Pyrolyse ovn test-overblik – Find de bedste indbygningsovne med pyrolyse

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

Annoncer

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

I denne pyrolyse ovn test kigger vi nærmere på hvilke modeller der er kåret til testvindere. Ud fra eksperternes vurdering i forskellige tests gennemgår vi pyrolyse ovnene en for en for at finde frem til, hvad der gør hver enkelt ovn til et godt køb.

Vi gennemgår de forskellige tests for at kunne guide dig til at finde den pyrolyse ovn, der passer bedst til dine behov. Vi har set nærmere på tests fra en række anerkendte testmagasiner. Desuden ser vi også på brugeranmeldelser for at undersøge, hvad forbrugerne selv siger om ovnene.

Pyrolyse ovn

En pyrolyse ovn er en type ovn, der anvender høje temperaturer og pyrolyse-teknologi til at omdanne organisk affald til energi, reducere affaldsmængden og på den måde gøre sig selv ren.

Sådan vurderer og udvælger vi produkter

Vi sammenligner en række anerkendte produkter og brands. Vi har partnerskaber med mange store forhandlere, og selvom det kan have indflydelse på udvalget af produkter til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.

Vores research-team vurderer produkterne på parametre som:

    1
  • Produkttests fra ekspertkilder og forbrugermagasiner
  • 2
  • Kundeanmeldelser af produktet
  • 3
  • Produktets egenskaber og specifikationer
  • 4
  • Produktforhandlerens garantier, service og omdømme
  • 5
  • Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker

Ovenstående bliver holdt op imod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkter, men nærmere en gennemgang af nogle af de bedste produkter til forskellige behov.


BAUKNECHT BIK7CSP8TSPT – pyrolyse ovn i høj kvalitet og med nem betjening 

Høj score hos Testberichte.de, 94.2 ud af 100 % 

BAUKNECHT BIK7CSP8TSPT – høj kvalitet og nem at betjene  

I anmeldelsen på Testberichte.de får BAUKNECHT indbygningsovn BIK7CSP8TSPT en positiv anmeldelse og en samlet score på 94.2 %. I anmeldelsen fremhæver de, at den har 32 forprogrammerede opskrifter, dampfunktion og soft close på ovnlågen. 

32 forprogrammerede opskrifter og dampfunktion

Det er alt sammen stærke kvaliteter, der understreger, hvilken type kvalitet, der her er tale om. De 32 forprogrammerede opskrifter gør også ovnen meget anvendelig.

Det er også også et udtryk for, at ovnen har talrige programmer og indstillinger, der kan hjælpe enhver madentusiast til vellykket tilberedning.

En anden funktion ved ovnen, som gør den ideel til en madentusiast og til det alsidige køkken, er dampfunktionen. Det er oplagt til dig, der er glad for at lave saftigt bagværk med sprød skorpe, eller sågar fisk og fjerkræ. 

Selvrens med pyrolyse 

BAUKNECHT BIK7CSP8TSPT indbygningsovnen har et pyrolyse-program, der gør rengøringen væsentligt nemmere. Det er en god egenskab for en ovn af sådan en størrelse som ovnen her. Den store kapacitet på 73 liter gør den også oplagt til tilberedning af større retter, for eksempel en større steg, hvilket kan gøre en ovn virkelig beskidt med genstridigt snavs. 

Et pyrolyseprogram varmer ovnen op på så høje grader, at snavs og skidt bliver brændt af og lægger sig i bunden af ovnen og let kan tørres væk. 

BAUKNECHT BIK7CSP8TSPT vs markedet 

Set i forhold til lignende produkter på markedet, har ovnen overordnet set en lang række gode funktioner og høj kvalitet. 

Fordele

  • Flere forskellige programmer og tilstande
  • Med dampfunktion for saftige retter
  • Stor netto kapacitet på 73 liter
  • Pyrolysemenuer
Ulemper

  • Menuerne er en smule komplekse

Specifikationer
🔴 Mål: 59,5 x 59,5 x 56,4 cm
🔴 Indbygningsmål: dybde: 56 cm bredde: 55 cm.
🔴 Kapacitet: 73 liter
🔴 Energimærke: C
🔴 Vægt: 40,50 kg 

 


Miele H22651BP – pyrolyse ovn med hurtig opvarmning

Kåret til ”Best Buy” hos Storbritanniens største testmagasin Which.co.uk

Miele H22651BP

.
Miele H22651BP er blevet testet af det britiske testmagasin Which.co.uk, der har undersøgt, hvordan ovnen præsterer inden for blandt andet tilberedningsevner samt funktioner, design, anvendelighed og pris. Eksperterne vurderer, at modellen klarer sig rigtig godt, og det giver udslag i en kåring til ”Best Buy” – bedste køb.

Læg mærke til at her er tale om en indbygningsovn – denne skal bygges ind køkkenets eksisterende design og dermed ikke stå frit. Det betyder også, at man bør lægge rigtig godt mærke til målene. Disse findes under ”specifikationer”. Konsultér dog gerne producentens helt nøjagtige angivelser af mål inden køb – for en sikkerheds skyld.

Stor, flot og energivenlig

Miele H22651BP vil tiltale mange typer af forbrugere med blandt andet sin store rummelighed, pæne design og energivenlige tilberedning. Ovnen kommer med en volumen på hele 76 liter, som er rigtig meget. Der er mulighed for fuld udnyttelse af ovnrummet, idet her findes flere niveauer, som alle tildeles den samme mængde af varme.

Dertil er modellen virkelig flot at se på og vil passe ind i alle typer af køkkener. Den er designet i en blanding af elegante sorte og grå farver, og lågen er halvt gennemsigtig, hvilket gør det let at følge med i tilberedningen. Over lågen findes det simple kontrolpanel, der udgøres af to drejeknapper og et brugervenligt display. Den er tillige energivenlig og er skabt til ikke at trække for meget strøm – den kommer nemlig i energiklasse C, der er en af de bedste på markedet.

Gør sig selv ren

Miele H22651BP gør det let at få rengjort ovnrummet – dette produkt kommer nemlig med pyrolysefunktion, som giver minimal manuel rengøring. Pyrolysen brænder selv skidt, fedt og snavs væk, og derefter skal man blot tørre efter med en klud. Så er ovnen renset.

Den gode hygiejne højnes af Clean Steel-designet, der betyder, at de specielbehandlede stålelementer på forsiden er resistente over for mærker og aftryk. Bagepladerne kommer med Perfect Clean, som er en behandlingsform, der gør, at overfladen får en non stick-belægning.

Apparatet varmer dertil hurtigt op på kun 6 minutter (til 200 grader), og der findes 7 madlavningsfunktioner. Sikkerheden er i fokus med en glaslåge bestående af 4 lag, en auto sluk-funktion, børnesikring og en låge, der på ydersiden aldrig bliver varmere end 50 grader.

En meget velfungerende ovn, ifølge eksperterne

Miele H22651BP er blevet testet af eksperterne fra det britiske testmagasin Which.co.uk, som er meget imponerede. Derfor kårer de den til ”Best Buy”. Dette begrundes med, at her er tale om en meget rummelig model, der vil være perfekt, når der kommer gæster. Yderligere er den rigtig god til at tilberede maden, og for eksempel formår den på flotteste vis at fordele varmen meget jævnt. Dertil er den meget præcis, hvad angår temperaturen, og således kan man være sikker på, at man får tilberedt maden ved den helt konkrete ønskede varmegrad.

Eksperterne roser også produktet for at være hurtigt til at varme op, og så er især grill-funktionen velskabt. Netop grill-funktionen lægges der tung vægt på hos Which.co.uk sammen med præcision og rengøring. Angående rengøring er eksperterne også meget tilfredse, for de synes, at den er meget let at rengøre. Desuden roses ovnen for at være brugervenlig, men den er lidt mindre miljøvenlig end konkurrenterne, noteres det.

Fordele

  • Fordeler varmen meget jævnt
  • Varmer relativt hurtigt op
  • Præcis
  • Nem at bruge og gøre ren
  • God grill
Ulemper

  • Bruger en smule mere energi end den gennemsnitlige model

Specifikationer ved Miele H22651BP:
🔴 Type: indbygningsovn med pyrolyse
🔴 Producent: Miele
🔴 Effekt: 3600 watt
🔴 Energimærke: C
🔴 Kapacitet: 76 liter
🔴 Antal madlavningsfunktioner: 7
🔴 Rengøring: Pyrolyse
🔴 Højde: 59,6 centimeter
🔴 Bredde: 59,5 centimeter
🔴 Dybde: 55 centimeter
🔴 Vægt: 46 kilo


Miele H2760BP – pyrolyse ovn med høj kapacitet

Kåret til ”Best Buy” hos Storbritanniens største testmagasin Which.co.uk

Miele H2760BP

 

.
Miele H2760BP er blevet testet af de britiske eksperter fra testmagasinet Which.co.uk i en undersøgelse, hvor der er blevet set nærmere på ovnens tilberedningsevner, funktioner, design, muligheder og pris. Eksperterne er meget begejstrede over, hvad modellen kan præstere, og derfor modtager den stemplet ”Best Buy” – bedste køb.

Læg mærke til at her er tale om en indbygningsovn – denne skal bygges ind køkkenets eksisterende design og dermed ikke stå frit. Det betyder også, at man bør lægge rigtig godt mærke til målene. Disse findes under ”specifikationer”. Konsultér dog gerne producentens helt nøjagtige angivelser af mål inden køb – for en sikkerheds skyld.

Høj kapacitet

Miele H2760BP vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker en ovn, der kan rumme rigtig meget. Denne har nemlig en kapacitet på 76 liter, hvilket er højt. Dermed er der let plads til, når der kommer gæster. På trods af at de 76 liter er meget, er der stadig fokus på at kunne udnytte hele ovnrummet, og derfor findes der muligheden for at tilberede mad på 5 niveauer samtidig. Her findes nemlig 5 skinnerækker.

Selv om den er så rummelig, så sørger den samtidig for at spare på strømmen. Modellen er skabt i energiklasse C, der er en af de bedste på markedet. Ovnen kommer med 7 forskellige madlavningsfunktioner, og blandt andet kan der tilberedes med almindelig varme, varmluft, grill, til gratinering og pizza. Anvender man varmluft, får man ofte den bedste og mest jævne temperaturfordeling.

Kan rengøre sig selv

Miele H2760BP er en såkaldt pyrolyse ovn, hvilket betyder, at den kan rengøre sig selv. Man vælger blot pyrolyse-funktionen, hvorved produktet varmer sig op til meget højere grader – derved brændes skidt og snavs væk, og man kan blot tørre efter med en klud. For en endnu lettere rengøring findes der Perfect Clean, som betyder, at indersiden og pladerne er skabt med den patenterede Perfect Clean-overflade. Dette giver en form for non stick.

Dertil findes der Easy Control, som gør det så let som muligt at få den bedste tilberedningsform, et stort og brugervenligt display samt et godt overblik med halogenlys i form af spots. Der findes Soft Open og Soft Close i lågen, hvilket gør åbningen og lukningen nænsom, børnelås samt en auto sluk-funktion. Den er desuden meget varmesikker, idet temperaturen aldrig overstiger 50 grader på ydersiden af døren.

Fantastisk, men dyr, ifølge eksperterne

Miele H2760BP er blevet testet hos de britiske eksperter fra testmagasinet Which.co.uk, som er meget imponerede. De fremhæver blandt andet, at denne ovn virkelig formår at varme hurtigt op, hvilket gør det let hurtigt at komme i gang med madlavningen. Herudover er den fremragende til at fastholde den korrekte temperatur, således at der ikke opstår så mange udsving – det giver en mere ensartet tilberedning.

Yderligere roser eksperterne modellen for at være rigtig god til at fordele varmen ligeligt ud, så alle hjørner og lag får lige meget varme – dette bidrager også til at give en mere ensartet tilberedning. Dertil har den en meget velfungerende grill-funktion, og så er den meget velegnet til bagning. Which.co.uk nævner dog også et par minusser, men her er det mest prisen, der trækker ned. Denne er nemlig meget høj, noteres det. Hertil er ovnen ikke helt så energivenlig som flere af konkurrenterne.

Fordele

  • Ovnen varmer ekstremt hurtigt op
  • God til at bevare den rette temperatur
  • Jævn fordeling af varme
  • God grill
Ulemper

  • Bruger en smule mere energi end gennemsnittet for denne type ovn
  • Meget dyr

Specifikationer ved Miele H2760BP:
🔴 Type: indbygningsovn med pyrolyse
🔴 Producent: Miele
🔴 Effekt: 3500 watt
🔴 Energimærke: C
🔴 Kapacitet: 76 liter
🔴 Antal madlavningsfunktioner: 7
🔴 Rengøring: Pyrolyse
🔴 Højde: 59,6 centimeter
🔴 Bredde: 59,5 centimeter
🔴 Dybde: 55 centimeter
🔴 Vægt: 47 kilo

 


Bosch HRG675BS1S – brugervenlig ovn med pyrolyse

85 ud af 100 point hos det britiske forbrugermagasin Kagoo.co.uk

Bosch HRG675BS1S

 

Bosch HRG675BS1S er blevet testet hos det britiske forbrugermagasin Kagoo.co.uk, der har fokus på forskellige elektroniske forbrugerprodukter til hjemmet. Eksperterne vurderer, at denne ovn er meget velfungerende og arbejdsdygtig, og derfor modtager den 85 ud af 100 point i testen.

Læg mærke til at her er tale om en indbygningsovn – denne skal bygges ind køkkenets eksisterende design og dermed ikke stå frit. Det betyder også, at man bør lægge rigtig godt mærke til målene. Disse findes under ”specifikationer”. Konsultér dog gerne producentens helt nøjagtige angivelser af mål inden køb – for en sikkerheds skyld.

Brugervenlig og rummelig

Bosch HRG675BS1S hører til de store ovne, der giver rigtig meget plads til tilberedning af store stege eller på flere niveauer samtidig. Ovnrummets kapacitet ligger på 71 liter, hvilket er højt, og så sørger en intelligent luftcirkulation for, at man sagtens kan tilberede flere plader/riste ad gangen. Denne giver nemlig en bedre fordeling af luft og varme i hele rummet – også i hjørnerne.

Derudover er den flot og enkel i designet med en glaslåge og et kontrolpanel ovenover. Dette består af knapper og en drejeknap, hvor displayet er placeret indeni. Alle disse er intuitivt og brugervenligt skabt. Modellen er dertil miljøvenlig, idet den kommer i en af markedets bedste energiklasser, nemlig C.

Ovn med damp

Et af de unikke kendetegn ved Bosch HRG675BS1S, som gør den speciel, er funktionen Added Steam. Added Steam giver en tilførsel af damp under tilberedningen kombineret med ovnens øvrige tilberedningsfunktioner. Når der tilføres damp, sikres en bedre bevarelse af fødevarernes naturlige næringsstoffer samtidig med, at fødevarerne bliver mere møre.

Hertil findes der 13 madlavningsfunktioner: Blandt andet 4D varmluft, der bidrager til den bedre varmefordeling, en lynopvarmningsfunktion (kan nå 175 grader på 5 minutter) og Soft Close i lågen. Yderligere er her fokus på en let rengøring, idet ovnen kommer med pyrolyse. Pyrolyse gør, at skidt, snavs og fedt brændes væk ved høje temperaturer, hvorefter man blot skal tørre efter med en klud.

God på alle parametre, ifølge eksperterne

Bosch HRG675BS1S er blevet testet hos det britiske forbrugermagasin Kagoo.co.uk, som er meget imponerede over ovnen og dens kunnen – derfor modtager den en score på 85 point ud af 100 mulige. Eksperterne har set nærmere på 5 forskellige parametre, som ligger til grund for den samlede vurdering, og disse tæller producent-rangering, funktioner, popularitet, værdi for pengene og alder.

Kagoo.co.uk giver især modellen en topscore inden for mærke, da det vurderes, at Bosch er et meget leveringsdygtigt mærke, der kun fremstiller produkter af topkvalitet. Dermed kaldes Bosch for fremragende. Herudover er det også på funktionsområdet, at ovnen scorer højt, og det noteres, at den kommer med alle de nødvendige funktioner. Det vurderes ligeledes, at værdien for pengene er god, at den generel er populær blandt kunderne, og at den stadig ligger i den nyere ende af skalaen, hvad angår alder.

Fordele

  • Rummelig
  • Brugervenlig
  • Mulighed for tilførsel af damp
  • Pyrolyse
  • 13 madlavningsfunktioner
Ulemper

  • Skal indbygges

Specifikationer ved Bosch HRG675BS1S:
🔴 Type: indbygningsovn med pyrolyse
🔴 Producent: Bosch
🔴 Energimærke: C
🔴 Kapacitet: 71 liter
🔴 Antal madlavningsfunktioner: 13
🔴 Rengøring: Pyrolyse
🔴 Højde: 59,5 centimeter
🔴 Bredde: 59,5 centimeter
🔴 Dybde: 55 centimeter
🔴 Vægt: 35,3 kilo

Her kan du se en præsentationsvideo af Bosch HRG675BS1S. Videoen er produceret af WhiteAway.com:


Bosch HBG673CB1S – pyrolyse ovn med høj temperaturpræcision

Topscorer hos uafhængige testpaneler

Bosch HBG673CB1S pyrolyseovn

 

Bemærk, den præcise topscorer er udgået fra markedet og er blevet erstattet med Bosch HBG672BS1, som vi i stedet viser prisen på.

Med en kapacitet på over 70 liter er Bosch HBG673CB1S en velfungerende ovn af rigtig god kvalitet og et rigtig godt valg for store husstande, hvor der skal laves store portioner.

Temperaturpræcis og stabil

En anden rigtig vigtig funktion ved en ovn er temperaturpræcision, og ovnens evne til at opretholde den temperatur som brugeren angiver. Især hos de perfektionistiske hjemmekokke kan selv små afvigelse på temperaturer, give et uønsket udslag og give et anderledes resultat end ønsket. Generelt set er Bosch HBG673CB1S meget præcis, og den holder stort set den temperatur, man angiver. Og stabiliteten opretholdes, således at temperaturen ikke bevæger sig op og ned under madlavningen.

Gode funktioner

Bosch HBG673CB1S har en række smarte funktioner, der gør arbejdet i køkkenet lidt lettere. Ovnen er til at stole på, og både timerfunktion og de automatiske programmer virker godt og let. Den medfølgende brugermanual gør, at også nybegyndere kan få glæde af ovnen, og selv mere lavpraktiske parametre som åbning/lukning af låge fungerer godt.

Ovnen har pyrolyse-funktion, der gør, at ovnen selv kan foretage en rengøring af de indvendige dele – husk dog at tjekke, om rister og bradepander er godkendt til pyrolyse-rengøring. Hvis du er i tvivl, så vask dem i hånden for at undgå, at de ødelægges. Sikkerheden er også i top hos Bosch HBG673CB1S, og ovnen bliver ikke særlig varm udvendigt selv ved høje indvendige temperaturer – heller ikke ved pyrolysen, hvor temperaturer kan komme op på 500 grader indvendigt. Der findes også børnesikring på lågen.

Fordele

  • Høj temperaturpræcision
  • Timer funktion
  • Flere automatiske programmer
  • Børnesikring
Ulemper

  • Tung

Specifikationer:
🔴 Bredde – 595 mm
🔴 Højde – 595 mm
🔴 Dybde – 548 mm
🔴 Indbygningsdybde – 550 mm
🔴 Indbygningshøjde – 585 mm
🔴 Indbygningshøjde max. – 585 mm
🔴 Indbygningsbredde – 560 mm
🔴 Nettovægt – 36,43 kg

Her kan du se en lille introduktionsvideo af ovnen. Videoen er produceret af Bosch:


Electrolux COC720X – pyrolyse ovn med dampfunktionen

God bedømmelse hos uafhængige testpaneler
5 ud af 5 stjerner på pricerunner.dk
4,7 ud af 5 stjerner på elgiganten.dk

Electrolux COC720X

 

Eksperterne har været inden over denne dampovn fra Electrolux og er fornøjet over, hvad de ser, og det er forståeligt, for det går også igen hos forbrugerne. Så er det også bare en utrolig fantastisk ovn.

Hos Pricerunner.dk er forbrugerne også utrolig glade for denne ovn, da den har fået 5 stjerner, mens brugerne på Elgiganten.dk har givet den 4,7 stjerner. Her er der en, der er meget imponeret over ovnen: “Hela ugnen genomsyrar kvalitet och det känner man, när man använder den.

Dampfunktion og indbygget stegetermometer

Ovnen er et af de hårde hvidevarer, som vi bruger allermest tid på i hjemmet, og derfor har det også bare at være en god oplevelse og en ovn, der virker. Det er derfor også vigtigt, at du får en ovn, der passer til dine behov.

Denne ovn fra Electrolux er en utrolig rummelig og smart ovn, der har nogle fantastiske funktioner, som du bare har brug for, når du går igang med bagningen og tilberedningen af fjerkræ og fisk, der bare skal være saftigt. Der er nemlig en indbygget dampfunktion i denne ovn, som er utrolig god til bagningen af brød, da fugten tilfører ekstra god hævning til brødet.

Derudover er denne model også udstyret med et indbygget stegetermometer, som er utrolig brugbar og nem at anvende. Dette termometer kan måle kernetemperaturer, så du får den helt perfekte tilberedning til dit kød. Som en tilføjelse til dette, kan du også indstille tilberedningen efter, hvad du laver, og så indikerer ovnen, når maden er færdig.

Selvrens

Det værste, når man fx står efter al julemaden, der har kørt ind og ud af ovnen i døgndrift, er den efterfølgende rengøring. Ovnen er klistret til med diverse madvarer efter brug, og det er helt normalt. Men så normalt er det faktisk ikke med denne ovn.

Electrolux har nemlig skabt en ovn, der er er selvrensende med dens katalytiske rensning, når ovnen kommer over 250 grader. Dette er en smart feature, der er utrolig funktionel, fordi du netop ikke skal stå med hovedet i ovnen og skrubbe løs.

Meget mere end bare en ovn

Denne ovn er utrolig lækker i design og funktion. Den giver dig de muligheder, du skal have, når du bruger din ovn, og så giver de dig også ekstra fleksibilitet, i forhold til at du kan indstille opvarmningstiden til turbo samtidig med, at du ikke selv behøver at tænke over, om din kylling nu har fået nok. Det klarer denne ovn for dig.

I forhold til andre ovne på markedet er denne utrolig fed i forhold til, at den har en dampfunktion, der kan bruges til lækkert bagværk eller lasagne tilberedt helt ensformigt. Med denne ovn får du også eget indbygget termometer, som klare tilberedningen for dig.

Fordele

  • Hurtig opvarmningstid
  • Katalytisk selvrens
  • Dampfunktion
  • Indbygget termometer
Ulemper

  • Kunne have højere kapacitet

Udvalgte specifikationer om Electrolux Ovn COC720X
🔴 Type: Indbygningsovn med pyrolyse
🔴 Mærke: Electrolux
🔴 Energimærke: C
🔴 Effekt: 3500 watt
🔴 Kapacitet: 71 liter
🔴 Rengøring: Katalytisk
🔴 Bredde: 59,5 cm
🔴 Dybde: 56,7 cm
🔴 Højde: 59,4 cm
🔴 Vægt: 34 kg


Samsung NV70M3372BS – pyrolyse ovn med indbygget termometer

Populær i sin kategori på pricerunner.dk
4,2 ud af 5 stjerner på elgiganten.dk

Samsung NV70M3372BS

 

 

Samsung har skabt en alsidig ovn til en utrolig god pris. Den imponerer også forbrugerne, idet den ligger som meget populær i sin kategori på pricerunner.dk og har fået 4,2 stjerner på elgiganten.dk. Her er der en forbruger, der roser den for dens hurtige opvarmningstid, brugervenlighed og minimale støjniveau.

En stor ovn er nemt rengjort

Hvis det bare skal være nemt at gør din ovn ren, er denne et rigtig godt bud på en effektiv selvrensende ovn, der sørger for, at ikke en eneste plet forbliver på ovnens indersider.

Det er med den selvrensende pyrolysefunktion, at denne ovn fra Samsung skaber en perfekt ramme om dine store middagsselskaber. Du skal ikke tænke på, at der nu skal sættes flere timer af til at få renset ovnen, du skal bare skrue den op på 400 grader, og så forkuller al fedt og madrester, så det er nemt at tørre af med en klud.

Ovnen er derudover også meget stor og kan indeholde hele 68 liter i brugbar kapacitet. Dette betyder netop, at du kan sørge for alle middagsgæsterne i flere niveauer, da den sagtens kan klare flere lag på en gang. Det gør det let!

Mad til den rette tid og temperatur

At være vært for en aften er heller ikke altid lige sagen, når du ikke får tid til at være sammen med dine gæster. Det er en problematik, som Samsung har løst for os, da den er udstyret med 20 forskellige automatiske funktioner.

Disse funktioner gør netop, at du ikke skal tænke på noget, ovnen sørger for at tilberede din mad korrekt. Derudover er der også et indbygget termometer, som er med til at gøre tilberedningen helt korrekt.

Lidt udover det sædvanlige

Dette er en ovn, der kommer med 9 praktiske funktioner udover de 20 automatiske, hvor der er inkluderet konventionel ovn, eco grill, varmluft og pro roasting. Det her er en ovn, der har hvad du har behov for, og den gør det med en fantastisk effektivitet og færdighed.

I forhold til andre ovne på markedet får du her en ovn, der er utrolig let at anvende. Den er intuitiv og nem at forstå. Derudover er den også udstyret med pyrolyse selvrensning, som er utrolig effektiv rengøring. Dette er en populær ovn, og den har fået roser fra både forbrugere og eksperter.

Fordele

  • Selvrens
  • Indbygget termometer
  • Stor kapacitet
  • Mange funktioner
Ulemper

  • Lavere kapacitet end nogle konkurrenter

Udvalgte specifikationer om Samsung NV70M3372BS
🔴 Type: indbygningsovn med pyrolyse
🔴 Mærke: Samsung
🔴 Energimærke: A
🔴 Effekt: 3600 watt
🔴 Kapacitet: 68 liter
🔴 Rengøring: Pyrolyse
🔴 Bredde: 59,5 cm
🔴 Dybde: 56,6 cm
🔴 Højde: 59,5 cm
🔴 Vægt: 32,6 kg


Siemens HR675GBS1S – En favorit hos forbrugerne

Nummer 2 i sin kategori og 4,8 ud af 5 stjerner på pricerunner.dk
4,8 ud af 5 stjerner fra forbrugerne på elgiganten.dk
4,8 ud af 5 stjerner fra forbrugerne på whiteaway.dk
4,8 ud af 5 stjerner fra forbrugerne på skousen.dk

Siemens HR675GBS1S

Dette er en meget populær ovn, der ringer genlyd hos forbrugerne. De er vilde med dens indbyggede dampfunktion, ingen larm og nemme funktioner, der er utrolig brugervenlige. Det er på pricerunner.dk, hvor ovnen har fået 4,8 stjerner og en samlet placering på 2 i sin kategori. Dette tyder på, at det er en utrolig anbefalelsesværdig ovn.

Derudover har den fået 4,8 stjerner af forbrugerne på henholdsvis elgiganten.dk, whiteaway.dk og skousen.dk. Her har flere været begejstret over dens mange funktioner og lette anvendelse. En skriver på whiteaway, at det er en “Lækker ovn med mange dejlige funktioner. Flot design”. Der er tydeligt stor tilfredshed ude hos køberne.

Smart teknologi

Det er ikke nogen tilfældighed, at forbrugerne er glade for denne Siemens HR675GBS1S, for den har da også nogle funktioner, man nemt kan blive afhængige af.

Siemens har nemlig udstyret denne ovn med 4D-varmluft, som netop betyder, at luften cirkulerer rundt i ovnen, så din mad bliver jævnt tilberedt. Det er denne måde som varmluften accelerer på i ovnen, der også er med til at gøre tilberedningen hurtigere, så du sagtens kan lave lækker ovnmad på kort tid i en travl hverdag.

Dampfunktion og selvrensende pyrolyse

Ovnen er et af vores fineste værktøjer i køkkenet. Den sørger for, at vi har lækker varm mad på bordene, når dagen er ved at gå på hæld. Derfor er det også vigtigt, at udstyret er i orden, og at der er de funktioner, vi har brug for.

Med denne ovn fra Siemens får du en indbygget dampfunktion, som sørger for at holde dit bagværk ekstra luftigt og godt hævet. Dampfunktionen sørger nemlig for, at brødet hæver maksimalt, samtidig med at du får den sprøde skorpe.

Derudover er denne ovn også udstyret med pyrolyse selvrens, som er utrolig brugbart. Det er ikke sjovt, når ovnen skal gøres rent, og det ved Siemens godt. Den selvrensende pyrolysefunktion er nemlig så effektiv, at den ved 400 grader brænder alle madrester, så du bare kan tørre af med en våd klud.

En ekstra moderne ovn

Denne ovn passer perfekt til børnefamilien eller bare dem, der godt kan lide hjemmelavet, lækker og sund fast food. Det er med sin smarte og moderne 4D-varmluftsteknologi, at denne ovn skiller sig ud fra andre af sin slags på markedet.

Dette er en funktion, som du har brug for i en travl hverdag, hvor du virkelig kan være effektiv med tiden.

Derudover er den også utrolig let at rengøre med sin pyrolyse selvrens, samtidig med at den er brugervenlig med nok funktioner til at tilfredsstille en hjemmekok og heller ikke for mange til at gøre ovnen kompliceret.

Fordele

  • Integreret rengøringssystem med pyrolose
  • Med pulseSteam-funktion kan du tilføje damp i 3 niveauer
  • Teleskopisk forlængelse til plader
Ulemper

  • Ikke mulighed for at connecte til ”hjem” eller Wi-Fi

Udvalgte specifikationer om Siemens HR675GBS1S
🔴 Type: indbygningsovn med pyrolyse
🔴 Mærke: Siemens
🔴 Energimærke: C
🔴 Kapacitet: 71 liter
🔴 Rengøring: Pyrolyse
🔴 Bredde: 59,4 cm.
🔴 Dybde: 54,8 cm.
🔴 Højde: 59,5 cm.
🔴 Vægt: 44 kg.


Siemens HB672GBS1S – lydsvag ovn med pyrolyse

Populær blandt brugerne

Siemens HB672GBS1S

 

 

Siemens HB672GBS1S har ikke været igennem de samme tests som de ovenstående modeller. Vi har alligevel valgt at tage modellen med, da den har fået rigtig gode brugeranmeldelser, hvis man kigger på de forskellige netbutikker som forhandler denne model. Især ovnens varmefunktion er noget af det, brugerne fremhæver i særdeleshed.

Denne ovn har et ovnrum på hele 71 liter, hvilket gør den til en af de større ovne på markedet.

God til hjemmebageren

Siemens HB672GBS1S er endnu en indbygningsovn med pyrolyse-funktion, som sikrer brugeren en så let rengøring som muligt ved selv at brænde rester fra fedt og snavs væk. En ovn vil typisk blive brugt både til madlavning og bagning, og hører man til dem, der især leder efter en pyrolyse-ovn velgenet til bagværk, så er Siemens HB672GBS1S et godt valg.

Forskellige brugere med forskellige behov har skrevet anmeldelser af ovnen, og bage-egenskaberne fremhæves i flere anmeldelser. Det påpeges, at bagningen bliver meget jævn, således at kagerne i hjørnerne ikke bliver brankede, mens dem i midten knap bliver gyldne. Også muligheden for at bage i 2 lag imponerer, og når man bager småkager eller muffins, der ikke fylder så meget, så er det en tidsmæssig fordel at kunne bage to plader samtidig.

God varme

En jævn varme sikrer ensartede og velbagte kager, og generelt er varmelegemet en af de faktorer, brugerne også fremhæver. Siemens HB672GBS1S varmer nemlig ovnen rigtig hurtigt op, samtidig med at varmen er jævnt fordelt i ovnen.

Hvis man har meget travlt, er ovnen også udstyret med en lynopvarmningsfunktion, som gør, at ovnen kan varme op på ganske få minutter. Som en smart ekstrafunktion findes display, hvor den aktuelle ovntemperatur vises, og naturligvis fortæller ovnen også, når den ønskede temperatur er nået. De 8 ovnfunktioner giver en meget bred vifte af muligheder, og især 4D varmluft-funktionen fremhæves af brugerne som meget nyttig.

Flot design

Normalt kan ovne godt være noget grå og tunge, men med denne model har Siemens også sørget for at tænke på designet. Displayet er i farver, flot og nyttigt, og der er touch control. Den dekorative halogenbelysning giver desuden et godt lys, så man let kan følge med i processen, og ovnen er stilfuld at se på og vil passe ind i de fleste køkkener.

Det brugervenlige soft touch giver en dæmpet åbning og lukning af lågen, så lågen ikke smækkes op eller i. Det giver også en større sikkerhed, hvis børnene er med i køkkenet, og i øvrigt er ovnen også udstyret med en elektronisk dørlås, børnesikring og sikkerhedsafbryder for maksimum sikkerhed. Maks-temperaturen udvendigt er 30 grader, så hverken dyrepoter eller barnefingre vil blive forbrændt af at komme til at røre ved ovnen, når den er i brug.

Fordele

  • Brugervenlig
  • Seje egenskaber
  • Lydsvag, varmer hurtigt op
Ulemper

  • Ligger I den dyre ende
  • Intet display af temperatur i ovnen

Specifikationer:
🔴 Bredde – 595 mm
🔴 Højde – 595 mm
🔴 Dybde: 548 mm
🔴 Indbygningsdybde – 550 mm
🔴 Indbygningshøjde – 585 mm
🔴 Indbygningshøjde max. – 585 mm
🔴 Indbygningsbredde – 560 mm
🔴 Nettovægt – 38,72 kg


 

pyrolyseovn-selvrens

En pyrolyse-ovn vil hurtigt kunne blive en god hjælper i hverdagen, da manuel rengøring af ovnen både er tidskrævende og hårdt.

Det er forskelligt fra ovn til ovn, hvor lang tid en pyrolyse-rengøring tager, men det vil typisk være et sted mellem halvanden og 3 timer. Den lange tid sørger for, at ovnen bliver renset så grundigt som muligt. Temperaturen bliver ekstremt høj inde i ovnrummet, når programmet kører – gerne op mod 400-500 grader, hvilket også er grunden til, at de fleste ovne har en sikkerheds-låsningsfunktion under rengøringen, der sørger for, at lågen ikke kan blive åbnet.

De meget høje temperaturer er nødvendige, for at alt snavs og skidt indeni ovnrummet bliver til aske. Det norske forbrugersite dinside.no forklarer, at pyrolyse teknisk set er en termisk proces, som indebærer spaltning af sammensatte stoffer til enklere forbindelser ved brug af varme. Pyrolyseprocesser finder ofte sted på blandt andet olieraffinaderier og i kemisk industri, men nu også i hjemmeovnen.

Når varmen så har forvandlet snavset til aske, er det derefter let at fjerne asken med en klud, og ovnrummet bliver efterladt fint og rent.

Husk dog at være opmærksom på at meget høje temperaturer også kræver mere energi, og det kan ses på elregningen, hvis man bruger pyrolyse-funktionen ofte. Energiforbruget vil være på mellem 4 og 7 kWh, og det svarer til et sted mellem 8 og 14 kroner pr. gang ifølge Tænk.

De høje temperaturer og ”brændingsprocessen” under pyrolysen vil næsten uundgåeligt afgive nogle lugtgener. De mindre gode ovne kan både udsende røg og kraftig lugt. Nogle af disse stoffer –  blandt andet formaldehyd – kan være sundhedsskadelige, så derfor er det vigtigt at lufte grundigt ud, og meget gerne både under og efter pyrolyse-programmet. Er det muligt, kan man også opholde sig i et andet rum imens.

Husk også at fjerne inventar fra ovnen, inden pyrolyse-funktionen slås til. Både pander og gryder men også ovnens medfølgende riste og bageplader, hvis de ikke kan tåle pyrolysen.


Pyrolyse og katalyse

Udover pyrolysen findes der også andre selvrenseprogrammer til ovnen. Forhandleren Whiteaway forklarer, at der faktisk er to andre muligheder: katalyse og den mindre kendte form – damprengøring.

Med katalyseovne er det ikke nødvendigt at skrue temperaturen op på de 500 grader. Faktisk kan 200 grader gøre det. Ovnene er nemlig beklædt med specielle fedtafvisende paneler indvendigt, som af sig selv brænder fedt og snavs væk ved en temperatur på 200 grader i minimum en time. Herefter er det lige så let at fjerne det løse skidt som ved pyrolyse-ovnene, da man bare skal bruge en fugtig klud til at tørre efter med.

Desværre er hele processen ikke automatisk, for der kan samle sig fedtrester bag panelerne på katalyseovnene, som man bliver nødt til at fjerne manuelt. Ofte vil det også være nødvendigt at rengøre riste og bageplader i hånden med vand og sæbe, ligesom ovnviften kan tiltrække fedtsamlinger, som også skal vaskes manuelt.

Derudover er hele ovnrummet ikke altid katalytisk belagt, for på nogle modeller gælder det kun bagvæggen og dermed ikke siderne.

Set over hele linjen er katalyse en god rengøringsmetode, men pyrolysen er dog mere effektiv.

Den tredje rengøringsform kaldes for damprengøring. Metoden er ikke helt så effektiv som de andre, men den kan gøre det manuelle arbejde væsentligt lettere. Anskaffer man sig en ovn med damprengøringsfunktion, skal man blot fylde vand i en bradepande og tænde for funktionen. Så vil ovnen varme vandet så meget op, at det fordamper, og den varme damp løsner fedt og snavs, så man lettere kan fjerne det med en klud. Hele processen tager kun en halv time, og metoden er langt mere energibesparende end både pyrolyse og katalyse, men til gengæld slipper man ikke for at gøre noget af arbejdet selv.


Se hvordan du kommer i gang

Vi har her samlet et par links til nyttige Youtube videoer, som viser gode introduktioner til pyrolyse-ovne. Se med herunder og kom godt i gang med din nye ovn.

Introduktion til pyrolyse-rengøring på dansk


Introduktion til pyrolyse-rengøring på engelsk


Guide til pyrolyse-rengøring fra Electrolux


Sådan gør du nemt din ovn ren 

Det er svært at undgå at skulle fjerne madrester, skidt og snavs, når man har en ovn. Det kan hurtigt blive til strengt, manuelt arbejde, men med nogle gode tips kan rengøringen foretages noget lettere.

Vælg en selvrensende ovn

Whiteaway.com forklarer, at man kan spare sig for meget besvær, hvis man anskaffer sig en ovn, der er selvrensende. Der kan enten være tale om ovne med pyrolyse-funktion eller katalyse-funktion, og med en af disse funktioner vil ovnen stort set klare rengøringen selv.

Manuel rengøring af ovn

rengør ovnPyrolyse-ovne vil stort set ikke kræve manuelt arbejde ud over at skulle tørre asken væk med en klud, og har man en ovn med katalyse-funktion, så vil denne type heller ikke kræve så meget arbejde – dog ofte lidt mere end med en ovn med pyrolyse.

Selvrensende ovne har nemlig ofte en særlig ru emalje, som er det, der gør, at de kan holde sig selv rene. Men af og til kræves det stadig, at man selv bidrager til rengøringen. Har man en ovn med en særlig emalje, så er det vigtigt, at man ikke anvender hverken ovnrens, brun sæbe eller rengøringsmidler på emaljen – det kan nemlig ødelægge emaljen og dermed formålet.

Læg mærke til at nogle ovne kun har denne emalje på bagvæggen, mens andre også har det på siderne – dog vil de ikke have det i bunden. Derfor vil man godt kunne anvende de ovenstående rengøringsmidler i bunden.

Rengøring med brun sæbe

Brun sæbeHvis du har en almindelig ovn uden special-emalje eller en ovn, der blot ikke har denne emalje på alle siderne, så vil brun sæbe være en god måde at få bugt med skidt og snavs på. Man kan gøre ovnen ren med brun sæbe på 2 forskellige måder afhængig af, hvor beskidt ovnen er.

Den hurtige metode med brun sæbe går ud på, at man smører ovnens flader (de som kan tåle det) ind i den brune sæbe, og herefter tænder man ovnen på 50-100 grader (endelig ikke mere, for så kan man risikere, at sæben brænder fast). Efter lidt tid vil sæben begynde at boble, og når det sker, skal ovnen igen slukkes. Vent til den er kølet ned og vask så efter med vand.

Hvis man har en meget beskidt ovn, så kan det være nødvendigt med en mere grundig metode: Start dog igen på samme måde og smør ovnens flader (de som kan tåle det) ind i brun sæbe, hvorefter de indsæbede områder dækkes til med husholdningsfilm. Lad det blive siddende natten over. Næste dag skal filmen fjernes, og sæben skal blot vaskes af med vand.

Denne sidste metode er i øvrig også anvendelig, når det gælder bageplader, som er blevet medtaget af madlavning.

Brug den faste, brune sæbe

Også eksperterne fra en artikel i Bt.dk om ovn-rengøring bifalder den brune sæbe – især hvis man har en almindelig ovn uden selvrensningsprogrammer – for her man kan komme på meget manuelt arbejde. Eksperterne herfra anbefaler, at man husker at anvende en af de hårde varianter af brun sæbe – gerne en med en pH-værdi på imellem 11 og 13. En almindelig, flydende brun sæbe har ofte kun en pH-værdi på omkring 8. Dette er vigtigt, da jo mere basisk sæben er, jo bedre er den til at opløse fedt.

Brun sæbe kan dog være hårdt for hænderne, så eksperterne anbefaler, at man anvender handsker.

Den helt naturlige rengørings-metode: Brug natron

NatronWhiteaway.com forklarer, at der findes flere metoder, som er effektive og lette, når det kommer til rengøring af ovnen.

Hvis man ønsker en 100 procent naturlig måde, som er helt fri for gift, så kan man også anvende natron. Vil man rengøre ovnen med natron, så start med at hælde en halv kop natron op, som du blander med lidt vand. Blandingen skal være tyk, så kom kun et par skefulde vand i. Smør herefter natron-blandingen ud på ovnens flader og lad det stå natten over. Vask efter med vand næste dag. En svamp er bedst til formålet.

Hvis man ofte oplever store problemer med at få bunden i ovnen rengjort, så kan man med fordel sætte en bradepande med stanniol i ovnen, hver gang man anvender ovnen. Stanniolen tager så skidtet. Hvis man er uheldig, kan stanniolen brænde fast i bunden af bradepanden – det er derfor, at man ikke bør lægge det direkte på bunden af ovnen.

Drop salmiakspiritus

Salmiakspiritus er effektivt, men til gengæld er det også giftigt. Derfor bør man aldrig anvende salmiakspiritus til rengøringen af ovnen. Dels kan det ødelægge ovnen og termostaten, og dels kan rester af det ende i maden, som man indtager.

Læg især mærke til at tips fra andre lander siger, at man godt kan anvende salmiakspiritus til rengøring af ovne. Det kan i nogle tilfælde godt være rigtigt, men koncentrationen i salmiakspiritus i andre lande er også betydelig mindre end i for eksempel Danmark. I Danmark er koncentrationen på 45 procent, hvor den sagtens kan være 5-10 gange lavere i andre lande.

Glem ikke glasset

ovn glasDe fleste ovne har glasruder, så man kan følge med i, hvad der sker under tilberedningen. Men disse bliver også meget hurtigt tilsmudsede og skal derfor også rengøres.

Brun sæbe er et godt valg til dette formål også (eller almindeligt opvaskemiddel), og hvis det er muligt, så fjern ruden fra lågen og foretag indsmøringen på køkkenbordet. Lad den ligge en halv times tid og vask den herefter af i vasken.

Hvis ruden ikke kan tages af, så kan man også godt foretage rengøringen, mens den sidder fast på ovnen.

Opvaskemaskinen kan klare risten

De fleste riste i ovnen er fremstillet af rustfrit stål, og derfor kan de let bare rengøres i opvaskemaskinen. Har man ikke plads i opvaskemaskinen, eller har man ikke en, så kan brun sæbe også anvendes til dette formål: Smør risten ind i brun sæbe og derefter husholdningsfilm. Lad den stå natten over og vask efter med vand.

Er der fastbrændt skidt på risten, så kan en rist af rustfrit stål også sagtens tåle en tur med stålsvampen eller skuresvampen.

Selv hvis man har en pyrolyse ovn, så er det ikke alle af disse typer, som har medfølgende riste og plader, der kan tåle pyrolyse. Derfor skal de rengøres manuelt, som beskrevet her.

Husk ventilatoren i varmluftsovnen

Hvis man har en varmluftsovn, så findes der også en ventilator i ovnen. Det varierer fra ovn til ovn, hvordan man afmonterer ventilatoren. Kig i brugsanvisningen og gør den ren med almindeligt opvaskemiddel.

Husk dog at slukke for hovedafbryderen, inden du fjerner ventilatoren.

Hvor ofte skal jeg gøre ovnen ren?

Eksperterne anbefaler, at man med fordel kan tage det værste snavs lidt ad gangen, så man ikke står med en meget stor rengøring lige pludselig. Man bør som hovedregel desuden gøre ovnen hovedrent hver anden måned.

Hvordan kan jeg se forskel på emaljen?

Isabellas.dk forklarer, at man let kan se forskel på, hvilken type emalje ens ovn har. En almindelig ovn uden selvrensende funktioner vil have en glat emalje, mens selvrensende ovne – for eksempel ovne med pyrolyse – vil have en ru emalje.


Hvilke typer ovne findes der?

Når man skal vælge en ny ovn, så kan det være svært at skelne imellem de mange typer af ovne på markedet. Baseret på en artikel fra Which.co.uk guider vi her til de forskellige typer af ovne:

Enkel eller dobbelt

Which.co.uk forklarer, at man både kan få enkelt-ovne og dobbelt-ovne. De vil ofte være af samme bredde, men variere i højde, og dobbeltovnene vil ofte være dyrere end enkeltovnene.

Det vigtigste aspekt er her, om en enkeltovn er nok til husstandens behov. Det vil det være for de flestes vedkommende, selv om her kun er tale om ét ovnrum til både at stege, bage og grille i. Man kan også få store ovne med ovnrum på over 80 liter.

Hvis man har brug for flere muligheder, når man laver mad, kan det være smart med en dobbeltovn. Det betyder, at man altid vil have plads nok, og det er især smart, hvis man ofte kokkererer retter, der skal tilberedes ved forskellige temperaturer. Til gengæld vil en dobbeltovn fylde en del i køkkenet.

Elektriske ovne

De mest populære ovne er de elektriske ovne – i modsætning til gasovnen. En elektrisk ovn byder på mange muligheder, og hvis man investerer i en ovn med varmluft, så vil der være en ventilator, som sikrer en god og jævn fordeling af varme. Elektriske ovne er også meget pålidelige, når det kommer til at holde en præcis temperatur, og så er udvalget meget bredt.

Dog koster en elektrisk ovn mere i brug end en gasovn. 

Gasovne

smeg-c6gmx8-gaskomfurMange tror, at gasovne hører fortiden til, men der er stadig en del, der foretrækker den gammeldags gasovn. Det kan være svært at få fat på en, men en af de store fordele ved en gasovn er, at den er billig i brug – man vil kunne spare en del penge ved at anvende en gasovn frem for en elektrisk ovn. På den anden side så er gasovne ikke så effektive som elektriske ovne, og det kan være svært at holde en jævn og stabil temperatur.

Indbygningsovne

En indbygningsovn er designet til at kunne tilpasses ind i forhold til køkkenets allerede-etablerede design. Man bygger så at sige ovnen ind i køkkenet, så ovnen bliver en del af helheden.

En indbygningsovn har den fordel, at den stikker mindre ud designmæssigt, og det vil give køkkenet en pænere æstetik. Indbygningsovne kan fås i forskellige størrelser, men man skal være meget opmærksom på målene, da ovnen skal kunne passe ind i pladsen i køkkenet.

Indbygningsovne kommer også i forskellige pris- og energiklasser og med mange eller få funktioner, og det vil være forholdsvist let at få en indbygningsovn, der passer til ens individuelle præferencer.

Komfur med ovn

komfurEt helt komfur med kogeplader øverst og ovn nederst står i kontrast til indbygningsovnen. Her får man derfor ikke kun en ovn, men et helt komfur, og det vil fylde en del i køkkenet. Denne 2 i 1 type er smart og opfylder flere behov på én gang, men man skal selvfølgelig også have brug for begge dele, før det er en god ide at investere i denne type.

Komfurer kommer også i forskellige pris- og energiklasser og med mange eller få funktioner. 

Mikrobølgeovn

En moderne mikrobølgeovn kan i dag mere end blot poppe popcorn eller varme en frysepizza op. En mikrobølgeovn tilbereder maden ved hjælp af mikrobølger, som opvarmer vandmolekylerne i fødevarerne – derfor bliver fødevarens indre lige så hurtig varm, som det ydre.

Moderne mikrobølgeovne har ofte også funktioner som varmluft og grill, og det betyder, at man til de fleste retter vil kunne anvende mikrobølgeovnen som en helt almindelig ovn. Dog er mikrobølgeovne mindre end almindelige ovne, så de vil ikke kunne rumme lige så meget.

Mikrobølgeovne kommer også i forskellige prisklasser og med mange eller få funktioner.

Mini-ovn

Steba ECO miniovnEn miniovn passer til husstande, hvor der ikke er særlig meget plads i køkkenet – for eksempel i sommerhuset eller på kollegieværelset. Som navnet antyder, så er en miniovn ikke særlig stor og kan derfor ikke rumme så meget – men der vil dog være plads til for eksempel lasagne eller pizza.

Ofte vil en miniovn dog ikke kunne erstatte en almindelig ovn. Miniovne kommer i forskellige prisklasser og har ofte både over-/undervarme og undervarme. Nogle modeller har også grill-funktion.

Kombi-ovn

Som navnet indikerer, så kan en kombiovn opfylde flere formål. Ofte vil en kombiovn være en mikrobølgeovn, som kan mere end normalt eller en normal ovn, som for eksempel også kan anvende damp til at tilberede fødevarer. Kombiovnene kommer også i forskellige pris- og energiklasser og har ofte i hvert fald de mest essentielle funktioner som over-/undervarme, undervarme, varmluft og grill.


Sådan vælger du den rigtige ovn

HmmSom forbruger skal man være opmærksom på, hvilken ovn man investerer i. Forskellige ovne passer nemlig til forskellige typer af forbrugere, men grundlæggende er der også nogle ting, som skal være i orden.

Det britiske testmagasin Which.co.uk samt den danske avis B.dk og Tænk har lavet guides til, hvordan man vælger den rigtige ovn, og først og fremmest forklarer de, at en god ovn skal kunne holde minimum 10 år og gerne længere.

Forskellige ovn-størrelser

Før man begynder at se nærmere på funktioner, så skal man tænke på basis: Hvor stor en ovn har man brug for, og hvor stor en ovn er der plads til i hjemmet? Der findes både mindre ovne, mediumstore ovne og store ovne, som kan indeholde mange liter.

Eksperterne skriver, at ovne normalt har et ovnrum med en kapacitet på mellem 50 til 75 liter, men nogle ovne kan være endnu større. Gennemsnittet ligger på omkring 64 liter, så alt herover anses for værende en stor ovn.

Hvis man er en stor familie eller ofte har gæster, så vil en stor ovn være en fordel, mens en stor ovn kan være spildt, hvis man kun laver mindre portioner – udnyttelsen vil så være meget lille, hvilket giver et større – og unødvendigt – energiforbrug. Man skal dog heller ikke proppe for meget mad ind i en for lille ovn, da varmefordelingen så vil blive dårlig – derfor skal man kende sine vaner og forbrug, før man vælger størrelse.

Gode ovne til lav pris

Prisen er også en vigtig faktor. Eksperterne forklarer, at dyre ovne ikke altid er de bedste. De forklarer baseret på deres egne tests, at man sagtens kan få en god ovn til kun et par tusinde kroner – de dyre modeller kan let løbe op i over 10.000 kroner.

Energimærkningen

Man bør heller ikke glemme energimærket. En ovn med en høj energiklasse vil nemlig have et meget lavere energiforbrug end en model i en lav energiklasse. Man kan se energimærket på alle ovne, idet denne mærkning er obligatorisk.

Læs med længere nede for mere information om energimærket.

Ovne med mange eller få funktioner

Ligesom ovne kommer i forskellige størrelser, så kommer de også med forskellige antal funktioner. Her skal man også kende sine egne behov, for flere funktioner koster flere penge.

Hvis man ved, at man kun anvender almindelig over-/undervarme og måske engang imellem grill eller varmluft, så er der ingen grund til at vælge en ovn, der kan meget mere – det vil være spild af penge. Så vil man bare ende med en dyr ovn med funktioner, som man aldrig kommer til at bruge.

En ovn med varmluftsfunktion vil dog ofte være tilrådeligt, idet det så er muligt at tilberede på flere plader ad gangen samtidig, da en ventilator sikrer en jævn fordeling af varmen.

Eksperterne anbefaler også, at man køber en ovn, der også har funktionen kun undervarme, som især er nyttig ved pizzabagning. Overvarme derimod er godt til gratinering.

Der findes ovne, der kan rigtig mange ting: Nogle kommer med stegetermometer og kogebøger og andre med madlavningsprogrammer og favoritprogrammer. Dette kan være nyttigt og gøre tilberedningen lettere, men ofte vil man skulle betale ekstra for det. Nogle ovne har også specialfunktioner til langtidsstegning, pizza eller optøning.

Med eller uden selvrengøring

Nogle ovne kommer også med selvrensningsprogrammer såsom pyrolyse eller katalyse, og det kan være smart, hvis man gerne vil slippe for rengøringen. Det er op til en selv at vurdere, om man har brug for det. Ovne med disse funktioner koster ofte ekstra.

Brugervenlighed

Se nærmere på hvor intuitive modellerne er i forretningen. Nogle ovne er svære at finde ud af at bruge, mens andre er lettere.

Også værd at overveje

Der er yderligere nogle elementer, som ikke er nødvendige, men kan være smarte. Which.co.uk nævner her et digitalt display med timer, og digitale valg kan være mere nøjagtige end for eksempel en drejeknap.

Også teleskopudtræk kan være en fordel til især tunge fade, således at de kan køres ind og ud. Det forbedrer både sikkerheden og gør arbejdet lettere.

Nogle ovne har en særskilt dampfunktion, som nogle vil kunne få meget glæde af. Dampovne tilbereder fødevarerne med damp ved lavere temperaturer, og det vil resultere i mere saftig mad, som også bibeholder flere næringsstoffer.

Ovne bliver mere og mere teknologiske, og i dag er det muligt at få ovne, der kan styres med en app via telefonen. Dette kan også lette madlavningen noget og gøre arbejdet mere fleksibelt.

Derudover skal man finde ud af, om ovnen varmer hurtigt op, og om den let kan nå op på den valgte temperatur og forblive der. Det er også vigtigt med en ovn, som varmer jævnt over hele ovnrummet. For at være sikker på disse ting er det derfor en god ide at se nærmere på de forskellige tests, hvor kyndige folk har testet for netop disse – samt mange flere – parametre.


Hvad betyder ovn-symbolerne?

De fleste ved efterhånden, hvordan over-/undervarme-symbolet ser ud – måske fordi det er intuitivt, eller måske fordi det er den funktion, de oftest bruger.

Men der er mange flere symboler på ovnen, og baseret på en artikel fra Whiteaway.com guider vi her til at kunne forstå de mest normale ovn-symboler:

🌀 Over/undervarme: To streger over hinanden på langs.

🌀 Undervarme: Én streg på langs nederst

🌀 Overvarme: Én streg på langs øverst

🌀 Varmluft: En cirkel med en figur med tre ben indeni (ligner en propel set forfra). ”Propellen” symboliserer den vifte, som varmluftsfunktionen anvender til at fordele varmen jævnt.

🌀 Grill: En takket eller zigzagget streg. Kan også optræde sammen med symbolet for varmluft – da kombineres disse.

🌀 Hurtig opvarmning:
 
Varierer lidt, men ofte 2 pile mod højre, der peger ind imod 3 bølgede streger på højkant.

🌀 Optøning:
 En iskrystal med en dråbe nedenunder.


Energimærker: hvad du skal vide, inden du køber ny ovn

Energimærket findes på produkter som hvidevarer og elektriske apparater. Det viser, hvor energieffektivt et produkt er. Hold øje med energimærkningen, når du skal købe hårde hvidevarer eller elektronik, så kan du spare penge og samtidig gøre miljøet en tjeneste

EU’s obligatoriske ordning for energimærkning har for nyligt skiftet karakter. Det nye mærke ligner det gamle meget, men er blevet mere overskueligt at afkode. Vi sætter dig ind i det nye format, så du ved, hvad du skal kigge efter, når du skal investere i nye produkter.

Den nye energimærkelov
Den nye energimærkelov gælder i hele EU og omfatter alle hårde hvidevarer. Med den nye opdatering bliver produkterne vurderet på en skala fra A til G. Tidligere var skalaen forskellig fra produkt til produkt.

Den nye lov betyder, at produkter, der tidligere lå øverst på skalaen bliver til mærke B, C eller D og udelader plusser. Ændringen er lavet, så du som forbruger har nemmere ved at vurdere energiforbruget og sammenligne produkterne på tværs af type. 

I første omgang vil den nye mærkning fremgå på udvalgte produkter, men på sigt vil alle hvidevarer og elektronik få samme mærkning. Derfor vil der være en overgangsperiode, hvor du kan opleve, at nogle produkter har den gamle mærkning og andre den nye. 

Hvad betyder den nye energimærkning?

  • Den nye skala går fra A til G og har ingen plusser. De mest energivenlige produkter er A-mærket og de mindst energivenlige er G-mærket.
  • Skalaen er ens for alle produkter.
  • Den nye skala har en tilknyttet QR-kode, der giver dig ekstra information om produktet. 

Hvorfor er energimærkningen ændret?

  • Den gamle skala afhænger af, hvilket type produkt mærket sidder på. Nogle produkter har A som det øverste på skalaen, mens andre kan have en mærkning på helt op til A+++. Det kan være forvirrende som forbruger, så derfor er mærkningen nu blevet mere ensartet.
  • Energistyrelsen anbefaler, at du kigger på farverne på skalaen frem for på bogstaverne. Jo mørkere grøn farven er, desto mere energieffektiv er produktet. På den måde undgår du forvirring i overgangsperioden.

Disse informationer kan du finde på energimærket
Informationen på energimærket er tilpasset det produkt, som mærket sidder på. Derfor kan du finde information om eksempelvis vandforbrug og tørreevne på en vaskemaskine eller støjniveauet på en støvsuger.

Det betyder symbolerne på energimærket:

  • L/annum: det årlig vandforbrug i liter
  • Kg: hvor mange kilo maskinen kan indeholde
  • dB: det generelle støjniveau for maskinen
  • kWh/annum: hvor mange kilowatt-timer maskinen bruger på et år

Hvilket energimærke skal du vælge?
Hvis du vil skåne miljøet eller spare på strømmen, er det godt at kigge efter et energimærke, der ligger højt på skalaen. Hvis du vælger energibesparende produkter, kan du reducere din energiregning og skåne miljøet.

Husk også, at du ikke bør udskifte dine hvidevarer, før de trænger. Det kan føles logisk at skifte køleskabet ud med en mere energibesparende udgave, men det er hårdt for miljøet at producere produkterne, så derfor bør du først skifte ud, når de gamle står af.

Hvilke produkter har et energimærke?

  • Ovne
  • Frysere og køleskabe
  • Lamper
  • Emhætter
  • Fjernsyn
  • Vaskemaskiner
  • Tørretumblere
  • Opvaskemaskiner
  • Støvsugere

Sådan testes pyrolyse ovne

Når testpanelerne tester ovne, så er der forskellige parametre og aspekter, som de ser nærmere på. Det store britiske testmagasin Which.co.uk forklarer her, hvordan de tester deres udvalgte ovne, og hvad vægten af bedømmelsen særligt lægges på:

Temperatur 

Which.co.uk skriver, at ovnene testes på temperatur-præcision, og dette parameter er meget afgørende for bedømmelsen.

Hvis man for eksempel tilbereder mad i en ovn på en bestemt temperatur, og ovnen rent faktisk ikke har denne temperatur, så bliver maden enten under-tilberedt eller over-tilberedt. En sådan ovn vil ikke være temperatur-præcis. Temperaturen måles flere steder i ovnen ved denne måling. Nogle af de ovne, som Which.co.uk har testet, har været op til 30 grader højere, end hvad de har angivet.

Kapacitet

Den faktiske kapacitet måles for, hvor meget mad man kan tilberede i ovnen. Nogle ovne har en tendens til at skrive, at de kan rumme mere, end de faktisk kan.

Grill

For at måle hvor god ovnens grill-funktion er, lægges der hvidt brød uden skorpe ind i ovnen. Herefter tændes der for grill-funktionen, hvorefter det måles, hvor jævnt ovnen griller brødet, samt hvor grillet det bliver.

Opvarmning

Der måles, hvor hurtigt ovnen varmer op til den ønskede temperatur. Which.co.uk anvender 180 grader som målestok og forklarer, at de hurtigste kan nå op på 180 grader i løbet af 4 minutter, hvor de mest langsomme kan tage over 10 minutter.

Brugervenlighed

De britiske eksperter vurderer også, hvor lette ovnene er at bruge, og hvor intuitive de er. Også overskueligheden vurderes, og hvor let det er at sætte mad ind i ovnen og tage den ud igen.


Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.

I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Råd & Rön 🇸🇪

Det svenske forbrugerråd Råd & Rön beskæftiger sig med adskillige sider af svenskernes forbrugerliv, og det inkluderer også tests af forskellige forbrugerprodukter. Råd & Rön har her testet 11 forskellige ovne med pyrolyse.

Ønsker du at læse mere om testen, kan du klikke på dette link. Læg dog mærke til at fuld adgang til testens specifikke resultater kræver abonnement. Hvis man kun ønsker at se resultatet af en enkelt test, kan man købe sig adgang til testene enkeltvis.

Goodhousekeeping.co.uk 🇬🇧

Det britiske Good Housekeeping Institute hvor man som forbruger kan finde både viden, information og vurderinger af forskellige hus-, hjem- og haveprodukter. Goodhousekeeping.co.uk foretager nye tests lidt ad gangen og vurderer produkterne ud fra blandt andet funktionalitet, brugervenlighed, anvendelighed og pris. Her har eksperterne testet pyrolyse ovnen Samsung NV73J9770RS.

Ønsker du at læse mere om testen, kan du besøge deres artikel her.

Telegraph.co.uk 🇬🇧

The Telegraph er en af de traditionsrige, britiske aviser. Avisen så dagens lys i 1855 og udkommer stadig dagligt på tryk samtidig med, at avisen også har et stort onlineunivers. Avisen skriver primært om nyheder fra ind- og udland, men også om sport, underholdning, kultur og livsstil. Her har avisen testet forskellige ovne, blandt andet modellen Samsung NV73J9770RS, og fundet frem til, hvilke ovne som fortjener en plads i forbrugernes køkkener.

Du kan læse hele testen på deres hjemmeside her.

Which.co.uk 🇬🇧

Which.co.uk er Englands største forbrugermagasin med visionen om at være forbrugernes forlængede arm og hjælper i dagligdagen og sørge for, at forbrugeren får den bedst mulige viden inden køb af produkter. Which.co.uk tester løbende et stort udvalg af forbrugerprodukter, og her gælder det pyrolyse ovnen Samsung NV73J9770RS. Ønsker du at læse mere om testen, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Miele H2760BP, kan du klikke på dette link.

Ønsker du at læse mere om testen af Miele H22651BP, kan du klikke på dette link.

Læg dog mærke til at fuld adgang til testens specifikke resultater kræver abonnement.

Which.co.uk har testet Samsung NV75N5671RS-EG (75%) og Bosch HRG6769S6 (74%). Deres høje testscore klassificerer dem til ”Best Buy” – en titel, som kun tilfalder de bedste af ovnene. Testen kommer grundigt om flere funktioner, såsom effekten af pyrolysefunktionen, og hvor godt den respektive ovn bager og griller. Samtidig er der set nærmere på specialfunktioner. Samsung-modellen scorer højt på mange parametre, mens redaktionen har lidt flere forbehold over for Bosch-ovnen, der dog stadig er et godt køb.

Testen for Samsung NV75N5671RS-EG er udført: september 2018
Du kan se testen her

Testen for Bosch HRG6769S6 er udført: oktober 2016
Du kan se testen her

Kagoo.co.uk 🇬🇧

Kagoo.co.uk er et britisk magasin med fokus på elektroniske forbrugerprodukter og tests af disse. Det inkluderer også ovne, og her er modellen Bosch HRG675BS1S blevet testet – der er hertil blevet set nærmere på både tilberedningsevner, funktioner, design og anvendelighed.

Ønsker du at læse hele testen, kan du finde den hos Kagoo.co.uk.

Forbrugeranmeldelser ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udover de ovenstående tests har vi også kigget på forbrugeranmeldelser hos forskellige forhandlere af pyrolyse ovne. Vi har set på de omtalte ovne og undersøgt, hvad de almindelige forbrugere mener om produkterne. Det giver et godt supplement til eksperternes vurderinger.

En anden populær ovntype er dampovne, som giver mulighed for at tilberede mad på en helt ny måde. Vi har udgivet en dampovn test, hvor du kan læse meget mere om hvad du kan få ud af en dampovn.

Testberichte

Den tyske side Testberichte.de er særligt stærke i forhold til tests, vurderinger og anmeldelser. De har blandet andet vurderinger af over 500.000 produkter og mere end 850.000 testresultater. På siden er der også for mange produkter brugeranmeldelser og teknisk data. 

3 af de produkter, som er vurderet på Testberichte.de er de tre ovne BAUKNECHT BIK7CSP8TSPT, Bosch HBG672BS1 og Siemens HB674GBS1, der alle tre udsættes for en grundig tests og beskrivelse. Den samlede vurdering af de forskellige produkter beskrives i samlet antal stjerner med 5 mulige. 

Du kan se anmeldelserne her, her eller her 

Amazon 

Amazon er blandt de største i verden inden for internethandel og blandt flere domæner ejer de også Amazon.de, der er deres tyske side. Amazon blev stiftet tilbage i 1995, hvor formålet var at skabe en online boghandel, hvilket dog siden er blevet udbygget til at Amazon nu sælger en lang række produkter. 

Blandt de produkter, der sælges på Amazon.de er ovnene Bosch HBG672BS1 og Siemens HB674GBS1, som på baggrund af kundeanmeldelser får en samlet vurdering på Amazon.de. Bosch HBG672BS1 får, baseret på næsten 300 anmeldelser, 4.7 ud af 5 stjerner og Siemens HB674GBS1 får 4.8 ud af 5 baseret på over 1.000 anmeldelser. 

Du kan se anmeldelserne her og her

Amazon er en verdensberømt e-handelsside, der har amerikanske rødder. Den findes i dag imidlertid også i flere nationale udgaver, bl.a. den engelske og tyske. Sammen med det brede vareudvalg indbefatter Amazon også brugeranmeldelser fra et globalt kundenetværk. 

Vi har anvendt Amazon.de som kilde for gennemgangen af produkterne Samsung NV75N5671RS-EG og Siemens HB674GBS1. Vi har her set nærmere på, hvordan forbrugerne har vurderet de to tyske ovne ud fra et 5-stjernet vurderingssystem. Mens Samsungs ovn i skrivende stund ligger på 4,6/5, er Siemens-modellen oppe på 4,7/5. Det bevidner efter vores mening, at produkterne har vundet stor popularitet hos kunderne, hvilket er en væsentlig faktor i den samlede bedømmelse af ovnene.  

Du kan se brugeranmeldelserne for Samsung NV75N5671RS-EG her
Du kan se brugeranmeldelserne for Siemens HB674GBS1 her

Testmagazin.de

Det tyske magasin ETM Testmagazin har været på markedet i mere end 15 år og tester produkter inden for flere forskellige kategorier, bl.a. teknologi og husholdning. Nøgleordet for testene er transparens. Målet er, at forbrugerne skal kunne forstå klart og tydeligt, hvorfor redaktionen er nået frem til den endelige testscore, bl.a. via let tilgængelige tabeller.  

Testmagazin.de har testet 8 indbygningsovne, bl.a. ud fra hvor godt de bager forskellige former for bagværk. Der er også blevet taget hensyn til ovnens forskellige funktioner og indretning. Samsung NV75N5671RS-EG er topscorer med sine 93,4% og placerer sig dermed i Testmagazins øverste kategori, der går fra 92-100% og klassificeres med 1 (sehr gut). Ovnens dobbeltfunktion og ensartede varmespredning er blot nogle af de mange plusser, der fremhæves i testen. 

Testen er udført: november 2018
Du kan se testen her

Testberichte.de

Testberichte.de er en tysk forbrugerportal, der indhenter testresultater fra en række tysksprogede medier og sammenstiller dem, så læserne får et samlet billede af, hvordan produkterne klarer sig på markedet.

Testberichte.de har publiceret testresultater for Siemens HB674GBS1. Heraf fremgår det, at ovnen er udpeget som testvinder hos det anerkendte Stiftung Warentest. Den bliver bl.a. rost for at grille og bage med stor effektivitet, ligesom den holder den ønskede temperatur. Bemærk venligst, at du kun kan se det komplette testresultat fra Stiftung Warentest ved at købe adgang hertil.  

Testen er udført: august 2019
Du kan se testen her

Google Shopping

Google er en verdenskendt søgemaskine, som også tilbyder flere forskellige annonceringsværktøjer, herunder Google Shopping. Værktøjet kombinerer både tekst og billede, når du foretager en søgning på Google. 

Vi har benyttet Google Shopping som en kilde i præsentationen af ovnen Bosch HRG6769S6. Det har vi gjort ved at inddrage den samlede karakter fra forbrugerne, som i øjeblikket ligger på 4,8/5. Vi mener, at brugeranmeldelser er et lige så vigtigt pejlemærke som ekspertanalyser, når forbrugerne skal træffe det endelige valg. 

Du kan se brugeranmeldelserne her


Andre relevante tests og artikler

Fandt du ikke det, du søgte i denne artikel, har vi her på Forbrugsguiden også en lang række af andre tests, du måske vil finde interessante.

Som et alternativ til denne artikel, kan du her læse vores selvrensende ovn test, der har fokus på markedets bedste ovne med indbyggede selvrensningsprogrammer.

Ønsker du et mere komplet billede af markedets bedste oven, finder du her vores generelle ovn og varmluftsovn tests.

Er der et bestemt mærke der vækker din interesse, kan du med fordel dykke ned i vores mange producent-specifikke test. Her kan du læse vores Voss ovn test, vores Bosch ovn test, vores Siemens ovn test og vores Electrolux ovn test. I disse tests finder du producenternes bedst vurderede ovne, bedømt af uafhængige ekspertpaneler.

Er du i gang med at bygge nyt køkken, eller ønsker du blot at din ovn bliver en integreret del af dit køkken, bør du læse vores generelle indbygningsovn test. I denne artikel har vi samlet de bedste indbygningsovne på tværs af producenterne.

Dog finder du også i denne kategori en række producent-specifikke tests. Her kan du læse vores Bosch indbygningsovn test, vores Voss indbygningsovn test og vores Siemens indbygningsovn test.

Du kan også læse vores tests med særlig fokus på ovnenes specialindstillinger. Her finder du fx vores dampovn test og vores Siemens kombiovn test. En kombiovn er typisk en lille ovn, ikke at forveksle med en miniovn, der har de samme egenskaber som en almindelig ovn og en mikrobølgeovn. Grundet kombiovnenes størrelse og specialindstillinger bruges de ofte som den primære ovn i små lejligheder eller som sekundær ovn i den store husstand.

Vi håber, du finder, hvad du søger.

 


FAQ

Hvad er en pyrolyse ovn?
En pyrolyse ovn er egentlig en almindelig ovn, som dog har en indbygget funktion, som næsten automatisk rengør ovnen – det program kaldes et pyrolyseprogram. Programmet opvarmer ovnen op til 400 grader, hvilket forvandler alt fedt og madrester i ovnen til aske, hvilket derefter nemt kan fjernes med en fugtig klud.
Hvilke pyrolyse ovne er de bedste på markedet?
Nogle af de bedste pyrolyse ovne, som er på markedet lige nu, er blandt andet modellerne Bauknecht BIK7CSP8TSPT, Samsung NV75N5671RS-EG og Miele H2760 BP. Modellerne har opnået nogle flotte resultater i en række tests, hvor de blandt andet bliver rost for deres alsidighed, høje kvalitet og deres brugervenlighed.
Hvad er fordelen ved at have en pyrolyse ovn?
Fordelen ved at have en pyrolyse ovn er, at en pyrolyseovn er meget nemmere at rengøre sammenlignet med en almindelig ovn. Det indbyggede pyrolyseprogram i en pyrolyseovn varmer ovnen op til 400 grader, hvilket forvandler alle fedt og madrester til aske, hvilket dernæst nemt fjernes med en fugtig klud.
Forbruger pyrolyse ovne meget strøm?
Nogle forbrugere mistænker pyrolyse ovne for at bruge meget mere strøm end almindelige ovne, men det er ikke sandt. En pyrolyse ovn bruger en smule mere strøm end almindelige, moderne ovne, men det er generelt så lidt, at du faktisk bruger flere penge på at købe ovnrens til din almindelige ovn.

Tidligere anmeldte produkter – nu udgået 

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.


Samsung NV75N5671RS-EG

Topscorer hos Testmagazin.de – 93,4% 
Best Buy hos Which.co.uk – 75% 
Gode brugeranmeldelser på Amazon.de – 4,6/5 

Samsung NV75N5671RS-EG

 

Samsung NV75N5671RS-EG er en 60 cm indbygningsovn, og den har en række smarte funktioner, der hjælper dig i køkkenet. Den leveres bl.a. med 80 forprogrammerede opskrifter – Auto Cooks. Når du har valgt den ønskede opskrift, får du automatisk vist instruktionerne på LCD-displayet samt den optimale ovnindstilling.

En ekstra smart feature er den pyrolytiske rengøring. De fleste forbrugere kender givetvis problemet med madrester, der brænder sig fast på indersiden af ovnen, og det kan være lidt af en udfordring at få dem vasket væk. Pyrolysefunktionen sikrer, at både fastbrændte madrester og fedtpartikler brændes og omdannes til et fint støv, hvor der blot er brug for aftørring med en klud.

Dual Cook Flex™ – to ovne i én

Samsung NV75N5671RS-EG er blevet testet i topmagasiner som tyske Testmagazin.de og engelske Which.co.uk, og begge magasiner er mildest talt begejstrede for ovnen. Den ligger som topscorer i begge tests, og hos Which.co.uk har den tilmed fået titlen ”Best Buy”, der kun uddeles til de bedste produkter i kategorien. Også forbrugerne på Amazon.de er glade for produktet og har belønnet den med karakteren 4,6/5.

Én af de ting, der bliver fremhævet i de forskellige tests, er Dual Cook Flex™-funktionen. Du kan opdele ovnen, så du kan tilberede forskellige retter i den øverste og nederste zone – endda ved forskellige temperaturer og tidsindstillinger. Som Which.co.uk nævner, er Samsung NV75N5671RS-EG ikke den mest energieffektive ovn i klassen. Det kan derfor give god mening kun at tilberede mad i f.eks. den øverste zone.

God på en række område

Ovnen fra Samsung bliver også rost for at være en god og alsidig ovn med masser af plads. Både Which.co.uk og Testmagazin.de påpeger, at den bager og griller på effektiv og ensartet vis. Det er også en stor fordel, at ovnen hurtigt varmes op, ligesom termostaten er præcis. Ifølge Which.co.uk ses det med al tydelighed i forskellige former for bagværk, hvor Samsung NV75N5671RS-EG klarer sig flot modsat flere andre konkurrerende ovne.

Samsung NV75N5671RS-EG vs. markedet

Overordnet set er ovnen nem at betjene, og det er ikke mange fejl, testpanelerne har fundet ved ovnen. De små minusser går primært på det knap så energieffektive niveau, og at displayikonerne er lidt små og mangler baggrundsbelysning. Pyrolysefunktionen kan også til tider mangler at rense nogle små steder. Med tanke på den høje testscore er ovnen fra Samsung dog stadig meget anbefalelsesværdig, og det samme billede ser man hos Amazon-forbrugerne.

Fordele

  • Bager godt
  • God plads
  • Kan deles ind i to mindre ovne
  • Præcis termostat
Ulemper

  • Ikke så energieffektiv som lignende modeller på markedet
  • Konerne er lidt små

Specifikationer:
Indbygningsovn 60 cm
Mål: 60 x 60 x 57 cm
  Energiklasse: C
  Volumen: 75 L
Auto Cooks – forprogrammerede opskrifter
Dual Cook Flex™ – del ovnen op i to
Børnesikring


Gorenje BOP799S51X

Topscorer hos et uafhængigt testpanel

Gorenje BOP799S51X

Høj rummelighed

Gorenje BOP799S51X vil være et godt valg for den forbruger, der ønsker en stor kapacitet – denne ligger nemlig på 73 liter. Det betyder, at den let vil kunne klare julemiddagen, eller når der kommer gæster. Yderligere er her tale om et rigtig flot produkt i en kombination af elegante sorte og grå farver. Lågen er klar og af glas, hvilket tillader, at man let kan holde øje med tilberedningen, og oven over lågen findes kontrolpanelet, der udgøres af få knapper og et touch-display.

Læg mærke til at her er tale om en indbygningsovn – denne skal bygges ind køkkenets eksisterende design og dermed ikke stå frit. Det betyder også, at man bør lægge rigtig godt mærke til målene. Disse findes under ”specifikationer”. Konsultér dog gerne producentens helt nøjagtige angivelser af mål inden køb – for en sikkerheds skyld.

Med indbygget stegetermometer

Gorenje BOP799S51X kommer med en række brugbare funktioner, muligheder og tilbehørsstykker, der gør madlavningen meget lettere. Det tæller for eksempel det indbyggede stegetermometer, der sikrer, at kernetemperaturen bliver optimal og det smarte teleskopudtræk. Teleskopudtrækket gør, at det er lettere at få tunge fade ind og ud af ovnen, da man kan glide maden ind på disse skinner.

Herudover er det muligt at tilberede mad på flere niveauer samtidig – helt op til 5 styks. Den smarte luftfordeling gør, at man kan være sikker på, at alle niveauerne får tilstrækkelig med varme. Luftstrømmen cirkulerer nemlig frit rundt, hvilket tillader, at varmen kan fordele sig ligeligt over det hele. Der findes også en moderne 3D-varmefordeling til Perfect Grill, der giver mør mad indvendig, samt gør den sprød udvendig.

Pyrolyse-rengøring

Gorenje BOP799S51X kommer med pyrolyse, der mindsker den manuelle rengøring. Pyrolysen arbejder ved at skrue ovnen op på meget høje temperaturer, hvilket brænder skidt, fedt og snavs væk, og derefter skal man blot tørre efter med en klud – så er ovnen ren. Yderligere er den specialdesignet til hjemmebageren – især til brød. Moderne teknikker er sammensat med gamle traditioner, så man får brød, som var de bagt i en stenovn.

Desuden kommer produktet med Gentle Close, der sikrer en blid lukning af lågen, Silver Matte-belægning indvendigt, børnesikring og DynamiCooling, som giver en hurtig nedkøling. Apparatet er tillige forholdsvis energivenligt i brug, for den er skabt i energiklasse D.

Fordele

  • Meget brugervenlig
  • God til bagning
  • Holder en jævn temperatur
Ulemper

  • Højt energiforbrug
  • Langsom til at varme op

Specifikationer ved Gorenje BOP799S51X:
🔴 Type: indbygningsovn med pyrolyse
🔴 Producent: Gorenje
🔴 Energimærke: A
🔴 Kapacitet: 73 liter
🔴 Rengøring: Pyrolyse
🔴 Højde: 59,5 centimeter
🔴 Bredde: 59,5 centimeter
🔴 Dybde: 56,6 centimeter
🔴 Vægt: 44,6 kilo


Siemens HB674GBS1

Topscorer hos Testmagazin.de – 93,4% 
Gode brugeranmeldelser hos Amazon.de – 4,7/5 

Siemens HB674GBS1

Er du vild med tysk kvalitet og effektivitet, bør du tage et ekstra kig på pyrolyseovnen Siemens HB674GBS1. Testberichte.de samler tests fra hundredvis af tysksprogede medier, og i oversigten for Siemens HB674GBS1, fremgår det bl.a., at ovnen er udnævnt som testvinder hos det anerkendte Stiftung Warentest. Det bliver fremhævet, at den både bager og griller meget ensartet og holder temperaturen ekstremt godt. 

God pyrolysefunktion

Eftersom der er tale om en testvinder, kan du også godt tillade dig at have visse forventninger til den 60 cm store indbygningsovn. Den har flere praktiske funktioner såsom pyrolysefunktionen activeClean®, der gør ovnen selvrensende. Du slipper ganske enkelt for at skulle skrubbe madrester væk fra ovnens inderside – pletter, som kan være ret genstridige og svære at få bugt med. Når ovnen varmes op til en høj temperatur, bliver de forskellige madrester omdannet til en fin aske, der er nem at tørre væk med en klud. Ifølge tests er det en funktion, der fungerer upåklageligt hos HB674GBS1-modellen.

Smart CoolStart-funktion

Har du glemt at få taget kød op af fryseren i god tid inden aftenens middagsselskab? Det er givetvis en situation, som mange af os kender fra en hektisk hverdag – og Siemens HB674GBS1 løser problemet med sin CoolStart-funktion. Her kan du opvarme den frosne mad endnu hurtigere takket være den specialudviklede varmeteknologi, og du behøver ikke engang at forvarme ovnen. Der er ganske enkelt tænkt i flere brugervenlige løsninger, og designet har vundet mange fans. På Amazon.de ligger brugernes vurderinger pt. på den flotte score 4,7/5. 

Siemens HB674GBS1 vs. markedet

Der er mange gode ting at sige om Siemens HB674GBS1, og den kommer med mange funktionelle features – også flere, end der er nævnt her på siden. Vi anbefaler produktet, dels på baggrund af den flotte anmeldelse hos det anerkendte Stiftung Warentest, og dels de mange positive tilkendegivelser fra Amazon-brugerne. Samtidig er tyske Siemens kendt i branchen for at levere førsteklasses produkter med stor holdbarhed.

Fordele

  • Jævn bagning på alle niveauer
  • Effektiv forældrekontrol
  • Varmer hurtigt op
  • Pyrolyserengøring med gode resultater
Ulemper

  • Overflader er I rustfrit stål
  • Hvorfor fingerprint er nemme at se
  • Timeren er en smule kompliceret

Specifikationer: 
Indbygningsovn 60 cm
Mål: 59,5 cm x 54,8 cm x 59,5 cm
Energiklasse: C
Volumen: 71 L
Stor ovn
Børnesikring
ActiveClean®
CoolStart
Soft close


Bosch HRG6769S6

Testvinder hos Testberichte.de
Høje karakterer på Google Shopping – 4,8/5 

Bosch HRG6769S6

Bosch HRG6769S6 er et ”Best Buy”, hvis det står til det engelske testmagasin Which.co.uk – en meget pålidelig kilde, der er velrespekteret i branchen. Konklusionen er, at det er en pyrolyseovn af topkvalitet, men den er smådyr i forhold til konkurrenterne.

Der er tale om en 60 cm indbygningsovn, og en af ovnens store forcer er, at den er lynhurtig til at varme op. Ifølge Which.co.uk når den 180 °C inden for 4 minutter, hvilket er utroligt effektivt. Dog skal det også nævnes, at ét af de få kritikpunkter går på termostatens præcision. I testregi lå den i gennemsnit 7-8 °C for højt i forhold til den ønskede temperatur.

Kom sikkert i mål via de forskellige sensorer

Ovnen har flere spændende funktioner, der letter tilberedningen af de forskellige fødevarer. Én af hovedfunktionerne tæller henholdsvis en PerfectBake-sensor og PerfectRoast-sensor, der hjælper dig med at nå i mål med perfekte resultater, hvad enten du ønsker at bage eller grille.

Det er naturligvis også værd at dvæle et øjeblik ved ovnens pyrolysefunktion. Ved at varme fedt og madrester op til en ekstra høj temperatur bliver de brændt og forvandlet til aske – klar til, at du kommer forbi med en tør klud. Det kunne næsten ikke være nemmere. 

Intuitiv brug via Home Connect-appen

Er du vild med sjove teknologier, kan du glæde dig over, at Bosch HRG6769S6 kan benyttes sammen med en app. Via Home Connect-appen har du frihed til at starte og afslutte de forskellige programmer, selvom du ikke befinder dig i køkkenet. Smart, hvis du er på vej hjem og vil sørge for, at ovnen er varm, når du kommer hjem. Touchdisplayet sørger endvidere for, at det er nemt at navigere blandt de forskellige menuer.  

Bosch HRG6769S6 vs. markedet

Boschs pyrolyseovn er et godt produkt, som også kan aflæses i brugernes feedback. På Google Shopping ligger karakteren på 4,8/5. Which.co.uk er ligeledes begejstret for produktet, der er brugervenligt, men det skuffer også på enkelte punkter, f.eks. i forhold til termostatens præcision.

Selvom ovnen varmer hurtigt op og fordeler den effektivt, så viste testen hos Which.co.uk også, at bagværket ikke altid fik en fin sprød skorpe. Ifølge eksperterne er det kort og godt en rigtig god ovn, der dog mangler lidt wow-effekt og præcision.

Fordele

  • SteamBake-funktion
  • Stegetermometer
  • Selvrensende
  • LED-timer-display
  • Hurtig opvarmning
Ulemper

  • Ligger i den højere prisklasse

Specifikationer:
Indbygningsovn 60 cm
Mål: 60 x 59 x 55 cm
Energiklasse: C
Funktioner som bagesensor, stegesensor og Home Connect
Børnesikring
Volumen: 71 L
Soft Close


Bosch HBG672BS1

Positiv anmeldelse på Testberichte.de
4.7 ud af 5 mulige stjerner på Amazon.de baseret på næsten 300 kundeanmeldelser 

Bosch HBG672BS1 – alsidigt overbevisende kvalitetsovn

Det overordnede positive indtryk af Bosch HBG672BS1 bliver tydeligt gennem de mere end 300 uafhængige bedømmelser Hos Amazon. Her scorer den 4.7 ud af 5 mulige stjerner. 

10 automatiske programmer og 8 funktioner 

Bosch ovnen HBG672BS1 er en god alsidig ovn.  Den er det oplagte valg til en travl børnefamilie og hverdagsbrug. Den fungerer også til de weekender, hvor der er tid til hjemmebag eller gastronomisk udfoldelse fra en madentusiast. 

Lige meget hvad dit forhold til mad og madlavning er, kan ovnen med sine 10 automatiske programmer og 8 funktioner hurtigt blive en uundværlig del af madlavning.  

Stor indbygnings- og pyrolyseovn 

Bosch HBG672BS1 er en forholdsvis stor indbygningsovn, der måler 59,5 x 59,4 x 54,8 cm. Den har en kapacitet på 71 liter. Den udmærker sig især i forhold til bagning, da den har programmer målrettet det og blandt dem en særlig pizzafunktion. 

Når du skal rengøre ovnen, gør ovnens materialer det meget lettere for dig. Den har et pyrolyse-program, som er meget smart. Programmet varmer ovnen op til så høje grader, at det skidt, der har sat sig fast, brænder af og samles i bunden af ovnen.

Bosch HBG672BS1 vs. markedet 

I forhold til lignende produkter på markedet, har Bosch HBG672BS1 ikke en eller to særlige fordele og funktioner, der gør, at den adskiller sig. Til gengæld er den en alsidigt overbevisende kvalitetsovn, der er blandt de bedste på markedet.

Fordele

  • Energiklasse A+
  • Stor ovnkapacitet på 71 liter
  • Selvrens med pyrolose
  • 10 forudindstillede produkter
Ulemper

  • Inge Wi-FiSpecifikationer

Mål: 59,5 x 59,4 x 54,8 cm
Vægt: 35 kg
Indbygningsmål: højde: 59,5 cm bredde: 56 cm.
Energimærke: C
Kapacitet: 71 liter 


AEG BPB331021M

AEG BPB331021M

 

Man skal være opmærksom på, at AEG BPB331021M er en indbygningsovn, hvorfor den skal integreres ind i et køkkenelement. Det anbefales derfor, at man tjekker ovnens mål inden køb.

AEG BPB331021M er en energivenlig ovn i energiklasse C. Derudover har ovnen en kapacitet på 72 liter, hvorfor den er velegnet til en større familie.

Ovn med pyrolyse og ekstra varmelegeme 

AEG BPB331021M er nem i brug, da man kan finde det, man skal bruge på ovnens front. På ovnen kan man finde et display, hvor man har mulighed for at holde øje med tilberedningen samt resttiden. Man kan også indstille en timer eller justere på tiden, hvis maden har brug for mere eller mindre tid i ovnen.

Derudover kommer AEG BPB331021M med et ekstra varmelegeme. Det vil sige, at alle madretter bliver tilberedt på en ensartet og jævn måde uanset, hvor mange bageplader der er placeret i ovnen.

Det er ydermere nemt at rengøre AEG BPB331021M, da ovnen er forsynet med hele to pyrolyseprogrammer: et intensivt- og et langt program. Disse programmer kan vælges afhængig af tilslutningsgraden. Med hjælp fra pyrolysefunktionen bliver madrester og fedt brændt til aske, hvorfor man blot skal tørre asken væk med en klud, når programmet er færdigt.

Multifunktionsovn med HotAir-system og SurroundCook 

AEG BPB331021M kan betegnes som værende en multifunktionsovn, da man kan tilberede maden på flere måder. Man har mulighed for at benytte sig af både over- og undervarme, intervalgrill, grillfunktion, lavtemperaturstegning samt ægte varmluft.

Ovnen er også udstyret med systemet HotAir, der sørger for, at varmen i ovnen bliver cirkuleret jævnt rundt i hele ovnrummet. Dette sikrer, at ingredienserne bliver tilberedt på en optimal og ensartet måde uanset, om man har en eller flere bageplader i ovnen.

Der er yderligere mulighed for at anvende SurroundCook-funktionen. Denne funktion sørger for et ensartet resultat, da den har en blæserteknologi, hvor man ikke skal vende ingredienserne for at opnå en optimal tilberedning.

Sikker ovn med XL-bageplade 

Med AEG BPB331021M får man en sikker ovn, der kommer med flere praktiske sikkerhedsforanstaltninger. Ovnen er eksempelvis forsynet med både en børnesikring samt en IsoFront Top-ovnlåge.

Ved brug af børnesikringen kan man låse ovnlågen, så den ikke kan åbnes, når den er tændt. Børnesikringen sørger også for, at man ikke kan ændre på de valgte indstillinger, når den er slået til.

IsoFront Top-ovnlågen sørger derimod for, at ovnen aldrig bliver for varm at røre ved. Man kan derfor ikke brænde sig på ovnen.

Der medfølger desuden en XL-bageplade ved køb af AEG BPB331021M. Denne bageplade er 20 % større sammenlignet med andre almindelige bageplader, hvorfor man har mulighed for at tilberede store portioner på samme tid.

Fordele

  • Har pyrolyse rengøring
  • God til at ramme den rette temperatur
  • Lavt energiforbrug
Ulemper

  • En smule større udsving i termometeret end ved den gennemsnitlige model

Specifikationer ved AEG BPB331021M:
🔴 Bredde: 594 mm
🔴 Højde: 594 mm
🔴 Dybde: 568 mm
🔴 Indbygningsdybde: 550 millimeter
🔴 Indbygningshøjde: 590 millimeter
🔴 Indbygningshøjde max: 590 millimeter
🔴 Indbygningsbredde: 560 millimeter
🔴 Nettovægt: 31,40 kilo

 


 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme