Miele Scout RX1 test-guide: Her er eksperternes vurderinger

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

I denne artikel får du et overblik over støvsugeren Miele Scout RX1, som er Mieles bud på en effektiv robotstøvsuger.

Miele Scout RX1 er blevet testet af en række eksperter, som alle vurderer, hvad der er værd at lægge mærke til ved modellen. Det tæller ni forskellige ekspertkilder, nemlig avisen Aftenposten.no, testsiden Trustedreviews.com, teknologisiderne Stuff.tv, Gizmodo.com, Tek.no og M3.se, computersiden Pcworld.com, det britiske Good Housekeeping Institute.

Vi gennemgår de forskellige tests en for en for at give forbrugeren et bedre overblik over Miele Scout RX1’s funktioner, muligheder, anvendelighed og fordele og ulemper.

Herefter bringer vi også et afsnit om alternative modeller til Miele Scout RX1, og her er tale om to robotstøvsugere fra mærket iRobot. Disse modeller behandles ved at bringe information omkring hver model, og derefter viden om hvad eksperterne mener om modellerne.

Denne Miele Scout RX1 test indeholder:
🔸 Introduktion til Miele Scout RX1 
🔸 Gennemgang af eksperternes vurdering af Miele Scout RX1 
🔸 Gennemgang af to alternative modeller 
🔸 Links til de anvendte testkilder

Bemærk venligst, Forbrugsguiden tester ikke selv produkter, men samler derimod resultaterne af uvildige tests, så du nemt kan få et overblik over de bedste produkter på markedet.


Introduktion til Miele Scout RX1

Miele Scout RX1

Miele Scout RX1 er en robotstøvsuger fra mærket Miele, der er designet til at gøre gulve og tæpper rene, uden at man selv behøver manuelt at stå for støvsugningen. Her er tale om en model i en hel rund form, der er både tynd og flad. Modellen er skabt i sorte og grå farver, og designet er så neutralt som muligt. På den runde og flade overflade findes et display, hvor man kan indstille modellen.

Triple Cleaning System

Miele Scout RX1 er skabt til at kunne gøre både hårde gulve og gulvtæpper rene, og den arbejder ud fra det såkaldte Triple Cleaning System. Det går ud på, at modellen både fejer, børster og støvsuger, således at flere opgaver udføres i et stræk. Det betyder, at robotstøvsugeren foretager en tredobbelt rengøring, og til formålet har modellen en dobbeltsiddet børste samt en stor, roterende børste, som sørger for at kunne samle støv op på alle typer af overflader.

Smart Navigation

Miele Scout RX1 arbejder ud fra sensorer og et unikt navigations-system, hvilket er grunden til, at modellen selv kan gøre hjemmet rent uden manuel indblanding. Dette kaldes Smart Navigation og består af flere funktioner, som kombineres for at give den bedste bevægelse.

En af disse funktioner kaldes Indoor Positioning System, og dette system sørger for en regelmæssig og sikker navigation – systemet har også et loftskamera for at forbedre nøjagtigheden. Herudover har robotstøvsugeren også Advanced Corner Cleaning system, som sørger for en mere effektiv rengøring, når det kommer til hjørner og sider. Miele Scout RX1 er nemlig udstyret med ekstra lange sidebørster.

Miele-Scout-RX1Den sidste funktion i systemet kaldes Furniture Protection Technology, der via sensorer registrerer, hvor møblerne findes, og så lægger modellen en rute, der styrer udenom. Dermed skånes både modellen selv og møbler for kollision, stød og fald.

Her er tale om syv sensorer på forsiden af modellen, som registrerer de møbler, der findes foran modellen, samt yderligere tre sensorer, som sidder på undersiden. Disse sensorer sørger for at registrere eventuelle trin, trapper eller forhøjninger.

