Marshall Stanmore højtaler test – Testvinder guide

4

Marshall Stanmore-højtaleren er et produkt, der på alle måder skiller sig ud fra mængden: Den retro-designede Bluetooth-højtaler er stor og tung, lydniveauet kan nå uanede højder, og den performer optimalt med rock ’n’ roll-musik.

Denne artikel indeholder:
🔸 Gennemgang af Marshall Stanmore højttaleren
🔸 Gennemgang af eksperternes vurdering af Stanmore højttaleren
🔸 Gennemgang af alternativer til Marshall Stanmore

Engelske Marshall er kendt for at være storleverandør af tungt rockudstyr til professionelle musikere, koncerter og lignende. På det seneste har de dog åbnet døren en smule på klem, så almindelige forbrugere også kan få fingrene i lækkert lydudstyr fra det kendte mærke – herunder hovedtelefoner og Bluetooth-højttalere. Det er dog især Stanmore-højtaleren, der har fået stor opmærksomhed. Den har vundet et hav af priser, og det ser vi nærmere på i de følgende afsnit.

Bemærk venligst, Forbrugsguiden tester ikke selv produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.

marshall stanmore hoejtaler

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
1.599,00 Kr. 0,00 Kr. 1.599,00 Kr. Læs mere
1.599,00 Kr. 0,00 Kr. 1.599,00 Kr. Læs mere
1.599,00 Kr. 0,00 Kr. 1.599,00 Kr. Læs mere
2.090,00 Kr. 0,00 Kr. 2.090,00 Kr. Læs mere
2.099,00 Kr. 0,00 Kr. 2.099,00 Kr. Læs mere

Samlet info om Marshall Stanmore-højtaleren

Marshall har valgt en højst utraditionel udformning af Stanmore-højtaleren, idet den er udformet som en guitarforstærker. Højtaleren måler 350 x 185 x 185 mm, og er således ganske stor af en trådløs højtalerat være. Også vægten er med 5,1 kilo markant højere end de fleste små plastikhøjttalere. Der er altså ikke tale om en højttaler, man lige tager i tasken og med til stranden. Omvendt er den fin, hvis du skal medbringe en højtaler til festen, eller skal have god lyd med i sommerhuset eller lignende.

Marshall Stanmore er dog ikke blot en højttaler, men også en flot dekoration, der leder tankerne tilbage til 1960’erne og 70’erne. Højtaleren er beklædt med kunstlæder på alle flader. Den mest populære model kommer i sort, men højtaleren fås også i creme og brun. Selve fronten er dækket af højttalerstof i vintagestil, og toppen af højtaleren prydes med en nedsænket forgyldt betjeningsflade, hvor både volumen samt bas og diskant kan justeres analogt med store potentiometre. Her finder du også power-switchen, der er udformet som en klassisk vippekontakt.

Ved siden af lydknapperne forefindes knapper til at forbinde til Bluetooth-enheder, og her sidder også en port til jackstik, hvis du vil forbinde til lydkilden på den hurtige manuelle måde. På betjeningspanelet sidder der endvidere en række røde lysdioder, som indikerer hvilken signalkilde, der er valgt.

Bluetooth-muligheden er allerede nævnt, og Marshall Stanmore kan huske helt op til 6 forskellige Bluetooth-kilder. Bemærk, at der er tale om den nyeste Bluetooth V4.0 teknologi med aptX-understøttelse, der kan streame lyd i cd-kvalitet, hvis din originallyd er i tilstrækkelig høj kvalitet.

Jack-stik løsningen er den hurtige og nemme. Der medfølger et flot designet spiralkabel med solide forgyldte jackstik i begge ender, som imiterer en guitarledning. Du kan valgfrit sætte kablet til, eller lægge det til side, hvis du foretrækker en af de andre input-muligheder.

Højtaleren har også en klassisk RCA-indgang med phono-bøsninger, og her kan du for eksempel tilslutte dit Sonos-anlæg, din gamle cd-afspiller eller sågar pladespilleren. Endelig er der også optisk digitalindgang, hvor du kan tilslutte nyere udstyr som for eksempel tv, Apple TV, harddiskoptager, satellit- eller kabelmodtager med videre.

Den indbyggede forstærker i Marshall Stanmore er en såkaldt klasse-D forstærker, som er markedets mest strømbesparende type, som stort set ikke har noget spild af strøm til varme og standby-forbrug. Forstærkeren yder 80 Watt RMS, og leverer stereolyden via to dome tweeters på hver 20 Watt. Den dybe bas varetages af en 40 Watt subwofer på 13 centimeter, som bakkes op af en basrefleksport bag i højtaleren.

Facts om Marshall Stanmore:

🔵 Mål: 350 x 185 x 185 mm
🔵 Vægt: 5,1 kg
🔵 Retro stil
🔵 Bluetooth højtaler
🔵 Verdensklasse lydkvalitet
🔵 Strømbesparende forstærker
🔵 40 Watt subwofer
🔵 80 Watt Forstærker

Du kan se en anmeldelse om Marshall Stanmore højtaleren her:

https://www.youtube.com/watch?v=f_9ItC_5iHI
Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
1.599,00 Kr. 0,00 Kr. 1.599,00 Kr. Læs mere
1.599,00 Kr. 0,00 Kr. 1.599,00 Kr. Læs mere
1.599,00 Kr. 0,00 Kr. 1.599,00 Kr. Læs mere
2.090,00 Kr. 0,00 Kr. 2.090,00 Kr. Læs mere
2.099,00 Kr. 0,00 Kr. 2.099,00 Kr. Læs mere

 


Her er anmeldelserne af Marshall Stanmore

Testvinder hos Lydogbillede.dk
Magasinet Lyd & Billede har haft Marshall Stanmore på testbænken, og det kom der topkarakterer ud af. Magasinet tildeler desuden højtaleren prædikatet ”Specielt anbefalet”. Samlet munder testen ud i 5 ud af 6 mulige stjerner. Det er en sjældent god gennemsnitskarakter fra magasinet, som dækker over områderne lydkvalitet, funktionalitet, brugervenlighed og kvalitetsindtryk.

Det er især kvalitetsindtrykket, der imponerer testpanelet. Her scorer højtaleren absolut topkarakter. Testpanelet vurderer, at denne højtaler ”oser af kvalitet”, uanset om man ser på kabinet-konstruktionen, knapperne eller den gennemførte finish.

Manuelle knapper og ”guitar-ledning” til mobiltelefonen
En af de ting, som Lyd & Billede særligt fremhæver fra testen, er Marshall Stanmores meget autentiske udtryk, som leder tankerne tilbage til Rock ’n’ roll’ens storhedstid tilbage i 60’erne og 70’erne. Kabinettet er læderbeklædt og stoffronten er den perfekte baggrund for den legendariske Marshall-logo.

En af de ting, som især adskiller denne højtaler fra de fleste andre Bluetooth-højtalere, er de manuelle drejeknapper og kontakter, som også i princippet hører til en svunden tid. Kvaliteten er gammeldags gedigen og gennemført. Testpanelet er også begejstrede for den medfølgende snoede ledning, som kan bruges, hvis man tilslutter mobil eller anden lydkilde via jackstik. Ledningen minder i høj grad om de ledninger, der i tidens løb er blevet brugt til at forbinde de elektriske rock-guitarer til guitarforstærkeren.

Du kan læse hele testen her.


Topkarakter hos Meremobil.dk
Magasinet Meremobil.dk, som anses som en af de primære ekspertiser inden for smartphones og beslægtet elektronik, havde også i 2014 Marshall Stanmore-højtaleren til test. Testen mundede ud i en klar stjerneanbefaling fra magasinet og 5 ud af 6 stjerner. Den eneste grund til, at højtaleren ikke fik absolut topkarakter er den manglende Airplay-kompatibilitet til Apples produkter. Bortset fra det er der roser til de mange tilslutningsmuligheder, som omfatter både Bluetooth, jackstik-tilslutning, standard phonostik og endda optisk indgang.

Der er også roser til højtalerens design, som vurderes at kunne passe til enhver indretning. Selv i et stramt designerhjem er der plads til den rå højttaler, som kan bidrage med lidt kant. Testen er udført af stifteren af Meremobil.dk, Journalist John G, som ikke lægger skjul på, at han også sætter stor pris på de manuelle knapper. Volumen, bas og diskant reguleres via store solide drejeknapper, og power-knappen er en stor messing-vippekontakt. Akkurat som det kendes fra en guitarforstærker, vurderer han.

Marshall Stanmore lyder lige så godt, som den ser ud
Det vigtigste ved en højtaler er naturligvis lyden, og her er anmelderen i den grad begejstret. Selv om højtaleren først og fremmest er rettet mod rock-publikummet, vurderer han, at lyden er ”ufattelig autentisk” ved næsten alle typer af musik. Basgange og trommer er kendetegnede ved præcise anslag, guitarspillet ligger godt fremme i lydbilledet, og vokalen er klar og tilgængelig.

Anmelderen medgiver, at prisen for denne højtalerligger i den høje ende, men mener samtidig, at Marshall Stanmore giver fuld valuta for alle pengene. Lyden er fantastisk for en så lille højttaler, og så kan den spille særdeles højt uden forvrængning eller forringelse af lyden.

Du kan læse hele testen der deres hjemmeside her.


Topkarakter hos Ekstra Bladet
Ekstra Bladet testede i 2014 en stribe af de allerbedste trådløse højttalere til mobil-musik. Marshall Stanmore var ikke alene udtaget til testen, men scorede også topkarakter med 5 ud af 6 mulige stjerner. Årsagen til, at højtaleren måtte ”nøjes” med 5 stjerner er den manglende Airplay-tilslutning og det faktum, at denne rock højttaler ikke er lige velegnet til alle musikgenrer. Testpanelet medgiver dog, at modellen udmærker sig med usædvanligt mange tilslutningsmuligheder.

Hvis man til gengæld er til Rock ’n’ Roll, tøver Ekstra Bladet ikke med at tildele prædikatet ”Specielt anbefalet”. Modellen er perfekt til hylende guitarer og dunkende bas ved øredøvende volumen. Ifølge testpanelet er dette netop præcist, hvad man kunne forvente sig af et mærke som Marshall, som er kendt for at levere koncert-udstyr til professionelle musikere.

Glimrende valg som egentligt musikanlæg
I dagens Danmark vælger stadig flere at skrotte det traditionelle stereoanlæg til fordel for en fiks løsning med mobiltelefon og Bluetooth-højttaler. Det er i mange tilfælde lidt en skam for musikken, som sjældent lyder optimalt i de typisk små højttalere. Her vurderer Ekstra Bladet dog, at netop den velspillende Marshal Stanmore hører til blandt de højttalere, der reelt vil kunne erstatte det traditionelle musikanlæg, eksempelvis hvis pladsen er trang.

Marshal Stanmore har desuden så meget slagkraft (80 Watt), at den vil kunne bruges som transportabel højtaler til en fest. ”Det er ordentlige sager af god kvalitet”, vurderer testpanelet.

Du kan se hele testen på eb.dk.


Topkarakter hos Teknisk Ukeblad i Norge
Testpanelet hos Teknisk Ukeblad i Norge havde stort set kun godt at sige Marshall Stanmore, da de i 2014 testede den og undersøgte specifikationer og ydelse lidt nærmere. Det største problem ved modellen er prisen, der ligger over gennemsnittet for Bluetooth-højttalere. Men testpanelet vurderer til gengæld, at den gedigne højtaler måske ikke egner sig til at sammenlignes med traditionelle trådløse højttalere, men måske snarere bør sammenlignes med minianlæg til stuen, da ydelsen ligger klasser højere end de fleste andre Bluetooth-produkter.

Blandt andet er man imponeret over den anvendte Bluetooth-teknik, som er version 4 med Apt X-støtte. Det svarer til CD-kvalitet over trådløs forbindelse, hvilket giver en meget høj lydkvalitet. Antallet af tilslutningsmuligheder vurderes også som værende exceptionelt, hvor den eneste mangel for nogen måske vil kunne via AirPlay. Ellers er der både RCA-indgang, digital optisk indgang og mulighed for at anvende almindeligt jackstik via den medfølgende spiral-ledning. Og så naturligvis en højkvalitets Bluetooth-forbindelse, som de fleste nok vil benytte. Modellen husker op til 6 forskellige tilsluttede Bluetooth-lydkilder.

Manuelle kontroller som i gamle dage
Testpanelet hos Teknisk Ukeblad har også store roser til designet med det læderagtige vinylbetræk, det retro frontstof, og ikke mindst de manuelle kontroller i toppen. De fremhæves faktisk som et stort plus i forhold til de mere digitale løsninger, idet det er nemt at se indstillingerne og ændre dem. Da Marshall Stanmore har deres egen indbyggede equalizer med justeringsmulighed af både bas og diskant, anbefaler testpanelet, at eventuelle lydkilder med equalizer nulstilles til neutral lyd, da det giver det mest optimale resultat.

Det retro-inspirerede design og ligheden med en guitarforstærker gør næsten, at man forventer at høre et ”plop” i højtaleren og en generende brummen under brugen, men her understreger testpanelet hos Teknisk Ukeblad, at tingene forholder sig lige omvendt. Indmaden er moderne teknik, og højtaleren leverer ren og klar lyd, selv når der er fest og volumen er skruet op.

Du kan læse hele testen på tek.no her.


Topkarakter hos Ljudochbild.se
Med 5 ud af 6 mulige stjerner og anbefalingen ”Särskilt rekommanderad” er der ingen tvivl om, at det svenske magasin Ljudochbild.se er særdeles positive, efter at have testet Marshall Stanmore-højtaleren. De store volumen- og basressourcer imponerer testpanelet, ligesom de mange tilslutningsmuligheder ligger langt over hvad man normalt ser hos trådløse højttalere.

Designet signalerer Rock ’n’ roll, og det er også her højtalerens absolutte styrker ligger, vurderer testpanelet. Den blev testet med blandt andet AC/DC og Jimmy Hendrix, hvor både den overraskende dybe bas og gengivelsen af guitar-riffs imponerer. Testpanelet vurderer også, at Marshall Stanmore er rigtig god til at gengive elektronisk musik optimalt. Til gengæld vurderes det ikke at være det optimale køb, hvis man er mere til delikat og elegant musik.

Ærligt og tillidsvækkende design
Svenske Ljudochbild.se ligger ikke skjul på, at designet på denne højtaler er meget utraditionelt, men vurderer samtidig, at man for en gangs skyld kan bedømme produktet på udseendet. Det ligner en hårdtslående rock-højttaler, og det er præcis, hvad det er. Med en musikeffekt på 80 Watt, kan Marshall Stanmore uden problemer spille så højt, at naboerne bliver sure, vurderes det. Den kan med andre ord direkte erstatte stereoanlægget – også når der skal være fest.

Højtalerens kvalitet vurderes som værende bundsolid, og her får modellen da også absolut topkarakter. Kabinettet er helt lyddødt og kombineret med høj vægt og solide gummifødder er der lagt en god bund for den særdeles slagkraftige bas.

Du kan læse hele testen her.


Topkarakter hos Bestbuy.com
På portalen Bestbuy.com levnes der ingen tvivl om, hvorvidt Marshall Stanmore er en populær trådløs højttaler. Produktet er af mere end 400 brugere bedømt med gennemsnitligt 4,7 ud af 5 mulige stjerner, og 96 ud af 100 anbefaler denne model. Det er en usædvanlig høj brugertilfredshed.

Højtaleren er da også af en helt særlig støbning, hvilket man allerede er klar over ved første øjekast. Marshall Stanmore holder sig konsekvent til vintagestilen med læderbetrukket overflade og retro frontstof, samt ikke mindst manuelle kontroller med potentiometre og vippekontakter. Modellen er desuden udformet som en guitarforstærker.

Læs artiklen her.

Stor lyd og mange tilslutningsmuligheder
Som designet også lægger op til, er der tale om en højttaler, der er perfekt til rock ’n’ roll-musik. Dyb og slagfast bas og ren og sprød lyd, der perfekt gengiver både trommer, guitar-riffs og hvad der ellers hører til musikgenren. Og så kan den spille højt. Med en effekt på 80 Watt RMS kan Marshall Stanmore-højtaleren sagtens spille stuen op, hvis der skal være fest.

Modellen udmærker sig også ved usædvanligt mange tilslutningsmuligheder. De fleste vil nok benytte trådløs Bluetooth-forbindelse, men der medfølger også ledning med jackstik samt mulighed for at tilslutte digitale lydkilder via optisk forbindelse. Der er endda RCA-indgang, så du eksempelvis kan tilslutte pladespilleren og høre de gamle vinylplader fra rockmusikkens guldalder i 60’erne og 70’erne.


Editors Choice hos PCmag i England
Det engelske magasin PCmag havde i 2014 Marshall Stanmore-højtaleren på testbænken, og her blev modellen kåret som ”Editors Choice” med bedømmelsen ”Exellent”. Testpanelet er blandt andet imponeret over den indbyggede 80 Watts klasse D-forstærker, som leverer ”meget, meget” mere power end almindelige Bluetooth-højttalere.

Det store kraftoverskud betyder naturligvis, at højtaleren ikke kan drives med batterier, og dermed ikke er decideret transporterbar som små trådløse batteridrevne højttalere. Til gengæld vurderes det, at lydkvaliteten er i særklasse.

Designet som en guitarforstærker med mange tilslutningsmuligheder
Testpanelet hos PCmag bemærker, at designet tydeligvis læner sig op ad et af Marshalls kerneprodukter, nemlig guitarforstærkerne og PA-udstyr generelt. Der er dog tale om en ægte musikforstærker, med rigtig mange tilslutningsmuligheder. Den primære tilslutning vil for de fleste nok være Bluetooth, men der er også både digital- og RCA-indgang, samt mulighed for forbindelse via almindeligt jackstik.

Hele artiklen er tilgængelig her.


Spitzenklasse hos Hifitest.de
Marshal Stanmore-højtaleren har også i 2013 været testet hos det tyske testmagasin Hifitest.de, og her tøver man ikke med at klassificere højtaleren som Spizenklasse. I testen blev der overordnet givet karakterer på både lyd, betjening og design, og på alle områder scorer modellen 4 ud af 5 mulige stjerner. Det er en flot karakter efter Hifitest.de-normer, og fortolkes da også af testpanelet som ”super lyd, genialt design og meget godt pris/kvalitetsforhold”,

Det tyske testpanel var især imponeret over den faste dybe bas, som formidles af den indbyggede subwoofer på 13 centimeter, understøttet af en basrefleksport på bagsiden af højtaleren. Selv ved fuld lydstyrke vurderes lyden at være ren og uforvrænget.

Moderne teknik i retro-indpakning
Testpanelet hos Hifitest.de var også meget begejstrede for det klassiske guitarforstærker-look, som er gennemført til mindste detalje og i klassisk vintagestil, som den kendes fra rockens guldalder i 60’erne og 70’erne. Den støvede indpakning dækker dog over højtydende moderne teknik med fantastisk ren lyd.

I testen er der også mange roser til det righoldige udvalg af signalindgange. Marshall Stanmore kan eksempelvis drives med jackstik-forbindelse via det medfølgende spiralkabel, der mest af alt minder om en guitarledning. Der er dog også både digital og analog lydindgang. Den vigtigste er dog nok den trådløse Bluetooth-forbindelse, hvor man især imponeres over, at der køres med aptX-protokol, som øger kvaliteten af den trådløse dataoverførsel.

Læs artiklen her, men vær opmærksom på at den er på tysk.


Marshall Stanmore – fire alternativer:

Marshall Kilburn

✅ 4,5 stjerner ud af 5 hos Techradar.com
✅ 4,5 stjerner ud af 5 hos Pcmag.com

marshall_kilburn

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
1.298,00 Kr. 0,00 Kr. 1.298,00 Kr. Læs mere
1.298,00 Kr. 0,00 Kr. 1.298,00 Kr. Læs mere
1.329,00 Kr. 0,00 Kr. 1.329,00 Kr. Læs mere
1.561,00 Kr. 0,00 Kr. 1.561,00 Kr. Læs mere

Marshall Kilburn er en transportabel højtaler fra Marshall, som er designet i tråd med det klassiske og retro-inspirerede Marshall-udseende.

Man kan få modellen i to farver – sort og cremehvid – og modellen er firkantet med kontrolpanelet placeret ovenpå selve modellen. Her findes der knapper til henholdsvis tænd/sluk, volumen, basindstilling 1-10, Bluetooth-parring, batteriniveau-indikator samt 3.5 mm aux-input.

Marshall Kilburn er en lidt større transportabel højtaler med mulighed for Bluetooth, og modellen er fordelagtig til de fleste genrer. Man kan selv justere bassen for at få den styrke, man foretrækker.

Specifikationer:
🎶 Mål
: 24,1 cm x 14 cm x 14 cm
🎶 Vægt: 3 kilo
🎶 Tilslutning: 3,5 mm aux, Bluetooth
🎶 Batteri: 20 timers batterilevetid
🎶 Vandtæt: Nej
🎶 Farver: Fås i to forskellige farver – sort og cremehvid

Du kan her se en anmeldelse af højttaleren. Anmeldelsen er udarbejdet af amerikanske Digital Trends:

https://www.youtube.com/watch?v=KhuDbiZooCA

Det siger eksperterne om Marshall Kilburn:

Techradar.com

techradar
🔎 Unikt design og fantastisk lyd hos Techradar.com
⭐️ Vurdering: 4,5 stjerner ud af 5 hos

Teknologisiden Techradar.com har testet højtaleren Marshall Kilburn og sammenlignet den med andre lignende modeller. Eksperterne konkluderer hurtigt, at her er tale om et meget usædvanligt og utroligt produkt, som ikke har sin ligemand.

Først og fremmest er det designet, der stjæler opmærksomheden med sin retro/vintage-stil, som ifølge eksperterne er helt unik og mageløs. Så hvis design og udseende er et af de aspekter, der er vigtige for forbrugeren, så vil Marshall Kilburn være et rigtig godt valg, for eksperterne er sikre på, at alle gæster vil lægge mærke til Marshall Kilburn som det første.

Marshall Kilburn har både udseende og lydkvalitet

Marshall Kilburn bliver som nævnt fremhævet i særdeleshed for det unikke design. Eksperterne skriver, at hvis man udover udseendet har lydkvaliteten som en af de højeste prioriteter, så vil Marshall Kilburn være det oplagte valg. Ifølge eksperterne leverer Marshall Kilburn nemlig en virkelig god lyd med en rigtig god balance.

Klangen bliver ren og klar, mens bassen er kraftig og nærværende – herudover kan Marshall Kilburn også spille virkelig højt, hvis man ønsker at anvende modellen til en større fest.marshall-kilburn-hojtaler-bluetooth

Til slut konkluderer eksperterne fra Techradar.com, at Marshall Kilburn også har et par mangler i deres øjne. Det tæller blandt andet, at modellen er lidt stor og klodset og ikke vandtæt, samt at man ikke kan lade den op via USB.

Hertil kommer, at Marshall Kilburn også er en noget dyr transportabel højtaler.

Men alt dette bliver kun til bagateller i eksperternes øjne, da både design og lydkvalitet brillerer.

Læs hele anmeldelsen her.


Pcmag.com

PCMag
🔎 Absolut topkarakter
⭐️ 4,5 stjerner ud af 5 hos Pcmag.com

Computersiden Pcmag.com er ovenud glade for Marshall Kilburn, som de stort set intet negativt har at sige om. Med en score på 4,5 stjerner ud af 5 er det også tydeligt, at Pcmag.com virkelig er imponerede over modellen.

Eksperterne starter med at fortælle, at design og udseende virkelig emmer af kvalitet, om end modellen er meget tung og stor i det – det hindrer dog ikke, at man sagtens kan flytte rundt på den.

Kvaliteten ses helt ud i den medfølgende manual, som er designet tro mod det klassiske Marshall-look i retro-stil, og ifølge eksperterne vil manualen endda se godt ud på sofabordet eller reolen – man vil nemlig knap behøve den i nærheden, for Marshall Kilburn er meget let og intuitiv at anvende og komme i gang med.

Høj og god lyd uden forvrængning

Eksperterne fra Pcmag.com skriver, at Marshall Kilburn også kan præstere godt på lyd-fronten. Lyden kan skrues meget højt op – og selv her opstår der ingen forvrængninger af lyden. Man kan selv indstille, hvor meget bas man ønsker, og eksperterne konkluderer i deres test, at bassen generelt er solid og er godt velbalanceret i forhold til resten af lyden. Og tilmed er Marshall Kilburn god til at håndtere de fleste musikgenrer.

Eksperterne konkluderer til sidst, at Marshall Kilburn er en meget alsidig højtaler, som virkelig formår at skille sig ud fra mængden. Retro-udseendet er dog meget distingveret og fremtrædende, og det er en smagssag, om man kan lide det.

Læs hele anmeldelsen her.


Marshall Woburn

✅ 4 stjerner ud af 5 hos Techradar.com
✅ 5 stjerner ud af 6 hos Lydogbillede.dk

Marshall Woburn - alternativ til marshall stanmore

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
2.224,00 Kr. 0,00 Kr. 2.224,00 Kr. Læs mere
2.394,00 Kr. 0,00 Kr. 2.394,00 Kr. Læs mere
2.999,00 Kr. 0,00 Kr. 2.999,00 Kr. Læs mere

 

Marshall Woburn er endnu en højtaler fra Marshall, som er designet til at ligne mærkets ikoniske retro-agtige produkter.

Marshall Woburn er yderligere specielt skabt til at ligne de klassiske Marshall forstærkere, som mærket i sin tid blev kendt for – dermed er Marshall Woburn også en stor højtaler med et markant udseende.

Marshall Woburn kan spille rigtig højt, og det er muligt at forbinde Marshall Woburn med både andre højtalere til en multi-room oplevelse, Bluetooth, Air Play, Chrome Cast, Spotify Connect samt 3.5 mm aux-input til for eksempel computer, telefon eller tablet.

Man kan både styre Marshall Woburn via fysiske knapper samt en tilhørende app.

Specifikationer:
🎶 Mål
: 40 cm x 31 cm x 20 cm
🎶 Vægt: 7,9 kilo
🎶 Tilslutning: 3,5 mm aux, Bluetooth, Air Play, Chrome Cast, Spotify Connect
🎶 Vandtæt: Nej
🎶 Farver: Sort

Du kan her se en lille præsentation af Woburn:

https://www.youtube.com/watch?v=BeQ5PJWqA6A

Det siger eksperterne om Marshall Woburn:

Techradar.com

techradar
🔎 Kraftig og højtspillende højtaler hos Techradar.com
⭐️ 4 stjerner ud af 5 hos Techradar.com

Teknologisiden Techradar.com har testet den store og kraftfulde højtaler Marshall Woburn, som virkelig imponerer på mange aspekter. Eksperterne skriver, at denne model virkelig er noget for sig, og en af de helt store fordele er de mange forbindelsesmuligheder.

Techradar.com starter med at se på udseendet, og her er Marshall Woburn virkelig tro mod det ikoniske Marshall-design, som ser rigtig flot ud. Marshall Woburn vil uden tvivl blive rummets omdrejningspunkt.

Marshall Woburn kan desuden anvendes på rigtig mange måder og er en meget alsidig højtaler. Eksperterne fremhæver her muligheden for at skabe en multi-room oplevelse med Marshall Woburn, samtidig med at man både kan forbinde modellen med Bluetooth, Air Play, Chrome Cast og Spotify Connect. Dermed kan man lytte til musik akkurat, som man foretrækker.

Høj og solid lyd med kraftig bas

Et af de aspekter, som især karakteriserer Marshall Woburn, er ifølge eksperterne fra Techradar.com lydniveauet. Det er nemlig muligt at spille meget, meget højt på Marshall Woburn, og det er sjældent, at eksperterne har hørt noget lignende.marshall_woburn_black_hero

Selve lydkvaliteten fremhæves også af eksperterne, og ifølge dem bliver lyden uden forvrængninger, klar og med en rigtig god bas – man kan også selv indstille bassens kraftfuldhed.

Eksperterne har i det hele taget kun meget få negative kommentarer til Marshall Woburn, og det tæller blandt andet, at de savner en fjernbetjening til at styre modellen. Hertil kommer også den app, man styrer Marshall Woburn med, for den er ifølge eksperterne lidt besværlig.

Læs hele anmeldelsen her. 


Lydogbillede.dk

logo-lydogbillede.dk
🔎 En ægte rockfanatiker-højtaler
⭐️ 5 stjerner ud af 6 hos Lydogbillede.dk

Den danske teknologiside Lydogbillede.dk har testet Marshall Woburn, og de skriver, at dette er den perfekte højtaler til ægte rock-fans med mange gode detaljer og en robust bygning.

Først har de danske eksperter kigget nærmere på modellens udseende, og her bemærker de, at her er tale om kvalitet fra top til tå med læder på siderne og front med vævet stof – dog er Marshall Woburn også rimelig stor i forhold til andre højtalere. Herudover er man ikke forbindelsesmæssigt bundet af kun at enten ville bruge ledning eller trådløst, for Marshall Woburn kan begge dele.

Klar til rock-koncert med Marshall Woburn

Lydogbillede.dk’s eksperter har også afprøvet lydkvaliteten, og ifølge dem er lyden meget distingveret – den føles decideret skabt til at skabe en hel rock-koncert i hjemmet med masser af guitar og bas, og den kan spille rigtig højt. Det gør ifølge eksperterne også, at Marshall Woburn ikke er så velegnet til at lytte til sofistikerede violinkoncerter, for lyden føles for ubalanceret til dette formål.

Læs hele anmeldelsen her.


Marshall Stockwell

✅ 3 stjerner ud af 5 hos Techradar.com
✅ 3,5 stjerner ud af 5 hos Pcmag.com

marshall-stockwell

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
966,00 Kr. 0,00 Kr. 966,00 Kr. Læs mere
974,00 Kr. 0,00 Kr. 974,00 Kr. Læs mere
1.190,00 Kr. 0,00 Kr. 1.190,00 Kr. Læs mere
1.390,00 Kr. 0,00 Kr. 1.390,00 Kr. Læs mere

 

Marshall Stockwell er en højtaler fra mærket Marshall, som virkelig går til fulde længder for at minde om de traditionelle Marshall forstærkere, der i 1960’erne gjorde Marshall til et kendt navn i musikbranchen. Marshall Stockwell ligner dermed blot en formindsket udgave af forstærkerne og er både flot at se på med retro-designet og de mange detaljer.

Marshall Stockwell er skabt til at fungere via Bluetooth, og man kan således styre musikken via sin telefon – foretrækker man det, så kan man også blot forbinde modellen med en ledning til musikenheden.

Marshall Stockwell har også gammeldags knapper, som igen er designet i tråd med det ikoniske Marshall-design. Her kan man blandt andet tænde og slukke modellen, vælge Bluetooth eller ledning og indstille bassen fra 1-10. Man kan også bruge Marshall Stockwell til at besvare telefonopkald.

Marshall Stockwell er en transportabel højtaler, som dog ikke hører til blandt de mindste, og prismæssigt ligger Marshall Stockwell lige i midten af prisskalaen.

Specifikationer:
🎶 Mål: 14,5 cm x 25,7 cm x 5,1 cm
🎶 Vægt: 1,2 kilo
🎶 Tilslutning: 3,5 mm aux, Bluetooth
🎶 Batteri: 25 timers batterilevetid
🎶 Vandtæt: Nej
🎶 Farve: Sort

Du kan her se en lille videopræsentation af Stockwell:

https://www.youtube.com/watch?v=G4hR75fu0lU

Det siger eksperterne om Marshall Stockwell:

Techradar.com

techradar
🔎 Fin højttaler med det ikoniske Marshall design
⭐️ 3 stjerner ud af 5 hos Techradar.com

Teknologisiden Techradar.com har testet Marshall Stockwell, og de har både positive og negative kommentarer til modellen.

Eksperterne skriver, at Marshall Stockwell vil være mest fordelagtig for den forbruger, som ønsker en højtaler med et retro-udseende – og især for den forbruger, som virkelig er glad for mærket Marshall’s specielle og unikke design. Der er nemlig ingen tvivl om, at Marshall Stockwell er designet tro mod den originale Marshall-stil, og kan man lide dette signatur-design, så vil man få en flot og detaljerig højtaler, som tildrager sig meget opmærksomhed.

Med Bluetooth og godt batteri

Marshall Stockwell er ifølge eksperterne fra Techradar.com mest af alt en kærlighedserklæring til Marshall’s egne forstærkere, som gjorde mærket kendt tilbage i 1960’erne.

Modellen er en udmærket højtaler angående lyden – dog uden at brillere – og ifølge eksperterne har Marshall Stockwell en velfungerende Bluetooth-tilslutning. Dertil kommer også det gode batteri, som tillader mange timers musik (over 25 timer), men mest af alt er Marshall Stockwell en flot højtaler, som vil pynte i stuen.

Læs hele anmeldelsen her.


Pcmag.com

PCMag
🔎 Leverer meget høj lyd hos Pcmag.com
⭐️ 3,5 stjerner ud af 5 hos Pcmag.com

Computersiden Pcmag.com er generelt glade for modellen Marshall Stockwell, som dog udseendemæssigt ligner de traditionelle Marshall forstærkere utrolig meget – måske lidt for meget af det gode, mener eksperterne.

Marshall Stockwell er designet til at kunne blive taget med på farten, og selvom modellen er lidt stor i det, så gør den rektangulære form, at Marshall Stockwell stadig er forholdsvis transportabel.

Eksperterne fra Pcmag.com lægger også mærke til, at Marshall Stockwell har et særdeles godt batteri med en levetid på 25 timer – man bør dog være opmærksom på, at dette afhænger af, hvor høj en volumen, man lytter til.

Højeste volumen på markedet

marshall_stockwell_alternativ_til_marshall_stanmore_højtalerenIfølge producenten selv kan Marshall Stockwell spille højest af alle højtalere i denne klasse.

Testpanelets har afprøvet teorien, og de konkluderer, at den faktisk holder – men spiller man rigtig højt, så går det ud over lydkvaliteten, da der opstår forvrængninger. Skruer med ned for lyden til et rimeligt niveau får man derimod en god, ren og klar lyd med gode vokaler og velbalanceret bas.

Pcmag.com’s eksperter konkluderer, at Marshall Stockwell er en rigtig god højtaler til alle typer af musikgenrer, så længe man holder lydniveauet nede og ikke har brug for en meget dyb bas.

Læs hele anmeldelsen her.


Marshall Acton

✅ 3 stjerner ud af 5 hos Techradar.com

Marshall Acton - alterntiv til marshall stanmore højttaler

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
969,00 Kr. 0,00 Kr. 969,00 Kr. Læs mere
1.572,39 Kr. 0,00 Kr. 1.572,39 Kr. Læs mere
1.599,00 Kr. 0,00 Kr. 1.599,00 Kr. Læs mere

 

Marshall Acton er hovedsagelig en Bluetooth-baseret højtaler, som benytter den trådløse forbindelse til at styre musikken. Dertil hører en app, som man kan bruge til at indstille og spille musik. Der findes dog også manuelle knapper på toppen af modellen. Her kan man blandt andet styre volumen, bas-styrke og vælg imellem forbindelses-muligheder.

Marshall Acton er også et Marshall-produkt, og derfor er den skabt i et retro-design, som tydeligt bærer præg af at være i familie med de klassiske Marshall-produkter. Derfor har modellen et vintage-udseende, som kan være altafgørende for, om man bryder sig om modellen.

Marshall Acton er en lille model, som både kan bruges alene og sat sammen med andre højtalere til en multi-room oplevelse.

Specifikationer:
🎶 Mål: 26,5 cm x 16 cm x 15 cm
🎶 Vægt: 2,8 kilo
🎶 Tilslutning: 3,5 mm aux, Bluetooth, Air Play, Chrome Cast, Spotify Connect
🎶 Vandtæt: Nej
🎶 Farver: Sort og cremehvid

Du kan her se en lille præsentation af Acton:

https://www.youtube.com/watch?v=szCVDMrblhA

Det siger eksperterne om Marshall Acton:

Techradar.com

techradar
⭐️ 3 stjerner ud af 5 hos Techradar.com

Eksperterne fra teknologisiden Techradar.com har testet Marshall Acton, som er en af de dyrere højtalere fra Marshall. Generelt set er testpanelet glade for modellen, men der er dog nogle ulemper, som trækker lidt nedad i deres bedømmelse.

Her er for det meste tale om udfald i lyden, som sker af og til. Herudover har eksperterne ikke mange klager over Marshall Acton, som ifølge dem er en rigtig alsidig højtaler. Man kan nemlig både forbinde Marshall Acton til andre højtalere og danne en multi-room oplevelse, og man kan skabe en forbindelse til både Air Play, Chrome Cast og Spotify Connect via det trådløse Bluetooth-system.

Flot design og god lyd

Techradar.com har også vurderet Marshall Acton på design- og lydområdet, og her opvejer fordelene klart ulemperne, som der ikke findes mange af.marshall_acton_black

Udseendet på Marshall Acton er ifølge eksperterne rigtig flot og gennemført ned til selv små detaljer, og der er masser af wow-effekter at finde her. Også på lydfronten er der mange positive kommentarer: det fremhæves nemlig, at musikken kommer til at lyde fremragende på Marshall Acton med masser af dybde og detaljer – især bassen er rigtig velfungerende.

Volumen kan skrues rigtig højt op, og selv på et meget højt lydniveau opstår der ingen forvrængninger i lyden.

Læs hele anmeldelsen her.


Historien bag Marshall Amplification

marshall_logo
Marshall Amplification – også kendt som Marshall Amps eller bare Marshall, startede i 1960, hvor Jim Marshall åbnede en trommebutik i London. Her tilbød han også trommeundervisning, og det skete jævnligt, at eleverne tog deres guitarister med hen i butikken, eksempelvis nu kendte navne som Pete Townshend og Ritchie Blackmore.

Efterhånden blev Jim Marshall klar over, at der blandt guitaristerne var et stort behov for bedre forstærkere end de eksisterende på markedet. Det første til, at Marshall valgte at bevæge sig ind på dette forretningsområde, og i 1962 lykkedes det efter en række mislykkede prototyper at fremstille en forstærker med en lyd, som tiltalte flere af de dygtige guitarister.

Allerede den første dag blev der bestilt 23 forstærkere, og snart var også kendte navne som Eric Clapton og Jimi Hendrix kunder i butikken. I årene der fulgte, blev der gradvist lanceret stadig bedre og ikke mindst større forstærkeranlæg og højttalere, og gennem årtier har Marshall Amps været dominerende på det professionelle lydområde. Historien har naturligvis masser af spændende detaljer, som du eksempelvis kan læse meget mere om på Marshalls hjemmeside.

marshall-stanmore-speaker

{{ reviewsOverall }} / 5   (0 Vurderinger)
Vurdering
Anmeldelser Indsend anmeldelse
Order by:

Her kan du skrive en kommentar til artiklen

Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Indsend anmeldelse