Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af research..., men vi afgrænser os primært til produkter tilgængelige på prisportaler eller annonceplatforme. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Oplistningen er ikke et udtryk for en rangering af produkter, og annonceaftaler kan påvirke placeringen og udvælgelsen af vores produkter – læs mere her. Læs mere
Enkeltseng test-guide: Vores bud på de bedste enkeltsenge baseret på research og kundernes feedback
Enkeltsenge fås i mange udformninger, lige fra den enkle løsning med en madras på gulvet til flotte senge med gavle og elevationsfunktioner. Den mest populære enkeltmandsseng er dog uden tvivl boxmadrassen. Årsagen er helt enkelt den, at det er her, du får mest seng og mest komfort for pengene.
I modsætning til almindelige springmadrasser og skummadrasser udmærker boxmadrassen sig ved at have en stiv rammekonstruktion, som umiddelbart kan forsynes med ben eller meder, og dermed udgør en færdig seng. I denne guide ser vi nærmere på udvalgte boxmadrasser, og gennemgår specifikationerne for hver enkelt model.
Vi har bevidst valgt at fokusere på danskproducerede kvalitetssenge. Det er ganske enkelt her, du får mest seng for pengene i det lange løb, selv om indkøbsprisen typisk ligger lidt højere.
Efter gennemgang af en række kvalitetssenge, ser vi også nærmere på det tilfælde, hvor du kun har brug for at få skiftet madrassen i din nuværende seng.
Til sidst i artiklen guider vi dig igennem valget og de parametre, du særligt skal være opmærksom på. Til allersidst kommer vi også lidt ind på, hvordan du opnår den bedste søvn.
En test-guide, som denne, er en artikel, der analyserer produkter via en gennemgang af bl.a. anmeldelser og tests.
De 5 bedste enkeltmandssenge i test-guiden 2024:
Vores fremgangsmåde
Sådan vurderer og udvælger vi produkter
Vi sammenligner en række anerkendte produkter og brands. Vi har partnerskaber med mange store forhandlere, og selvom det kan have indflydelse på udvalget af produkter til artiklen, beror vores anbefalinger på redaktionens professionelle vurdering af de bedste produkter.
Vores research-team vurderer produkterne på parametre som:
- Produkttests fra ekspertkilder og forbrugermagasiner
- Kundeanmeldelser af produktet
- Produktets egenskaber og specifikationer
- Produktforhandlerens garantier, service og omdømme
- Viden og data på, hvad vores læsere foretrækker
Ovenstående bliver holdt op imod pris og kvalitet. Det er vigtigt at nævne, at rækkefølgen ikke repræsenterer en rangering af produkter, men nærmere en gennemgang af nogle af de bedste produkter til forskellige behov.
Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.
Læs om vores tilgangAnmeldelser
-
Norhland Prestige Eksklusiv Box
Støjsvagt dansk håndværk
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.Forbrugsguidens vurdering
Norhland Prestige Eksklusiv Box er en seng, der indeholder hele 11 komfortzoner og pocketfjedre, hvilket gør, at du får en seng med en rigtig god støtte. Sengen har et støjsvagt design, og så er den meget nem at samle uden brug af værktøj. Du kan desuden selv tilpasse sengen med egetræsben og i forskellige farver.
Vi savner dog, at der ikke er flere farvemuligheder, og vi ville også ønske, at Cooltex-skummet var mere holdbart over tid. Sengegavlen kunne desuden godt have været inkluderet i prisen for at fuldende udtrykket.
Fordele
- Op til 11 komfortzoner for optimal støtte og komfort
- Støjsvage pocketfjedre sikrer uforstyrret søvn
- Cooltex-skum forbedrer sovekomforten
- Nem at samle uden brug af værktøj
- Valgfri egetræsben og fem dekorative farver
Ulemper
- Sengegavlen skal tilkøbes ved siden af
- Begrænset udvalg af farver
- Cooltex-skum kan miste form over tid
En enkeltmandsseng betyder ikke altid uforstyrret søvn. Fjedrene kan støje, og madrassen kan trykke ubehageligt mod ryggen og nakken. Det er heldigvis fortid med Prestige Eksklusiv Box. Her mærker du alle fordelene ved en enkeltmandsseng, og sovekomforten er upåklagelig. Sengen er skabt af danske håndværkere her i landet under ordnede forhold.
Anmeldelse: Produktanalyse af Norhland Prestige Eksklusiv Box
Op til 11-zoners pocketfjedre
Sengens boxmadras støtter dine led med pocketfjedre og op til 11 komfortzoner. Fjedrene er isoleret i stofposer, som kun arbejder, der hvor belastningen fra kroppen finder sted. De giver mere efter, der hvor kroppen er tungere, så du ligger i en behagelig position. Fjedrene aflaster blandt andet skuldre og hofte, så din ryg ligger mere ret.
Stoffet omkring fjedrene har en lyddæmpende funktion, så du kan sove roligt og uforstyrret. For at gøre sengen ekstra behagelig er madrassen opdelt i op til 11 komfortzoner.
Som ekstra beskyttelse af fjedrene har madrassen fyld af cooltex-skum. Skummet gør også sengen mere behagelig for dig. Du får 25 års garanti på sengens fjedre og ramme.
Moderne minimalisme
Det er enkelt at give modellen fra Norhland sit eget præg, så den passer ind i din indretningsstil i soveværelset. Du kan vælge designet i en af fem dekorative farver og montere valgfri runde egetræsben.
Sengens design er minimalistisk, og farverne afdæmpede, så du har god mulighed for at variere udtrykket, som du ønsker. Det kan du gøre gennem dit valg af sengetøj, pyntepuder og sengetæppe.
Et andet aktiv ved sengen er, at den er nem at samle, og det kan klares uden brug af værktøj.
Norhland Prestige Eksklusiv Box vs. markedet
Prestige Eksklusiv Box er en på samme tid nem og eksklusiv sengeløsning. Sengen er simpel at samle, og den står skarpt og stabilt i soveværelset i al sin enkelthed.
Fjedretypen er blandt markedets bedste. I sengen kan du ligge roligt og uforstyrret, da pocketfjedrene arbejder støjsvagt. Fjedrene reagerer hurtigt på dine bevægelser, så du ubesværet kan skifte soveposition. Du får støtte af dine led, da fjedrene giver mere efter, der hvor kroppen presser mere mod madrassen.
-
Aura Älv
Den bedste enkeltmandsseng med elevation
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.På lager22.995 kr.1 Rabatkode fundetVi har fundet 1 Rabatkode til Nordicdream.dk. Download Savier og få tilføjet den bedste ved check out
Indløs rabat, installér Savier 🔓Forbrugsguidens vurdering
Aura Elevationsseng er et ideelt valg, hvis du prioriterer både komfort og fleksibilitet. Sengen er produceret i Danmark og har 7 komfortzoner, der sikrer optimal støtte til din krop, mens elevationsmotoren fra Linak er yderst pålidelig. Med den trådløse fjernbetjening kan du nemt justere sengen, så den passer til lige præcis din ønskede position. Selvom topmadrassen kun er 6 cm høj, er den stadig maskinvaskbar og praktisk i dagligdagen. Alt i alt får du her en løsning, der sikrer dig en god nattesøvn.
Fordele
- 7 komfortzoner sikrer optimal støtte og trykaflastning.
- Pålidelig dansk elevationsmotor fra Linak.
- Trådløs fjernbetjening for nem betjening af elevation.
- Maskinvaskbart betræk på topmadrassen sikrer nem vedligeholdelse.
- 100 dages prøveperiode og 25 års garanti.
Ulemper
- Sengen koster mere end andre modeller
- Topmadrassen er kun 6 cm høj
- Enkelte størrelser er ikke tilgængelige
En enkeltmandsseng betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er kræset om både komfort og funktioner. Aura Älv er en danskproduceret enkeltmandsseng med elevation, der er udviklet og produceret af danske Nordic Dream.
Sengen er lavet med hele 7 komfortzoner og en indbygget, danskproduceret elevationsmotor fra Linak. Du får derfor rig mulighed for at finde din perfekte liggeposition, så du opnår den bedst mulige nattesøvn.
Anmeldelse: Produktanalyse af Aura Älv
Forkæl dig selv med 7 komfortzoner
Vi bruger i gennemsnit 33,3 procent af vores liv på at sove, og derfor er det vigtigt at ligge godt og behageligt. Kroppen har brug for den rigtige støtte, så den bliver trykaflastet og kan restituere ordentligt. Aura Älv har en madras med et dobbelt lag af pocketfjedre fordelt over 7 komfortzoner, der hver især støtter bestemte dele af kroppen. Du vil derfor opleve massiv trykaflastning, så din krop ligger ergonomisk korrekt, når du hviler eller sover i Aura Älv.
Glidende elevation og slideback-funktion
Med den indbyggede og pålidelige elevationsmotor fra Linak kan du nemt indstille denne elevationsseng til den mest behagelige liggeposition for dig. Du kontrollerer motoren med den medfølgende trådløse, fjernbetjening – på den måde er du fri for ledninger. Elevationsmotoren indstiller selv sengen med den smarte slideback-funktion, så du får det mest optimale liggeleje. Det letter trykket på din rygsøjle og giver den nødvendige støtte.
Älv topmadras – den mest prisvenlige model
Topmadrassen Älv er én af de mest prisvenlige madrasser fra Nordic Dream, men det betyder ikke, at der er gået på kompromis med kvaliteten.
Topmadrassen har en og en højde på 6 cm og fås med et kraftigt betræk, der kan vaskes i maskinen ved 60 grader. Inde i selve madrassen kan du vælge mellem latex eller memory skum, alt efter hvilke behov din krop har i løbet af natten. Latex er et naturligt og meget åndbart materiale, som afleder varmen fra kroppen, når du sover.
Det er derfor et oplagt valgt, hvis du ofte kæmper med temperaturen under dynen. Memory skum giver en mere eftergivende fornemmelse, og former sig efter din krop for maksimal komfort.
Aura Älv vs. markedet
Ønsker du den bedste liggekomfort og mulighed for at indstille din liggeposition, så er Aura Älv et oplagt valg. Den danskproducerede seng er udstyret med mange gode funktioner og egenskaber, der gør den til en fantastisk og komfortabel seng.
Den indbyggede elevation gør denne model til noget særligt i oversigten, fordi du nemt kan indstille den helt rette liggeposition.
Sengen koster mere end andre modeller i oversigten, men du får, hvad du betaler for. Aura Älv kan nemlig levere en fantastisk liggekomfort mange år ud i fremtiden med sine 7 komfortzoner, der møder din krops individuelle behov.
Er du ikke tilfreds med sengen, tilbyder Nordic Dream en 100 dages prøveperiode, så du kan returnere uden bekymringer. Falder den lige i din smag, er der hele 25 års garanti på Aura Älv.
-
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.
Forbrugsguidens vurdering
Wonderpur fra Norhland er et oplagt valg, hvis du ønsker en bedre søvn med ekstra komfort og hygiejne. Topmadrassen er lavet af miniformk og tilpasser sig din krop, mens det kølende bambusbetræk giver dig en mere behagelig nattesøvn. Du kan nemt tage betrækket af og vaske det, og selvom det antibakterielle lag ikke fjerner al vækst, så vil madrassen stadig være nem at holde ren. Wonderpur fås kun i én størrelse, men til gengæld får du en solid 5-års garanti.
Fordele
- Antibakteriel topmadras for forbedret hygiejne
- Formskum giver optimal støtte til kroppens kurver
- Fugttransporterende bambus for køligere søvn
- Aftageligt og vaskbart betræk for nem vedligeholdelse
Ulemper
- Topmadrassen fås kun i én størrelse
- Betrækket skal tages af for vask
- Antibakteriel funktion fjerner ikke al vækst
Bambus er naturligt antibakterielt, hvorfor det er godt at have på en topmadras, da det gør den mere velegnet til sengen og det inderste lag mod huden. At den desuden er oeko-tex 100 certificeret giver dig som bruger en garanti for, at der er så få kemikalier, der udskilles. Det er godt for sundheden af din søvn. Formskum tilpasser sig din krops form, så du er sikret en jævn støtte til kroppens kurver, og du vil også opleve en bedre isolering og mindre varmetab, når du synker ned i din topmadras. Det er praktisk, at betrækket kan tages af og vaskes, da den antibakterielle funktion ikke nødvendigvis fjerner al vækst af mikroorganismer. Bambus som tekstil føles desuden køligere og er mere fugttransporterende end bomuld.
Anmeldelse: Produktanalyse af Norhland Luksus Wonderpur
Derfor bør du vælge Norhland Luksus Wonderpur
- 5 års garanti
- Antibakteriel
- Formskum tilpasser sig kroppen
- Dansk produceret
Norhland Luksus Wonderpur vs. markedet.
Det er en topmadras, der også ligger i den billige ende, men med gode ekstra egenskaber som fugttransporterende og antibakterielt. Formskummet giver en optimal støtte af rygsøjlen, og de fem års garanti giver en tillid til produktet og producenten. 10 centimeter yder ekstra meget komfort.
Norhland Luksus Wonderpur fås i følgende størrelser:
- 90 x 200 cm
-
Saga Fjäll
Klassisk enkeltmandsseng med 7 komfortzoner
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.På lager10.495 kr.1 Rabatkode fundetVi har fundet 1 Rabatkode til Nordicdream.dk. Download Savier og få tilføjet den bedste ved check out
Indløs rabat, installér Savier 🔓Forbrugsguidens vurdering
Saga Fjäll er en enkeltseng, som tilbyder en høj komfort og kvalitet. Sengen har 7 komfortzoner og dobbeltlags pocketfjedre, som giver en fremragende støtte til nakke, lænd og hofter. Med en topmadras, der er lavet af bambusfibre, får du en god ventilation – men vær opmærksom på, at memory-skum kan føles varm om sommeren. Alt i alt får du en solid seng, som er produceret i Danmark, der leverer en høj komfort og en lang holdbarhed – trods nogle få ulemper.
Fordele
- 7 komfortzoner for optimal trykaflastning og støtte
- Dobbeltlag pocketfjedre sikrer ekstra stabilitet
- Ventilerende topmadras med allergivenlige bambusfibre
- Antibakterielle egenskaber mindsker bakterier og støvmider
- Danskproduceret seng med 25 års garanti
Ulemper
- Hovedgærde skal tilkøbes separat
- Memory-skum kan blive for varmt om sommeren
- Memory-skum kan blive for varmt om sommeren
Med senge fra Nordic Dream får du ekstra god komfort. Saga Fjäll er en helt klassisk boxmadras, du kan få i den gængse enkeltmandsstørrelse 90×200 cm. Den er derfor let at få plads til i det lille soveværelse eller i gæsteværelset, hvis du vil forkæle dem.
Du kan også få modellen i andre størrelser, hvis der skal være mere plads til at brede sig, eller hvis du skal dele sengen med en partner. Uanset størrelse, byder Saga Fjäll på lækker kvalitet og ergonomisk komfort ud over det sædvanlige.
Anmeldelse: Produktanalyse af Saga Fjäll
Enkeltmandsseng fremstillet af kvalitetsmaterialer
Nordic Dream er en dansk virksomhed, der producerer kvalitetssenge i gode og holdbare materialer. Designet er enkelt og tilpasset den nordiske smag, så den nemt kan passe ind i din øvrige indretning. Nordic Dream samarbejder med sengeeksperter, så de kan producere den bedste kvalitet.
Saga Fjäll er fremstillet med en sengeramme i smukt fyrretræ fra Sverige. Den danner en solid ramme for den Oeko-Tex certificerede boxmadras og topmadras.
Dobbeltlag fjedre og 7 komfortzoner
Sengen består af en boxmadras, der er lavet med et dobbelt lag af pocketfjedre. Pocketfjedrene er fordelt over 7 zoner, der tager hensyn til din kropsvægt og bygning, så du kan opleve den bedste trykaflastning i løbet af natten.
Når du ligger i Saga Fjäll, vil der være ekstra støtte til din nakke, lænd og hofter, hvor der vil være mest tyngde i madrassen. Det giver din rygsøjle ro og en optimal placering under søvn. Kroppen kan derfor slappe helt af, så du opnår de bedste restitution og kan vågne op veludhvilet.
Fjäll topmadras – betræk i naturmateriale og med god ventilation
Fjäll er en luksus topmadras fra Nordic Dream, som måler 8 cm i højden. Betrækket indeholder bambusfibre, som er med til at give topmadrassen en ventilerende effekt og en naturlig fornemmelse, når du lægger dig ned. De lette fibre giver også madrassen et allergivenligt stempel.
Fjäll fra Nordic Dream har antibakterielle egenskaber, hvilket har den fordel, at bakterier og husstøvmider ikke kan leve materialet. Inde i selve topmadrassen kan du vælge en kerne af enten naturligt latex eller memory-skum, som tilpasser sig den underliggende madras og giver øget komfort.
Du får altså en topmadras i særklasse, som er med til at give dig den absolut bedste nattesøvn.
Saga Fjäll vs. markedet
Når det skal være helt klassisk i ekstra høj kvalitet, så bør du overveje Saga Fjäll. Sengen er danskproduceret og udviklet til at støtte din krop ergonomisk med hele 7 komfortzoner. Saga Fjäll tilbyder derfor ekstra god komfort, hvis du tænker at investere i en kvalitetsseng.
Nordic Dream tilbyder deres kunder en meget fordelagtig aftale, hvor du kan prøve sengen helt risikofrit i 100 dage. Hvis du ikke er tilfreds med din seng, kan du levere den tilbage og få købsbeløbet retur.
Forelsker du dig i din Saga Fjäll, så er der 25 års garanti på sengen, så du kan se frem til mange gode nætter i den.
Saga Fjäll findes i følgende størrelser:
80 x 200
90 x 200
90 x 210
120 x 200
140 x 200
160 x 200
180 x 200
180 x 210 -
Vi er læserfinansieret og får kommission, hvis du køber igennem vores links.
Forbrugsguidens vurdering
Med sit stilrene design og valgfrie luksus topmadrasser imponerer Norhland Prestige Luksus Elevation, hvor du samtidig har muligheden for at styre elevationen via din smartphone. Derudover kan du også nyde godt af antiskrid-funktionen, der sikrer, at din topmadras forbliver på plads, samt den stærke motor fra Linak, som lover en lang levetid.
Dog savner vi flere farver, så du kan vælge præcis den, der passer til din indretning. Derudover ville det også være en fordel, hvis sengegavlen ikke skulle købes separat. Det ville også være praktisk, hvis topmadrassen fulgte med som standard.
Fordele
- Stilrent design, der passer til moderne soveværelser
- Elevation kan styres via fjernbetjening og smartphone-app
- Valg mellem luksus topmadrasser i latex eller Wonderpur
- Dansk design og kvalitet fra erfarne håndværkere
Ulemper
- Sengegavlen skal tilkøbes ved siden af
- Kun to farvevalg tilgængelige
- Topmadrassen skal vælges separat
Den nyeste model af en seng får du her med Norhland Prestige Luksus Elevation enkeltmandsseng. Elevationssenge bliver mere og mere et hit, og der skal hele tiden udvikles på dem, så de matcher med de krav, vi har til vores interiør i dag.
Dette er et fremragende svar på en stilren elevationsseng, der matcher godt med ethvert soveværelse i det moderne hjem. Du investerer i din fremtid med dette stilrene og kvalitetssikre valg.
Anmeldelse: Produktanalyse af Norhland Prestige Luksus Elevation
Dansk design hele vejen igennem
Prestige er ægte dansk design fra danske håndværkere, der har udviklet på denne seng, for at det skal være den bedste mulige oplevelse, når du lægger hovedet på puden og trækker dynen hen over dig.
Motoren er produceret af Linak, hvilket også er et godt etableret dansk design, der specialiserer sig i elevationssenge og deres motorer. Der er topsikret kvalitet og viden i denne produktion, og du kan derfor være sikker på, at der er taget hånd om din komfort.
Moderne funktioner, samme gode kvalitet
Dette er som sagt den nyeste udgave af en elevationsseng, du kan få lige i øjeblikket. Det er noget, der både ses i designet og dens funktioner.
Designet er utroligt stilrent og matcher godt med de flestes soveværelser, som præges af minimalistiske designidéer og klare farver. Du kan nemlig få denne seng både i mørkegrå og i sandfarvet, hvilket er to farver, der står enormt godt til det skandinaviske soveværelse.
De moderne funktioner, som sengen har, er elevationen, som ikke bare kan styres med en fjernbetjening, den kan også styres via en app på din telefon. Det er en seng, der virkelig følger med teknologiens udvikling, og noget som er enormt brugbart.
Selvom at denne seng er designet og tilpasset moderne tider, så er det stadig samme gode kvalitet, du får. Du får nemlig stadig valget mellem to luksus topmadrasser, hvor den ene er latex og den anden er Wonderpur.
Norhland Prestige Luksus Elevation vs. markedet
Dette er en utrolig luksuriøs, stilren og lækker seng, og du bliver ikke skuffet, når du lægger dig i den for første gang. Det er en seng, der modsat andre af sin slags, for det første sørger for, at du ikke falder, idet den har antiskrid. Det vil sige, at topmadrassen bliver, hvor den bliver lagt.
Derudover er denne seng også designet efter den nyeste teknologi, så din smartphone kan tale sammen med sengen, i stedet for at du altid skal bruge den fjernbetjening, der er ved sengen.
Norhland Prestige Luksus Elevation findes i følgende størrelse:
80 x 200 cm
90 x 200 cm
90 x 210 cm
120 x 200 cm
140 x 200 cm
160 x 200 cm
180 x 200 cm
180 x 210 cm
210 x 210 cm
Hvis du kun har brug for at udskifte madrassen
Har du en traditionel seng med lamelbund eller elevationsbund, som du er godt tilfreds med og blot har brug for at få udskiftet madrassen. Så kan det også betale sig, at foretage en lidt større investering end du måske gjorde, da du købte din seng.
For ved at købe en lidt dyrere madras, får du også en meget bedre kvalitet. Det kan forvandle din seng fra en triviel til en helt igennem fantastisk oplevelse – også selv om du ender med at betale mange gange mere for madrassen, end du oprindelig gav for hele sengen.
Her følger fire gode eksempler på moderne madrasser, der kan løfte standarden på enhver seng.
Hvilken seng er den rigtige for dig?
I det foregående har vi gennemgået en række af de bedste enkeltmandssenge på markedet i forskellige prisklasser. Det er dog ikke kun prisen, der bør afgøre dit endelige valg. For der er flere faktorer, som kan have stor betydning for din søvn. Dem ser vi nærmere på i det følgende.
Hvilken fasthed skal sengen have?
Ikke to kroppe er helt ens, og sengen skal helst afspejle din kropsbygning, hvis den skal understøtte dig optimalt under søvnen. Her er fastheden nok den mest afgørende faktor. Vælger du en kvalitetsseng fra en anerkendt leverandør, er der som regel mulighed for at vælge mellem medium eller fast madras-fasthed.
Her bør du tage udgangspunkt i din kropsvægt: Vejer du under 75 kilo, er medium-fastheden typisk det bedste valg. Det sikrer, at madrassen kan give tilstrækkeligt efter, så du ikke føler, du ligger på et ”bræt”.
Vejer du mellem 75 og 95 kilo, er den faste madras som regel et bedre valg, da kroppen skal have lidt mere modstand, for at ligge korrekt.
Vejer du over 95 kilo, er det også den faste model, du skal have. Men her kan du med fordel gå efter modeller med ekstra mange fjedre (ofte betegnet som multipocket fjedre), som generelt giver lidt ekstra fasthed.
Lad være med at stole på en prøveligning i butikken
Det er den rådgivning, du bør forvente fra sælgeren, hvis du handler hos en seriøs butik. Desværre kan du tit opleve, at sælgeren i stedet opfordrer til at afprøve modellerne, som er stillet frem i udstillingen. Det er imidlertid et utrolig ringe beslutningsgrundlag. Der er ikke meget autentisk sovesituation over det, når du ligger der med overtøjet på i et trafikeret og kraftigt belyst butikslokale. Det kan tage dage og uger at vænne sig til en ny seng, og det skal selvfølgelig ske hjemme hos dig selv i afslappede omgivelser.
De modeller vi har behandlet her i artiklen, kommer alle med mulighed for ombytning til en anden fasthed, hvis det efter op til 30 dage efter købet viser sig, at fastheden ikke er optimal. Ombytningen koster selvfølgelig et gebyr, men det er en billig pris at betale for optimal søvnkomfort mange år frem i tiden.
Vælg den rigtige topmadras
En seng kan godt bruges uden topmadras, men de fleste senge er i dag byggede til at bruges i kombination med en topmadras. Topmadrassen er med til at udjævne fjederpåvirkningerne yderligere, så du kan være helt sikker på, at fjedrene fra madrassen ikke på noget tidspunkt kan mærkes. Det øger naturligvis komforten.
Topmadrassen er dog også typisk langt billigere end sengen som helhed, og det åbner op for udskiftning af topmadrassen som en sliddel. På den måde holder din seng meget længere, og topmadrassen gør det også muligt at justere blødhed og komfort endnu mere.
Vælg topmadras efter hvor varm din seng skal være
De anvendte materialer i topmadrasser kan variere en del, men de bedre af slagsen er typisk baseret på en kerne af enten latex eller såkaldt memory-skum. De to materialer har dog vidt forskellige egenskaber, så her er der yderligere mulighed for at tilpasse sengen efter dine personlige præferencer.
Latex er et naturmateriale, som udmærker sig ved en god åndbarhed og dermed en vis kølighed i overfladen. For mange er kølighed under søvnen en positiv ting, da det understøtter kroppens naturlige behov for at sænke temperaturen en smule under søvnen. Latex er også et relativt hårdt materiale, så en Latex-baseret topmadras kan stive sengen lidt af, hvis du føler den er en anelse for blød.
Memory-skummen har derimod præcist de modsatte egenskaber. Den udmærker sig ved at være mere isolerende, og kan være det bedste valg, hvis du generelt fryser om natten. Skummen er samtidig også lidt blødere, og blødgøres lidt ekstra af kroppens varme, så den former sig og understøtter kroppens liggestilling.
Hvor bred skal sengen være?
Fordelen ved en enkeltmandsseng er selvfølgelig, at den ikke fylder alverden i rummet. Enkeltsenge fås i bredder på ned til 80- eller sågar 70 cm. Men en så smal seng er sjældent særlig komfortabel. I dag er standarden da også nærmere 90 centimeter, som ikke optager nævneværdig mere plads, men som alligevel giver god mulighed for at vende sig i sengen uden frygt for at falde ned.
Det bliver dog mere og mere almindeligt med endnu større bredde, og er der plads i rummet, bør du bestemt overveje dette. Er du stor af bygning, kan en enkeltmandsseng med bredde på 120 cm gøre en afgørende forskel for komforten, men de fleste vil faktisk have gavn af den ekstra bredde.
Sengen er ikke det rigtige sted at spare
Det kan være fristende at lade pengepungen bestemme, når der skal indkøbes ny enkeltseng. Netop sengen er dog sjældent det rigtige sted at spare. Pris og kvalitet følges ofte ad langt hen ad vejen, og 10-15 års garanti får du aldrig på en billig seng. Det skyldes naturligvis, at den billige seng ikke holder særlig længe. Den bliver måske nok stående, hvor den skal, men fjedrenes fasthed og polstringens spændstighed aftager typisk ret hurtigt. En seng, der holder 10-15 år, kan derfor sagtens vise sig at være billigste køb på sigt, selv om indkøbsprisen er højere.
Nok så væsentlig er imidlertid selve sovekomforten. Det er svært at prissætte værdien af en god nats søvn. For de fleste af os ved af erfaring, at optimal søvn er helt afgørende for, om næste dag bliver en god en af slagsen.
Efter en god nats søvn, bliver du skarpere på jobbet, har mere overskud til opgaverne derhjemme, og bliver ganske enkelt sjovere at være sammen med for omgivelserne. Det er meget værd, og skal jo også holdes op imod det faktum, at sengen skal bruges 7-8 timer hver eneste dag i de næste mange år.
Eksperter om søvn: Sengen er vigtig for søvnkvaliteten
Er sengen for dårlig, går det ud over søvnkvaliteten. Det er logik for de fleste, men ikke desto mindre en detalje, som er let at glemme – især hvis økonomien kommer med ind over beslutningen.
Søvneksperter hos både Psykiatrifonden og TV2 har dog netop sengekvaliteten øverst på deres topti over de vigtigste råd til en god søvn. Søvneksperterne er begge steder også enige om, at også de øvrige fysiske forhold i soveværelset er vigtige at have fokus på.
Eksempelvis skal der helst være helt mørkt. Mange af os har elektronik i soveværelset, og undersøgelserne har vist, at selv en uskyldigt udseende stand-by indikator udsender så meget lys, at det målbart forringer søvnkvaliteten. Der skal med andre ord være fuldstændig mørkt.
Er det ikke muligt, anbefaler både Psykiatrifonden og TV2’s eksperter eksempelvis brug af sovemaske, eventuelt i kombination med mørklægningsgardin. Også ørepropper kan være et godt hjælpemiddel, hvis søvnen forstyrres af lyde.
Din liggestilling er vigtigere end du tror
Samtidig viser forskning, at din liggestilling er vigtigere, end du går og tror. For ifølge danske og amerikanske søvnforskere er vi som pattedyr disponeret for at sove på siden. Derved bliver det nemlig nemmere for hjernen, at få renset de affaldsstoffer ud, der ophober sig i hjernen i løbet af dagen.
Forskningsresultater fra et studie af gnavere viser, at de var bedre til at huske det tillærte, hvis de sov på siden. Det synes umiddelbart at kunne overføres direkte til mennesker, fordi vi også er pattedyr. For iagttager man pattedyr i naturen, vælger de helt naturligt at ligge på siden, når de skal sove.
For os mennesker betyder det samtidig, at vi undgår en række helbredsmæssige gener, som nemt opstår når vi ligger på f.eks. ryggen eller maven. Det gælder både knogle- og ledmæssige gener, samt den særlig frygtede søvnapnø, der medfører, at vi faktisk ikke trækker vejret i op til flere minutter, når vi sover. Den opleves tit hos overvægtige og ældre, der sover på ryggen. Tilstanden fremmer risikoen for at udvikle Alzheimers og andre demenssygdomme.
De klassiske søvnråd gælder stadig
De fleste af os kender desuden mange af de klassiske søvnråd fra de nævnte topti-lister, og de fleste af dem bakkes også op af hjemmesiden Netdoktor, der også har god info om søvnproblematikken.
Det gælder for eksempel rådet om at undgå kaffe, the og cola i timerne frem til sengetid. Disse drikkevarer indeholder koffein, som påvirker kroppen ganske længe efter indtagelse. Faktisk rådes der til, at mad og drikke helt undgås i de sene timer.
Kroppen skal have tid til at falde til ro, og det gælder også fordøjelsessystemet. Indtagelse af drikkevarer har også den yderligere ulempe, at det kan blive nødvendigt at skulle på toilettet midt om natten, og det er bestemt heller ikke hensigtsmæssigt for en god uafbrudt nattesøvn.
En anden klassiker inden for god søvnhygiejne er motionen. Alle ved, at motion generelt er sundt, men det påvirker også søvnen i positiv retning. En af TV2’s søvncoaches – Bjarne Toftegaard – anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet hver dag, hvis søvnen skal være optimal. Han understreger dog samtidig, at det ikke skal foregå lige inden sengetid. Her skal kroppen geare ned og forberede sig til søvnen.
Endelig er der liggepositionen, du sover i om natten. Her viser de nyeste videnskabelige undersøgelser, at det er sundest at sove på siden. Det øger nedbrydningen af skadelige stoffer i hjernen og forhindrer eller nedsætter risikoen for snorken og udvikling af søvnapnø, der kan føre til både demens, Alzheimer og andre sygdomme.
Overholder du derfor de klassiske soveråd, sørger for at sove mørkt og ligge på siden, når du sover, har du de største chancer for at udnytte værdien af din enkeltmandsseng fuldt ud.
FAQ
Hvor stor er en enkeltseng?
Hvordan vælger jeg en god enkeltseng?
Hvad koster en enkeltseng?
Har du spørgsmål?
Står du og har spørgsmål til noget i vores artikel er du meget velkommen til at skrive til os på kontakt@obsidianmedia.dk