Lang batterilevetid

Miele Scout RX1 kører på batteri, hvilket er normen for robotstøvsugere. Men den er designet til at kunne arbejde lidt længere på hver opladning, og derfor kommer modellen med et kraftigt lithium-ion-batteri. Det betyder, at den kan arbejde i op til 120 minutter per opladning, og det svarer nogenlunde til, at modellen kan rengøre op til 150 m2 på denne tid.

Miele Scout RX1 kommer også med en smart timer, der gør, at man kan programmere modellen til at arbejde, når det passer forbrugeren selv – for eksempel når man er på arbejde, så man slipper for både støjgener eller ophvirvlet støv.

Robotstøvsugeren kommer desuden også med fire forskellige programmer, som kaldes henholdsvis Auto, Spot, Corner og Turbo, og disse passer hver især til forskellige opgaver, hvor der skal gives mere opmærksomhed.

Miele Scout RX1 – specifikationer
🔴 Vægt: 2,87 kilo
🔴 Støjniveau: 60 dB
🔴 Ledning eller batteri: Batteri
🔴 Filter: AirClean
🔴 Køretid på én batteriopladning: 120 minutter
🔴 Opladningstid: 120 minutter
🔴 Kan styres via app på telefonen: Nej 

Udvalgte fordele ved Miele Scout RX1: 
Rundt og enkelt design
Triple Cleaning System, som gør rent på flere niveauer
Sikker navigation med Indoor Positioning System
Ekstra god rengøring i hjørner og ved kanter med Advanced Corner Cleaning system
Beskyttelse mod stød og kollision med Furniture Protection Technology
Arbejdstid på op til 120 minutter per opladning
Med timer
Fire programmer


Det siger eksperterne om Miele Scout RX1 🔍

I dette afsnit gennemgår vi hver af de ni ekspertkilder, som har afprøvet Miele Scout RX1 og givet deres vurdering af modellen. 

Aftenposten.no

aftenposten
Vurdering: Testvinder

Den norske avis Aftenposten.no udråber Miele Scout RX1 til testvinder efter tæt løb med en model fra Samsung. Det, som de norske eksperter især hæfter sig ved angående robotstøvsugeren, er modellens evne til at komme til overalt i hjemmet. Det bemærkes, at modellen har rigtig gode navigationsevner, og så er den meget effektiv, når det kommer til at fjerne både skidt og snavs.

God bevægelse

Aftenposten.no skriver desuden, at Miele Scout RX1 er god på alle typer af underlag, men dog er den måske ikke den hurtigste robotstøvsuger på markedet. Modellen har også en lav højde og fladt design, hvilket gør det lettere at komme til og bevæge sig under møbler – dette noteres også som et stort plus – og så kan modellen endda ”klatre” over forhindringer, der er op til to centimeter høje.

Du kan læse hele Aftenposten.no’s anmeldelse af Miele Scout RX1 her.


Trustedreviews.com

trusted-reviews
Vurdering: 3,5 stjerner ud af 5

Miele Scout RX1 Den internationale testside Trustedreviews.com har testet Miele Scout RX1 og efterfølgende givet modellen en fin score. Eksperterne fra Trustedreviews.com begrunder dette med, at der både findes fordele og ulemper ved modellen.

Af fordele fremhæves især, at robotstøvsugeren har et rigtig godt navigationssystem, som gør, at modellen er god til at orientere sig, og så er den meget stille i brug, når den arbejder. Eksperterne hæfter sig desuden ved, at der findes fire programmer til modellen, som gør den endnu mere alsidig, og så er det smart, at der følger en fjernbetjening med.

Blid rengøring

Trustedreviews.com noterer sig også, at den er meget blid, når den arbejder, således at møbler og forhindringer ikke kommer til skade, og så er modellen let at gøre ren. Trustedreviews.com nævner dog også nogle ulemper vedrørende Miele Scout RX1, og disse handler blandt andet om, at støvsuge-evnerne på især hårde gulve er lidt middelmådige. Eksperterne oplever også lidt problemer med sidebørsten, som faldt af under brug, og så lægger eksperterne herudover mærke til prisen, som de synes er noget høj.

Du kan læse hele Trustedreviews.com’s anmeldelse af Miele Scout RX1 her.


Stuff.tv

stuff-tv
Vurdering: 3 stjerner ud af 5 

Stuff.tv giver Miele Scout RX1 en god karakter, selv om eksperterne er en smule skuffede over modellen – de havde nemlig forventet sig mere af et produkt fra Miele. Kritikken går på, at modellen har svært ved at holde både hårde gulve og tæpper helt rene, og så sviner den en del, når den arbejder.

Flot design og støjsvag model

Eksperterne er også en smule utilfredse med forholdet mellem ladetid og arbejdstid, og så savner de en app. Dog modtager modellen roser for design og udseende, og så er det smart med en timer-funktion. Eksperterne noterer sig også på den positive side, at Miele Scout RX1 er stillegående, mens den arbejder, og så er prisen overkommelig.

Du kan læse hele Stuff.tv’s anmeldelse af Miele Scout RX1 her.

Her kan du se en videogennemgang af Miele Scout RX1. Videoen er udgivet af Coop:


Pcworld.com

pcworld
Vurdering: 3,75 stjerner ud af 5

Miele Scout RX1 Computersiden Pcworld.com giver Miele Scout RX1 en god karakter og skriver, at denne model er god til at holde hjemmet rent – især når man tager i betragtning, at her er tale om en robotstøvsuger og ikke en traditionel støvsuger. Eksperterne skriver nemlig, at robotstøvsugeren er god til at vedligeholde hjemmet regelmæssigt, når det kommer til rengøring, men hvis man virkelig skal gøre hovedrent, så er der brug for flere kræfter.

God efter et par testrunder

Pcworld.com skriver, at det lige tager lidt tid at få Miele Scout RX1 til at fungere optimalt, men efter et par prøverunder fungerer modellen rigtig godt, og det er ligefrem en fornøjelse at se modellen arbejde. Modellen klarer sig også rigtig godt, når man sætter den på lidt hårdere arbejde, men den fungerer bedst, hvis man lige fjerner det værste af kabler og forhindringer i hjemmet først.

Du kan læse hele Pcworld.com’s anmeldelse af Miele Scout RX1 her.


Good Housekeeping Institute

goodhousekeeping
Vurdering: 65 point ud af 100

Miele Scout RX1 - sensorGood Housekeeping Institute giver Miele Scout RX1 en nogenlunde score, uden at her er tale om en topkarakter. Denne karakter gives, da eksperterne vurderer, at den skuffer en smule, når man ser på det store billede. Modellen er dog bedre på tæpper end på hårde gulve, og så er modellen meget let at anvende – dog savner eksperterne en smule flere funktioner. Det nævnes også, at dyrehår hurtigt sætter sig fast i modellens børste.

Stillegående model

Robotstøvsugeren får også ros for sin lette vægt, og for at der følger en fjernbetjening med, og så ses det også som et stort plus, at denne model ikke larmer så meget, når den arbejder. Miele Scout RX1’s sensorer fungerer også godt, for modellen kolliderer ikke med vægge eller møbler.

Du kan læse hele Good Housekeeping Institutes anmeldelse af Miele Scout RX1 her.


Gizmodo.com

gizmodo
Vurdering: 85 point ud af 100

Gizmodo.com giver Miele Scout RX1 en rigtig god score, og dette begrundes med, at den leverer rigtig meget valuta for pengene – modellen er nemlig relativt billig i forhold til andre modeller, og til prisen fungerer den rigtig godt. Det betyder da også, at Miele Scout RX1 ikke er den mest avancerede model på markedet, men den er avanceret nok til den gængse forbruger og arbejder godt og solidt.

Lever op til Mieles sædvanlige kvalitet

Dog nævnes det, at den ikke leverer den kraftigste præstation, så hvis man leder efter en robotstøvsuger med styrke, så bør man vælge en anden model. Dermed ikke sagt, at Miele Scout RX1 er svag, for eksperterne vurderer, at denne model udfører støvsuger-opgaverne rigtig fint og sagtens kan leve op til Mieles gode kvalitet.

Du kan læse hele Gizmodo.com’s anmeldelse af Miele Scout RX1 her.


Tek.no

tek.no
Vurdering: 5 point ud af 10 

Miele Scout RX1Den norske teknologside Tek.no giver Miele Scout RX1 en middel anmeldelse, hvilket betyder, at de norske eksperter både har fundet frem til fordele og ulemper ved modellen. Eksperterne skriver, at de havde store forventninger til modellen, da den er produceret af hvidevare-giganten Miele, og de blev imponerede over den lave pris. Men efter testen vurderer de, at robotstøvsugeren ikke lever op til forventningerne, da den simpelthen ikke gør godt nok rent.

God orienteringsevne og sætter sig ikke fast

Tek.no skriver, at Miele Scout RX1 er god til at orientere sig i hjemmet, og som en stor fordel så har denne model ikke en tendens til at sætte sig fast – det gør mange af de andre testede modeller nemlig. Men det, der trækker ned i Tek.no’s anmeldelse, er, at eksperterne ikke synes, at den har en god nok sugeevne, samt at modellen ikke er effektiv nok på tæpper. Dog er Miele Scout RX1 en forholdsvis billig robotstøvsuger sammenlignet med andre modeller, så hvis prisen er en vigtig faktor, så kan den være værd at overveje.

Du kan læse hele Tek.no’s anmeldelse af Miele Scout RX1 her.


M3.se

m3
Vurdering: 5 point ud af 10 

Den svenske teknologiside M3.se giver Miele Scout RX1 en middel bedømmelse, da de synes, at her er tale om en lidt gammeldags model – de svenske eksperter havde foretrukket en nyere version af modellen, og så føler de ikke helt, at modellen indfrier de forventninger, som eksperterne havde. Disse forventninger blev baseret på, at her er tale om en model fra mærket Miele.

God bevægelse

M3.se skriver, at Miele Scout RX1’s stærke side er tilgængelighed og bevægelighed, og den er i stand til at gøre rent steder, hvor flere af de andre modeller ikke kan komme til. Robotstøvsugeren har dermed også et godt bevægelsesmønster, og forhindringer er ikke et problem for denne model. På den negative side synes eksperterne dog, at den kommer til kort, når det kommer til rengøringsevnerne, for modellen efterlader ikke tæpper og gulve så rene som forventet. Hertil kommer rengøringen af modellen, som eksperterne vurderer er noget besværlig og tager lang tid.

Du kan læse hele M3.se’s anmeldelse af Miele Scout RX1 her.



Alternative modeller

I det foregående har vi gennemgået, hvad ni forskellige ekspertkilder mener om modellen Miele Scout RX1. I dette afsnit vil vi bringe to alternative modeller til Miele Scout RX1, nemlig to robotstøvsugere fra iRobot.


Miele Scout RX1 Test 2022 – disse kilder har vi brugt:

Aftenposten.no 🇳🇴
Norges største avis baseret på oplag med et stort net-univers også. Avisen udgives to gange dagligt og fokuserer hovedsagelig på nyhedsstof. Forbruger-området prioriteres også, og her har avisen testet robotstøvsugeren Miele Scout RX1. Du kan læse mere om testen her.


Dinside.no 🇳🇴 
Dinside.no er en norsk forbrugeravis, der skriver bredt om forbrugerstof. Hovedsagelig beskæftiger Dinside.no sig dog med motor, data, mobil og bolig. Her har de norske eksperter testet robotstøvsugeren iRobot Roomba 980. Læs mere her.



Gizmodo.com 🇦🇺 
Gizmodo.com er en teknologiside, der beskæftiger sig med både teknologi, design og videnskab. Her har Gizmodo.com testet robotstøvsugeren Miele Scout RX1. Her kan du læse resten af testen.


Goodhousekeeping.com 🇺🇸 
Good Housekeeping Institute tester og skriver om forskellige produkter, der har med hus og have at gøre. Der er ikke tale om en egentlig test af et stort antal produkter samtidig, men siden har løbende testet et udvalg af støvsugere, og her gælder det robotstøvsugeren Miele Scout RX1. Her får produkterne så karakterer på en skala op til 100 for at afgøre, hvor gode de er. Læs mere om testen her.


M3.se 🇸🇪 
M3.se er en svensk teknologi-testside, som har hovedfokus på at afprøve og vurdere de nyeste teknik-produkter. Her drejer det sig om en test af robotstøvsugeren Miele Scout RX1. Læs hele testen her.


Pcworld.com 🇺🇸 
Pcworld.com er en international webside med fokus på computer og teknologi. Siden skriver bredt om teknologi, men også om emner der går ud over det computer-relaterede, og det tæller også tests af andre teknologiske produkter. Her drejer det sig om en test af robotstøvsugeren Miele Scout RX1. Du kan læse hele testen her.


Råd & Rön 🇸🇪 
Den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön udfører tests af forskellige produkter, som forbrugerne anvender i hverdagen. I denne test har Råd & Rön testet forskellige robotstøvsugere i alle prisklasser og mærker. Eksperterne har her både set på sugeevne, brugervenlighed, støjniveau, design og batteri.

Du kan læse mere om testen her, men fuld adgang kræver dog abonnement. Det er også muligt at købe sig adgang til enkelte tests alene.


Stuff.tv 🇬🇧 
Stuff.tv er et britisk magasin rettet mod mænd. Stuff.tv har dertil også et tilhørende online-univers. Stuff.tv skriver blandt andet anmeldelser af elektroniske forbrugerprodukter, og her har Stuff.tv testet robotstøvsugeren Miele Scout RX 1


Techradar.com 🇺🇸 
Teknologiside med et bredt fokus på forbrugerprodukter inden for den teknologiske verden. Siden har eksperter, som skriver artikler og nyheder om teknologi-relaterede emner, og Techradar.com udfører også forskellige tests. Her er der tale om anmeldelser af robotstøvsugeren iRobot Roomba 980.


Tek.no 🇳🇴 
Norges største onlineside for forbrugerteknologi med mere end 900.000 læsere om ugen. Her findes både nyheder, artikler, guides og tests. Her har Tek.no testet to forskellige robotstøvsugere:

Læs mere om testen af Miele Scout RX1 her.

Læs mere om testen af iRobot Roomba 980 her.


Trustedreviews.com 🇺🇸 
Trustedreviews.com er en international testside, som dagligt bringer detaljerede ekspertvurderinger af elektroniske forbrugerprodukter samt yderligere analyser. Her er robotstøvsugeren Miele Scout RX1 blevet testet og vurderet i forhold til design, funktionalitet, funktioner og anvendelse.


Wired.com 🇺🇸 
Wired.com er et amerikansk magasin, der fokuserer på IT, tele, kommunikation, data og teknik. Wired.com udkommer både på tryk og har et online-univers, og hovedfokus ligger på, hvordan den fremadgående teknologi påvirker kultur, økonomi og politik. Wired.com skriver også om emner, der er mere ligetil og udfører deriblandt også tests. Wired.com har nemlig her testet robotstøvsugeren iRobot Roomba 980. Læs mere om testen her.


Tidligere anmeldte produkter – nu udgået 

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.


iRobot Roomba 980 

✅ Testvinder hos det norske teknikmagasin Tek.no
✅ Topscorer hos den norske avis Dinside.no
✅ 4,5 stjerner ud af 5 hos teknologisiden Techradar.com
✅ 9 stjerner ud af 10 hos teknologisiden Wired.com

irobot-roomba-980-robotstoevsuger

Fire forskellige hold eksperter har testet og vurderet modellen iRobot Roomba 980, hvorefter der er skrevet en anmeldelse af robotstøvsugeren. Ud fra de gode karakterer kan vi se, at her er tale om en virkelig god robotstøvsuger, som lever op til de mange og hårde krav, der stilles af eksperterne. iRobot Roomba 980 får nemlig noget nær absolut topkarakterer af alle eksperter.

Model med avanceret teknologi

iRobot Roomba 980 er en af de nyeste, største og mest markante robotstøvsugere fra iRobot, og denne model er designet til at give så lidt manuelt arbejde som muligt. Derfor er modellen udstyret med den nyeste teknologi på markedet, og det er også medvirkende til, at modellen er utrolig selvkørende og selvstændig.

Robotstøvsugeren arbejder ved at opfange støv og skidt med to store roterende børster, og så har modellen sidebørster, der rengør kanter og vægge.

Den kommer også med seriens unikke iAdapt-navigationssystem, som sørger for, at modellen kan navigere sikkert og vågent rundt i hjemmet uden problemer. Systemet fungerer ved at have mange sensorer, der løbede registrerer både møbler, kanter og vægge.

For at være så effektiv som muligt, så markerer modellen undervejs, hvor der er blevet gjort rent, så den ikke udfører dobbeltarbejde.

Kan styres med app

Robotstøvsugeren er designet til at kunne arbejde meget længe, og modellen har derfor også en batterilevetid på maksimalt 120 minutter, hvilket er meget højt. Når modellen registrerer, at batteriniveauet er ved at være lavt, så returnerer den selv til lade-stationen, og efter opladningen fortsætter den, hvor den slap.

iRobot Roomba 980 er som nævnt en af de mest avancerede iRobot Roomba-modeller, og derfor har modellen også et integreret wifi-system, som gør, at man kan kommunikere med modellen elektronisk – dette gøres via den tilhørende app, som man kan downloade til sin telefon. I app’en kan man planlægge og overvåge rengøringen, og via en timer kan man selv sætte modellen til at gøre rent, når det er mest hensigtsmæssigt for forbrugeren.

Den kan desuden anvendes til alle typer af underlag – både hårde gulve som trægulve, linoleumsgulve, fliser og gulvtæpper, og på grund af den lave højde kan modellen også køre ind under møbler som sofaer, stole og senge.

Eksperterne er imponerede over denne dyre men effektive model

iRobot Roomba 980 er blevet testet af fire forskellige ekspertkilder, som alle er imponerede over modellen. Blandt andet skriver norske Tek.no, at modellen nok ligger til den dyre side, men til gengæld er den også klart den bedste model, som de har testet. De noteres, at modellen også er meget effektiv på tæpper, hvilket er en sværere opgave end hårde gulve, og så sætter den sig næsten aldrig fast undervejs.

Norske Dinside.no har også testet den, og de skriver, at her er tale om en model, der sætter nye standarder, og der er specielt tre områder, som er værd at lægge mærke til – det tæller muligheden for wifi, det smarte navigationssystem og den øgede effektivitet på tæpper.

Techradar.com er også imponerede over modellen, men hæfter sig alligevel ved den meget høje pris. Dog kan modellen være prisen værd, for ifølge eksperterne fra Techradar.com er iRobot Roomba 980 spækket med smarte funktioner.

Specifikationer ved iRobot Roomba 980
🔴 Vægt: 4 kilo
🔴 Mål: 35 centimeter i diameter
🔴 Støjniveau: 58 dB
🔴 Ledning eller batteri: Batteri
🔴 Filter: HEPA
🔴 Køretid på én batteriopladning: Op til 120 minutter
🔴 Opladningstid: 180 minutter
🔴 Kan styres via app på telefonen: Ja 

Udvalgte fordele ved iRobot Roomba 980:
Avanceret og selvstændig robotstøvsuger
Med iAdapt-navigationssystem
Batterilevetid på 120 minutter
Kan styres via app
Mange funktioner

Her kan du se en præsentationsvideo af iRobot Roomba 980. Videoen er produceret af iRobot: 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme