tests, som vi har undersøgt og analyseret

Bemærk venligst, Forbrugsguiden tester ikke selv produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige vurderinger, så du nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.

Garmin pulsur test 2024  – Her er de 4 bedste

I nedenstående sektion finder du de Garmin pulsure der klarer sig bedst i test. Forbrugsguiden har analyseret en række ekspert tests og viser dig her alle de bedste modeller, ifølge eksperterne. Du finder også prissammenligning af de forskellige pulsure, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over de billigste forhandlere.

Seneste ændring:

I dag har vi overført denne artikel til vores nye design for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. I tråd med ændringen har vi dertil revideret, optimeret og suppleret vores produktanmeldelser for yderligere at forbedre din oplevelse, så du lettere kan finde lige præcis det, du har brug for.

test-guiden

En test-guide, som denne, er en artikel, der analyserer produkter via en gennemgang af bl.a. anmeldelser og tests.

De 4 bedste garmin pulsmålere i test-guiden 2024:

Sådan vurderer og udvælger vi produkter

Vi sammenligner en række anerkendte produkter og brands. Vi har partnerskaber med mange store forhandlere, og selvom det kan have indflydelse på udvalget af produkter til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.

Vores research-team vurderer produkterne på parametre som:

    1
  • Produkttests fra ekspertkilder og forbrugermagasiner
  • 2
  • Kundeanmeldelser af produktet
  • 3
  • Produktets egenskaber og specifikationer
  • 4
  • Produktforhandlerens garantier, service og omdømme
  • 5
  • Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker

Ovenstående bliver holdt op imod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkter, men nærmere en gennemgang af nogle af de bedste produkter til forskellige behov.

Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

Dagens bedste priser og tilbud på Garmin Vivoactive 4:

Fordele

  • Velegnet til sport og daglig brug
  • Pulsmåler og aktivitetsmåler
  • Indbygget musikafspiller
  • Touchdisplay med Gorilla Glas
  • Batterilevetid på op til 8 dage

Garmin Vivoactive 4 er blevet testet og anmeldt af både britiske og amerikanske ekspertkilder, hvilket inkluderer Expertreviews.co.uk, ZDnet.com, Trustedreviews.com og Wareable.com. Ekspertkilderne er glade for uret, som de alle har givet en god bedømmelse.

Dette har de blandt andet gjort, da de mener, at uret fungerede godt i deres test af forskellige sportsgrene samt til dagligdagsbrug på grund af dets mange avancerede funktioner. Dog er eksperterne mindre vilde med, at Garmin Vivoactive 4 er et forholdsvis dyrt ur.

Anmeldelse : Analyse af Garmin Vivoactive 4

Eksperterne: Praktisk ur med fokus på sport 

Både de amerikanske og britiske eksperter er enige i, at Garmin Vivoactive 4 er et ur, som har ”fokus på sport”. Dette mener de er en fordel, da uret ikke mindst kan bruges i dagligdagen, men også til et hav af forskellige sportsgrene.

Eksempelvis skriver eksperterne fra Wareable.com, at der er ”sket meget på sundheds- og fitnessfronten”, når det kommer til denne model.

Dette er eksperterne fra Trustedreviews.com enige i og hæfter sig ved, at Garmin Vivoactive 4 er en ”af de bedste fitness-trackere på markedet”, som de har testet. De er især glade for urets GPS og musikafspiller.

Eksperterne fra Expertreviews.co.uk og ZDnet.com har også testet Garmin Vivoactive 4 og bemærker, at denne model er udstyret ”med fremragende og avancerede fitness-trackere”. De slutter dog deres anmeldelse af med at skrive, at appen til uret ikke er den bedste på markedet.

Velegnet til sport og dagligdagsbrug

Med Garmin Vivoactive 4 får man et smartwatch, der på en og samme tid kan bruges til forskellige former for sportsgrene samt til dagligt brug. Uret kan bruges til de fleste sportsgrene, da det endda er vandtæt.

Til dagligt brug kommer uret med smarte funktioner som for eksempel en pulsmåler og en aktivitetsmåler.

Mens pulsmåleren måler ens puls via håndleddet og kommer med både iltmætningssensor, pulsmåling under vand ved svømning og pulsalarm, sørger aktivitetsmåleren for at registrere alt lige fra antal skridt til kalorieforbrug, etager samt meget mere.

Desuden er der også mulighed for at holde øje med ens søvn. Alt dette bliver sendt videre til Garmin Connect-appen, hvor man kan få et overblik over sine daglige data.

Der er ligeledes mulighed for at bruge Body Battery-funktionen eller holde øje med data ved registrering af stress.

Brugbare funktioner

Garmin Vivoactive 4 kommer med flere brugbare funktioner og betjenes via urets touchdisplay med Gorilla Glas. Batterilevetiden er desuden på op til 8 dage, hvis man kun bruger uret i smartwatch-tilstand.

Derudover kommer Garmin Vivoactive 4 med træningsworkouts, så man kan få hjælp og inspiration til sin træning, hvis dette ønskes. Det er især en fordel, hvis man ikke altid har lyst til at lave det samme eller mangler hjælp til at komme i gang.

Man kan også høre musik med Garmin Vivoactive 4 takket være den indbyggede musikafspiller, der er kompatibel med Deezer, Spotify og MP3-filer.

Sidst men ikke mindst kommer Garmin Vivoactive 4 med sikkerhedsfunktioner i form af, at man kan give pårørende eller andre kontakter manuelt eller automatisk besked, hvis man er ude for et uheld på eksempelvis løbe- eller cykelturen.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Dagens bedste priser og tilbud på Garmin Instinct:

Fordele

  • Pænt pulsur
  • Robust model
  • Kan anvendes både i varme og vand samt klare stød
  • 28 profiler
  • Lang batterilevetid

Modellen Garmin Instinct er blevet undersøgt og vurderet af 2 forskellige ekspertkilder. Her er tale om gadget-siden Wareable.com samt den store, amerikanske løbeside Dcrainmaker.com.

Eksperterne har begge testet modellen i solotests, hvor der kun fokuseres på denne model, og dette pulsur klarer sig så godt gennem testene, at det stort set udelukkende får rosende ord med på vejen.

Anmeldelse : Analyse af Garmin Instinct

Hårdfør og skabt til udelivet

Garmin Instinct vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker et solidt og robust pulsur til aktiviteter udendørs. Uret er skabt til at kunne overleve både vand, varme og stød, og man kan både foretage normale målinger (for eksempel distance, aktivitet, kalorier og skridt) og mere avancerede – og det gælder både omkring løb, cykling, svømning med mere. Man kan nemlig vælge imellem 28 sportsprofiler, som har hver deres aktivitet.

Garmin Instinct er også skabt til at kunne holde længe uden opladning, og batterilevetiden ligger da også på 14 dage – og 16 timer, hvis man anvender GPS.

Virkelig robust pulsur, ifølge eksperterne

Garmin Instinct er blandt andet blevet testet af gadget-siden Wareable.com, som giver modellen en absolut topkarakter. Eksperterne forklarer, at her først og fremmest er tale om et ultra-holdbart og robust pulsur, som er bygget til eventyr.

Modellen er simpel og enkel, men alligevel tager det noget tid at få sat sig ind i alle urets funktioner. Men når det er gjort, så findes der et væld af forskellige funktioner, som er meget velfungerende.

Eksperterne fremhæver her især de gode tracking-evner udendørs. Wareable.com kommenterer også, at Garmin Instinct er både let og har en lang batterilevetid, men modellen scorer ikke mange points på udseende.

Overraskende godt, ifølge eksperterne

Garmin Instinct er også blevet testet af den store, amerikanske løbeside Dcrainmaker.com, og eksperterne herfra var først noget skeptiske vedrørende denne model, som de ikke havde den store tro på. Men efter at have testet flere af urets funktioner såsom højdemåler, barometer og kompas blev denne mening ændret, for denne model leverer en rigtig solid præstation. Dcrainmaker.com mener stadig, at Garmin Instinct har nogle særheder og småfejl af og til, men til prisen er her rigtig god valuta for pengene.

Dagens bedste priser og tilbud på Garmin Vivomove HR Sport:

Fordele

  • Enkel og mere prisvenlig model
  • Model uden GPS
  • Kan anvendes både som dagligdags-ur og pulsur
  • Intelligent ur, der kan vise sammenhænge i den personlige træning
  • Kan kommunikere med tilhørende app

Modellen Garmin Vivomove HR Sport er blevet testet af 3 ekspertkilder, som alle har vurderet modellen i en solotest, hvor der har været fuldt fokus på kun denne model. Ekspertkilderne inkluderer teknologisiderne Techradar.com og Techadvisor.co.uk samt gadget-siden Wareable.com, og alle giver de topkarakterer til dette pulsur.

Anmeldelse : Analyse af Garmin Vivomove HR Sport

Godt pulsur til god pris

Garmin Vivomove HR Sport vil være et godt valg, hvis man ikke ønsker sig det allermest avancerede pulsur på markedet, for denne model er bedst til de mere enkle målinger – læg også mærke til at denne model ikke kommer med GPS, hvilket mange andre pulsure gør. Det kan begrænse brugen for nogle.

Garmin Vivomove HR Sport er designet til både at blive anvendt som almindeligt ur og samtidig måle den daglige aktivitet. Uret måler pulsen i håndleddet, og man kan benytte uret til at se sammenhænge i sin træning også. Garmin Vivomove HR Sport kommer med Bluetooth og kan kommunikere med den tilhørende app.

Model i flot udseende, ifølge eksperterne

Garmin Vivomove HR Sport er blandt andet blevet testet af teknologisiden Techradar.com, som giver modellen en god anmeldelse. Det første, eksperterne lægger mærke til, er modellens flotte udseende, som er et af højdepunkterne ved modellen. Det vurderes også, at dette pulsur kan foretage gode målinger ved indendørs træning, og så er batterilevetiden fin.

Dog bemærker eksperterne, at Garmin Vivomove HR Sport har den klare ulempe, at det ikke kommer med GPS og heller ikke har så mange funktioner. Der kan også være lidt problemer med at se skærmen ordentligt, hvis solen skinner.

Godt hybrid-ur, ifølge eksperterne

Eksperterne fra Wareable.com forklarer, at de synes, at Garmin Vivomove HR Sport er et godt hybrid-ur, der dog ikke har de samme funktioner, som andre pulsure har. Men samtidig er uret flot i designet og foretager en god pulsmåling.

Er man seriøs atlet, vil denne model dog højst sandsynligt ikke være nok – især den manglende GPS er udslagsgivende her.

Også den britiske teknologiside Techadvisor.co.uk har testet Garmin Vivomove HR Sport, og eksperterne herfra er enige i de øvrige eksperters vurderinger – at modellen er et flot hybrid-ur, som måler pulsen godt og har en fin batterilevetid, men der mangler funktioner og GPS for at denne model kan være på højde med de mere avancerede modeller.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Dagens bedste priser og tilbud på Garmin Vivoactive 4s:

Fordele

  • Modtag e-mails og SMS-beskeder via uret
  • Indbygget musikafspiller
  • Animerede træningsprogrammer
  • Gratis træner direkte på uret
  • Fitness-trackere og helbredsdata

Garmin Vivoactive 4s er blevet testet af både britiske, amerikanske og svenske eksperter, hvilket inkluderer Expertreviews.co.uk, Smartwatchseries.com og Mobil.se. Disse eksperter har givet uret henholdsvis 5 ud af 5 stjerner, 4 ud af 5 stjerner og 7 ud af 10 stjerner.

Alle tre ekspertkilder har givet uret gode anmeldelser og forklarer, at denne model ikke mindst er forsynet med et flot design, men også mange gode egenskaber til sport og daglig brug. Selvom de er glade for uret, nævner et par af eksperterne også, at Garmin Vivoactive 4s ikke er udstyret med en mikrofon, hvilket de er skuffede over.

Anmeldelse : Garmin Vivoactive 4s

Eksperterne: Funktionsrigt ur med stilrent design 

Alle tre ekspertkilder giver Garmin Vivoactive 4s mange rosende ord med på vejen, da de mener, at uret er velegnet til både dagligt brug og til træning på grund af dets mange brugbare og smarte egenskaber.

Expertreviews.co.uk hæfter sig blandt andet ved, at Garmin Vivoactive 4s ”er deres nye favorit smartwatch”, når det kommer til fitness. Dette er ikke kun på grund af urets ”fremragende fitness-trackere”, men også dets ”attraktive design”.

Mobil.se er enige i dette og skriver, at Garmin Vivoactive 4s er ”spækket med funktioner”, mens det samtidigt er ”pænt” og ”stilrent”. Eksperterne fra Smartwatchseries.com bemærker især også urets design og er vilde med, at uret ikke vejer særlig meget.

Selvom eksperterne er glade for Garmin Vivoactive 4s, mener de stadig, at uret ikke er det bedste sammenlignet med andre modeller, når det kommer til løbeanalyser.

Fungerer til det meste 

Garmin Vivoactive 4s er en GPS-smartwatch, der fungerer til det meste – uanset om man ønsker at bruge uret til hverdag eller til træning.

Uret giver nemlig mulighed for, at man kan få et overblik over ens sundhed og velvære, da det registrerer alt lige fra ens vejrtrækning til søvn, stress, puls, hydrering, menstruationscyklus, puls og meget mere.

Udover at registrere diverse helbredsdata sørger Garmin Vivoactive 4s også for, at man kan få en personlig træner direkte på ens håndled. Dette er en fordel, hvis man mangler motivation eller inspiration til ens træning.

Man skal dog være opmærksom på urets batterilevetid, da det kan holde i op til 7 dage i smartwatch-tilstand og i op til 5 timer i GPS- og musiktilstand.

Endvidere kommer Garmin Vivoactive 4s med 20 forudinstallerede applikationer til GPS og indendørssport.

Tag uret med på farten 

Med Garmin Vivoactive 4s er der mulighed for at tage uret med på farten. Man kan nemlig både høre musik takket være den indbyggede musikafspiller, der fungerer med Spotify og Deezer samt føle sig sikker med hjælp fra de forskellige sporings- og sikkerhedsfunktioner.

Disse funktioner sørger for, at bestemte kontakter får manuelt eller automatisk besked, hvis man er ude for et uheld på eksempelvis en løbetur.

Derudover kommer Garmin Vivoactive 4s med både Garmin Pay kontaktløs betaling og smart-notifikationer. Disse notifikationer gør det muligt for brugeren, at modtage både SMS-beskeder og e-mails via uret.

Se YouTube videoen herunder for at få et visuelt indblik:

Test og anmeldelser af garmin pulsmålere anvendt i artiklen

OBS: Selvom følgende kilder har været anvendt i forbindelse med artiklen siden publicering, kan der som følge af udgåede/slettede produkter være kilder, der ikke længere anvendes. Det skyldes tekniske problemer, og vi arbejder lige nu på at forbinde alle henvisninger til kilder med reference, samt slette gamle kilder (April 2024).

Ekspert- og testkilder

Alphr.com

Alphr.com er en international internetportal, der fokuserer på den teknologiske udvikling og de forandringer, den medfører. Her har siden testet pulsuret Garmin Forerunner 30. Læs mere om testen her.

Aftenposten.no

Norges største avis baseret på oplag med et stort net-univers også. Avisen udgives to gange dagligt og fokuserer hovedsagelig på nyhedsstof. Forbruger-området prioriteres også, og her har avisen testet forskellige pulsure. Du kan læse mere om testen her.

Aktivtraening.dk

Aktivtraening.dk er et dansk træningsmagasin, hvor forskellige aspekter af sundhed behandles. Det tæller både motion, kost og velvære, og der skrives løbende artikler, nyheder og tests af forskellige sundheds-relaterede produkter. Her er der tale om tests af forskellige pulsure. Læs mere om Garmin Forerunner 225 her, Garmin Forerunner 630 her, Garmin Fenix 3 Sapphire her og Garmin Forerunner 920XT her.

Aktivtraening.dk har også udgivet en hel artikel, hvor de kårer de bedste løbeure med GPS. Denne artikel finder du her. I denne artikel kan du blandt andet læse om Garmin Fenix 5 og Garmin Forerunner 35.

Berlingske Tidende

Berlingske Tidende er en af de tre store morgenaviser i Danmark sammen med Jyllands Posten og Politiken. Berlingske Tidende er grundlagt i 1749 og er faktisk den ældste, nulevende avis i Danmark. Avisen udkommer hver dag og har hovedfokus på ind- og udland samt business, kultur og debat. Herudover har Berlingske Tidende også et stort tilknyttet online-univers. Her har Berlingske Tidende testet flere pulsure. Læs mere om testen her.

Digitaltrends.com

På den amerikanske teknologiside Digitaltrends.com bringes der både viden og information til forbrugerne omkring de mange valgmuligheder i den digitale verden. Digitaltrends.com gør dette igennem en lang række artikler, nyheder, guides, tests og videoer, og her er tale om en bred vifte af forbrugerprodukter. Her har eksperterne testet forskellige pulsure, og de har set på aspekter som design, komfort, funktionalitet og anvendelse. Læs mere om testen af Garmin Vivoactive 3 her, om testen af Garmin Forerunner 35 her og om testen af Garmin Forerunner 645 Music her.

Dn.no

Dn.no er en norsk avis og står for ”Dagens Næringsliv”. Dn.no er den tredjestørste avis i Norge og specialiserer sig især i business, økonomi, politik og erhverv. Avisen har også en stor onlineside, og Dn.no har her testet pulsuret Garmin Forerunner 630. Læs mere om testen her.

Expertreviews.co.uk

Expertreviews.co.uk er en britisk testside, som udfører uafhængige tests af en bred vifte af elektroniske produkter til hjemmet. Det tæller blandt andet fjernsyn, computere, mobiltelefoner og kameraer men også tests af hvidevarer. Her er der tale om en test af pulsuret Garmin Vivoactive 3, som eksperterne vurderer inden for design, funktioner, ydeevne og anvendelighed. Læs mere om testen her.

Garmin Vivoactive 4 og Garmin Vivoactive 4s er ligeledes blevet testet og anmeldt af de britiske eksperter fra Expertreviews.co.uk. De har givet de to ure 5 ud af 5 stjerner.

Læs hele anmeldelsen af Garmin Vivoactive 4 her.
Læs hele anmeldelsen af Garmin Vivoactive 4s her.

Klikk.no

Den norske forbrugerside Klikk.no foretager hundredvis af forbrugertests hvert år, hvor de kommer vidt omkring – lige fra bolig og bil til mode, helse, teknik m.m. I denne test har Klikk.no testet forskellige pulsure. Du kan læse mere om testen af Garmin Forerunner 630 her.

Outdoorgearlab.com

Onlineside med fokus på udendørslivet og de remedier, der kan gøre udendørslivet lettere og mere praktisk. Siden udfører tests engang imellem, og her er der tale om en test af forskellige produkter til både camping og hiking. Det inkluderer en anmeldelse af pulsuret Garmin Fenix 5. Læs mere om testen her.

Techradar.com

Teknologiside med et bredt fokus på forbrugerprodukter inden for den teknologiske verden. Siden har eksperter, som skriver artikler og nyheder om teknologi-relaterede emner, og Techradar.com udfører også forskellige tests. Her er der tale om anmeldelser af en række forskellige pulsure. Læs mere om Garmin Vivoactive 3 her, Garmin Forerunner 225 her, Garmin Forerunner 920XT her, Garmin Forerunner 645 Music her og Garmin Forerunner 30 her.

Her har Techradar.com testet forskellige pulsure:

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin 735 XT, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Fenix 5x, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Vivomove HR Sport, kan du klikke på dette link.

Tek.no

Norges største onlineside for forbrugerteknologi med mere end 900.000 læsere om ugen. Her findes både nyheder, artikler, guides og tests. Læs mere om testen af Garmin Forerunner 920XT her.

Trustedreviews.com

Trustedreviews.com er en international testside, som dagligt bringer detaljerede ekspertvurderinger af elektroniske forbrugerprodukter samt yderligere analyser. Her er forskellige pulsure blevet testet og vurderet i forhold til design, komfort, funktionalitet, funktioner og anvendelse. Læs mere om testen af Garmin Fenix 5 her og Garmin Forerunner 645 Music her.

Her har Trustedreviews.com testet pulsuret Fenix 5x. Ønsker du at læse mere om testen, kan du klikke på dette link.

Trustedreviews.com har ligeledes testet og anmeldt Garmin Vivoactive 4, som de har givet en score på 4,5 ud af 5 stjerner. Læs hele anmeldelsen her.

T3.com

T3.com er et amerikansk gadget- og teknologi-magasin, som har fokus på nyheder, anmeldelser, guides og artikler inden for teknologien. T3.com har især fokus på elektroniske forbrugerprodukter som telefoner, computere, lyd, spil og fitness. Her har T3.com testet pulsuret Garmin Forerunner 225. Læs mere om testen her.

Wareable.com

Onlineside der har til formål at skrive nyheder, artikler, guides og tests af alle de teknikenheder, man kan bære på kroppen. Det tæller især fitnessure og andre teknologiske armbåndsprodukter. Her er der tale om forskellige tests af pulsure. Læs mere om Garmin Vivoactive 3 her, Garmin Forerunner 35 her, Garmin Fenix 5 her og Garmin Forerunner 645 Music her.

Her har Wareable.com testet flere forskellige pulsure:

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin 735 XT, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Instinct, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Fenix 5s, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Fenix 5x, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Garmin Vivomove HR Sport, kan du klikke på dette link.

Wareable.com har ligeledes testet og anmeldt Garmin Vivoactive 4, som de har givet en score på 4 ud af 5 stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.

Wired.com

Wired.com er et amerikansk magasin med fokus på IT, kommunikation, data og teknik i forhold til fremtidens kultur, økonomi og politik. Magasinet udkommer både i en trykt version plus har et online-univers. Wired.com bringer også tests af elektroniske produkter. Her gælder det en test af pulsuret Garmin Fenix 5s. Du kan læse mere hos Wired her.

Techadvisor.co.uk

Techadvisor.co.uk er en britisk teknologiside, der skriver om emner vedrørende teknologi og teknik. Techadvisor.co.uk har blandt andet fokus på at guide, råde og vejlede forbrugerne, og i denne sammenhæng har de britiske eksperter således testet pulsuret Garmin Vivomove HR Sport. Læs hele artiklen hos Techadvisor her

Pcmag.com

Pcmag.com er et computermagasin, som skriver om alt, hvad der rører sig inden for computer- og teknologiverdenen. Det gælder både nyheder, konsoller, spil og øvrig teknologi, og hertil udføres blandt andet guides og tests af forskellige produkter. Her har Pcmag.com testet pulsuret Garmin 735 XT. Læs mere her.

ZDnet.com

Det amerikanske teknikmagasin ZDnet.com skriver om alt inden for IT, teknologi og elektronik. Derudover laver de anmeldelser af produkter inden for disse emner, hvor de her har testet Garmin Vivoactive 4. Du kan læse hele anmeldelsen her.

Det bør du vide om din puls

Løb er ikke bare løb, og inden man trækker i løbeskoene for første gang, så er der forskellige ting, man lige bør sætte sig ind i først – især omkring pulsen, hvis man ønsker at forbedre sin kondi.

Maksimalpuls og hvilepuls

Aktivtraening.dk skriver, at man skal kende sine pulstal, før man kan få glæde af pulstræningen. Det er især to forskellige tal, man bør kende, og det drejer sig om den såkaldte maksimalpuls og hvilepuls. Altså hvor mange pulsslag per minut, ens hjerte slår, når man er allerhårdest presset, og når man er helt i hvile.

Man finder sin hvilepuls om morgenen ved at tænde for pulsmåleren, når man ligger afslappet i sengen. Lad den måle i tre-fem minutter, og herefter viser uret hvilepulsen. For at finde den helt nøjagtige hvilepuls bør man foretage målingen hver morgen i tre-fire dage i træk og derefter tage gennemsnittet.

Det er lidt mere udfordrende at måle sin maksimalpuls. Man kan både regne og teste sig frem til resultatet, og hvis man ønsker at regne på det, så ser formlen sådan her ud:

220 – (din alder) = maksimalpuls.

Eksempel: Hvis din alder er 50 år, så er maksimalpulsen (220-50) 170.

Formlen bygger på ren statistik, og den anbefales til nybegyndere. Er man i stedet en i forvejen aktiv atlet, så kan man også teste sig frem til sin maksimumpuls, hvor man bliver presset til det yderste. Man skal gøre følgende, når det gælder løb (der gælder andre tests for for eksempel cykling)

Trin 1: Start med at varme op

Trin 2: Løb herefter for fuld kraft i to minutter

Trin 3: Hold så pause i et minut

Trin 4: Løb igen for fuld kraft i to minutter

Trin 5: Hold igen pause i et minut

Trin 6: Løb igen for fuld kraft i to minutter

Trin 7: Herefter kan maksimumpulsen måles

Når man så har begge værdier (hvilepuls og maksimumpuls), kan man benytte dem som træningsredskab. Aktivtraening.dk skriver, at man så skal dele sin puls op i forskellige zoner, og inden for hver pulszone kan man træne sin udholdenhed eller hurtighed, hvor man træner med en valgt procent af sin ydeevne.

Hver zone har en øvre og nedre grænse, og man skal bruge en formel, der hedder Karvonens formel for at regne værdierne ud.

Karvonens formel ser sådan ud:

(Din maksimumpuls – din hvilepuls) x intensitet i procent + din hvilepuls = din træningspuls

Eksempel: En person ønsker at træne med en puls, der er på 60-70 procent af hans eller hendes ydeevne, og personen har en maksimumpuls på 170 og en hvilepuls på 50. Så ser regnestykket således ud:

(170 – 50) x 0,6 + 50 = 122.

(170 – 50) x 0,7 + 50 = 134

Dermed skal personen forsøge at holde pulsen imellem 122 og 134.

Iform.dk anbefaler, at hvis man er nybegynder, så bør man ikke træne på mere end 50-60 procent af ydeevnen. Når man bliver mere trænet, så kan man skrue op til 60-80 procent for at udfordre og udvikle formen, og et niveau på over 80 procent er for dem, der virkelig ønsker en hård intensitet, og som har trænet sig op.

Træn dig til bedre puls ‍

Sundhedsguiden.dk skriver, at jo bedre form man kommer i, jo lavere bliver hvilepulsen også, idet hjertet så ikke behøver at slå så mange gange for at kunne pumpe blodet rundt i kroppen.

Derimod kan maksimalpulsen ikke trænes bedre, for den er man født med.

Sundhedsguiden.dk skriver også, at hvis man ønsker at tabe sig, så er det en god ide at træne med en høj puls, idet kalorieforbrændingen i de efterfølgende timer så bliver højere. Læg også mærke til at jo længere tid, man løber, des højere vil pulsen blive – især for en nybegynder.

Selv om man løber med samme hastighed over længere tid, så vil kroppen efter et stykke tid have opbrugt kulhydratdepoterne, og derfor må den i stedet benytte sig af fedtdepoterne for at få den nødvendige energi. Og det kræver mere af kroppen at tage energi fra fedt i forhold til kulhydrater, og derfor tvinges hjertet til at pumpe hurtigere. Det fører til, at pulsen stiger.

Sådan bliver du en hurtigere løber ‍

Man kan hurtigt blive irriteret over, at man aldrig synes, at man kan løbe hurtigere end forrige løbetur. Hvis man gerne vil kunne øge tempoet, så guider vi her baseret på artikler fra Runnersworld.com og Greatist.com til nogle tips og tricks, der kan gøre processen lettere:

Start ikke for hårdt ud: Hvis man er nybegynder, så skal man have god tålmodighed og helst starte med at løbe, hvor det er fladt. De gammeldags stadion-løbebaner er perfekte til de nye løbere for at forbedre kondien.

  • Intervaltræning: Skift mellem høj og lav intensitet, når du løber. Det er grobunden for en forbedring af kondien, og så forbrænder kroppen også rigtig mange kalorier.
  • Bakket terræn: Hvis man er trænet løber, så kan en løbetur i et kuperet terræn udfordre den normale, flade træningsrute. Løb ikke i bakket terræn hver dag, men måske en gang om ugen. En løbetur med meget op og ned opbygger ny ben- og lungestyrke. Hold et fast, jævnt tempo og forsøg ikke at sprinte op på toppen.
  • Kort sprint: Ved at foretage sprint af og til når man løber, så forbedrer man sin accelerationsteknik. Start med at sprinte 12 meter og øg efterhånden. Gerne op til 200 meter, når man er øvet.
  • En god holdning: Hold overkroppen afslappet men rank og lad foden lande under hoften. Sving armene frem og tilbage og ikke til siden.
  • Tæl dine skridt: De mest effektive løbere tager 180 skridt per minut, når de løber, og deres skridt er lette, korte og hurtige. Find det antal, der passer dig bedst og forbedr det hen ad vejen.
  • Benyt også løbebåndet: Et løbebånd kan være et godt alternativ til at løbe i naturen. Moderne løbebånd kan hjælpe med at hæve og sænke tempoet samt stejlheden. Det kan gøre det lettere at intervaltræne.
  • Stræk ud: Husk at strække ud efter træning, så musklerne bedre kan slappe af og ikke bliver lige så ømme.
  • Sjip: Gør ligesom bokserne og kombiner løbetræningen med et sjippetov. Det gør fødderne hurtigere og forbedrer kondien.
  • Lette sko: Et par lette sko får fødderne til at bevæge sig hurtigere og mere ubesværet.
  • Træk vejret: Vejrtrækningen er også vigtig, hvis man vil løbe hurtigere. Brug både næse og mund for at få mest mulig luft ned i lungerne.
  • Styrketræning: Glem ikke styrketræningen, for stærkere muskler gør det lettere at løbe længere og hurtigere.
  • Yoga: En øget smidighed giver en bedre fleksibilitet, som kan gøre dig hurtigere.
  • Kig ikke ned i jorden: Fokuser på, hvad der er foran dig 10-20 meter fremme. Hvis man ikke er fokuseret, når man løber, så spilder man energi.
  • Hold energien oppe: Hvis man planlægger at løbe længere og presse sig selv mere, så bør man huske at oplade energidepoterne samt tage mad og drikke med på turen. Desuden er det vigtigt at holde kroppen velhydreret hele dagen. Når man har løbet omkring 20 minutter, bør man drikke og spise for at holde energien oppe, og dette skal fortsætte med jævne mellemrum.
  • Forsøg ikke at indhente mistet løbetid: Har man været syg eller stresset og dermed ikke fået løbet i nogle dage, så lad være med at stresse over det også. Drop ideen om at nå op på et bestemt antal kilometer om ugen. Eksperterne skriver, at det at forsøge at løbe rigtig meget, når man er vant til kun at løbe moderat, er den direkte vej til skader.

Guide: Sådan skal du spise, før du løber

Det kan være tillokkende lige at indtage lidt sødt, inden man løber, for at kroppen får mere energi, men det er ikke en god ide. Eksperter fra Bbcgoodfood.com forklarer, at hvis man foretager sig let løb eller tager en gåtur, så vil det være en god ide at indtage mad, der er rig på protein. Hvis man derimod satser på en mere fysisk krævende løbetur, så bør man spise mad med flere kulhydrater.

Spis ikke lige inden løbeturen

Bbcgoodfood.com skriver, at det er meget individuelt, hvordan ens krop reagerer på mad og træning. Men som udgangspunkt bør man vente to-fire timer med at løbe, efter man har indtaget et stort måltid. Kroppen skal nemlig have god tid til at fordøje maden. Hvis man kun har spist en mindre snack, så kan man begynde løbeturen efter omkring en halv time.

Mange foretrækker at løbe om morgenen, og her anbefaler eksperterne, at man spiser morgenmad et par timer inden løbeturen. Morgenmaden bør desuden bestå af for eksempel havre eller fuldkorn samt gerne æg eller en smoothie. Hvis man ikke kan vente et par timer med at løbe om morgenen, så kan man nøjes med at spise lidt frugt, knækbrød eller en energibar – det er bare vigtigt ikke at løbe på tom mave, da kroppen har brug for energi, når den skal præstere.

På den anden side bør man som nævnt undgå sukker inden løbeturen, men vent også med at indtage fødevarer med et højt antal af fibre, fedt eller krydderi. Drop også for meget kaffe og alkohol inden løbeturen.

Husk vandet

Runnersworld.com supplerer, at det ikke er skadeligt, hvis man dropper maden helt inden en mindre løbetur, for mange kan have svært ved at spise især om morgen inden løbeturen. Men det understreges, at kroppen helst skal være velhydreret, så sørg for at få godt med væske. Skal man ud på en længere løbetur, så er næring inden turen et absolut must, hvis man ikke skal gå ned efter kort tid.

Vand er ikke kun vigtigt, lige inden man skal løbe og under løbeturen. Væske regulerer kropstemperaturen, fjerner affald fra kroppen og er med til at reparere beskadigede celler, og en god væskebalance er grundlaget for et godt velbefindende – som en bonus kan en velhydreret krop være med til at mindske den pludselige trang til at spise noget sødt, som de fleste oplever fra tid til anden. Derfor bør man gerne drikke et par liter vand om dagen.

Også næringsindtaget i løbet af hele dagen har betydning for, hvor godt man har det, og dermed hvor godt man kan præstere. Som tommelfingerregel bør 55 procent af det daglige indtag komme fra kulhydrater, 25 procent fra protein og 20 procent fra fedt.

Herudover er det også vigtigt at spise rigtigt efter træningen. Her anbefaler Runnersworld.com, at man senest 20 minutter efter løbeturen spiser en proteinrig snack (for eksempel en proteinbar) for at reparere eventuelle muskelskader hurtigere – på den måde vil man hurtigere være klar til at løbe igen.

Fedtforbrænding og løb

De fleste ved, at fedt på kroppen ikke er godt, og at det handler om at forbrænde fedtet hurtigste muligt. Rekordjagt.dk forklarer, at fedt ikke er lige så let at komme af med under løb som for eksempel sukker. Det kræver nemlig mere ilt af kroppen for at forbrænde et gram fedt end et gram sukker, og når kroppen forbrænder fedt i stedet for sukker under løb, så bliver den såkaldte løbeøkonomi forringet, hvilket også forringer løbepræstationen.

Rekordjagt.dk skriver yderligere, at fedt faktisk omsættes op til 14 gange langsommere end kulhydrater hos selv trænede løbere, og for at illustrere det forklares det, at det svarer til, at hvis en person på 75 kilo skulle løbe maraton med udelukkende fedt som energi, så ville det for den allerbedste løber tage knap fem timer, hvilket er markant længere end normalt.

Mange løber fordi de gerne vil forbrænde fedt og tabe sig. Rekordjagt.dk skriver hertil, at hvis man gerne vil effektivere sin løbetræning, så man forbrænder mest muligt fedt, så peger teorier på, at man skal træne med en intensitet, der er let til moderat, som er den mest effektive intensitet for fedtforbrænding.

Bedste træningsøvelser for løbere

Hvis man ønsker at forbedre sin løbetræning, så skal man også huske at fokusere på andre træningsområder for at opnå det bedste resultat. Det tæller især styrketræning- og smidighedsøvelser, idet disse former for træning er med til at gøre musklerne stærkere og mere smidige, få en bedre teknik og undgå flere skader. Svenske Topphalsa.se har samlet nogle gode træningsøvelser, som kan være med til at forbedre præstationen på løbeturen:

Knæstabilitet: Stå på ét ben med det andet fremstrakt. Bøj så langt ned i knæet på benet, du står på, som muligt. I starten vil det ikke være ret meget. Stræk benet ud igen og gentag øvelsen.

Hoftestabilitet: Læg dig ned på ryggen med fødderne i gulvet. Rul over på siden og hold knæene bøjede. Løft herefter knæet op og ned.

Benbøj med hop: Gå ned i knæ og hop derefter op i luften.

Rumpe-løft: Lig på maven på en bænk eller et bord med hoften ved kanten. Løft herefter benene op ved knæene og sænk dem igen.

Stående cirkel: Stå på ét ben med en genstand i hånden (gerne en vandflaske), og løft det andet ben op. Flyt genstanden fra den ene til den anden hånd under benet, der er løftet og derefter op over hovedet.

Avanceret planke: Start med at indtage planke-positionen. Læg en genstand foran dig og tag den i den ene hånd. Løft den op i luften, mens kroppen vrides op i en sideplanke. Hold positionen der og gør det samme med den anden side.

Hvad gør benene trætte efter løb?

De fleste har nok oplevet, hvordan benene værker og sitrer efter en løbetur, hvorefter de kommer til at føles helt stive. Forskning.no skriver, at mange tror, at der er tale om mælkesyre i benene, men det er ikke nødvendigvis helt sandt.

Forskning.no skriver, at når man træner med en høj intensitet, så benytter kroppen sig af en reservemotor for at opretholde et fungerende energiniveau. Dette kaldes anaerob energiomsætning, og når dette sker, så bliver musklerne tunge efter træningen, hvorefter de føles stive, og det kan være svært at løbe overhovedet.

Mælkesyre er et biprodukt af denne energiomsætning, men der hersker nu tvivl om, hvorvidt det er mælkesyren, som gør benene trætte. En professor fra Forskning.no forklarer nemlig, at musklerne både kan stivne, når der forekommer lave og høje koncentrationer af mælkesyre.

Forskerne skriver, at de stive ben er et resultat af en kompleks proces i kroppen, som tager udgangspunkt i, hvordan kroppen omsætter energi. Muskelcellerne anvender ilt til at omdanne den indtagne næring til drivkraft for cellerne, men når man anstrenger sig virkelig meget og for eksempel løber med en meget høj hastighed, så kan hjertet ikke pumpe nok iltholdigt blod ud til muskelcellerne.

Kroppen har så to måder at løse dette problem på. Den ene er den omtalte anaerobe energiomsætning, hvor der produceres mælkesyre, mens den anden måde er at nedbryde stoffet kreatinfosfat, som normalt er lagret i musklerne. Når kreatinfosfat bliver delt op i kreatin og fosfat, så kan fosfatet give ubalancer i cellerne. Og denne ubalance kan være en af hovedgrundene til, at musklerne bliver stive.

En anden mulig forklaring på de ømme og stive ben kan også være, at når man træner, så pumpes kalium ind og ud af cellerne. Men træner man meget hårdt, så går denne proces meget stærkt, og så kan der opstå kalium-ophobninger uden for cellerne, og dette kan muligvis være grunden til de stive ben.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme